Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3931 - 3940 af 4751

Danskerne er vilde med at spare op

I forhold til vores nabolande anser danskerne det i højere grad for fornuftigt at spare op. Til gengæld er vi mere skeptiske end vores nabolande, når det kommer til at bruge penge på varige forbrugsgoder. Danskerne skiller sig også ud i forhold til de fleste andre lande i EU., 6. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danskerne skiller sig ud i forhold til vores nabolande, når det kommer til, hvad vi mener, at det er fornuftigt at gøre med vores penge. Det viser , internationale opgørelser af forbrugernes forventninger, , som Danmarks Statistik har set på. I Danmark svarer befolkningen i langt højere grad end i Sverige og Tyskland, at de anser det for fornuftigt at spare op. Omvendt svarer både tyskerne og svenskerne, at det lige nu er et fornuftigt tidspunkt at købe større forbrugsgoder på. Også i forhold til EU-gennemsnittet skiller Danmark sig ud med langt større lyst til at spare op., ”Danskerne har i flere år og især umiddelbart efter finanskrisen angivet, at de i stigende grad har fokusereret på at spare op frem for at øge forbruget og har stort set bibeholdt denne adfærd siden. Det danske privatforbrug er ellers stigende, men danskerne har i mindre grad end borgerne i en række andre vesteuropæiske lande lyst til at købe. I fx Tyskland, Sverige, Nederlandene og Belgien er købelysten større end lysten til at spare op,” siger specialkonsulent, Zdravka Bosanac, Danmarks Statistik., Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst steget i både Danmark, Tyskland, Sverige og EU. Fra 2015 har indikatoren været stabil, med undtagelse af Sverige, hvor den faldt fra 2017 til 2018. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i 2008., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? , Danmark adskiller sig fra flertallet af EU-lande, I forhold til de fleste andre EU-lande adskiller Danmark sig ved, at indikatorerne for købelyst og lyst til at spare op ligger langt fra hinanden. I en række lande i Vesteuropa er begge indikatorer ofte positive, mens de begge oftest er negative i Syd- og Østeuropa. , ”Når indikatorerne for købelyst og opsparing begge er negative, giver det en indikation af, at forbrugerne hverken har lyst til eller mulighed for at købe større forbrugsgoder eller spare op på nuværende tidspunkt. Dette gælder især Grækenland, hvor begge indikatorer er på samme niveau omkring minus 60. Samme billede kan i mildere grad observeres i Portugal, Spanien, Bulgarien, Rumænien og en række andre østeuropæiske lande”, siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Når begge indikatorer er positive – som fx i Tyskland, Sverige og Finland - giver det omvendt en indikation af, at forbrugerne både har lyst til og mulighed for at spare op og købe større forbrugsgoder.”, I Danmark følges indikatorerne – ligesom i Italien, Belgien og Nederlandene – ikke ad. I Danmark og Italien er lysten til at spare op noget højere end købelysten, mens det er omvendt i Belgien og Nederlandene. Disse afvigelser fra flertallet giver dog også god mening:, ”Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også nedspare mere, lige som man vil forbruge mindre, hvis man sparer mere op. Derfor giver indikatorerne for Danmark også god mening,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne, og , Eurostats database, , Anm.: Købelyst bygger på spørgsmålet: Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente? Lyst til at spare op bygger på spørgsmålet: Anser du det for fornuftigt at spare op i den nuværende økonomiske situation? Indikatorerne for Irland bygger på gennemsnittet for januar-juni. , Læs seneste nyt om forbrugerforventningerne, Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Zdravka Bosanac, som kan kontaktes på 39 17 34 46, , zbo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-06-Danskerne-er-vilde-med-at-spare-op

Bag tallene

25 procent færre taxaer og 41 procent flere busser (rettet)

Overordnet set bruger danskerne vejene lige så meget i dag, som de gjorde for 10 år siden, men især udenfor Region Hovedstaden er antallet af taxaer faldet. I stedet er der kommet flere busser., 18. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 19. juli 2018, kl. 09:25: Titlen i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel., , , På landsplan er antallet af taxaer (personbiler til hyrevognskørsel) faldet med mere end 25 procent fra 2007 til 2018. I faktiske tal var der 5.591 taxaer i Danmark i 2007, mens tallet er 4.156 i 2018. Udviklingen i antallet af taxaer svinger meget fra region til region, men det er en markant nedadgående tendens, der præger det overordnede billede., Bestanden af personbiler til hyrevognskørsel pr 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Region Hovedstaden, 2.341, 2.324, 2.365, 2.296, 2.246, 2.175, 2.091, 2.104, 2.269, 2.107, 2.210, 2.254, Region Sjælland, 822, 799, 799, 767, 725, 678, 601, 601, 613, 530, 465, 398, Region Syddanmark, 938, 947, 928, 928, 878, 850, 799, 760, 736, 674, 619, 587, Region Midtjylland, 894, 911, 913, 936, 914, 899, 854, 816, 848, 703, 636, 595, Region Nordjylland, 531, 521, 522, 514, 479, 453, 412, 394, 410, 363, 346, 317, Uoplyst, 65, 98, 116, 92, 74, 58, 38, 14, 7, 7, 7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Færre taxaer udenfor Region Hovedstaden, Fra 2007 til 2018 er antallet af taxaer faldet markant i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden. Region Sjælland har med en tilbagegang på mere end 50 procent fra 2007 til 2018 oplevet det største fald blandt regionerne. I Region Nordjylland er der sket et fald på over 40 procent, i Region Syddanmark er faldet cirka 37 procent og i Region Midtjylland er tilbagegangen på cirka 33 procent. I Region Hovedstaden er der et mindre fald på knap 4 procent., Flere busser til rutekørsel, Antallet af taxaer i Danmark er faldet, men det modsatte gør sig gældende for busser til rutekørsel. Fra 2007 til 2018 er antallet i Danmark steget. I 2018 var antallet af busser til rutekørsel i Danmark steget med cirka 41 procent i forhold til 2007. I hele Danmark var der 5.194 busser til rutekørsel i 2007, mens tallet er 7.320 i 2018., Bestanden af busser til rutekørsel i Danmark pr. 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Hele landet, 5.194, 5.256, 5.467, 5.637, 5.873, 5.972, 5.977, 6.177, 6.506, 6.796, 7.099, 7.320, Er du interesseret i transport i Danmark, kan du for eksempel læse mere her:, Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden, Flere jyske familier køber ekstra bil, Data er leveret af Karina Moric Ingemann, og har du spørgsmål, kan du kontakte hende på , kam@dst.dk, eller 39 17 30 32.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-18-25-procent-faerre-taxaer-og-41-procent-flere-busser

Bag tallene

Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 288, , , 300, , , 332, , , 303, , , 368, , , 357, , , 343, , , 313, , , 283, , , 311, , , 325, , , Øvrige havne, , , 60, , , 66, , , 42, , , 48, , , 56, , , 81, , , 67, , , 53, , , 64, , , 94, , , 138, , , I alt , , , 348, , , 366, , , 374, , , 351, , , 424, , , 438, , , 410, , , 366, , , 347, , , 405, , , 463, , , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal, , , 2007, , , 2008, , , 2009, , , 2010, , , 2011, , , 2012, , , 2013, , , 2014, , , 2015, , , 2016, , , 2017, , , Københavns Havn, , , 218, , , 245, , , 272, , , 314, , , 381, , , 318, , , 479, , , 319, , , 323, , , 387, , , 422, , , Øvrige havne, , , 40, , , 50, , , 37, , , 24, , , 57, , , 85, , , 83, , , 66, , , 74, , , 111, , , 160, , , I alt, , , 258, , , 295, , , 309, , , 338, , , 438, , , 403, , , 562, , , 385, , , 397, , , 498, , , 582, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

Bag tallene

Trods gode it-færdigheder har mange unge svært ved digital selvbetjening

De unge under 21 år er mest på nettet, og de føler i højere grad end ældre aldersgrupper, at deres it-færdigheder gør dem rustet til at bruge internettet. Samtidig er andelen af de unge, der har brug for hjælp, når de kommunikere digitalt med det offentlige, lige så stor, som andelen af de ældre. De unges vanskeligheder skyldes dog sjældent, at kommunikationen er digital. , 3. maj 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere end ni ud af ti af de 15-20-årige er på internettet flere gange dagligt, og en omtrent lige så stor andel mener selv, at deres it-færdigheder i høj eller nogen grad gør dem rustet til at bruge internettet. Alligevel svarer 41 pct. af de unge, der har brugt en digital selvbetjeningsløsning til det offentlige, ja til, at de nogle gange brug for hjælp til kommunikationen., Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som udkom den 20. april., Dermed ligger de unge på niveau med de ældre (65-89 år), hvor 40 pct. har behov for hjælp. Blandt resten af befolkning (21-64 år) har blot 18 pct. nogle gange behov for hjælp., For de unge er det svære ved kommunikationen dog sjældent, at den foregår digitalt. Under en fjerdedel af de 15-20-årige, der har svært ved at kommunikere med det offentlige, har problemer med det digitale. For de ældre er det derimod i høj grad det digitale, der volder problemer, viser undersøgelsen, It-anvendelse i befolkningen 2017, , som publikationen af samme navn bygger på., Har nogle gange behov for andres hjælp i kommunikationen med det offentlige. 2017 , Kilde: Danmarks Statistiks undersøgelse, , It-anvendelse i befolkningen 2017, , som , publikationen, af samme navn bygger på., Kommunikation med det offentlige er ikke vigtigt for de unge, Paradokset mellem den store andel unge, der har brug for hjælp, og de unges selvopfattede it-færdigheder, kan også hænge sammen med de unges motivation til at være på nettet. 72 pct. af de ældre over 64 år og 77 pct. at resten af befolkningen (21-64 år) mener, at interaktion med myndigheder og virksomheder er vigtigt for deres tilstedeværelse på internettet. Det gælder kun for 31 pct. af de unge under 21 år., De unge prioriterer i stedet kontakt med dem, de kender, og adgang til underholdning højere end de andre grupper., Internettets betydning – udvalgte anvendelsesområder med stor betydning. 2017, Kilde: Danmarks Statistiks publikation, , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Samtidig bruger kun halvdelen af de unge digital selvbetjening i forhold til det offentlige. I hele befolkningen har to tredjedele indsendt oplysninger gennem digital selvbetjening. De ældre over 64 år ligger på niveau med de unge., ”Undersøgelsen her synliggør, at de unge hverken er mere motiverede eller dygtigere til at kommunikere med det offentlige end andre aldersgrupper, selvom kommunikationen foregår på deres digitale hjemmebane,” siger Agnes Tassy, specialkonsulent, Danmarks Statistik. , Unge føler sig parate til den digitale tidsalder, Mens de unge har færrest erfaringer og størst behov for hjælp, når det kommer til digital selvbetjening, er det samtidig de unge, der føler sig bedst rustet til at bruge internettet. Over 60 pct. af de unge vurderer, at de i høj grad er rustet til digitaliseringen. Til sammenligning er den tilsvarende andel 23 pct. blandt de ældste danskere og 58 pct. af de 21-64-årige., I hvilken grad føler du dig rustet til at bruge internettet med dine it-færdigheder? 2017, Anm.: Ved ikke svar vises ikke på figuren og tallene summerer derfor ikke til 100 pct. Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2017, ., Om digital selvbetjening, I Danmark er der indført obligatorisk digital selvbetjening. Når man fylder 15 år, er man som borger i Danmark forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige via Digital Post. Som 15-årig skal man således stifte bekendtskab med brugen af NemID, eBoks og Digital Post., Om It-anvendelse i befolkningen 2017:, Publikationen , It-anvendelse i befolkningen, er skrevet på baggrund af undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen, . Forfatteren til publikationen, specialkonsulent, Agnes Tassy, kan kontaktes på 39 17 31 44, , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-01-trods-gode-it-faerdigheder-har-mange-unge-svaert-ved-digital-selvbetjening

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7, Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3, Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”, , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct., Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct., Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP, , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Staycation: Flere danskere vil holde påskeferie i danske sommerhuse

Danskere har forud-booket 74 pct. mere tid i hjemlandets feriehuse i påsken sammenlignet med året før., 30. marts 2021 kl. 12:30 , Af , Presse, Danske sommerhuse kommer i år til at være rammen om markant flere danskeres påskeferie end normalt., Således har danskere allerede rundt regnet forud-booket 14.000 hus-uger i danske feriehuse i påskemånederne marts og april 2021, hvilket er 74 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende påske sidste år. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Aldrig er antallet af danske forud-bookinger i påsken steget så voldsomt som i år,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”De nuværende rejsevejledninger fraråder danskere at rejse ud i verden, og det er nok den effekt, vi kan se i statistikken over forud-bookinger af danske sommerhuse.”, Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH2 , Anm: Forud-bookingerne i kommende påskemåneder måles i alle årene pr. januar måned og viser altså, hvor mange der i januar måned det givne år, havde forud-booket et sommerhus i den kommende påske., Stigende trend accelereret af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge påsken i et dansk sommerhus, var dog også stigende allerede inden Covid-19 gjorde sit indtog. , I 2015 blev der i alt udlejet knap 13.000 hus-uger til danskere i påskemånederne, et tal som var steget til knap 18.000 i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker statistikken. Dette svarer til en stigning på 39 pct., Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , ”Væksten accelerer dog kraftig, efter Covid-19’s indtog i 2020. Her voksede antallet af udlejede hus-uger med 66 pct. i når man sammenligner påsken 2019 med påsken 2020,” forklarer,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså pustet til en trend, som allerede var i opadgående retning.” , Udlejede hus-uger købt af danskere i marts og april måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, , Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Selvom flere danskere holder sommerhus-ferie i påsken, så er sommermånederne stadig de klart mest populære., Således svarer de i marts og april 2020 danske udlejede hus-uger til 11 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Juli er den mest populære sommerhusmåned for danskerne og står alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter følger august som alene står for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , Kilder: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-30-staycation-flere-danskere-vil-holde-paaske-ferie-i-danske-sommerhuse

Bag tallene

Statistikdokumentation: Biblioteker

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Biblioteker 2024 , Tidligere versioner, Biblioteker 2023, Biblioteker 2022, Biblioteker 2021, Biblioteker 2020, Biblioteker 2019, Biblioteker 2018, Formålet med Statistikken Biblioteker er at belyse aktiviteten og økonomien ved folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik siden 2009. Statistikken blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med tællingsåret 2009. Individbaseret biblioteksstatistik, Folkeskolebibliotekerne (Pædagogiske Læringscentre) og Filmstriben er kommet med i statistikken fra hhv. statistikåret 2020, 2022 og 2024., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af folke-, folkeskole- (Pædagogiske Læringscentre) og forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. I statistikken er forskningsbiblioteker opdelt på forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. For folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) er det dog kun aktiviteterne, der belyses. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra folke- og forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte folke- og forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er kommuner, medier og Slots- og Kulturstyrelsen. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på biblioteksområdet. Der er ikke foretaget undersøgelse af brugertilfredshed på denne statistik. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen omfatter alle folke- og forskningsbiblioteker i Danmark, og svarprocenten er høj. Usikkerhed som følge af forkert indberettede tal og misforståelser er minimal. Dette skyldes gentagende kontrol af folkebibliotekernes indberettede tal. , De kvartalsvise tal for den individbaserede biblioteksstatistik i form af folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben er foreløbige indtil fjerde kvartal og de endelige årsdata for det givne reference år er offentliggjort. Der kan derfor forekomme mindre justeringer i data for første, andet og tredje kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af fjerde kvartal og årsdata for et givent referenceår. De mindre justeringer skyldes, at udlånsdata fra bibliotekerne kan være forsinkede og modtaget efter offentliggørelsen af kvartalsdata. Justeringerne betragtes som marginale og vil ikke have indflydelse på de aggregerede niveauer for de kvartalsvise aktivitets- og lånertal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normalt ca. 6 måneder efter referenceårets udgang og normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt. Den individbaserede biblioteksstatistik og statistikken om Filmstriben udkommer kvartalsvist, tre måneder efter referenceperiode. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over folkebiblioteker er sammenlignelig med tidligere udgivelser, og på overordnet niveau før kommunalreformen i 2007. Statistikken blev lavet af Slots- og Kulturstyrelsen fra 2000 til og med 2009, og af Danmarks Statistik fra 2009. Den individbaserede biblioteksstatistik udkom for første gang i 2020, og statistik om Filmstribens i 2024. , Data for forskningsbiblioteksstatistikken er sammenlignelig fra 2009 og frem. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. , Statistikken for folkeskolebiblioteker (Pædagogiske Læringscentre) udkom første gang for 2022. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Biblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/biblioteker

Statistikdokumentation

Her er det billigst at holde ferie

Planlægger du at bruge påskens helligdage på en lille ferie uden for landets grænser, men har du stadig ikke besluttet, hvor turen skal gå hen? Så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor i Europa du kommer længst for pengene., 21. marts 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Priserne på hoteller, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser og shopping varierer stort mellem de europæiske lande. Det afslører prissammenligninger, som Eurostat - EU's statistikkontor - har lavet. , På baggrund af dem giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen i påsken skal gå hen, alt efter hvilket budget du har., Blandt de mere populære turistmål er Prag et godt bud, hvis du gerne vil have pengene til at række langt. I Tjekkiet er priserne på hoteller og restauranter nemlig omkring 41 procent lavere end gennemsnittet for samtlige EU-lande., Til sammenligning kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse i Oslo, da priserne i Norge ligger 55 procent over EU-gennemsnittet. Det eneste land, der overgår Norges prisniveau på overnatninger og restauranter, er Danmark, som er det allerdyreste sted i Europa. , Så beslutter du at holde ferie inden for landets grænser, kan du hurtigt sætte til på hotelregninger, hvad du sparer på fly- eller togbilletter til de billige destinationer som Tjekkiet. , De ti lande i Europa hvor det er dyrest at købe mad og ikke-alkoholiske drikkevarer i butikkerne, 1. Norge, 2. Schweiz, 3. Danmark, 4. Irland, 5. Finland, 6. Luxemburg, 7. Østrig, 8. Belgien, 9. Tyskland, 10. Frankrig, Kilde: Eurostat 2009, Billig shopping i Ungarn, Et andet godt bud i den billigste ende er Budapest. I Ungarn er priserne på hoteller og restauranter 39 procent lavere end gennemsnittet for EU og dermed en smule højere end i Tjekkiet. Det samme gælder inden for kultur og transport. , Men er du mere til shopping og drinks end museumsbesøg, så kommer du længere for pengene i Ungarn end i Tjekkiet. , I Ungarn er priserne for tøj og sko således 14 procent lavere end EU-gennemsnittet, mens de kun er tre procent lavere i Tjekkiet. Alkoholiske drikke ligger i Ungarn 16 procent under prisgennemsnittet og cigaretter hele 49 procent under., Har du mod på at besøge nogle i turistøjemed mindre kendte destinationer, er det allerbilligste land i Europa Albanien, når det kommer til hoteller og restauranter. Priserne ligger 62 procent under EU-gennemsnittet. Næstbilligst er Bulgarien og herefter Makedonien og Rumænien. , Spanien er billigst i Sydeuropa, Er det forår i Sydeuropa, du er på jagt efter i påsken, står valget formentligt mellem Frankrig, Spanien og Italien, og så må du være forberedt på noget højere priser. , Men skal du vælge mellem de tre populære destinationer, ud fra hvor mange penge du skal have op af lommen i løbet af din ferie, så kommer du formentligt til at nyde din café latte på en fortovscafé i Spanien. , Her ligger priserne på både overnatning, restaurantbesøg, kulturelle oplevelser, tøj og sko osv. lige under EU-gennemsnittet, mens priserne i Italien ligger lige over gennemsnittet. , Dyrest er Frankrig, hvor hotel- og restaurantpriserne ligger 21 procent over gennemsnittet., De lande i Europa, hvor det er absolut dyrest at overnatte på hotel og spise ude i byen, er - ud over Danmark - Norge, Irland, Finland, Schweiz og Belgien i den nævnte rækkefølge.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-03-21-paaskeferie

Bag tallene

Ejendomsmarkedet

Hvor finder jeg historisk statistik om ejendomssalg? Og tal om forældrekøb og førstegangskøbere?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistik har oplysninger om ejendomssalg fra 1845 til i dag., De tidligste oplysninger for årene 1845-1849 findes i , Statistiske Meddelelser, . , Perioden frem til 1922 findes i statistikken om , salg af landbrugsejendomme, . , En samlet oversigt over den tidlige statistik over salg og priser af landbrugsejendomme kan findes i bogen , "Landbrugsforhold i Danmark siden midten af det 19. århundrede 1850-1910", ., Fra 1923 til 1983 udgives serien , "Ejendomssalg", . Serien blev dog ikke udgivet i perioden 1937-1950. , Tal for salg af landejendomme i perioden 1937-1958 blev publiceret i serien , "Landbrugsstatistik", ., Statistik over ejendomssalg er blevet offentliggjort i , Statistiske Efterretninger, siden publikationsseriens start i 1909. Først i den generelle serie, sidenhen især i B-serien. , Fra 1983, i serien "Bygge- og anlægsvirksomhed" for at fortsætte i "Indkomst, forbrug og priser" indtil sidste udgivelse i 2008/2009., Tal fra 1992 til nu findes i Statistikbanken under emnet , "Ejendomssalg", ., Statistik over ejendomssalg har desuden været offentliggjort fra 1896 til 2017 i , "Statistisk Årbog". , Tabeller med tal for ti år ad gangen findes i , "Statistisk Tiårsoversigt", . Tabellen optræder første gang i , "Statistisk Tiårsoversigt 1970", , hvor der er tal tilbage til 1959., Andre kilder til statistik om byggeri, boligmarked og erhvervsejendomme, Danmarks Statistiks Bibliotek har Told- og Skattestyrelsens halvårlige udgivelse om ejendomssalg til udlån eller gennemsyn på læsesal. Vi har årgangene fra 1974-2000. , Hos , Finans Danmark, er det muligt at finde statistik over bl.a. ejendomspriser, salgs- udbuds- og liggetider og antal boliger til salg. Tallene er opgjort for hele landet, de enkelte regioner, landsdele og kommuner. Tabeller om priser, solgte boliger, boliger til salg og salgstider findes også fordelt på postnumre., Boligøkonomisk Videnscenter har udarbejdet en række , historiske boligprisindeks, , som de løbende opdaterer med nyeste tal. Indeksene er beskrevet i arbejdspapiret , "Danske boligprisindeks 1938-2017 - samt historiske data om boligmarkedet", ., Boligøkonomisk Videnscenter har også en statistikbank med , lange tidsserier om byggeri og boligmarked, ., På ejendomsmæglernes side, , Boligsiden, , findes bl.a. et markedsindeks der siden maj 2022 også indeholder såkaldte skuffesalg., Konsulentfirmaet Colliers International har en , kvartalsudgivelse, med oversigt over markedsleje og afkastkrav for erhvervslejemål og boligudlejningsejendomme i større byer i Danmark., Hvordan har priserne på andelsboliger udviklet sig?, I Statistikbanken finder du tabellerne:, EJ99:, Prisindeks for andelsboliger og ejerboliger (2015=100) efter ejendomskategori og enhed, EJEN99:, Nøgletal for andelsboligsalg efter vurderingsprincip, Statistikken er beskrevet i artiklen: , "Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering", (2023)., Hvor finder jeg statistik om forældrekøb?, I 2025 udgave Danmarks Statistik analysen ", Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?, " , En tidligere analyse om emnet er fra 2016 , "Forældrekøb - hvem er de unge? - og forældrene?", ., Arbejdernes Erhvervsråd har i 2020 udgivet en analyse om forældrekøb på det , københavnske boligmarked, og i 2021 en analyse om det , aarhusianske boligmarked, ., Boligsiden, udgiver også med mellemrum statistik om forældrekøb baseret på egne tal., Har Danmarks Statistik information om førstegangskøbere?, Danmarks Statistik har udgivet disse artikler om førstegangskøbere:, Hver anden boligkøber er førstegangskøber, (2024), Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020, (2021), Hvem er det der køber enfamiliehuse, (2020), Rekordmange førstegangskøbere, (2019), I Statistikbanken findes tabellen , "LABY22: Ejendomssalg efter kommunegruppe, ejendomskategori og nøgletal", med oplysninger om hvor stor en andel af boligsalg, der foretages af førstegangskøbere, samt gennemsnitsalder på førstegangskøberne., Vær opmærksom på definitionen af "førstegangskøbere" kan variere på tværs af artikler og tabel., Hvor mange husbåde er der i Danmark?, Husbåde registreres i skibsregistret, under Søfartsstyrelsen. Husbåde kategoriseres som "flydende bolig" og kan fremsøges via feltet , Anvendelsestype, . Pr. 19. juli 2024 var der i alt 184 husbåde, heraf er 131 registreret som privatbolig., , [Denne side er senest revideret april 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Ejendom

Ofte stillede spørgsmål

FAKTA om offentligt ansatte og brugere af det offentlige

Lønmodtagere på det offentlige overenskomstområde skal have ny overenskomst. Danmarks Statistik har samlet tal for antal lønmodtagere i staten, regioner og kommuner fordelt på brancher samt tal for antal brugere af fx skoler, hospitaler og plejeboliger., 28. februar 2018 kl. 14:55 , Af , Magnus Nørtoft, Lønmodtagere, I alt arbejdede 824.600 lønmodtagere i staten, regionerne eller kommunerne i 4. kvartal 2017. Af de 824.600 arbejdede 122.100 i branchen plejehjem, handicapinstitutioner mv., 114.300 på hospitalerne og 101.400 i børneinstitutioner mv., Ikke alle de 824.600 lønmodtagere er omfattet af overenskomstforhandlingerne, ligesom en mindre gruppe lønmodtagere, som ikke er talt med her, vil være omfattet af overenskomstforhandlingerne og en evt. konflikt. Forskelle skyldes, at overenskomstområderne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, mens sektorerne er en statistisk inddeling baseret på internationale standarder., Lønmodtagere efter branche. 4. kvartal 2017, Stat, regioner og kommuner i alt, 824.637, Videnservice, 5.677, Rengøring, arbejdsformidling mv., 31.624, Offentlig administration, 82.400, Forsvar, politi og retsvæsen mv., 47.361, Grundskoler, 81.701, Gymnasier og erhvervsfaglige skoler, 39.802, Videregående uddannelsesinstitutioner, 51.194, Voksenundervisning mv., 11.016, Hospitaler, 114.288, Sundhedsvæsen i øvrigt, 25.400, Plejehjem, handicapinstitutioner mv., 122.071, Hjemmehjælp mv., 52.268, Børneinstitutioner mv., 101.361, Andre sociale foranstaltninger, 12.786, Kultur og fritid, 13.660, Andre serviceydelser mv., 18.034, Øvrige brancher, 13.993, Anm.: Lønmodtagerne i stat, regioner og kommuner er fordelt på adhoc-branchegrupper. Kilde: Særkørsel på baggrund af beskæftigelse for lønmodtagere; , www.statistikbanken.dk/10312, ., For mere information om lønmodtagerne i staten, regioner og kommuner kontakt chefkonsulent, Thomas Thorsen, 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ., Brugere, Man kan også ses på antallet af brugere af den offentlige service. Her er fire udvalgte tal for antal brugere af offentlig velfærd., Folkeskole:, 542.500 børn gik i folkeskole 1. oktober 2017. 9.300 gik på en specialskole., https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT20, Gymnasiale uddannelser:, 152.600 elever gik 1. oktober 2017 på en gymnasial uddannelse. Størstedelen (105.700) gik i det almene gymnasium (stx og hf), mens 43.900 gik på de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser (hhx og htx). 2.100 elever gik på internationale gymnasier. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, Plejeboliger og plejehjem:, 41.500 ældre over 66 år boede på plejehjem eller i plejebolig i 2016. 35.000 af dem boede i plejebolig med tilknyttet plejepersonale. Knap 800 af dem i såkaldte friplejeboliger, som ikke er omfattet af den kommunale boligforsyning. 4.000 boede på plejehjem. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/RESI01, Sygehusbesøg:, 699.000 patienter var indlagt på de danske hospitaler i 2016. 1.795.000 personer blev behandlet ambulant og 820.000 patienter blev behandlet akut ambulant. En person kan godt tælle med i flere af de tre behandlingskategorier. , Se mere i Statistikbanken: , https://statistikbanken.dk/IND05, , , https://www.statistikbanken.dk/amb05, og , https://www.statistikbanken.dk/SKAD05, Biblioteker:, 37,7 mio. besøg fordelt på 416 folkebiblioteker i 2015. , Se mere i statistikbanken: , https://www.statistikbanken.dk/BIB2B

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-28-fakta-om-offentligt-ansatte-og-brugere-af-det-offentlige

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation