Søgeresultat

Statistikdokumentation: Konkurser

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , sbh@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konkurser 2023 , Tidligere versioner, Konkurser 2022, Konkurser 2020, Konkurser 2019, Konkurser 2018, Konkurser 2017, Konkurser 2016, Konkurser 2015, Konkurser 2014, Statistikken Konkurser belyser udviklingen i antallet af erklærede konkurser samt udvalgte karakteristika for de konkursramte virksomheder. Udviklingen i disse tal anses for at være en vigtig konjunkturindikator. Statistikken blev etableret i 1979. I 2009 blev statistikken omlagt fra en optællingsbaseret til en registerbaseret metode. Fra juli 2021 opgøres antallet af konkurser kvartalsvist på udvalgte og aggregerede hovedafdelinger., På eksperimentel basis opgøres antal konkursbegæringer som en højfrekvent indikation på den kommende udvikling i erklærede konkurser. Der er data fra 2011., Indhold, Statistikken er en månedlig opgørelse af antal erklærede konkurser. De fordeles efter erhvervshovedgrupper (brancher), geografi, levetid, omsætning og beskæftigelse. Desuden udregnes samlet omsætning, samlet beskæftigelse (tabte job) og gennemsnitlig levetid for konkursramte virksomheder. Antallet af konkurser opgøres desuden for såkaldte aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt såkaldte nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr., På eksperimentel basis opgøres desuden antal konkursbegæringer., Endvidere opgøres antallet af konkurser månedsvis på udvalgte og aggregerede hovedafdelinger. Opgørelsen publiceres sammen med opgørelsen af nyregistrerede virksomheder i statistikken Nyregistrerede virksomheder og konkurser. Konkursdelen dækker perioden siden 2015., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra Statstidende tjekkes for manglende indberetninger (manglende dage) og dubletforekomster. De erklærede konkurser i referencemåneden tælles sammen på brancher, omsætning, alder, beskæftigelse og geografi. Antallet af konkurser opgøres desuden for aktive virksomheder, dvs. virksomheder med beskæftigelse og/eller omsætning >= 1 million kr., samt nulvirksomheder, dvs. virksomheder uden beskæftigelse og omsætning < 1 million kr. Der foretages sæsonkorrektion af serierne for konkurser i alt og konkurser i aktive virksomheder., Tallene for konkursbegæringer fra Sø- og Handelsretten, men ikke de øvrige Skifteretter, reduceres skønsmæssigt med 5 pct. pga. forekomst af personlige konkursbegæringer, der ikke indgår i denne opgørelse., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Tallene for erklærede konkurser og konkursbegæringer anvendes af offentlige og private beslutningstagere som kortids-konjunkturindikatorer og som indikatorer for virksomhedernes tilstand., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ingen ændringer til tidligere publicerede tal. Levetiden for de konkursramte virksomheder kan være undervurderet pga. CVR-nummerændringer. Omsætning og beskæftigelse afspejler ikke nødvendigvis virksomhedernes størrelse på konkurstidspunktet, da oplysningerne herom refererer til forholdene på et tidligere tidspunkt/periode., Der kan forekomme ændringer i tidligere publicerede tal for konkursbegæringer ifm. levering af nye data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken for erklærede konkurser udkommer ca. fire arbejdsdage efter referencemånedens udløb. Statistikken udgives uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Statistikken for konkursbegæringer offentliggøres normalt hver onsdag, men forsinkelser forekommer., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er brud i konkursserierne i 2009, idet opgørelserne til og med 2009 indeholder såvel personlige som virksomhedskonkurser under et, men kun virksomhedskonkurser fra og med 2009. Størrelsesordenen på bruddet er ikke tilgængeligt., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken over erklærede konkurser udgives månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Konkurser, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se yderligere dokumentation af statistikkens , variable, eller find mere information på statistikkens , emneside, ., Statistikken over konkursbegæringer udgives ugentligt i Statistikbanken og på , emnesiden, . , Statistikken over nyregistrerede virksomhed og konkurser udgives kvartalsvis i Statistikbanken. (Link og dokumentation kommer på, når det er oprettet), Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konkurser

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Nanna Nikander Nonboe-Nygaard , 20 56 39 57 , nio@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2024, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2023, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2022, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2021, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2020, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2019, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2018, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem 2017, Formålet med statistikken "Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem" er at belyse danske hoteller, feriecentre og vandrerhjems belægning og kapacitet. Statistikken anvendes af fx EU, erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Statistikken er udarbejdet siden 1969, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1992 og frem. , Indhold, Statistikken "Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem" er en månedlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem mv. med minimum 40 sengepladser. Statistikken fordeles efter virksomhedernes kapacitet og geografi samt gæsternes nationalitet og formål med opholdet. Dertil kommer en årlig opgørelse af belægning og kapacitet på danske hoteller, feriecentre og vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles månedligt fra danske hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med minimum 40 sengepladser og årligt fra hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser vha. et spørgeskema eller vha. en system-til-systemløsning, hvor overnatningsvirksomhedens bookingsystem automatisk overfører data til Danmarks Statistik. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret. Når data er valideret, imputeres manglende værdier, hvorefter data aggregeres til totaler for regioner og gæsternes nationalitet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. overnatningsvirksomheder, Eurostat, kommuner og regioner, ministerier samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål. Statistikken er under konstant udvikling, eftersom brugerbehovet ændres i takt med, at turismesektoren undergår forandringer såsom tilkomsten af deleøkonomiske platforme som AirBnB., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den månedlige statistik dækker kun hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med mindst 40 sengepladser. Den årlige opgørelse dækker yderligere hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser. En mulig fejlkilde kan være, at respondenterne har svært ved at skelne mellem begreberne overnatninger og ankomster. Manglende svar inden for den berammede tidsfrist imputeres, hvilket kan medføre revisioner af allerede offentliggjorte tal. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Den månedlige statistik for hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med minimum 40 sengepladser offentliggøres ca. 40 dage efter referencemånedens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. Den årlige opgørelse for hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med 10-39 sengepladser udgives sammen med de endelige årstal for hoteller, feriecentre, vandrerhjem mv. med mindst 40 sengepladser ca. 100 dage efter referenceårets udløb., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for hoteller, feriecentre og vandrerhjem o.l. er sammenlignelig med andre EU-landes statistikker omhandlende samme emne. Antallet af nationaliteter, som statistikken fordeles efter, er løbende udvidet fra 13 til 51 nationaliteter, hvorfor sammenligneligheden imellem bestemte nationaliteter kan være begrænset. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Hoteller, feriecentre og vandrerhjem, og , Samlede overnatningsformer, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Statistik fordelt på kommuner og landsdele kan findes hos VisitDenmark. Hvis du ønsker at kombinere turismestatistik med andre variable, eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-paa-hoteller--feriecentre-og-vandrerhjem

Statistikdokumentation

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det.,   , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Køb af varer og tjenester - serviceerhverv

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter danske serviceerhverv detaljerede oplysninger om råvarer- og tjenestekøb. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfanget og udviklingen inden for køb af varer og tjenester i danske serviceerhverv. Undersøgelsen er en vigtig kilde til opgørelse af Nationalregnskabet, hvor statistikken bidrager til belysning af, hvordan aktiviteten i serviceerhvervene påvirker andre sektorer gennem køb af varer og tjenester. Se ", Nyt fra Nationalregnskabet, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 22. september 2023, for regnskabsåret 2022. , Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Bemærk:, Virksomheder med forskudt regnskabsår udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj i år, og , 30. april næste år, ., Her indberettes detaljerede oplysninger om råvare- og tjenestekøb. I kan hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. OBS: Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF - kladde)., Kvikguide til spørgeskema for Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv. , Vælg , START INDBERETNING, ovenfor, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til spørgeskema for Køb af varer og tjenester - serviceerhverv (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig., EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 150 virksomheder til lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, De største virksomheder, målt på antal beskæftigede eller omsætning, er udvalgt. Der udskiftes brancher/erhverv hvert 2. år., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1,5 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1,5 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 201 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra Nationalregnskabet", Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal, 20. november 2025 , Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,3 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser., Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)', Emneside: Nationalregnskab., Statistikdokumentation: Nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/koeb-af-varer-og-tjenester-servicererhverv

Industriens køb af varer og tjenester

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Åbn DST DataDialog, HENT REGNEARK, Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 3 timer på denne indberetning., OBS: Gyldig indberetning foretages ved at udfylde og uploade et statistik-specifikt regneark, ., Regnearket kan hentes via , DST DataDialog , ovenfor. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding med mindst 50 ansatte, eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. eller mere, deres køb af råvarer fordelt på varekoder og køb af handelsvarer til videresalg. Herudover indberettes emballagetyper samt køb af tjenester. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse omfang og udviklingen i køb af varer og tjenester i danske industrivirksomheder. Statistikken bruges af brancheorganisationer, private virksomheder og forskere, og den er en væsentlig kilde til udarbejdelse af Nationalregnskabet. Se ", Nyt fra Nationalregnskab, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 1. september 2025, for regnskabsåret 2024., Bemærk:, Virksomheder med forskudt regnskabsår udfylder for det regnskab, hvor regnskabsafslutningen ligger imellem , 1. maj 2024, og , 30. april 2025, ., Anmod om længere frist, Se oversigt over hyppige indberetninger og frister for industrivirksomheder med 50 eller flere ansatte, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål m.m.), Vejledning/oversigt over spørgsmål, Vejledning til indberetning af Industriens køb af varer og tjenester (PDF)., Støttematerialer, Hent varekatalog (PDF), ., Varekatalog - nøgle til 8-cifrede varekoder i KN (Excel), ., Commodities and categories in English (Excel), . , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 3 timer, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, Åbn DST DataDialog, ., Log på med MitID Erhverv., Åben besked: Industriens køb af varer og tjenester, Indberetningsmateriale., Download det vedhæftede statistik-specifikke regneark, udfyld det og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og log på med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode. , Opdater og godkend kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Hvorfor skal I indberette?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 900 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle virksomheder inden for industri og råstofindvinding - med mindst 50 ansatte eller med en årsomsætning på 100 mio. kr. eller mere - anmodes om lovpligtig indberetning til undersøgelsen., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 3 timer, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 3 timer på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.228 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra Nationalregnskab", Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal, 20. november 2025 , Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,3 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser., Tabeller i Statistikbanken om 'Nøgletal for nationalregnskabet (BNP)', Emneside: Industriens køb af varer og tjenester., Statistikdokumentation: Industriens køb af varer og tjenester.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-koeb-af-varer-og-tjenester

Statistikdokumentation: Den offentlige sektors finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Helene Gjermansen , 24 76 70 09 , HGJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den offentlige sektors finanser 2023 , Tidligere versioner, Den offentlige sektors finanser 2022, Den offentlige sektors finanser 2021, Den offentlige sektors finanser 2020, Den offentlige sektors finanser 2019, Den offentlige sektors finanser 2018, Den offentlige sektors finanser 2017, Den offentlige sektors finanser 2016, Den offentlige sektors finanser 2015, Den offentlige sektors finanser 2014, Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993., Indhold, Den offentlige sektors finanser er en årlig opgørelse over den institutionelle fordeling af offentligt ejede virksomheder, både opdelt på erhvervsgrupper og i alt, opgjort i mio. kr. Endvidere indeholder statistikken en fordeling af den offentlige sektor på offentlig forvaltning og service, offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder. Regnskabsoplysninger indsamles årligt direkte fra stat, regioner og kommuner mens data fra offentlige virksomheder indsamles ved hjælp af elektroniske spørgeskemaer. Regnskabsoplysningerne kontrolleres for fejl, bl.a. i forhold til sidste års regnskaber og der gennemføres en makrovalidering på det laveste brancheniveau. De indsamlede data dækker den fulde population, hvorfor der ikke er behov for opregning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De primære brugere er de økonomiske ministerier, interesseorganisationer, politikere, uddannelsesinstitutioner og den interesserede offentlighed. Nogle brugere efterspørger viden om sammensætningen af den samlede offentlige sektor og de enkelte delsektorers bidrag, mens andre brugere ønsker detailviden om de offentlige virksomheder fordelt på forskellige brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der søges opnået fuld dækning, hvilket sikres ved årlige tjek af populationen i forhold til forskellige kilder. Enkelte regnskabsoplysninger er tilpasset en nationalregnskabsmæssig terminologi og følger derfor ikke helt årsregnskabsloven. Endvidere har offentlige selskaber til tider forskelligartede opgørelsesmetoder. Dette er med til at give en vis usikkerhed i indberetningen. Fejlklassificering af regnskabsposter er en mulig fejlkilde, som dog søges minimeret ved at regnskabsoplysninger fra et givent år sammenlignes med oplysninger fra tidligere år. Hvis det skønnes nødvendigt, kontaktes virksomheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i december, året efter de seneste regnskabsårs afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelser., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra 1993 og frem. Tallene udarbejdes efter internationale retningslinjer og er derfor sammenlignelig med lignende opgørelser fra andre lande. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Den offentlige sektors finanser, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Offentlige virksomheder og offentlig sektor, . Derudover indgår statistikken i , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere emnesiden for , Den offentlige sektors finanser, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-offentlige-sektors-finanser

Statistikdokumentation

Børnepasning fra 0 år til skolestart

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter private og selvejende daginstitutioner personaledata, idet Danmarks Statistik kan indhente oplysninger om børnene gennem andre datakilder. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse normeringerne for pasning af børn fra 0 år til skolestart. Statistikken bruges blandt andet af kommuner og politiske beslutningstagere som en bruttoopgørelse af den kommunale ressourcetildeling på børnepasningsområdet og en retvisende årsstatistik for det gennemsnitlige antal børn pr. voksne i dagtilbud. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 23. februar 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde) , Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Børnepasning fra 0 år til skolestart (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1 time, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning, Vejledning til indberetning af Børnepasning fra 0 år til skolestart., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 400 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle kommuner er indberetningspligtige. Private/selvejende institutioner uden kommunal/privat lønadministration er pligtige til indberetning til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 1 time, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 1 time på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning (median) er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 352 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024, 30. september 2025 , Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9., Tabeller i Statistikbanken om 'Børnepasning', Emneside: Børnepasning., Statistikdokumentation: Børnepasning før skolestart., Statistikdokumentation: Børnepasning i private daginstitutioner før skolestart., Statistikdokumentation: Institutioner og enheder for børnepasning., Statistikdokumentation: Modtagere af tilskud til privat børnepasning., Statistikdokumentation: Takster for børnepasning.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/boernepasning-fra-0-aar-til-skolestart

Lidt flere unge har et fritidsjob

35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

Bag tallene

Statistikdokumentation: Biografer og film

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Cecilie Bryld Fjællegaard , 51 27 86 09 , CBF@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biografer og film 2024 , Tidligere versioner, Biografer og film 2023, Biografer og film 2022, Biografer og film 2021, Biografer og film 2020, Biografer og film 2019, Biografer og film 2018, Biografer og film 2017, Biografer og film 2016, Biografer og film 2015, Biografer og film 2014, Biografer og film 2012, Formålet med denne statistik er at belyse kapaciteten og aktiviteten i danske biografer. Statistikken anvendes bl.a. af Det Danske Filminstitut til monitorering af biografstrukturen. Statistikkens hovedtal for biografaktiviteten er sammenlignelige siden 1980, mens detaljeret statistik for biograffilm er tilgængelig fra 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af aktiviteten i de danske biografer, herunder antal solgte biografbilletter fordelt efter filmenes nationalitet, antal foreviste film og entréindtægter. Statistikken opgør også biografkapaciteten, i forhold til antal biografer, sale og siddepladser. Der findes desuden en søgemaskine, med oplysninger om billetsalget, for lidt over 12.000 film., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Oplysninger om solgte billetter, entréindtægt mv. er siden 2014 hentet fra Filmweb, som samler oplysninger fra biografernes elektroniske billetsystemer. Der korrigeres for fribilletter og billetindtægter inklusiv moms. På visse typer billetter (typisk forskellige former for rabatordninger) mangler oplysninger om prisen. Disse manglende priser bliver estimeret af nogle sandsynlige værdier beregnet på baggrund af anden tilgængelig information. , Antal solgte billetter, billetindtægter og foreviste film er summeret på relevante grupper., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er Det Danske Filminstitut, pressen og diverse interesseorganisationer. Der er ikke lavet undersøgelse af brugertilfredsheden. Statistikken bliver brugt til analyser på området. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken omfatter alle de biografer, der indberetter til Filmweb, hvilket vurderes at omfatte over 99 pct. af alle solgte biografbilletter. Fra 2016 medtages ikke længere de film som blev vist i Filminstituttets biograf, hvis de ikke indberettes til Filmweb. Det skønnes at dreje sig om mellem 20 og 30 film og mellem 5.000 og 6000 solgte billetter., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 4 måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Undersøgelsen er i sin nuværende form blevet udarbejdet siden 1984. For en række af opgørelserne er det muligt at sammenligne med tal fra 1976. Omlægningen af statistikken i 2014 gør at det er ikke muligt at sammenligne opgørelser om spilleuger fra før 2014. Antal solgte billetter per 1.000 indbyggere blev afsluttet i 2016. Organisationen* Media Salles* offentliggør tilskuertal for de fleste europæiske lande samt en række lande uden for Europa. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biografer og film, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog frem til 2017, i Statistisk Tiårsoversigt indtil 2024 samt i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, , hvor der desuden findes en søgefacilitet, blandt lidt over 12.000 film fra 1976 og frem, der viser det samlede antal solgte biografbilletter pr. film., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biografer-og-film

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Indkomststatistik (A-indkomst)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Uwe Pedersen , 23 72 65 69 , UWP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Indkomststatistik (A-indkomst) 2024 , Tidligere versioner, Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, Indkomststatistik (A-indkomst) 2020, Indkomststatistik (A-indkomst) 2019, Indkomststatistik (A-indkomst) 2018, Indkomststatistik (A-indkomst) 2017, Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, Indkomststatistik (A-indkomst) 2015, Indkomststatistik (A-indkomst) 2014, Indkomststatistik (A-indkomst) 2013, Formålet med statistikken er at skabe et mere aktuelt billede af befolkningens indkomstforhold end den endelige personindkomststatistik. Den endelige personindkomststatistik må afvente, at ligningsprocessen er tilstrækkeligt fremskreden for B-indkomsten som for fx indkomsten fra selvstændig virksomhed. Det gør sig ikke gældende for statistikken over A-indkomst. Statistikken blev offentliggjort første gang for indkomståret 1990., Indhold, Statistikken belyser A-indkomstens størrelse og sammensætning i skatteåret. A-indkomsten, udgøres primært af løn og overførsler og udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster før skat. Der er tale om en foreløbig opgørelse som baserer sig på et udtræk fra (e-indkomstregisteret) fire måneder efter indkomstårets afslutning. En endelig version af statistikken laves på baggrund af et udtræk otte måneder efter indkomstårets afslutning. Det endelige udtræk indgår i dannelsen af person indkomststatistikken., Statistikken formidles en gang årligt i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data fra e-indkomstregisteret tjekkes for inkonsistens mellem indberetter kategori og indkomstsart. Indkomstarten ændres i disse tilfælde., Den samlede A-indkomst før og efter skat hentes fra Skats e-indkomstregister. Ved samkøring af data med registret for offentlig forsørgede, opdeles overførslerne efter type., For tællingsårene 2020 og 2021 er datagrundlaget endvidere suppleret med data fra Erhvervsstyrelsen om lønmodtagere, der har været hjemsendt med lønkompensation som følge af COVID-19-pandemien., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der afholdes et ekspertudvalgsmøde i Danmarks Statistik en til to gange om året. Derudover tales løbende med brugere som ringer ind med spørgsmål. Herigennem høres løbende om ønskerne til statistikken. · Statistikken bruges bl.a. af kommuner, ministerier, organisationer og forskningsinstitutioner samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Alle personer, som modtager A-indkomst er omfattet af statistikken., Indkomstoplysningerne i SKATs registre tages i denne statistik som udtryk for de faktiske indkomster. Det skal hertil bemærkes, at fx sort arbejde og fejlbehæftede/mangelfulde indberetninger til skattevæsenet vil bevirke, at der ikke bliver fuldstændig sammenfald mellem de faktiske indkomster og indkomsterne, som de opgøres i denne statistik., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives 4 til 5 måned efter referenceperiodens afslutning. Statistikken udgives som planlagt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Overførselsindkomsterne blev i forbindelse med skattereformen af 1. januar 1994 hævet og gjort skattepligtige. For kontanthjælp og folke- og førtidspension er der brud mellem 1993 og 1994. Det har imidlertid ikke betydning for sammenligningen af A-indkomst efter skat før 1994 og fra og med 1994. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Formidling findes via vores , emneside om indkomster, . På vores , nyhedsside, kan man finde analyser og artikler. Herudover har vi et , årligt nyhedsbrev, samt Statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/indkomststatistik--a-indkomst-

Statistikdokumentation