Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3901 - 3910 af 4751

      GENE_STAND

      Navn, GENE_STAND , Beskrivende navn, Genetillæg pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Genetillæg pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse, Genetillæg pr. standard time i kr., Genetillægget indeholder holddriftstillæg og andre tillæg i og uden for arbejdstiden (eksempelvis aften-, natte-, helligdags-, varsko-, udearbejde-, smuds-, skur-, forskudt frokost-, varme-, tank-, vagt-, udkalds-, rejsetids-, vejpenge-, zone-, forskydnings- og forlægningstillæg) men ikke overtidstillæg., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Genetillæg pr. standard time i kr.:, Genetillæg pr. standardtime = Genetillæg/Betalte timer , Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, GENE_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/gene-stand

      KON_INRMARK

      Navn, KON_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 17-05-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis KON_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis KON_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at der er tale om en udlænding med kendt fødselsdag. De første seks cifre i INR er en valid dato. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2016 fire bogstaver. I perioden 1995-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke., Kode 3 angiver, at der er tale om udlændinge med ukendt fødselsdag, men med kendt fødselsår. De første fire cifre i INR = '3002'. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2009 fire bogstaver. Koden er ikke forekommet efter 2009., Kode 4 angiver fra og med 1995 personer registreret i forbindelse med en katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 4 i tidligere år angive et validt CIR-nr. (skattevæsenets arbejdsgivernummer) og bestå af syv cifre efterfulgt af tre blanke. Variablen indeholder imidlertid ti cifre, så betydningen før 1995 må anses for usikker. Koden er kun forekommet med en enkelt observation i 2003., Kode 5 angiver fra og med 1995 uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 5 i tidligere år angive et validt VIRK-nr. (toldvæsenets virksomhedsnummer) og bestå af otte cifre efterfulgt af to blanke. Dette gælder imidlertid kun for årene 1990-1991, mens variablen i perioden 1985-1989 kun indeholder cifre. Betydningen før 1995 må derfor anses for usikker.Koden er ikke forekommet efter 1999., Kode 7 angiver, at INR er et validt SE-nummer (Skattevæsenets Erhvervsregisternummer)., Kode 8 angiver, at INR er et invalidt SE-nummer., Fra 2014 til 2015 er der en stor stigning på ca. 7.000 i antallet af konfererede sager med KON_INRMARK = 2 (Udlændinge). Fra 2015 til 2016 er der et tilsvarende fald. Udviklingen skyldes flere/færre sager med gerningskode 1398583 (Uberettiget anvendelse af betalingskort) og 1357905 (Databedrageri)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-inrmark

      BASIS_STAND

      Navn, BASIS_STAND , Beskrivende navn, Basisfortjenesten pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Basisfortjenesten pr. standard time i kr., Detaljeret beskrivelse, Basisfortjenesten pr. standard time svarer til den gennesmnitlige basisfortjeneste, der optjenes under normal arbejdstid. Dvs. de timer som betales med normal sats. , Basisfortjenesten pr. standard time er inklusive de samlede feriebetalinger i kr. og består af grund-, kvalifikations- og funktionstillæg m.m., samt ferie- og søgnehelligdagsbetalinger, særlig feriegodtgørelse, bruttotræk og fritvalgsordning. Den standardberegnede basisfortjeneste indeholder dermed ikke fraværsbetalinger, overtidsbetaling, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pension og genetillæg., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Basisfortjeneste pr. standard time i kr.:, Standardberegnede basisfortjeneste = (Basisfortjeneste/ (Betalte timer- Fraværstimer - Overarbejdstimer)) , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, BASIS_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/basis-stand

      SALG_TYPE

      Navn, SALG_TYPE , Beskrivende navn, Salgstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af ejendomskategorien, fx enfamiliehuse, sommerhuse, landbrug osv. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SALG_TYPE er blevet dannet hos Danmarks Statistik fra 2012 og frem. For perioden 1992-2011 blev variablen dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er primært baseret på SKAT's benyttelseskoder og antallet er vurderingsejendomme (=antal lejligheder)., For mere information om SKAT's benyttelseskoder henvises til SKAT:, http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=165738&vId=206534&search=benyttelseskode*, Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er vist nedenfor:, Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1 (se link ovenfor), - Antal lejligheder = 1 (der er tale om 1 vurderingslejlighed), - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 2, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 3, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 4-8 inkl., Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder > 8, Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 02, Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 03, Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 04, Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Benyttelseskode = 05, - Solgt areal > 20.000 m2 (2 ha), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 08, Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Benyttelseskode = 09, Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Benyttelseskode = 21, 26 og 27, Salgstype 990 - Andet bebygget:, - Benyttelseskode = oplyst, men ikke nævnt ovenfor, Salgstype 999 - Andre ejendomme:, - Benyttelseskode = uoplyst (rodekasse), Udviklingen i grafen over SALG_TYPE=11 (enfamiliehuse) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid, omend på et lavere niveau. , Antal salg af enfamiliehuse begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt i 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_SALG_TYPE - Salgstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, Enfamiliehuse, 01-01-1992, 12, Ejendomme med 2 lejligheder, 01-01-1992, 13, Ejendomme med 3 lejligheder, 01-01-1992, 14, Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder, 01-01-1992, 19, Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder eller derover, 01-01-1992, 20, Blandede beboelses- og forretningsejendomme, 01-01-1992, 210, Ejerlejligheder i alt, 01-01-1992, 30, Rene forretningsejendomme, 01-01-1992, 40, Fabrik og lager, 01-01-1992, 50, Landbrug i alt, 01-01-1992, 80, Sommerhuse, 01-01-1992, 90, Grunde under 2000 m2, 01-01-1992, 990, Andet bebygget, 01-01-1992, 999, Andre ejendomme, 01-01-1992

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/salg-type

      AUDG

      Navn, AUDG , Beskrivende navn, Andre omkostninger til social sikring , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Denne post omfatter arbejdsgiverens omkostninger til social sikring for de ansatte udover bidrag til de ansattes pensionsordninger.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Omfatter bl.a. arbejdsgiverens bidrag til ATP, AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion), BST (Bedriftssundhedstjenesten) og personaleforsikringer i form af syge-, arbejdsskade-, ulykkes- og livsforsikringer m.m., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AUDG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/audg

      UDV_LAND

      Navn, UDV_LAND , Beskrivende navn, Udvandringsland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Landet hvortil personen er udvandret. , Detaljeret beskrivelse, Landet hvortil personen er udvandret., En person kan udvandre flere gange i løbet året og alle udvandringer registreres., Flytninger til Grønland/Færøerne medtages som udvandringer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973. , Enhver, som fraflytter til udlandet, skal registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Ved udrejse til andet nordisk land gælder at fraflytningskommunen først kan udrejse personen når registreringsmyndigheden i det nordiske tilflytningsland har registreret indvandringen. , For yderligere detaljeret information se : Lovbekendtgørelse nr. 140 af 3. marts 2004, med efterfølgende ændringer. , Følgende gruppering af lande kan etableres, 100 Danmark, 251 Færøerne, 252 Grønland, 361 EU-lande, 362 Nordiske lande i øvrigt, 363 Europa i øvrigt, 371 Afrika, 372 Nordamerika, 373 Syd- og Mellemamerika, 374 Asien, 375 Oceanien, 381 Udlandet uoplyst, 591 Statsløs, 999 Helt uoplyst, Følgende nedlagte landekoder kan forekomme:, 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien), 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet), 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland, 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien, 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247), 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene), 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene, 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien, 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer, 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig, 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer, 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien, 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam), 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen, 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien, 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990., 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand, 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA, 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig, 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig, 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien, 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal, Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder. , Populationer:, Personer som er udvandret fra Danmark, En person, der udvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som udvandret til de(t) pågældende land(e), ved hjælp af VANV_VFRA . Det betyder, at hvis en person udvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere udvandringsdatoer, Værdisæt, D101200.TXT_LANDE_VERDENSDEL1 - verdensdel, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Danmark, 251, Færøerne, 252, Grønland, 361, EU, 362, Øvrige nordiske lande, 363, Europa udenfor EU, 371, Afrika, 372, Nordamerika, 373, Syd- og Mellemamerika, 374, Asien, 375, Oceanien, 381, Udlandet uoplyst, 591, Statsløse, 999, Helt uoplyst

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udvandringer-fra-danmark/udv-land

      GRON_CHECK

      Navn, GRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check, kompensation for grønne afgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster., Den grønne check er skattefri., Læs mere om Grøn check hos SKAT,, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer., Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter., Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er:, For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr., Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten., Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 og 2016 er maksbeløbene:, 955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet,, maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver i alt en maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr., 2016: 1.670 kr., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, GRON_CHECK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/gron-check

      PENSION_STAND

      Navn, PENSION_STAND , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP., Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer)., Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Betalte timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_STAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-stand

      W_ABS

      Navn, W_ABS , Beskrivende navn, Betalinger i forbindelse med sygefravær m.v., pr. præsteret time i kr.- erstattes af frav_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsbetaling pr. præsteret time - erstattes af frav_prae, W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Betaling i forbindelse med sygefravær m.v. udgøres af alle betalinger i forbindelse med fravær, med undtagelse af almindelig feriefravær. Det kan være fravær i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, barsel, ulykke og andet fravær, herunder særlige feriefridage, børnefridage, omsorgsdage og lignende fridage. , W_ABS hedder idag FRAV_PRAE og findes fra år 2009 i LONN registret. W_ABS findes dog i det gamle LON register indtil 2010., W_ABS (wages during absence) består af de betalinger, som går fra arbejdsgiver til lønmodtager, herunder også de betalinger, som eventuelt senere måtte refunderes til arbejdsgiver fra offentlige eller andre kasser. , Variablen er udtrykt i kroner pr. præsteret time., W_ABS består af fraværsbetalinger for fraværsdage, som både er fuldt og delvist betalt. For fraværsdage, som er delvist betalt, gælder at både dage og betalinger indberettes af respondenterne til Danmarks Statistik. For fraværsdage med fuld betaling gælder, at kun dagene indberettes, således at Danmarks Statistik beregner betalingens størrelse på baggrund af de indberettede dage og den beregnede normale lønsats., De problemer, der relaterer sig til W_ABS, er således de samme som beskrevet under variablen TIMFRA., Bilag, Tabel statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/regional sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, W_ABS har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/w-abs

      UREGELM_PRAE

      Navn, UREGELM_PRAE , Beskrivende navn, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr., Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009. , Detaljeret beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr., Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009., De uregelmæssige betalinger indeholder præstationsafhængige betalinger, kompensations betalinger og andre betalinger der betales uregelmæssigt. , Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom:, -Bonus, -Overskud, -Forskud på overskud, der ikke er timetællende., -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt., -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridage og ikke-afholdte omsorgsdage mv., -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser., -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l., Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.:, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time= (Uregelmæssige betalinger)/(Præsterede timer)., Bilag, Graf Kommunal, Graf Privat, Graf Statslig, Tabel Kommunal, Tabel Privat, Tabel Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, UREGELM_PRAE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/uregelm-prae
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation