Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1831 - 1840 af 2289

      SAMLINK_NY

      Navn, SAMLINK_NY , Beskrivende navn, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Samlede indkomster er et bruttobeløb - dvs. at skatter og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket., Eksisterer fra 1980 til 2013., SAMLINK_NY=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV- GRON_CHECK(2010-)-FLEX_TILBAG(2007-)+ TBKONTHJ(1997-)+OVSKEJD07/OVSKEJD_02_NY-VARMEHJALP(2008,2009), OVSKEJD07/OVSKEJD02 eksisterer ikke efter 2013. For forskel til LEJV_EGEN_BOLIG (2013 definition) se denne variabel., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.28 og benævnes 'Samlet indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, SAMLINK_NY = PERINDKIALT + OVSKEJD02_NY , = ERHVERVSINDK_GL + OVERFORSINDK + FORMUEINDK_NY + RESUINK_GL, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY af variablen OVSKEJD07,, hvor:, PERINDKIALT = Personindkomst ialt, OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig, ERHVERVSINDK_GL = Erhvervsindkomst, , OVERFORSINDK = Overførselsindkomster, FORMUEINDK_NY = Formueindkomster, RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar., Forskellen på variablen SAMLINK (ikke højkvalitetsvariabel 2002-2006) og SAMLINK_NY er en ændring i opgørelsen af lejeværdi egen bolig i 2002 og 2003 (Se variablen OVSKEJD02_NY)., De samlede indkomster er inkl. skattefrie indkomster (se variablen SKATFRIYD)., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, den blev udbetalt til personen., SAMLINK_NY adskiller sig fra variablen BRUTTO (bruttoindkomst), ved at den i forhold til BRUTTO også indeholder skattefri ydelser, aktieindkomst (fra 1991), særlig indkomst (til 1995) samt den beregnede lejeværdi af egen bolig (og ikke den skattemæssige værdi som i BRUTTO)., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst:, Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat., Fra 1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit., Fra 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY)., 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster, ikke får beregnet lejeværdi)., 1984ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig)., 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomsterne. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- ogførtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret (jf. variablen OVSKEJD02_NY)., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv. i alt))., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er SAMLINK_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen igen er inkluderet fra 2010., Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen- lægges til barnets indkomst., Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved evt. salg af ejendom. , Læs mere om den samlede indkomst i års publikationen Indkomster (, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218), Bilag, Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, SAMLINK_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/samlink-ny

      RESUINK_GL

      Navn, RESUINK_GL , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_GL er de indkomster, der er tilbage, når PERINDKIALT (indkomst i alt) er delt ud på ERHVERVSINDK_GL (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= , ERHVERVSINDK_GL+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK_GL, Indkomster ligger i variablen RESUINK_GL, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_GL er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - HONNY(1994-) - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 1994 findes variablen RESUINK (restindkomst), som er lig med RESUINK_GL fratrukket bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Restindkomsten RESUINK_GL består af:, - legater mv. til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - honoraraflønning (foredrag mv., royalties), - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (fra 1980 til 1987 og fra 2002; fra 1988 er størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK_GL), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse (fra 1994), - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til SKAT og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), - værdi af frynsegoder (1980-1993, heraf arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring 1980-1992)., Se også variablen QSAR( særlig indkomst som indgår i RESUINK_GL), Nedenfor ses ændringer i variablen RESUINK_GL(se også varaibel QSAR):, 1980-1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet og indgår i RESUINK_GL. , Fra 1988 til 2001 indgår kun en mindre skattepligtig del., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af øvrige formuegoder (ædle metaller, ædelstene, pantebreve mv.)., Fra 1983 er variablen ekskl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption) (ligger fra 1983 i variablen LOENMV (løn mv.))., Fra 1984 er udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte flyttet til variablen ANDOVERFORSEL (andre overførselsydelser)., I 1986 ligger manglende beløb i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv. i RESUINK_GL)., Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.)., Se diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_GL til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS., Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_GL til LOENMV., Fra 1994 flyttes beløb, som a-kasser i indberetning til SKAT ikke har indkomsttypeklassificeret, til variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra a-kasser og kommuner). Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV (løn mv.)., Fra 1994 flyttes nettooverskud af udenlandsk virksomhed til variablen NETOVSKUD_GL (nettooverskud af selvstændig virksomhed)., Fra 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; før 1994 ligger dette i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Faldet i RESUINK_GL fra 1993 til 1994 kommer især fra flytningen af skattemæssig værdi af frynsegoderne FRIBIL, FRITLF og FRIKOST til lønvariablen LOENMV; RESUINK_GL ville både beløbsmæssigt og antalsmæssigt have været en tredjedel større i 1994, hvis disse beløb havde indgået i variablen., Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., Beløbet er lagt på hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommunen har betalt beløbet)., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_GL til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink_gl. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument, "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. De to kilder er Skats slutligningsregister og Skats oplysningsseddelregister. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Værdisæt, RESUINK_GL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

      BESKST02

      Navn, BESKST02 , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst02 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02. , Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af variablen BESKST13(1987-), Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST02-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST02-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST02.PPT", som viser hele dannelsen af BESKST02., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST02 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST02-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + dagpenge, 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Andre er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb - (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset), 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser større end grundbeløb) , 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension, 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn, 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke-førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetalt fuldt ATP-bidrag og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året), 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuldtidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag, under 27 timer pr. uge eller kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn mindre end folke- og førtidspension, 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn +arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn., I år 2002 er BESKST02 "missing" (oplysningen eksisterer ikke) for ca. 10.000 personer. Disse personers beskæftigelseskode BESKST02 skulle have været "08"., Variablen BESKST02 afløser i 2002 beskæftigelsesstatusvariablen BESKST., BESKST02 kan ikke sammenlignes med BESKST, da personer med en ledighedsgrad over 50 pct. og efterlønsmodtagere mv. i opgørelsen BESKST02 får selvstændige koder, se det vedlagte dokument "beskst02_beskst_aendring.doc"., Kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge (sygedagpenge, orlov) blev udskilt fra især gruppen karakteriseret som øvrige i BESKST., Endvidere er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret i forhold til variablen BESKST, da det har vist sig at mange personer i skatteregisteret står som selvstændige, selv om der ingen aktivitet er i virksomheden. I BESKST02 skal der være aktivitet i virksomheden. Det giver lidt færre selvstændige., Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (BESKST02=10) reduceres i forhold til opgørelse efter metoden før 2008., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 2002, Tabel, Graf, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Værdisæt, BESKST02 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst02

      DISCO_ALLE_INDK_13

      Navn, DISCO_ALLE_INDK_13 , Beskrivende navn, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 12-01-1991, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DISCO_ALLE_INDK_13 er for de fleste personer lig med DISCO_ALLE_INDK. Der er forskel for 20.000-30.000 personer. Det er især personer som er klassificeret som selvstændige i SOCIO02, men i SOCIO13 er klassificeret som andet end selvstændig, samt omvendt., Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året, DISCO_ALLE_INDK_13 er for lønmodtagere lig med fagklassifikationskoden for det arbejdssted, hvor de har fået størst løn i løbet af året (1991-2008). Fra 2009 er det fagklassifikationskoden for det arbejdssted, hvor der er arbejdet flest timer i løbet af året. Hovedkilden til DISCO-koderne er indberetninger til Da-marks Statistiks lønstatistikregister fra arbejdsgivere., For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er DISCO_ALLE_INDK_13 lig med fagklassifikationskoden for det arbejde, de udfører i deres virksomhed., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret beskrivelse af kilder og metoder til dannelse af DIS-CO_ALLE_INDK_13 er beskrevet i vedlagte bilag, "Dannelse af DISCO(08)_ALLE_INDK_13.doc" for variablen DISCO_ALLE_INDK_13., For personer, hvis væsentligste indkomst er løn, sættes DISCO_ALLE_INDK_13 koden ud fra indberettede værdier til Danmarks Statistik fra arbejdsgivere. Hvis der ikke findes en indberettet værdi, sættes DISCO_ALLE_INDK_13 værdien i nogle tilfælde ud fra en række beslutningsregler og oplysninger fra andre registre. , Der indberettes ikke til Danmarks Statistiks Lønstatistik fra private arbejdsgi-vere med mindre end 10 ansatte. I 2006 var der 650.000 personer med hoved-job i disse virksomheder. Heraf er 350.000 uden DISCO-kode, da den ikke har kunnet imputeres., I variablen DISCOTYP (kilde til lønmodtageres DISCO-kode) er angivet hvilken kilde, der er anvendt til dannelsen af lønmodtagernes DISCO-kode. Kvaliteten af lønmodtagernes DISCO-kode er generelt størst for de indberettede kodevær-dier fra arbejdsgivere (DISCOTYP lig med 1,2,4 eller 10). DISCOTYP viser kilde til dannelsen af DISCO_ALLE_INDK_13 for personer hvor BESKST13 antager værdier større end to., DISCO_ALLE_INDK_13 eksisterer fra 1991 til 2009., 1991 til 2002 er DISCO_ALLE_INDK_13 1 til 4 betydende cifre med efterstillede nuller, og fra 2003 sekscifret. De sidste cifre fra 2003 er en underopdeling af den fircifrede kode., Personer med DISCO_ALL_INDK_13 = "400000" er alle personer, det ikke har været muligt at tilknytte en kode med 2,3,4, eller 5 betydende cifre inden for kontorarbejde. Men ud fra medlemsskab af A-kasse, er koden sat til "4" - kon-torarbejde uden nærmere angivelse. Lignende regler gælder for 2, 3 og 4 bety-dende cifre. Vil man f.eks. have alle personer, som er blevet klassificeret som havende kontorarbejde, så skal man vælge alle personer, hvor første ciffer i DISCO_ALLE_INDK_13 er lig med "4"., Sammenligninger over tid på mere end første eller to første cifre i DIS-CO_ALLE_INDK_13 skal foretages med varsomhed, da dannelsen af DIS-CO_ALLE_INDK_13 ændrer sig over tid, jf. vedlagte dokument "dannelse af DISCO(08)_ALLE_INDK_13.doc", hvor dannelsen af DISCO_ALLE_INDK_13 er beskrevet nærmere., Fra og med 1. januar 1997 flytter frisørerne til Maritim A-kasse - dette er først blevet indarbejdet i modellen for dannelse af DISCO_ALLE_INDK_13 fra og med 1999. Det bevirker, at lidt over 1.000 personer i 1997 og 1998 har fået DISCO-kode 6152 i stedet for 5141., De største ændringer sker fra 1999 til 2000 og fra 2002 til 2003., Fra og med 2000 udgår stillingsoplysninger fra CPR-registeret, da kvaliteten efterhånden er blevet for dårlig. Det giver 470.000 ekstra manglende DIS-CO-koder fra år 2000., Fra år 2003 ændres opgørelsesmetoden væsentligt. Den største ændring er en følge af, at en række arbejdsløshedskasser lægges sammen. Det bevirker at de ikke kan bruges som grundlag for imputering af DISCO-koden. Totalt stiger antallet af personer med manglende DISCO-kode med 535.000. Samtidig ændres DISCO-koden for selvstændige med under 5 ansatte. De skifter fra ledelse til at være håndværker eller lignende (den relevante DISCO-kode for virksomhedens område), jf. det vedhæftede bilag, "dannelse af DISCO_ALLE_INDK_13.doc"., Før år 2003 fik personer uden for arbejdsmarkedet en imputeret DISCO-kode, hvis der var oplysning om medlemskab af a-kasse for tidligere år, og før 2000 tillige, hvis der var oplysning om stilling fra CPR-registeret., Det omfatter for årene før år 2000 ca. 600.000 personer og for årene 2000-2002 ca. 300.000 personer., Det betyder, at opgørelser af DISCO_ALLE_INDK_13 før år 2003 kan indeholde DISCO-kode for arbejde i tidligere år for fx pensionister. Opgørelser kan evt. afgrænse populationen ved at lade variablen BESKST_13 antage en værdi la-vere end 6., For de tidlige år (især 2003) findes der en række indberettede ugyldige koder - de findes ikke i den vedlagte nomenklaturoversigt. De skal betragtes som væ-rende uoplyst(=999999)., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Denne variabel er baseret på den stilling, en person har, hvor DISCO_ALLE_INDK_13 fokuserer på de fær-digheder, der kræves for at udføre et givent job. NYSTGR har både elementer af DISCO_ALLE_INDK_13 og af SOCIO., Forskelle og ligheder mellem DISCO_ALLE_INDK_13, SOCIO13 og NYSTGR er beskrevet i det vedhæftede bilag "DISCO_ALLE_INDK_13-NYSTGR-SOCIO.doc"., Bilag, Tabel, Graf, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, Værdisæt, DISCO_ALLE_INDK_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco-alle-indk-13

      REGELFR

      Navn, REGELFR , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELFR angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året efter (set fremad i tid), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, Den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangs-punkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens til og fra arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år, består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antallet af gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene, mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELFR angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året efter (set fremad). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en sammenlægning er der tale om, at to (eller flere) arbejdssteder i det første år henviser til ét arbejdssted i det andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation og uændret branchekode. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede., 2: Uændret ejer-identifikation OG procentandelen af gengangere > eller = 30 i det ene eller begge år. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede. , 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år, OG branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden)., 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted). , BLANK: Ingen relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2004 for værdi 1 og 3. Dette er forårsaget af, at ca. 15.000 arbejdspladser skiftede fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et CVR-nr (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR (arbejdsgivernummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Værdisæt, REGELFR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelfr

      REGELTI

      Navn, REGELTI , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELTI angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året før (set tilbage), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, I IDA er den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt kildeskat. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma, eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangspunkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens bevægelser ind i og ud af arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antal gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene - mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29.: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELTI angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før (set tilbage). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en opdeling er der tale om, at ét arbejdssted i det første år henviser til to (eller flere) arbejdssteder i den andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG branchekoden er uændret. , 2: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG procentandelen af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG enten branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden). , 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., BLANK: Ingen relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2005 for værdi 1 og 3. Dette skyldes, at ca. 15.000 arbejdspladser skifter fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et cvrnr. (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Værdisæt, REGELTI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelti

      FAMILIE_TYPE

      Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMILIE_TYPE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type

      C_TYPE

      Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, C_TYPE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

      PENS_TILLAEG

      Navn, PENS_TILLAEG , Beskrivende navn, Pensionstillæg for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionstillæg i januar, hele kroner., Pensionstillægget indgår som en del af folkepension og førtidspension for personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. , Tillægget er skattepligtigt og indtægtsreguleres., Når en førtidspensionist når folkepensionsalderen, overgår vedkommende til folkepension., Se mere information om folkepensionsalder under variablen SLUTPENKODE., PENS_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Ved beregningen af pensionstillæggets størrelse indgår pensionistens samlivsforhold samt egen og eventuel partners indkomst., Nedenfor er en oversigt over samlivsstatus, som bruges ved beregning af pensionstillæg i perioden 1994 til 28. februar 1999. (Omfatter også alle personer, som har opnået ret til pension før 1. marts 1999 og ikke skifter samlivsstatus):, - Enlig: Samboende uden samliv. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Ikke samlevende, hvis flere på adressen så adskilt økonomi og husholdning., - Gift: Gift eller ægteskabslignende samliv med en ikke pensionist., - Samgift: Gift eller ægteskabslignende samliv med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. marts 1999 til 31. december 2002:, - Enlig: Pensionist i ægteskabslignende forhold, hvor egen eller samlevers pension er opnået før 1. marts 1999, og forholdet er etableret før 1. marts 1999. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Bor alene eller sammen med en anden person i et ikke-ægteskabslignende forhold, fx sammen med en logerende eller en slægtning., - Gift/samlevende: Ægtepar, registrerede partnere og personer, hvor både egen pension og evt. samlevers pension eller samlivsforholdet er etableret efter 1. marts 1999., - Samgift: Gift eller samlever med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. januar 2003:, - Enlige: Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.- de har dog en nedslagsprocent på 32 hvor enliges er på 30,9 i 2015., - Gift eller samlevende med pensionist, - Gift eller samlevende med ikke pensionist, Pensionstillæggets maksimumstørrelse afhænger både før og efter 1. marts 1999 af, om pensionisten er reelt enlig. Reduktion i pensionstillægget afhænger af pensionistens egen indkomst ud over social pension og for gifte/samlevende tillige af ægtefællens indkomst ud over social pension. Reduktionen i pensionstillægget afhænger endvidere af pensionistens samlivsstatus. , I perioden 1994 til 1998 modtog reelt enlige pensionister et særligt pensionstillæg, som blev aftrappet. Samtidig med aftrapningen steg pensionstillægget for reelt enlige pensionister. Det giver en stigning i pensionstillægget fra januar 1994 til januar 1999., Fra 2015 er det maksimale pensionstillæggets også afhængig af om modtageren er førtidspenionist fra før 2003 eller folkepensionist., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt pensionstillæg (kr. pr. måned):, Årstal ... Reelt enlige ... Øvrige, 1994 ............ 1.623 .... 1.623, 1995 ............ 1.880 .... 1.629, 1996 ............ 2.268 .... 1.668, 1997 ............ 2.705 .... 1.674, 1998 ............ 3.298 .... 1.714, 1999 ............ 3.968 .... 1.798, 2000 ............ 4.095 .... 1.878 , 2001 ............ 4.290 .... 2.002, 2002 ............ 4.406 .... 2.056, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2003 ... 4.547 ... 2.122, 2004 ... 4.679 ... 2.184, 2005 ... 4.773 ... 2.228, 2006 ... 4.868 ... 2.273, 2007 ... 4.985 ... 2.328, 2008 ... 5.130 ... 2.396, 2009 ... 5.289 ... 2.470, 2010 ... 5.658 ... 2.735, 2011 ... 5.766 ... 2.787, 2012 ... 5.933 ... 2.868, 2013 ... 6.028 ... 2.914, 2014 ... 6.137 ... 2.966 , Maksimalt pensionstillæg for folkepensionister (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.261 ... 3.043, 2016 ... 6.399 ... 3.136, 2017 ... 6.551 ... 3.223, 2018 ... 6.728 ... 3.333, 2019 ... 6.923 ... 3.453, 2020 ... 7.122 ... 3.576, 2021 ... 7.335 ... 3.707, Maksimalt pensionstillæg for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.229 ... 3.010, 2016 ... 6.298 ... 3.043, 2017 ... 6.399 ... 3.092, 2018 ... 6.479 ... 3.131, 2019 ... 6.560 ... 3.170, 2020 ... 6.635 ... 3.206, 2021 ... 6.718 ... 3.246, Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, PENS_TILLAEG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/pens-tillaeg

      FORMUEINDK_NY

      Navn, FORMUEINDK_NY , Beskrivende navn, Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig består af renteindtægter mv., aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster og Lejeværdi af egen bolig og forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast., Eksisterer fra 1980 til 2013., Erstattes af variablen FORMUEINDK_BRUTTO(1987-), I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.2 og benævnes 'Formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Den samlede formueindkomst inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig er beregnet således:, FORMUEINDK_NY=RENTEINDK + PEROEVRIGFORMUE + OVSKEJD02_NY (fra 1984 til 1986)+OVSKEJD07(2007 til 20139, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY med OVSKEJD07,, hvor: , RENTEINDK = skattepligtige renteindtægter, PEROEVRIGFORMUE = aktieudbytte, afkast fra investeringsforeninger, skattepligtige kursgevinster og forskellige andre former for skattepligtigt kapitalafkast, OVSKEJD02_NY = beregnet lejeværdi af egen bolig (1984-2006), OVSKEJD07 NY = beregnet lejeværdi af egen bolig (fra 2007)., Sammenhæng med definitioner fra 2013 revisionen., FORMUEINDK_NY=FORMUEINDK_BRUTTO(1987-)+KAPITVIRK(1987-)+OVSKEJD07(2007-2013)+OVSKEJD02_NY( 1987-2006), Hvor, FORMUEINDK_BRUTTO er renteindtægter og øvrig formueindkomst, eksl formueindkomst i selvstændig virksomhed og ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed, OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig, OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig, Ændringer over tid, I 1980 består FORMUEINDK_NY af renteindtægter og udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. , De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende:, Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke-erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_NY. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i FORMUEINDK_NY., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den separat for de to personer., 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år., 1984 inkluderes beregnet lejeværdi af egen bolig - lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregistrets boligværdi vurderet pr. 1. januar i året., 1984-1986: Beregningen af lejeværdi af egen bolig er alene foretaget for personer, som har en almindelig selvangivelse (dvs. personer, som ikke har selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet eller anden indkomst, som kræver udvidet selvangivelse)., Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer, der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente, nettorenter i udenlandsk virksomhed og skattefri udenlandsk kapitalindkomst., Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke)., 1994-2003: Lejeværdi af egen bolig beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer og et sommerhus pr. sommerhusejer, og der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997"., Fra 2004 inkluderer beregnet lejeværdi af egenbolig også lejeværdi af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig, Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Bilag, Aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Værdisæt, FORMUEINDK_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/formueindk-ny
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation