Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1531 - 1540 af 2307

      PERSGODE

      Navn, PERSGODE , Beskrivende navn, Personalegoder i kr pr præsteret time - erstattet af persgode_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, A-skattepligtige personalegoder pr. præsteret time - erstattet af persgode_prae, PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, PERSGODE hedder idag PERSGODE_PRAE og findes i LONN registret fra år 2009. Variablen PERSGODE findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Omfatter kun A-skattepligtige personalegoder, som de angives på oplysningssedlens felt 19, 20 og 21., Frem til og med 2001 bestod de A-skattepligtige personalegoder af fri bil, fri telefon samt værdi af fri kost og logi., Fra 2002 blev den fri telefon B-skattepligtig, hvorfor den ikke indgår i beregningen af personalegoderne fra og med 2002., Fra 1. januar 2010 blev indført den såkaldte multimedieskat, således at multimedieskatten indgår som værdi i personalegoderne fra og med referenceåret 2010., Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Tabel Privat sekor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode

      OFFNTGRP

      Navn, OFFNTGRP , Beskrivende navn, Offentliggørelsesgruppe , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Offentliggørelsesgruppe til inddeling af lønmodtagere i grupper til brug for Danmarks Statistiks offentliggørelse af lønstatistik , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet i Danmarks Statistik på baggrund af FUNK, JOBSTAT og ALDER. Variablen gør det muligt at opdele datamaterialet i følgende grupper:, 1. Almindelige lønmodtagere, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta= (2,9) & Alder>=18 ), 2. Overordnet ledelse , (DISCO(1. ciffer)=1 & Jobsta = (2-5,9) & ALDER>=18), 3. Ledelse i øvrigt, (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta=(3-4) & ALDER>=18), 4. Medarbejdere med særligt ansvar, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta = 5 & ALDER>=18), 5. Elever, (DISCO(1.ciffer) = (2-9) & Jobsta=1 & ALDER>=13), 6. Unge, (DISCO(1.ciffer)= (2-9) & Jobsta = (2-5,9) & (13<=ALDER<=17)), 9. Andre (uoplyst), Fra 2009 findes variablen i alle sektorer. Indtil 2009 var det muligt at danne offntgrp for staten, den private sektor (Virksomheder og organisationer fra 2013), regioner, men det var ikke muligt for kommunerne., Bilag, Tabel - kommune, Graf - kommune, Tabel - privat, Graf - privat, Tabel - staten, Graf - staten, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, D161900.TXT_OFFNT_GRP - Offentliggørelsesgruppe, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, IKKE DEFINERET, 1, Almindelige lønmodtagere, 2, Overordnet ledelse, 3, Ledelse i øvrigt, 4, Medarbejdere med særligt ansvar, 5, Elever, 6, Unge, 9, Andre

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/offntgrp

      PERSGODE_STAND

      Navn, PERSGODE_STAND , Beskrivende navn, Personalegoder pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. standard time., Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Personalegoder pr. standard time i kr.: , Personalegoder pr. standardtime = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Betalte timer- Overarbejdstimer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-stand

      NOVPRIO

      Navn, NOVPRIO , Beskrivende navn, Novemberprioritering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen novprio angiver om oplysningen vedrører personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet eller tertiære tilknytning til arbejdsmarkedet/jobbet er ikke et november job. , Detaljeret beskrivelse, Variablen NOVPRIO anvendes til at danne RAS populationen. Variablen angiver, om en record vedrører personens primære, sekundære eller tertiære/ikke-novemberrelaterede status i forhold til arbejdsmarkedet. , Den primære status i forhold til arbejdsmarkedet fastlægges på baggrund af en klassifikation af befolkningens socioøkonomiske status efter ILO-retningslinierne (se beskrivelsen af variablerne ARBSTIL/NYARB/SOCSTIL). Alle personer i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet, der er opgjort ultimo november. Den primære status kan være som beskæftiget, ar-bejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. RAS-populationen består af records, hvor NOVPRIO=1. Den sekundære status (NOVPRIO=2) i forhold til arbejdsmarkedet ultimo november kan være som enten lønmodtager eller selvstændig. Personer med en sekundær status har i alle tilfælde også en primær status, og de indgår derfor også i befolkningen primo året. Før 2004 kan den sekundære status kun være som lønmodtager. Den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet indgår i populationen i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Dog skal der fratrækkes sekundære job, hvor personen er på arbejdsmarkedsorlov (fra nov. 2008 skal barsels- og sygefravær også fratrækkes) og sekundære job knyttet til juridiske enheder under aktivitetsgrænsen, da ingen af disse indgår i erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. Det anbefales kun at anvende sekundære records, der vedrører lønmodtagerjob, idet job vedr. selvstændige ikke har været offentliggjort og derfor ikke er fejlsøgt. , Der skelnes ikke mellem "tertiære job ultimo november" og "job, der ikke er aktive i november". "Tertiære job" og "job, der ikke er aktive ultimo november" består udelukkende af lønmodtagerjob, og de indgår ikke i RAS-populationen. Jobbene indgår, når der opgøres lønsum og fuldtidsbeskæftigelse i erhvervsbeskæftigelsen. NOVPRIO=3 og NOVPRIO=9 skal fortolkes ens, og der kan således ikke sondres mellem tertiære job og ikke-novemberaktive job. , Før 1989 var registrets datastruktur anderledes. På daværende tidspunkt havde hver person kun én record, hvor såvel det pri-mære som sekundære ansættelsesforhold var registreret. Ansættelsesforhold herudover fremgik ikke., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_NOVPRIO - Novemberprioritering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Primære beskæftigelse, 01-01-1900, 2, Sekundære beskæftigelse (lønmodtagere) (der har arbstil=39, nyarb=39 eller socstil=139), 01-01-1900, 3, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900, 9, Ikke novemberbeskæftigelse eller tertiære beskæftigelse (der har arbstil=30, eller nyarb=30 eller socstil=138), 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/novprio

      FRELTILB

      Navn, FRELTILB , Beskrivende navn, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af, hvorvidt et oprettet arbejdssted (pr. år to) tilhører det samme firma som det arbejdssted, hvorfra det er blevet udskilt (pr. år to)., Detaljeret beskrivelse, Ved dannelsen af FRELTILB anskuer man tilbage i tid, om de to arbejdssteder (det oprettede og det arbejdssted, der udskiller) tilhører det samme firma i år to. Samme firma defineres som samme arbejdsgivernummer i år to. Er dette tilfældet, tildeles koden 0 for firmaintern oprettelse (via udskillelse fra et andet arbejdssted inden for samme firma), og ellers tildeles koden 1 for firmaekstern oprettelse (via udskillelse som arbejdssted i et andet firma eller i form af et nyt firma). , Variablen er kun relevant for oprettede arbejdssteder af typen IDTILB= O1-O2, herunder især O2 (identitet for arbejdssted tilbage i tid)., O1= angiver, at det pågældende arbejdssted er nyoprettet. O2 angiver, at det pågældende arbejdssted er oprettet via udskillelse fra et andet arbejdssted. Det betyder, at mindst 30 pct. af de ansatte, og ved adresseskift mindst to personer samlet er overgået til det oprettede arbejdssted. , Værdien 9 eller blank tildeles i de tilfælde hvor oplysningen er uoplyst eller irrelevant., Grafen viser store udsving i midt- og slutfirserne. Årsagerne hertil er desværre ikke mulige at redegøre for. Udsvinget i 1987 skyldes højst sandsynligt en registreringsfejl i indberetningsmaterialet, idet der er tale om en del enkeltmandsvirksomheder, som nedlægges for at oprettes året efter igen., For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til IDFREM/IDTILB, hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Bilag, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_FRELTILB - Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Firmaintern oprettelse (via udskilning fra et andet arbejdssted inden for samme firma), 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Firmaekstern oprettelse (via udskilning som arbejdssted i et andet firma, eller i form af et nyt firma), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/freltilb

      LGAG

      Navn, LGAG , Beskrivende navn, Lønninger og gager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I posten "lønninger og gager" medregnes de samlede lønninger, herunder løn i produktionen, samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn og -godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris, løn under sygdom og graviditet og diverse bonusordninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold - ellers hører det til under ""eksterne omkostninger i øvrigt"". Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige er ikke fratrukket, men medregnes under andre driftsindtægter (ADR)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, LGAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/lgag

      LEDPERG

      Navn, LEDPERG , Beskrivende navn, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige, hovedbeskæftigede lønmodtagere, som har været ansat på arbejdsstedet året før. Ekskl. ledighed med AF-ferie. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Disse to grupper af lønmodtagere var tidligere benævnt "faglært arbejder" og "ikke faglært arbejder", og variablen er derfor kun defineret for disse to grupper. Se PSTILL under emnegruppen beskæftiglse for yderligere forklaring af dette), For at de hovedbeskæftigede lønmodtagere skal indgå i beregningen, skal de have været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i det aktuelle år. , AF-ferie indgår ikke i beregningen af gennemsnitlige ledighedsperioder, dvs. ferie som er forårsaget af ledighedsårsag 4 og 5 (lig henholdsvis ansatte og ledige med ferie. Se LARSAGXX ((Ledighedsårsag (CRAM)) under emneområde "ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger" for en uddybning af dette)., Ledighedsperioder blandt ledige på det enkelte arbejdssted beregnes efter følgende formel:, if still in (35,36) and ansxtilb = 'U' then do;, ant3536+1;, if ledperi gt 0 then do;, antledpe+1;, sumledpe+ledperi;, end;, if antledpe>0 then ledperg=round(round(sumledpe*10)/antledpe); else ledperg=0;, Beregningen foretages kun, hvis antallet af lønmodtagere med ledighedsperioder er positiv., Ansxtilb: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. 'U' angiver, at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet i forhold til året før. Det betyder, at beregningen foretages for de samme personer med en ansættelse på det samme arbejdssted året før., ant3536: = udgør lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, Ledperi: ledighedsperioder i året eksklusive AF-ferie, Antledpe: Antal arbejdere/lønmodtagere, med PSTILL=35 og 36, der har haft en ledighedsperiode pr. arbejdssted (optælles for lønmodtage e pr. arbejdssted) og været ansat året før., Sumledpe: summen af ledighedsperioder pr. arbejdssted (optælles for lønmodtagere pr. arbejdssted med PSTILL=35 og 36 og ansættelse året før ), Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,33 afrundes til 173 mens der oprundes til 174 hvis det beregnede tal er lig 17,37. , Det gennemsnitlige antal ledighedsperioder blandt årsledige hovedbeskæftigede lønmodtagere beregnes således som summen af ledighedsperioder på arbejdsstedet for lønmodtagere ansat året før divideret med antal personer der har haft en ledighedsperiode på arbejdsstedet i det aktuelle år. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller i den relevante gruppe., Eksempel på tabel og graf, I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 15. Det betyder, at 50 procent af arbejdsstederne har 15 ledighedsperioder blandt ledige arbejdere der har været ansat året før på det samme arbejdssted., Faldet i gennemsnitligt antal ledighedsperioder i 2008 skyldes, at ledighedsoplysninger fra dette år baseres på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LEDPERG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ledperg

      FERIE_SH

      Navn, FERIE_SH , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdage pr. præsteret time i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ferie- og søgnehelligdagsbetaling pr. præsteret time - udgår , Detaljeret beskrivelse, Betalinger i forbindelse med ferie- og søgnehelligdagsfravær udgøres af alle betalinger i forbindelse med feriefravær, mv. herunder løn under ferie, almindelig feriegodtgørelse og evt. særlig feriegodtgørelse. , Søgnehelligdagsbetalinger er betaling for helligdage, der falder på dage, som ellers ville have været arbejdsdage (fx skærtorsdag)., Variablen er udtrykt i kr. pr. præsteret time. , For lønmodtagere aflønnet pr. time indberettes de ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, som er indeholdt i bruttoindkomsten. I en del af materialet udgør det indberettede beløb en urealistisk andel af den samlede løn for den enkelte medarbejder. I sådanne tilfælde erstattes det indberettede beløb med en beregning af et passende beløb, på baggrund af bl.a. størrelsen af bruttoindkomsten. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FERIE_SH har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ferie-sh

      GENE_PRAE

      Navn, GENE_PRAE , Beskrivende navn, Genetillæg pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genetillæg pr. præsteret time i kr., Genetillæg pr. præsteret time hed før år 2009 GENE og indeholdt dengang både genetillæg og overtidsbetaling. Variablen GENE findes i det gamle LON register indtil 2010., Med introduktionen af LONN registret er GENE udgået og erstattet af GENE_PRAE og OVERTID_PRAE fra år 2009. , Detaljeret beskrivelse, Genetillæg pr. præsteret time i kr., Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg., Fra 2009 erstattede GENE_PRAE variablen GENE. Variablen GENE indeholdt udover genetillæg også overtidstillæg, , Beregning af Genetillæg pr. præsteret time i kr.:, Genetillæg pr. præsteret time = Genetillæg/Præsterede timer., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene-prae

      AJO_BREDT_LOENBELOEB

      Navn, AJO_BREDT_LOENBELOEB , Beskrivende navn, Bredt lønbeløb er en summering af al lønindkomst i eIR dvs. inkl. ATP-bidrag og personalegoder. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bredt lønbeløb inkl. ATP-bidrag og personalegoder , Detaljeret beskrivelse, AJO_BREDT_LOENBELOEB omfatter A- og B-lønindkomst inkl. arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og personalegoder. AJO_BREDT_LOENBELOEB er det summerede brede lønbeløb fra det eller de til jobbet hørende prodjob., Der er ikke foretaget opregning på AJO_BREDT_LOENBELOEB., Variablen hentes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor den hedder VJO_BREDT_LOENBELOEB. VJO_BREDT_LOENBELOEB er summeret på basis af komprimering til job fra prodjob, hvor der er beregnet et bredt lønbeløb for hvert prodjob (eIR-variablen VPJ_BREDT_LOENBELOEB)., Det brede lønbeløb defineres og beregnes i eIR som summen af:, * Den smalle løn (jf. variablen AJO_SMALT_LOENBELOEB), * B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_BETAL), hvor indkomstartkoden (eIR-variablen VMO_INDKOMST_ART_KODE) er 0050, 0051, 0061 (jf. værdisæt til AJO_INDKOMST_ART_KODE), * B-indkomst, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag (eIR-variablen VMO_B_INDK_AM_BIDRAG_FRI), * ATP-bidrag (variablen AJO_ATP_BELOEB), * Værdi af fri helårsbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_HELAARSBOLIG), * Værdi af fri sommerbolig (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_SOMMERBOLIG), * Værdi af fri lystbåd (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_LYSTBAAD), * Værdi af fri tv-licens (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TV_LICENS), * Værdi af fri telefon (eIR-variablen VMO_VAERDI_FRI_TELEFON), * Værdi af pc-ordning (eIR-variablen VMO_ANSAT_AARSANDEL_PC_ORDN), * Jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (eIR-variablen VMO_JUBI_FRATR_GODTGOER), * Værdi af andre personalegoder (eIR-variablen VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER), ANVENDELSE af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb anvendes til statistik, hvor man ønsker at inkludere alle lønbeløb, som indgår i eIndkomst., DATABRUD INDEN FOR AJO_BREDT_LOENBELOEB: , 1.1.2011 oprettede SKAT ny indkomstartkode 0026: § 48 E-beskatning. Indkomstartkode 0026 vedrører personer med særlige kvalifikationer og ansættelser, der ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtige til Danmark. Disse personer kan ansøge om § 48 E-beskatning, som medfører betaling af 26 % skat samt arbejdsmarkedsbidrag i en femårig periode, hvorefter den udenlandske medarbejder overgår til alm. beskatning. Disse indberettede beløb blev imidlertid først inkluderet i smalt og bredt lønbeløb i eIR-systemet og beskæftigelse for lønmodtagere fra 1.1.2012. I alt blev der i 2011 indberettet en samlet løn på 3 mio.kr. på indkomstartkode 0026. , 1.1.2012 ændredes indtægtsartskode 0037, så variablen også omfatter forsikringsselskabers indberetning af ansattes sundhedsforsikring, der er en ikke-adskilt andel af livsforsikringsordninger. Variablen ændredes pr. 1.1.2013 igen til skattepligtig gruppelivsforsikring, som ikke er betalt via bortseelsesberettiget træk i løn. Variablen skal bruges af fagforeninger, når præmien betales af fagforeningskontingent og af pensionsudbydere, når præmien ikke betales af indskud, der stammer fra løntræk fx via bonus på en fradragsberettiget pensionsordning., Værdi af andre personalegoder har ændret indhold. VMO_VAERDI_ANDRE_PERS_GODER blev oprettet 1.1.2010, hvor feltet omfattede personalegoder, der ikke var selvstændigt nævnt i andre af indberetningsfelterne til SKAT's eIndkomst. Variablen omfattede værdien af fx fri motorcykel, kantine, sundhedsforsikring (når en sådan ikke tilbydes alle medarbejdere), fri jagt og udbytte af jagt. , Pr. 1.1.2012 ændrede variablen indhold til at omfatte værdi af andre personalegoder, der overstiger en bundgrænse på 1000 kr. for goder, der ikke er arbejdsrelaterede, og 5500 kr. for arbejdsrelaterede goder. Variablen omfatter værdien af fx fri motorcykel, kantine, fitness-center., VALIDERING af AJO_BREDT_LOENBELOEB:, Det brede lønbeløb korrigeres normalt ikke. I tilfælde af alvorlige fejl vil beløbet kunne korrigeres i beskæftigelse for lønmodtagere., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_BREDT_LOENBELOEB har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-bredt-loenbeloeb
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation