Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1821 - 1830 af 2289

      AFG_AFGRETKO

      Navn, AFG_AFGRETKO , Beskrivende navn, Afgørelsens rets- eller politikreds , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Rigspolitiets kode for den retskreds, politimyndighed eller anklagemyndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. , Detaljeret beskrivelse, Den retskreds, politimyndighed eller anklagemyndighed, der har truffet den pågældende afgørelse. , Koden er som indberettet af Rigspolitiet. , Politi- og domstolsreformen blev vedtaget ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 og trådte i kraft d. 1. januar 2007. Reformen indebar, at de daværende 54 politikredse blev sammenlagt til 12 nye politikredse. Tilsvarende blev de daværende 83 retskredse sammenlagt til 24 nye retskredse. De nye kredse er beskrevet i lovens §§ 108-109., Politikredse:, De 54 politikredse, der eksisterede før politireformen var kodet 01-54, jf. nedenfor, efterfulgt af yderligere to karakterer, der specificerede stedet i politikredsen., 01 Københavns Politi , 02 Frederiksberg Politikreds , 03 Gentofte Politikreds , 04 Lyngby Politikreds , 05 Gladsaxe Politikreds, 06 Hvidovre Politikreds , 07 Glostrup Politikreds , 08 Tårnby Politikreds , 09 Helsingør Politikreds , 10 Hillerød Politikreds , 11 Frederikssund Politikreds , 12 Roskilde Politikreds , 13 Køge Politikreds , 14 Holbæk Politikreds , 15 Kalundborg Politikreds , 16 Ringsted Politikreds , 17 Slagelse Politikreds , 18 Næstved Politikreds , 19 Vordingborg Politikreds , 20 Nykøbing F. Politikreds, 21 Nakskov Politikreds , 22 Bornholms Politikreds , 23 Odense Politikreds , 24 Svendborg Politikreds , 25 Nyborg Politikreds , 26 Assens Politikreds , 27 Middelfart Politikreds , 28 Sønderborg Politikreds , 29 Gråsten Politikreds , 30 Tønder Politikreds , 31 Haderslev Politikreds , 32 Ribe Politikreds , 33 Esbjerg Politikreds, 34 Varde Politikreds , 35 Fredericia Politikreds , 36 Kolding Politikreds , 37 Vejle Politikreds , 38 Horsens Politikreds , 39 Herning Politikreds , 40 Ringkøbing Politikreds , 41 Holstebro Politikreds , 42 Århus Politikreds , 43 Odder Politikreds , 44 Silkeborg Politikreds , 45 Randers Politikreds , 46 Grenå Politikreds , 47 Viborg Politikreds , 48 Skive Politikreds , 49 Thisted Politikreds , 50 Løgstør Politikreds, 51 Ålborg Politikreds , 52 Hobro Politikreds , 53 Frederikshavn Politikreds , 54 Hjørring Politikreds, De 12 politikredse, der blev dannet som følge af politireformen genbrugte de første 12 koder:, 01 Nordjylland, 02 Østjylland, 03 Midt- og Vestjylland, 04 Sydøstjylland, 05 Syd- og Sønderjylland, 06 Fyn, 07 Sydsjælland og Lolland/Falster, 08 Midt- og Vestsjælland, 09 Nordsjælland, 10 Københavns Vestegn, 11 København, 12 Bornholm, Der er imidlertid ikke fuldstændig konsekvens i den måde, koderne er anvendt på før og efter 1. januar 2007. Der er således stadig nogle af de koder, der var gældende før politireformen, der også anvendes efter politireformen. Især for de koder, der starter med 01-12 er det derfor vigtigt at konsultere databeskrivelsen - jf. tilknyttet værdisæt D281700. TXT_FGSLSTED - for at sikre den rigtige tolkning af koderne., Fra 2011 til 2012 sker der generelt et fald i politikredsenes koder vedr. Politidirektøren. Fra 2012 til 2013 sker der en tilsvarende stigning. Udviklingen skal ses i sammenhæng med en ændring af retsplejeloven, der trådte i kraft pr. 1. september 2011. Se nærmere under AFG_AFGTYP3 i beskrivelsen af udviklingen i koderne 212 og 214 i årene 2011-2013., Retskredse:, De 24 kredse, der blev dannet ved domstolsreformen bibeholdt navn og kode fra før reformen:, 7500 Københavns byret, 7600 Retten i Århus, 7700 Retten i Odense, 7800 Retten i Ålborg, 8020 Retten på Frederiksberg, 8040 Retten i Lyngby, 8090 Retten i Glostrup, 8130 Retten i Helsingør, 8150 Retten i Hillerød, 8180 Retten i Roskilde, 8220 Retten i Holbæk, 8290 Retten i Næstved, 8310 Retten i Nykøbing F., 8350 Bornholms Ret, 8370 Retten i Svendborg, 8470 Retten i Sønderborg, 8510 Retten i Esbjerg, 8550 Retten i Kolding, 8570 Retten i Horsens, 8590 Retten i Herning, 8620 Retten i Holstebro, 8690 Retten i Randers, 8710 Retten i Viborg, 8830 Retten i Hjørring, Der er i årene efter politireformen fortsat registreret afgørelser på de udgåede koder., For de fleste byretskredse skete der en stigning fra 2011 til 2012 og et tilsvarende fald fra 2012 til 2013. Se nærmere under AFG_AFGTYP3 i beskrivelsen af udviklingen i koderne 212 og 214 i årene 2011-2013., Statsadvokaterne:, I bekendtgørelse nr. 1420 af 13. december 2006 ændredes fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne. , Det afspejles i ophør af AFG_AFGRETKO:, 6110 Statsadv. for Kbh., 1.adv., 6120 Statsadv. for Kbh., 2.adv., 6130 Statsadvokaten for Sjælland, 6140 SA. f. Fyn, Loll./f. og Bornh., 6150 Statsadvokaten i Ålborg, 6160 Statsadvokaten i Viborg, 6170 Statsadvokaten i Sønderborg, og oprettelse af koderne: , 6115 Statsadvokaturen for København og Bornholm, 6135 Statsadvokaturen for Nordsjælland/Kbh.Vestegn, 6145 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Syd-sjælland, 6155 Statsadvokaturen for Nord- og Øst-jylland, 6165 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Sydøst-jylland, 6175 Statsadvokaturen for Fyn, Syd- og Sønder-jylland, I bekendtgørelse nr. 1177 af 6. december 2012 ændredes fordelingen af forretningerne mellem statsadvokaterne igen. , Det betød ophør af koderne:, 6115 Statsadvokaturen for København og Bornholm, 6135 Statsadvokaturen for Nordsjælland/Kbh.Vestegn, 6145 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Syd-sjælland, 6155 Statsadvokaturen for Nord- og Øst-jylland, 6165 Statsadvokaturen for Midt-, Vest- og Sydøst-jylland, 6175 Statsadvokaturen for Fyn, Syd- og Sønder-jylland, 6180 Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, 6195 Statsadvokaten for særlige internationale straffesager, og oprettelse af koderne:, 6125 Statsadvokaten i København, 6126 Statsadvokaten i Viborg, 6127 Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet, Bilag, Tabel, Værdisæt, AFG_AFGRETKO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-afgretko

      Boligforhold

      Beskrivelse, Formålet er at fremstille en statistik, der dels belyser den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold., Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre., Indsamling af bolig- (og husstands) oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner. Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige bolig- og husstandsoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse. Først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. , Statistikken har fra 2001 til 2004 også omfattet Boliger og husstande på byområder., Fra og med opgørelsen pr. 1. januar 2005 er navnet skiftet fra Boligtællingen til Boligopgørelsen. , Bygnings- og boligregistret blev oprettet i 1977 (lov nr. 243 af 12. maj 1976). Formålet med registret er at tilvejebringe en systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning. Hovedformålene var i første omgang ejendomsvurdering og folke- og boligtælling. En lang række hovedsagelig kommunale administrative formål er senere indgået som en del af registrets anvendelse., Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Boligbestanden og befolkningen beskrives gennem følgende variable: Bygningstype, opførelsesår, opvarmningsforhold, antal værelser, boligstørrelse, installationsforhold, installationsmangler, ejerformer, husstandstype, husstandsstørrelse og køn. Der sker desuden en fordeling på enten hele landet, kommuner eller udvalgte geografiske områder. , Fra 2005 gælder følgende:, Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. , Før 2005 gjaldt følgende:, Før 2005 blev boliger overordnet inddelt i "egentlige boliger" og "andre boliger". Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af fritidshuse og boliger i døgninstitutioner., Ejer-/lejerforhold, Denne oplysning er en stamoplysning i BBR. Den dannes gennem en samkøring af BBR, CPR og Det fælleskommunale Ejendomsregister (ESR). Hvis ejeren af en ejendom på tidpunktet for dannelsen af oplysningen er tilmeldt folkeregistret på en adresse tilknyttet ejendommen betegnes boligen, hvor ejeren bor, som en bolig benyttet af ejer. Såfremt den tilmeldte person er tilmeldt på andre adresser (boliger) på ejendommen, betegnes disse boliger som udlejede. Er der ikke tilmeldt nogen person på en adresse, betegnes boligen som ikke-benyttet., Derudover findes betegnelsen "uoplyst", der betegner boligenheder, som ikke fandtes i BBR-stamregistret ved dannelsen af feltet., Beboet/ikke beboet bolig, Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig., En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse., En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. , Bilag, Databrud - Bolig og Ejendomsdatabasen, Variable, ANTAL_VÆRELSER, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, BADEFORHOLD, Badeforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F319 iflg. BBR-Instruks, BOLIGART, Boligart, BOLIGTYPE, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, BYSTØRRELSESKODE, Bystørrelseskode, CPR_BBR_MATCHKODE_GL, CPR_BBR_MATCH_GL, EJENDOMSNUMMER, Ejendomsnummer, EJERFORHOLD, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, EJERLEJLIGHEDSNUMMER, Ejerlejlighedens ejendomsnummer - felt F306 i BBR-Instruks, ENHEDSANVENDELSE, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, HUSSTANDSTYPE, Husstandstype for husstand, INSTALLATIONSFORHOLD, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, KØKKENFORHOLD, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks, OPFØRELSESÅR, Opførelsesår for bygning, SAMLET_AREAL, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed, TOILETFORHOLD, Toiletforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F318 iflg. BBR-instruks, UDLEJNINGSFORHOLD, Udlejningsforhold - F261/F322/F392, VARMEINSTALLATION, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold

      Regnskabsstatistik

      Beskrivelse, Formålet med Regnskabsstatistik er at belyse det danske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser, erhvervspolitiske beslutninger og for evaluering af den førte erhvervspolitik. Herudover er regnskabsstatistikken et meget væsentligt input til opgørelsen af nationalregnskabet., Danmarks Statistik har tidligere vha. spørgeskemaer udarbejdet regnskabsstatistik for industri, bygge og anlæg samt handelserhverv. Bortset fra regnskabsstatistik for industri blev disse statistikker nedlagt i forbindelse med, at det fra 1986 blev obligatorisk for erhvervsvirksomhederne at indberette standardiserede regnskabsoplysninger til skattemyndighederne (SKAT). Dette system er imidlertid siden blevet kraftigt amputeret både mht. antal indberettere og antal regnskabsposter, der skal indberettes. For at kunne opfylde de nationale formål med en regnskabsstatistik og samtidig danne grundlag for indberetninger af regnskabsoplysninger til Eurostat har det derfor været nødvendigt at etablere en regnskabsstatistik, der udover oplysninger fra SKAT, også bygger på spørgeskema-udarbejdede oplysninger fra firmaer. , Den nye regnskabsstatistik dækker for året 1994 bygge og anlæg og detailhandel. Fra 1995 dækkes også industri, idet den tidligere udelukkende spørgeskemabaserede regnskabsstatistik for industri blev omlagt til den nye statistik. Fra 1998 dækkes desuden engroshandel og fra 1999 de øvrige private byerhverv. Regnskabsstatistikken for private byerhverv er med tiden udvidet med flere brancher. Fra 2014 er branchedækning blandt andet udvidet til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet., Fra og med 2005 fås flg. oplysninger fra SKAT: omsætning, vareforbrug, afskrivninger, ordinært resultat før finansiering og ekstraordinære poster, årets resultat før skat, selskabsskat, anlægsaktiver i alt, varebeholdning i alt, egenkapital, aktiver/passiver i alt, investeringstilgang og investeringsafgang. Disse regnskabsoplysninger skal indberettes af selskaber med en årsomsætning mellem ½ og 100 mio. kr. og af personligt ejede firmaer med en årsomsætning mellem 0,3 og 25 mio. kr. som en del af deres selvangivelse. Derudover fås fra SKAT arbejdsgivernes indberetning af lønudbetalingen til deres ansatte. , Fra og med 2017 anvendes udover spørgeskema oplysninger fra firmaerne og oplysningerne fra SKAT også oplysninger fra Årsrapporter indsendt til Erhvervsstyrelsen i XBRL format., Der offentliggøres årligt på firmaniveau, og fra og med 1995 offentliggøres desuden en årlig regionalfordelt regnskabs-statistik, som refererer til arbejdsstedsniveauet. , Statistikken belyser virksomhedernes resultatopgørelse, balance og investeringer både på firmaniveau og på arbejdsstedsniveau., For yderligere oplysninger henvises til:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1033, Bilag, Ændringer til Regnskabsstatistikken 2017, Firma-skema 1995 med variabelliste, Firma-skema 1996 med variabelliste, Firma-skema 1997 med variabelliste, Firma-skema 1998 med variabelliste, Firma-skema 1999 med variabelliste, Firma-skema 2000 med variabelliste, Firma-skema 2001 med variabelliste, Firma-skema 2002 med variabelliste., Firma-skema 2003 med variabelliste, Firma-skema 2004 med variabelliste, Firma-skema 2005 med variabelliste, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1995 - 1998, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 1999 - 2001, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2002-2003, SKAT Virksomhedsskema (SLS-E), DST Spørgeskema 2004, Firma-skema 2006 med variabelliste, Firma-skema 2007 med variabelliste, Firma-skema 2008 med variabelliste, Firma-skema 2009 med variabelliste, Firma-skema 2010 med variabelliste, Firma-skema 2011 med variabelliste, Firma-skema 2012 med variabelliste, Firma-skema 2013 med variabelliste, Firma-skema 2014 med variabelliste, Firma-skema 2015 med variabelliste, Firma-skema 2016 med variabelliste, Firma-skema 2017 med variabelliste, Firma-skema 2018 med variabelliste, Firma-skema 2019 med variabelliste, Variable, ADR, Andre driftsindtægter, AFAT, Investeringer, årets afgang, ANMI, Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver, ARFS, Årets resultat før skat af ordinært og ekstraordinært resultat, AT, Aktiver i alt, ultimo, ATIT, Investeringer, årets tilgang, AUDG, Andre omkostninger til social sikring, AUER, Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver., BESK, Antal beskæftigede (i årsværk), DLG, Varelagerændring, EGUL, Egenkapital, ultimo, FAAT, Finansielle anlægsaktiver, ultimo, IAAT, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo, JKOD, Journaliseringskode, KLOE, Køb af underentrepriser og lønarbejde (ikke-ansatte), KRH, Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (ekskl. køb af energi), KRHE, Køb af råvarer, hjælpematerialer og emballage (ekskl. køb af energi), KVV, Køb af varer til videresalg (handelsvarer), LGAG, Lønninger og gager, MAAT, Materielle anlægsaktiver, ultimo, OMS, Omsætning, PAST, Passiver i alt, ultimo, PUDG, Pensionsomkostninger, RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, SSAR, Selskabsskat, TGT, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo, UDVB, Omkostninger til leje af arbejdskraft fra andet firma, UIAF, Igangværende arbejder for fremmed regning, ultimo, UVBT, Varebeholdninger, ultimo, VIRKFORM, Virksomhedsform, AARE, Årets resultat (efter selskabsskat), AARSV, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik

      ANDBISTANDYD

      Navn, ANDBISTANDYD , Beskrivende navn, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Andre ydelser fra kommuner og a-kasser inkl. arbejdsgiverbetalte sygedagpenge: sygedagpenge, kursusgodtgørelse, revalideringsydelse, aktiveringsydelse, orlov til børnepasning for personer der ikke er dagpengeberettiget i a-kasse, pasning af nærstående der ønsker at dø i eget hjem, pasning af børn med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, etableringsydelse og øvrige a-kasseydelser (andet end efterløn, overgangsydelse, arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesgodtgørelse og orlovsydelse)., Denne variabel er en sum af en række forskellige overførselsindkomster og er dannet, så man kan danne variablen QMIDYD (midlertidige overførselsindkomster) ud fra de mere specifikke indkomsttyper samt en lang række mindre overførsler samlet i ANDBISTANDYD. , Variablen QMIDYD midlertidige overførselsindkomster består af:, KONTHJ (kontanthjælp fra 1994), KONT_GL (kontanthjælp fra 1980 til 1993), ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse og uddannelsesgodtgørelse), QORLOV2 (orlovsydelser fra 1994) og ANDBISTANDYD (andre midlertidige ydelser)., Variablen ANDBISTANDYD er således svær at tolke, og bør ses i sammenhæng med de andre variable der indgår i dannelsen af variablen QMIDYD., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.21 og benævnes 'Andre bistandsydelser', Eksisterer fra 1980 til 2013., ANDBISTANDYD=, OVRIG_KONTANTHJALP_13+OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13+, SYG_BARSEL_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001)+VARMEHJALP(2002-)+KONTSKFRI(2002-), http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ANDBISTANDYD er en række mindre forskellige beløb udbetalt af a-kasser og kommunernes bistands- og socialkontorer samt fra 1994 arbejdsgiverbetalte sygedagpenge., Ændringer:, Fra 1983 inkl. revalideringsydelse efter bistandslovens §42. Før 1983 ligger denne ydelser i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., 1985-2003 inkl. iværksætterydelse og etableringsydelse. , 1986-1987 inkl. uddannelsesgodtgørelse - uddannelsesgodtgørelse indføres i 1986. Fra 1988 ligger beløbet i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv.), jf. dog vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (dvs. at beløbet hæves og gøres skattepligtigt)., 1992 og 1993 inkl. orlovsydelser (kan i stedet ligge i variablen RESUINK_GL, andre ikke klassificerede indkomster, jf. ovenfor omtalte bilag). Fra 1994 ligger beløbet i variablen QORLOV2 (orlovsydelser fra a-kasse)., Før 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; det ligger fra 1994 i variablen RESUINK og RESUINK_GL (andre ikke-klassificerede indkomster)., Fra 1994 er alle ydelser fra a-kasser med manglende indkomsttypekode fra a-kassen i indberetning til SKAT lagt i ANDBISTANDYD. Tidligere lå disse ydelser i variablen RESUINK_GL (se vedlagte dokument, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc")., Fra 1994 inkl. kontanthjælpsydelserne (aktiveringsydelse og hjælp til pasning af sygebørn mv.). Disse kontanthjælpsydelser bruttoficeres (hæves og gøre skattepligtige). Før 1994 ligger ydelser af denne type i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser)., Fra 1994 inkluderes endvidere arbejdsgiverbetalte sygedagpenge. De ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Det giver en kraftig stigning i antal personer med ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Fra 1999 inkluderes feriedagpenge. De ligger før 1999 i variablen ARBLHUMV) arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp (udgør henholdsvis ½ mia. kr. og 1-1,5 mia. kr.). I 2008 og 2009 er ANDBISTANDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), varmehjælp er inkluderet igen fra 2010., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik og ferie flyttet fra variablen ANDBISTANDYD til variablen ARBLHUMV., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ANDBISTANDYD og ARBLHUMV- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de to variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Inkluderingen af varmehjælp og skattefri kontanthjælp i 2002 giver en stor stigning i antal modtagere af ANDBISTANDYD og et fald i gennemsnitsbeløbet., Før 1994 vil udbetalinger fra a-kasser ligge i variablen RESUINK_GL i de tilfælde, hvor a-kassen ikke har indberettet kode til SKAT, jf. også vedlagte bilag, "opgørelse af udbetalinger fra A-kasser.doc"., Bilag, opgørelse af udbetalinger fra A-kasser, Tabel, Graf, Værdisæt, ANDBISTANDYD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/andbistandyd

      EFTLOEN

      Navn, EFTLOEN , Beskrivende navn, Efterløn ( fra 2009 ink.l fleksydelse) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalt efterløn til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.13 og benævnes 'Efterløn', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedr. medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Man kan fra 2021 optjene ret til en skattefri præmie, hvis man arbejder i efterlønsperioden., Fra 2021 indgår den skattefrie efterlønspræmie EFTLON_SKFRI i variablen EFTLOEN., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen EFTLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen QPENSIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i restindkomsten (RESUINK). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., For personer født 1. januar 1954 eller senere hæves efterlønsalderen gradvis., Fødselstidspunkt Efterlønsalder, 1. halvår 1954 60½, 2. halvår 1954 61, 1. halvår 1955 61½, 2. halvår 1955 62, 1. halvår 1956 62½, 1.juli 1956 - 31. dec. 1958 63, Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. Fra 1984 til 1985 falder den gennemsnitlige efterløn og 90 pct.-percentilen og holder sig på det samme til og med 1986. Det skyldes en kraftig stigning i antal efterlønsmodtagere i 1985 samt fastfrysning af dagpengesatserne (og dermed efterlønssatserne) fra slutningen af 1982 til midten af 1986. , EFTLOEN er en del af udbetalingerne fra A-kasserne., De øvrige udbetalinger er:, QUDDYDL= uddannelsesgodtgørelse(dagpenge i forbindelse med kurser og lign.), KURSUSG= kursusgodtgørelse, AERBLHU = udbetalte arbejdsløshedsdagpenge, FERIE_DAGPENGE= feriedagpenge, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK= dagpenge under virksomhedspraktik, Arbejdsmarekdsydelser indgår i variablen udd_yd_kvt, men er ikke en selvstændig variabel., ANDAKYD_KVT = udbetalinger, der ikke er faldet ind under en af de ovenstående kategorier( residual), ARBLHU, QUDDYDL, EFTLOEN, FERIE_DAGPENGE, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK og ARBMARK_YD dannes i en model, hvor udbetalingerne fra A-kasserne fordeles på disse kategorier efter varigheder (perioder på disse i registeret for offentligt forsørgede. Til og med 4. kvartal 2016 anvedtes også oplysninger om udbetalte efterlønsbeløb og arbejdsløshedsdagpenge i modellen. Ændringen er testet på 4. kvartal 2016. Efterløn og arbejdsløshedsunderstøttelse falder med 2 pct.. Aktivering( kursus) og virksomhedparktik stiger beløbsmæssigt med 2 pct. Antal personer med residualbeløbet halveres samtidig med at det udbetalte samlede beløb fordobles., Før 1994 er nogle udbetalinger fra A-kasser fejlagtigt blevet placeret i variablen EFTLOEN. Det gør sig specielt gældende for årene 1988 til 1992- 3 til 6 tusinde personer under 60 år., I 2010 og 2011 er en del af de modtagne dagpenge under virksomheds_praktik, uddannelse og ferie flyttet til variablen ARBLHU., De fleste af disse personer har i 2010 og 2011 både beløb i ARBLHU og i variablene FERIE_DAGPENGE, VIRKSOMHEDS_PRAKTIK og QUDDYDL- det er fordelingen af den enkelte persons dagpenge på de fire variable der er skæv. , Fra 2012 anvendes en model, som korrigerer herfor., Efterlønnen er på 91 pct. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 pct. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, EFTLOEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/eftloen

      DISPON_13

      Navn, DISPON_13 , Beskrivende navn, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Med virkning fra 2013 blev beregningen af den disponible indkomst revideret. Variablen DISPON_13 afløste hermed den tidligere variabel DISPON_NY., Disponibel indkomst omfatter løn, overskud af egen virksomhed, pensioner og andre overførsler, renteindkomster og udbytter fra værdipapirer mv. Hertil tillægges en beregnet lejeværdi af egen bolig. Fra denne indkomst fra-trækkes skatter, renteudgifter, betalte underholdsbidrag mv. Resultatet bliver den disponible indkomst. Dette beløb er et godt mål for, hvor meget der er tilbage til forbrug eller opsparing mv., Når der for boligejerne er tillagt et beregnet beløb - lejeværdi af egen bolig - er det for bedre at kunne sammenligne med dem, der bor til leje. Boligejere sparer den husleje, som lejere skulle have betalt for den samme bolig, hvis den var en udlejningsbolig. Til brug for sammenligningen af boligejeres og lejeres indkomst er det derfor relevant at beregne en fiktiv leje af egen bolig., Normalt vil indkomsten være et positivt beløb, men for især selvstændigt erhvervsdrivende kan den blive negativ - fx i forbindelse med store skattemæssige afskrivninger på investeringer, eller fordi virksomheden det pågæl-dende år gav underskud. Hertil kommer, at det sker, at indkomsten eller enkelte dele af indkomsten bliver negative i forbindelse med efterregulerin-ger, hvor man fx har fået udbetalt et for stort beløb i en art overførselsind-komst, som så efterfølgende betales tilbage., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende indkomster, der enten er beskattet på anden måde eller er skattefri, ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og ar-bejdsgivers andel) , - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Lotterigevinster mv., - Helbredstillæg til pensionister og forskellige skattefri tilskud til medicin mv., Sorte indkomster, der burde have været beskattet, men som den skattepligti-ge ikke har oplyst skattemyndighederne om, indgår naturligvis heller ikke., Detaljeret beskrivelse, Variablen DISPON_13 er beregnet således ud fra øvrige variable:, DISPON_13 = , PERINDKIALT_13, +LEJEV_EGEN_BOLIG, -RENTUDGPR, -SKATMVIALT_13, -UNDERHOL, PERINDK_IALT_13 er personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter , LEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af egen bolig efter 2013 defi-nitionerne , RENTUDGPR er fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , SKATMVIALT_13 er skat (ekskl. kirkeskat), arbejdsmarkedsbidrag og sæelig pension i alt, UNDERHOL er betalt underholdsbidrag til børn eller ægtefælle, Sammenhæng med variable før 2013-revisionen: , DISPON_13=, DISPON_NY, +KISKAT, -UDL_BETALT_SOCBIDRAG (2011-), +GRON_CHECK (2010-), +tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag - udgået fra 2013, -OVSKEJD07 (2007-) , -OVSKEJD02_NY (1987-2006), +LEJEV_EGEN_BOLIG, +VARMEHJALP (2008-2009), DISPON_NY er indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.) , KISKAT er kirkeskat. Kirkeskatten blev tidligere behandlet som en egentlig skat, men opfattes nu som et frivilligt bidrag til kirken, selv om det opkræves via skattesystemet., UDL_BETALT_SOCBIDRAG er udenlandske betalte sociale bidrag GRØN_CHECK er kompensation for grønne afgifter , OVSKEJD07/OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig (opgø-relse efter metode før 2013-revisionerne) , VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, Ændringer over tid. , De væsentligste ændringer i opgørelsen af den disponible indkomst: , 2016:, Udtræksdatoen for statistikken ændres til primo august i året efter ind-komståret mod tidligere primo november., Samlet betyder fremrykningen en stigning i den disponible indkomst på 0,2 pct. Årsagen er især, at indkomsten opgjort på det tidligere tidspunkt er højere for nogle selvstændige med negative indkomster, der først bliver regi-streret på et senere tidspunkt., 2016:, Børnebidrag, hvor kommunen har lagt beløbet ud for den bidragspligtige, medtages som indkomst., 2002:, Skattefri kontanthjælp og varmehjælp indgår i registret. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst. , 1994:, Beregningen af lejeværdi af egen bolig ændres til at bygge på ejendomsvær-dien, jf. LEJEV_EGEN_BOLIG, 1994:, Arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af egen virksomhed indføres., 1994:, Kontanthjælp, folke- og førtidspension bruttoficeres. - dvs. at bruttobeløbene blev sat op, men samtidig blev de skattepligtige., 1990:, Revalideringsydelsen bruttoficeres fra oktober 1990 - dvs. at bruttobeløbet blev sat op, men samtidig blev det skattepligtigt., 1986:, Lejeværdi af egen bolig blev beregnet ud fra overskud af egen bolig (OVSKEJD). Denne værdi indgik ikke for alle boligejere, så LEJEV_EGEN_BOLIG mangler for ca. 20 pct. af personerne i 1980-1982 faldende til 4 pct. i 1986., 1984: , Fra 1984 inkluderes skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., 1983:, Formueindkomst og -udgift opgøres for sambeskattede personer på den enkelte, mens de tidligere blev opført hos manden., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, DISPON_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dispon-13

      FORMUEINDK_BRUTTO

      Navn, FORMUEINDK_BRUTTO , Beskrivende navn, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af indkomsterne for 2013. Læs mere om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 og vedlagte bilag , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx"., Formueindkomsten brutto er summen af renteindtægter og øvrig formueindkomst, som består af aktieudbytter samt realiserede tab/gevinster på værdipapirer., Ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, samt fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed. , I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Formueindkomst, brutto'., http://www.dst.dk/stattabel/1179, FORMUEINDK_BRUTTO har negative værdier som følge af tab på værdipapirer., Beløb i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, FORMUEINDK_BRUTTO= QRENTIND+PEROEVRIGFORMUE_13, Hvor:, QRENTIND er samlede skattepligtige renteindtægter i Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, PEROEVRIGFORMUE_13 er aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., ekskl. formueindkomst i selvstændig virksomhed., Sammenhæng med definitioner fra før 2013, FORMUEINDK_BRUTTO= FORMUEINDK_NY-KAPITVIRK-OVSKEJD07(2007-2013)-OVSKEJD02_NY(1984-2006), Hvor:, FORMUEINDK_NY er samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig, KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed, OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig., Vedr. ændringer i definitionen se bilaget , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx", Ændringer over tid, I 1980 består FORMUEINDK_BRUTTO af renteindtægter og udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. , De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende:, Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke-erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_BRUTTO. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i FORMUEINDK_BRUTTO., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den separat for de to personer., 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år., Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_13 (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer, der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente, nettorenter i udenlandsk virksomhed og skattefri udenlandsk kapitalindkomst. Kapitalindkomster fra selvstændig virksomhed flyttes fra 1987 til overskud af selvstændig virksomhed - variablen NETOVSKUD_13., Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke)., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse samt sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997"., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "SKATTEN" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (ak-tieindkomster)., Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket. Uændret antal personer med formueindkomst sammenlignet med novemberudtrækket. Den gennemsnitlige formueindkomst er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, FORMUEINDK_BRUTTO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/formueindk-brutto

      IND_GER7

      Navn, IND_GER7 , Beskrivende navn, Gerning el. lovovertrædelse til grund for indsættelsen (DS) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Syvcifret gerningskode for lovovertrædelse, der ligger til grund for indsættelsen.., Koden er en konvertering af Rigspolitiets femcifrede gerningskode (se IND_AFGERKOD)., Fra og med tællingsår 2020 opdateres IND_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet IND_GER9., Koden er uoplyst 1980-1990. I 1991 er der kun oplysninger for et mindretal af indsættelserne., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under Detaljeret Officiel Beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Angiver hvilken gerningskode, i henhold til politiets journalplan, indsættelsen vedrører., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på 1, 2, 4 og 7 cifre:, Et ciffer, 0 Uoplyst , 1 Straffelov i alt , 2 Færdselslov i alt, 3 Øvrige særlove i alt, 4 Undersøgelser, eftersøgninger mv., To første cifre:, 00 Uoplyst , Straffelov:, 10 Uoplyst straffelov , 11 Seksualforbrydelser , 12 Voldsforbrydelser , 13 Ejendomsforbrydelser , 14 Andre forbrydelser, Færdselslov: , 21 Færdselsuheld uspecificeret, 22 Færdselsuheld spiritus, 24 Mangler ved køretøj, 26 Færdselslov i øvrigt, Øvrige særlove:, 32 Lov om euforiserende stoffer , 34 Våbenloven , 36 Skatte- og afgiftslove , 38 Særlove i øvrigt, 40 Undersøgelser mv. , Fire første cifre:, 0000 Uoplyst , 1000 Uoplyst straffelov , 1110 Blodskam mv. , 1120 Voldtægt mv. , 1130 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år , 1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, 1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1141 Seksualforbrydelse mod barn under 15 år, 1145 Seksualforbrydelse i øvrigt , 1150 Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser børn under 12 år , 1160 Homoseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1172 Blufærdighedskrænkelse ved beføling , 1174 Blufærdighedskrænkelse ved blotteri , 1176 Blufærdighedskrænkelse i øvrigt , 1180 Utugt mv., 1210 Vold o.l. mod offentlig myndighed , 1220 Opløb/forstyrrelse af offentlig orden , 1230 Manddrab , 1240 Forsøg på manddrab , 1250 Psykisk vold, 1252 Simpel vold , 1255 Alvorligere vold , 1258 Særlig alvorlig vold , 1260 Vold mod sagesløs , 1270 Forsætlig legemskrænkelse i øvrigt , 1280 Forsætlig legemsbeskadigelse, 1283 Uagtsomt manddrab/legemsbeskadigelse , 1286 Forbrydelse mod liv og legeme , 1289 Forbrydelse mod den personlige frihed , 1292 Trusler , 1304 Dokumentfalsk , 1308 Dokumentfalsk med check , 1312 Brandstiftelse , 1316 Indbrud i bank., forretning. mv. , 1320 Indbrud i beboelser , 1324 Indbrud i ubeboede bebyggelser , 1328 Tyveri fra bil, båd mv. , 1332 Butikstyverier mv. , 1336 Andre tyverier , 1339 Tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøj , 1342 Tyveri/brugstyveri af knallert , 1345 Tyveri/brugstyveri af cykel , 1348 Tyveri/brugstyveri af andet , 1351 Ulovlig omgang med hittegods , 1354 Underslæb , 1357 Bedrageri , 1360 Checkbedrageri , 1363 Mandatsvig , 1366 Afpresning og åger , 1372 Skyldnersvig , 1376 Hæleri , 1380 Røveri , 1384 Grov skattesvig mv. , 1390 Hærværk , 1394 Uagtsomt hæleri , 1398 Berigelsesforbrydelser og formuekrænkelser , 1410 Forbrydelser mod offentlig myndighed mv. , 1415 Forbrydelse i offentlig tjeneste , 1420 Falsk forklaring for retten , 1425 Falsk forklaring i øvrigt , 1430 Forbrydelser vedr. penge og bevismateriale , 1435 Salg af narkotika mv. , 1440 Smugling mv. af narkotika , 1445 Almenskadelige forbrydelser mv. , 1450 Ulovligt erhverv mv. , 1455 Forbrydelser i familieforhold , 1460 Uagtsomt manddrab mv. ved færdselsuheld , 1475 Tilhold , 1485 Freds- og ærekrænkelser, 2110 Færdselsuheld uspecificeret, 2210 Færdselsuheld med spiritus, 2220 Spiritus- og promillekørsel, 2410 Mangler ved køretøj, 2610 Færdselslovsovertrædelser i øvrigt , 3210 Lov om euforiserende stoffer , 3410 Våbenloven , 3610 Skatte og afgiftslove mv. , 3810 Andre strafferetlige særlove , 3815 Sundheds- og sociallove , 3820 Bygge- og boliglove , 3825 Miljølove , 3830 Love vedr. dyr, jagt mv. , 3835 Love vedr. arbejde, transport mv. , 3840 Selskabs- og firmalovgivning mv. , 3845 Love vedr. forsvaret og lign. , 3850 Love vedr. offentlige forsyninger , 3855 Love vedr. spil, bevilling, næring , 3865 Særlovgivning i øvrigt , 3870 Uoplyst særlovgivning, Syv cifre:, Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7., Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. Værdisættet for IND_GER7 har derfor også løbende ændret sig., De væsentligste ændringer er beskrevet i Bilag vedr. gerningskoder. , Indsættelser, hvor første ciffer i IND_GER7 = 4, medtages ikke i Danmarks Statistiks publiceringer., Bilag, Tabel, Graf, Bilag vedr. gerningskoder 2020_GER7, Værdisæt, IND_GER7 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---indsaettelser/ind-ger7

      FRAVAER_BESK_KODE

      Navn, FRAVAER_BESK_KODE , Beskrivende navn, Midlertidigt fraværende fra beskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Detaljeret beskrivelse, I følge de internationale retningslinjer skal en person som er midlertidigt fraværende fra et job opgøres som beskæftiget, idet der fortsat er en relation mellem personen og arbejdsgiveren. , Variablen FRAVAER_BESK_KODE (fravær fra beskæftigelse) angiver typen af fravær, når personen er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse. Fraværet kan være pga. børnepasningsorlov (indtil 2010), barsel- eller sygefravær eller midlertidigt fravær fra jobbet af en varighed på under 45 dage., Personer, der ikke er berettiget til at modtage sygedagpenge på grund af fx arbejdsgiverens pligt til at betale den første måneds fravær (arbejdsgiverperioden), indgår ikke som fraværende i statistikken, med mindre fraværet er længere end den på tidspunktet gældende arbejdsgiverperiode, eller arbejdsgiveren har en forsikring eller anden aftale med det offentlige, som muliggør udbetaling af dagpenge fra første fraværsdag. Når en person er fraværende ud over den arbejdsgiverbetalte periode, er fraværsforløbet forlænget med den arbejdsgiverbetalte periode i starten af forløbet. En person kan godt være midlertidigt fraværende fra beskæftigelse grundet sygdom, selvom arbejdsgiveren ikke udbetaler løn i fraværsperioden. Efter en perioden på 3 måneder hvor der ikke er blevet udbetalt løn, vil personen dog blive betragtet som værende fraværende fra ledighed., Følgende gælder for de forskellige fraværstyper:, Orlov til børnepasning: Oplysningen om, at personen har børnepasningsorlov, kommer fra statistikken over offentligt forsørgede. Når der samtidig findes et job, sættes FRAVAER_BESK_KODE=1 på arbejdsmarkedstilstanden med information om jobbet. Såfremt der findes flere job, bliver personen sat til at være fraværende i jobbet med den største tilstandsgrad. Ordningen ophører i 2010., Syge- og barselsfravær fra beskæftigelse: Oplysningerne kommer fra barsels- og sygedagpengestatistikken. For at afgøre, om fraværet er fra beskæftigelse eller ledighed, anvendes en samling regler, som på baggrund af bl.a. de andre arbejdsmarkedstilstande i arbejdsmarkedsregnskabet afgør, om fraværsforløbet er fra beskæftigelse eller ledighed. Reglerne baserer sig på baggrundsoplysninger om fraværet, der findes i barsels- og sygedagpengestatistikken, kombineret med de supplerende arbejdsmarkedstilstande (job, ledighed eller anden offentlig forsørgelse), der måtte ligge før, under eller efter fraværsforløbet. Når en person er fraværende fra et job som følge af barsel eller sygdom, sættes FRAVAER_BESK_KODE=2-3. FRAVAER_BESK_KODE sættes til 2 eller 3 uanset om personen er fuldt fraværende fra jobbet eller om personen delvist har genoptaget arbejdet. Såfremt man ønsker at afgøre om personen er fuldt fraværende fra jobbet kan det afgøres ud fra tilstandsgraden (TILSTAND_GRAD_AMR) i jobbet. I de tilfælde, hvor personen delvist arbejder under fraværet, vil timerne, hvor personen arbejder, fremgå af variablen TILSTAND_GRAD_AMR som knytter sig til jobtilstanden. Hvis personen ikke arbejder, er variablen lig 0. De timer, hvor personen er fraværende, fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstande) på fraværstilstanden med SOC_STATUS_KODE=611-612. For personer der er fraværende som følge af barsel- eller sygdom fra beskæftigelse er job række altid den primære (defineret ved PRIMAER_STATUS_KODE=1 og SOC_STATUS_KODE <=136), mens fraværs rækken er defineret ved (PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE IN(611,612))., I PSD_RAS skal variablen NOV_TILSTAND_GRAD anvendes i stedet for TILSTAND_GRAD_AMR., Alle rækker med FRAVAER_BESK_KODE=2,3 kan kobles til en arbejdsmarkedstilstand med information om fraværet. Koblingen mellem arbejdsmarkedstilstanden og jobbet skal foregå på nøglen PERSON_ID (personidentifikationsnummer), ARB_NR (arbejdsstedsnummer) og tid. Fraværsforløbet kan godt være koblet til et bijob. , Imputeret job ved kortvarigt fravær: Når personen er fraværende mindre end 45 dage og har et job hos samme arbejdsgiver før og efter, og personen ikke modtager offentlig forsørgelse i fraværsperioden, er der imputeret et job i fraværsperioden. Det imputerede job har FRAVAER_BESK_KODE=4., Særligt vedrørende jobrotation: Ved jobrotation er det ikke muligt at identificere den medarbejder, som deltager i videreuddannelse/opkvalificering. Derfor er vedkommende heller ikke markeret som fraværende fra beskæftigelse. Til gengæld er vikaren som bliver ansat på virksomheden markeret som værende i støttet beskæftigelse., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE <=136 (beskæftigede)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, FRAVAER_BESK_KODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/fravaer-besk-kode

      PRE_SOCIO

      Navn, PRE_SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Den socioøkonomiske klassifikation dannes som hovedregel ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse (i skatteåret) for personen. Ud fra indkomstkilden/beskæftigelsesomfanget fastlægges, om personen er selvstændigt erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist, kontanthjælpsmodtager eller uddannelsessøgende. PRE_SOCIO er dannet ud fra variablen BESKST13., Detaljeret beskrivelse, PRE_SOCIO er et mellemprodukt i dannelsen af SOCIO13, som findes i AKM. Den er tilgængelig et par måneder før SOCIO13. Når AKM og SOCIO13 er danne, så anbefales det at bruge SOCIO13 i stedet., Sammenhæng med SOCIO13, PRE_SOCIO er på nær underopdelingen af lønmodtagere efter fagklassifikation lig med variablen SOCIO13. PRE_SOCIO er dannet tilbage til 1980, hvor variablen SOCIO13 er dannet fra og med 1991. Underopdelingen af lønmodtagere i SOCIO13 er baseret på DISCO-fagklassifikationen, og den findes ikke før 1991., Sammenhæng med variablen BESKST13, PRE_SOCIO er på nær nogle få undtagelser lig med variablen BESKST13, jf. nedenfor., I PRE_SOCIO videreopdeles selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden (fra 1994)., Studerende og unge under uddannelse, som er karakteriseret som lønmodtagere i klassifikationen BESKST13, og som har arbejdet mindre end 950 timer i løbet af året (før 2008 2/3 af fuld ATP bidrag - svarer til 950 timer) bliver i PRE_SOCIO klassificeret som studerende, PRE_SOCIO=310. Personer med ud-dannelsesmarkering og beskæftigelsesstatus "andet" (BESKST13='08') får ligeledes PRE_SOCIO værdien 310 (studerende og unge under uddannelse)., (Uddannelsesmarkering er givet ved, at personen er tilmeldt en uddannelsesinstitution pr. 1. oktober eller har været under uddannelse mindst 3 mdr. i løbet af året., Kategorien "andre" kodeværdi 410 er karakteriseret ved: Personen ikke er under uddannelse og (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge + folke- og førtidspension) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb). (I 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset). Dvs. at personerne er karakteriseret ved, at de har ingen eller lille tilknytning til arbejdsmarkedet (erhvervsindkomst under 58.600 kr. i 2016 priser), samt at de ikke har ret meget indkomst fra dagpenge og kontanthjælp( i 2016 priser under 58.6000 kr.), samt at de ikke er under uddannelse., Indkomster for personer/familier i kategorien PRE_SOCIO= 410 kan ses i statistikbanktabellerne INDKP104 og INDKF104, Vælg INDKP104 eller INDKF104 og herunder vælg:, - Øvrige ude af erhverv(kode 410) ) under Socioøkonomisk status, - alle indkomsttyper , - alle fire kategorier under enhed, Ændringer over tid, 1980-1986 resultat af selvstændig virksomhed er før nettokapitalindkomster(fradrag for renteudgifter i virksomhed)., Dvs., at der indgår et højere overskud af selvstændig virksomhed i klassificeringsopgørelsen. Det bevirker, at en del flere personer bliver kategoriseret som selvstændige. For 1987 er lavet en optælling på de personer, som med 1980_1986 definitionen af overskud af selvstændig virksomhed for kode selvstændig, og havde en anden kode med definitionen af overskud efter korrektion for kapitalindkomst:, Kode 130 lønmodtager 2.700 personer, Kode 321 førtidspensionister 1.900 personer, Kode 322 folkepensionister 2.500 personer, Kode 410 Øvrige 400 personer, Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (PRE_SOCIO=210) reduceres i forhold til opgørelser for årene før 2008. , Fra 2008 erstattes ATP-opgørelse med Løntimer til at måle lønarbejdets omfang., Fra 2016 baseres opgørelserne på udtræk fra Skats Slutligningsregister 7-8 mdr. efter indkomstårets afslutning mod tidligere 10-11 mdr. efter. For SOCIO-klassifikationen har det især betydning for gruppen af selvstændige. I 2015 er der 7.000 personer, hvis overskud af selvstændig virksomhed ikke er indberettet primo august men primo november. Heraf er 4.000 klassificeret som selvstændige i opgørelsen baseret på november-udtrækket. Og af de 4.000 er 3.000 fuldt skattepligtige hele året( har værdien omfang=1).Nettoeffekten af statistikkens fremrykning bliver, at cirka 2.000 fuldt skattepligtige personer flyttes fra gruppen af selvstændige til Øvrige ude af erhverv (PRE_SOCIO =410). Et mindre antal selvstændige flytter ud i andre socioøkonomiske grupper, som konsekvens af sen indberetning til SKAT., I perioden 1980 - 1993 er gruppen af selvstændige ikke underopdelt efter antal ansatte. De får alle PRE_SOCIO kodeværdien 110., Sammenhæng med variabeldefinitioner før 2013 revisionen, I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er vist sammenhængen mellem SOCIO13 og den gamle variabel NYSTGR. Dermed er der også vist forbindelsen mellem PRE_SOCIO og den gamle variabel NYSTGR, Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, PRE_SOCIO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/pre-socio
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation