Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4051 - 4060 af 4751

    Videregående uddannelser

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, OBS:, Det er også muligt at indberette via esas eller STADS., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter videregående uddannelser centrale data om de studerende såsom antal studerende samt til- og afgange. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse antal studerende og til- og afgange på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Statistikken bruges af blandt andet af ministerier, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og enkeltpersoner og er med til at danne grundlag for den offentlige debat og forskning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Indberetningsperioden er 1. oktober 2024 til 30. september 2025., Fristen for indberetningen er , 6. oktober 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Herunder kan I finde vejledning til udfyldelse af det fremsendte statistik-specifikke regneark., Vejledning til udfyldelse af statistik-specifikt regneark: Videregående uddannelser (PDF), ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberetning kan ske via:, esas, Vejledning til esas (PDF), esas' vejledningsportal (Danmarks Statistik (DST) - esasONE - UFM-IT Confluence), STADS, : Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Virk, : Uddannelsesinstitutionen kan anvende det fremsendte statistik-specifikke regneark til upload., Upload oplysninger i fremsendt statistik-specifikt regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, ., Supplerende oplysninger, Tjek om jeres oplysninger er korrekte i , Institutionsregistret hos Undervisningsministeriet, ., Hvem skal indberette – og hvorfor? , Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Indsamlingen foregår i samarbejde mellem Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysningerne bruges både til administrative og statistiske formål. Nærmere oplysninger om lovgrundlaget vil fremgå i dataanmodningen til den enkelte institution., Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser (eksklusiv universiteter, der er en særskilt statistik) om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser i Danmark (eksklusiv universiteter, der er en særskilt statistik) deltager årligt i denne undersøgelse., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Spørgsmål til undersøgelsen?, Kontakt vores statistikkontor: , E-mail: , videregaaende@dst.dk, ., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse, 2. oktober 2023 , Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksnes status på videregående uddannelser', Emneside: Videregående uddannelser., Statistikdokumentation: Korte videregående uddannelser., Statistikdokumentation: Mellemlange videregående uddannelser., Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaeende-uddannelser

    Videregående uddannelser - åbne uddannelser

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter personer, der har deltaget i, eller som har fuldført kurser/uddannelser ved voksenuddannelsessystemet oplysninger om deltagelse. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse, det vil sige formelle, eksterne kursusforløb som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder og finder sted enten udenfor arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken bruges blandt andet af offentlige myndigheder, private organisationer, udenlandske interessenter samt leverandørerne af de statistiske grunddata. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Indberetningsperioden er 1. juli 2024 til 30. juni 2025., Fristen for indberetningen er , 1. september 2025., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente et statistik-specifikt regneark som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Videregående uddannelser - åbne uddannelser (Excel), ., Se statistik-specifikt regneark til upload: Kunst (Excel), ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning, Skema til upload: Videregående uddannelser - åbne uddannelser (Excel), Skema til upload: Kunst (Excel), ., Upload oplysninger i det statistik-specifikke regneark, Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Vejledninger, Generel vejledning: Videregående uddannelser - åbne uddannelser (PDF), ESAS-vejledning (PDF), Kunst: Vejledning til Kurser (Excel), Kunst: Vejledning til Fuldførte uddannelser (Excel), Hvem skal indberette - og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder (inklusiv uddannelsesinstitutioner) til at indberette oplysninger til statistik. , Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående voksen- og efteruddannelse, om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående voksen- og efteruddannelse, med offentligt tilskud, deltager., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Højt niveau for højskoleophold, 24. februar 2023 , Antallet af personer, der vælger at tage et højskoleophold, er i markant fremgang efter COVID-19-nedlukningerne., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksenuddannelser', Emneside: Voksenuddannelser., Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaaende-uddannelser-aabne-uddannelser

    Ægpakkeri

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. , Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Fødevarestyrelsen har hidtil indsamlet oplysninger fra ægpakkerier hvert kvartal, men de indsamler ikke længere oplysninger kvartalsvist. Danmarks Statistik har brug for oplysninger hvert kvartal, for at kunne opfylde Danmarks forpligtelser i henhold til EU-lovgivning. Derfor skal oplysningerne fremover indberettes kvartalsvist direkte til os. Læs mere under: , Hvilke oplysninger skal I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter de største ægpakkerier oplysninger om de forskellige typer af æg. Der indberettes oplysninger om mængde af indvejede æg fordelt på skrabeæg, økologiske æg, frilandsæg og andre æg, prisen pr. kg. æg samt den solgte mængde af skalæg til foodservice og detailhandel. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i produktionen af æg samt prisudviklingen i Danmark . Statistikken bruges blandt andet i landbrugets bruttofaktorindkomst og indirekte i nationalregnskabet. Se ", Nyt fra statistikken , Animalsk produktion, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 1. kvartal 2025, 15. april 2025, 2. kvartal 2025, 15. juli 2025, 3. kvartal 2025, 15. oktober 2025, 4. kvartal 2025, 15. januar 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Indberetningen indeholder færre spørgsmål end den hidtidige indberetning til Fødevarestyrelsen. Nu oplyses mængde af indvejede æg fordelt på skrabeæg, økologiske æg, frilandsæg og andre æg samt gennemsnitspris for de fire typer af æg. Der indberettes også mængde af skalæg solgt til foodservice og detailhandel., Her kan I hente et statistik-specifikt regneark som forberedelse til jeres indberetning., Se statistik-specifikt regneark til upload: Ægpakkeri (Excel)., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i statistik-specifikt regneark, OBS: Hent statistik-specifikt regneark til udfyldning her: , Statistik-specifikt regneark til upload: Ægpakkeri (Excel)., Udfyld oplysninger i det statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på siden, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik. , Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert kvartal de største ægpakkerier om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, De indberetningspligtige virksomheder er de største ægpakkerier inden for de forskellige typer af æg. , Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken , Animalsk produktion, ", Hvert andet æg er et skrabeæg, 1. marts 2024 , I fjerde kvartal 2023 udgjorde skrabeæg halvdelen af ægproduktionen, mens 31 pct. var økologiske æg. Der blev i alt produceret 21,3 mio. kg. æg., Tabeller i Statistikbanken om 'Animalsk produktion', Emneside: Animalsk produktion., Statistikdokumentation: Animalske landbrugsprodukter.

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/aegpakkeri

    Mindst risiko for at miste jobbet i Østsjælland

    Østsjællændere i områderne omkring Køge og Roskilde har lige nu den mindste risiko for at miste jobbet. Hvis man samtidig er kvinde, ansat i det offentlige og har en videregående uddannelse, ser fremtiden på arbejdsmarkedet ifølge en ny analyse endnu mere sikker ud., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Er du kvinde, over 40 år, ansat i det offentlige, bosiddende i området omkring Køge eller Roskilde og har en videregående uddannelse, kan du sove roligst om natten i forhold til andre i befolkningen. Du passer nemlig perfekt med, hvem der lige for tiden har den mindste risiko for at miste sit job., Omvendt kan du godt være bekymret, hvis du er mand, mellem 16 og 24 år, ansat i branchen bygge og anlæg, bosiddende på Bornholm og med en folkeskoleeksamen som din højeste uddannelse. Det er nemlig den gruppe, der har den største risiko for at blive arbejdsløs., Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som i en analyse har sat fokus på udviklingen i ledigheden gennem nye begreber som bl.a. ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene for dagpengeberettigede., I analysen, der altså fortæller, at bornholmere lige nu har den største risiko for at blive ledige, kan man også se, at vestjydernes risiko for at stå uden job er steget mest, nemlig hele 183 pct. - altså næsten en tredobling - siden ledigheden nåede sit laveste niveau i nyere tid i juni 2008., - Ledigheden lå på det laveste niveau i Vestjylland i 2008. Den er siden steget meget. Det slår naturligvis også igennem med en stor stigning i ledighedsrisikoen, forklarer arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Aalborg Universitet., Bornholm har flest ledige, Bornholmerne, der tegner sig for landets højeste ledighedsprocent på 6,0 pct., har modsat vestjyderne haft den mindste stigning i risikoen for at blive ledig med lidt over en fordobling. Dette skal ses i lyset af, at der på Bornholm i forvejen har været væsentlig flere ledige end i andre landsdele., Risikoen for at blive ledig har derfor længe været forholdsvis høj på solskinsøen, hvilket gør, at selve risikoen for at miste arbejdet altså ikke er steget i samme grad som andre steder i landet., Der er store forskelle i ledighedsrisikoen mellem de forskellige befolkningsgrupper. Fx er risikoen for at blive ledig størst for aldersgruppen 16-24 år, ligesom medlemmer af a-kassen Træ-Industri-Byg (TIB) har den højeste risiko for at miste arbejdet i forhold til medlemmer af andre a-kasser., Ledighedsrisiko og forventet varighed for ledighedsforløb , Forventet varighed af arbejdsløshed, Udover begrebet ledighedsrisiko introduceres et andet begreb også i den nye analyse fra Danmarks Statistik. Det drejer sig om den forventede varighed af ledighedsforløbene, som afspejler, hvor lang tid man som nyledig kan forvente at være arbejdsløs baseret på det aktuelle afgangsmønster fra ledighed. Her er der også forskel mellem de forskellige befolkningsgrupper., En ledig borger i Danmark kan i gennemsnit forvente at være ledig i 16 uger og 2 dage. Der er ikke stor forskel på nyledige mænds og kvinders forventede tid som ledige, men derimod tydelig forskel mellem de forskellige aldersgrupper., De nyledige 50-59-årige har således den største forventede varighed som arbejdsløse med lidt over 18 uger, mens de 25-29-årige har den korteste forventede varighed af ledighedsforløbene med under 14 uger., Sundhedsområdet mindst ramt af krisen, Forskellen er også markant blandt nyledige medlemmer af en a-kasse. Medlemmer af 3F har således en forventet ledighedsperiode på over 17 uger. I modsatte ende af skalaen finder vi medlemmer af Danske Sundhedsorganisationer (fx sygeplejersker, jordemødre, ergoterapeuter mv.), der som nyledige forventes at være ledig i under 9 uger., - Der er ingen tvivl om, at det sundhedsfaglige område er et af de områder, der er mindst ramt af finanskrisen. Der har længe været stor efterspørgsel efter arbejdskraft i sundhedssektoren, og derfor kommer man her hurtigere i arbejde igen end i andre brancher. Risikoen for at blive ledig som offentligt ansat er også fortsat meget lav, siger arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen., Ansatte i det offentlige har mindre end en femtedels risiko for at blive arbejdsløse som ansatte i bygge- og anlægssektoren., Hvis du vil videre..., Læs mere om udviklingen i ledigheden i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkom i dag., Læs , Nyt fra Danmarks Statistik, , der også udkom i dag, om samme emne., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 18. november 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-11-18-Risiko-for-ledighed

    Bag tallene

    Helikoptere hitter i hangaren

    Det er populært at flyve helikopter i Danmark. Aldrig tidligere har så mange helikoptere været indregistreret i landet som nu, og på bare fire år er antallet af helikoptere mere end fordoblet., 28. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hvis du synes, at du i dag lidt oftere ser en helikopter i luften, end du gjorde for fem år siden - eller måske endda for bare ét år siden - kan der være noget om snakken. Antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark stiger nemlig eksplosivt, og aldrig tidligere har landet haft så mange helikoptere som nu., Helt nøjagtig enten stod eller fløj i alt 122 danske helikoptere rundt i Danmark i januar 2009. Året før lå antallet på 99, hvilket altså er en stigning på over 20 pct. Og går man bare fire år tilbage i tiden, er antallet af indregistrerede helikoptere i Danmark mere end fordoblet. Helikoptere hitter for alvor i hangaren., - Det er blevet populært at eje sin egen helikopter. Vi ser også en tendens til, at virksomheder køber helikoptere for at transportere deres ledere hurtigt rundt i landet, forklarer Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen., Flere penge mellem hænderne, Han peger på flere års positiv finansiel udvikling som en af hovedårsagerne til den eksplosive stigning i antallet af helikoptere., - Folk har ganske simpelt haft flere penge mellem hænderne. Derudover er de mindste helikoptere blevet billigere, og hvis man bor uden for bymæssig bebyggelse, kan man stort set lette og lande hvor som helst, bemærker Thorbjørn Ancker., Det er især de mindre helikoptere, som har vundet indpas i Danmark. Her er særligt den amerikansk producerede Robinson 22 eller Robinson 44 med plads til op til tre passagerer populær., Tidligere borgmester i Nørre Aaby på Vestfyn Torben Knudsen købte sin to-personers helikopter for tre år siden. Han har altid været glad for at flyve, og da en ven anbefalede ham en prøveflyvning i helikopter, var fynboen for alvor bidt., - Det er den ultimative frihed. Jeg føler mig nærmest som en fugl, når jeg sidder i helikopteren. Den kan det mest utrolige, fortæller Torben Knudsen., Lader bilen stå, Her i sommerperioden flyver han mindst et par gange om ugen, og når han besøger datteren i Viborg, lader han bilen stå og trækker i stedet sin Robinson 22 maskine ud af laden., - Jeg kan godt smile lidt for mig selv, når jeg flyver over motorvejen og kan se, at trafikken står helt stille, siger Torben Knudsen., Den billigste helikopter koster fra ny ifølge den flyveglade fynbo omkring 240.000 dollars svarende til 1,3 mio. kr. Derudover kommer forsikringer og flybrændstof, der steg markant i oktober i fjor efter en afgiftsændring. Torben Knudsen erkender da også, at hans hobby ikke er en af de billigste., - Det kan godt være, at den er dobbelt så dyr, som så mange andre hobbyer. Men den er også dobbelt så sjovt, griner han.,  ,  ,  ,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om udviklingen inden for fly og helikoptere i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/flyv11, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Thomas Vesth., Denne artikel er offentliggjort 28. juni 2009.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-06-28-Helikoptere-hitter-i-hangaren

    Bag tallene

    Rekordmange danskere handler på nettet, men flere oplever problemer, svindel og bedrag

    Tre fjerdele af danskerne har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Det er flere end nogensinde og rekordmange i Europa. Andelen af internethandlende stiger inden for de fleste produktgrupper som fx møbler, mad og medicin. Men samtidig oplever vi flere problemer end tidligere. , 8. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 2009 er andelen af danskerne, der handlede på nettet i løbet af tre måneder, steget fra halvdelen (50 pct.) til tre fjerdedele (74 pct.) i 2019. Det er en større andel end nogensinde og også en relativt stor andel sammenlignet med de fleste europæiske lande. I 2018, hvor de seneste tal fra Eurostat er fra, var andelen af internethandlende i Danmark således kun overgået af Storbritannien., ”Tallene viser, at internethandel bliver stadig mere populært – men de tyder også på, at udviklingen er langt fremme herhjemme i forhold til resten af Europa,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”I Danmark hænger udviklingen også sammen med, at danske ældre er de mest digitale ældre i EU,” tilføjer Agnes Tassy med henvisning til , en analyse om ældres internetbrug, ., Udover, at flere handler på nettet, stiger andelen, der køber forskellige produkttyper, også., Kilde: , Eurostat, Stadig flere produkter købes via internettet , Siden 2011 er andelen af internetkøberne fordelt på en række produkter også steget. Af i alt 13 udvalgte produkter, er andelen af internethandlende, der har købt produkterne inden for de seneste år, steget for ni af produkterne. For tøj mv., medicin, mad mv. og møbler og husholdningsartikler er andelen steget med mindst 15 procentpoint. Den største relative stigning er sket inden for medicin og dagligvarer. Du kan læse mere om , tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år, i en tidligere bag tallene artikel. , ”Når andelene stiger, skyldes det selvfølgelig, at flere handler på nettet, men når udviklingen er så markant, tyder det også på, at dem, der handler på nettet, køber flere forskellige produkter nu end tidligere,” siger Agnes Tassy, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/BEBRIT08,  , Flere oplever problemer, Omtrent en tredjedel (37 pct.) af dem, som handlede på internettet inden for det seneste år, oplevede problemer i forbindelse med et eller flere køb. Det er markant flere end tidligere. I 2009 oplevede kun 8 pct. af internethandlende problemer ved internetkøb., Problemerne er vokset inden for alle typer af udfordringer. Problemer med leveringstid og tekniske problemer var både i 2009 og 2019 de mest udbredte, mens svindel var det problem internethandlende oplevede mindst. , ”Når flere oplever problemer i forbindelse med onlinekøb, har det betydning, om den enkelte handler oftere på nettet end tidligere. Og alt andet lige er risikoen for at opleve en problematisk handel højere, hvis man handler i flere netbutikker, for flere penge og flere gange,” forklarer Agnes Tassy. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , It-anvendelse i befolkningen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Agnes Tassy, som kan kontaktes på ata@dst.dk eller 39 17 31 44.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-08-Rekordmange-handler-paa-nettet

    Bag tallene

    Korte pigenavne på mode

    Pigenavnene Selma og Ella er kommende modenavne. Navneforsker Eva Meldgård kigger i krystalkuglen og forudser, at de nyfødte piger i stort omfang vil få de samme fornavne som deres oldemødre. Meget tyder samtidig på, at fremtidens pigenavne skal være korte., 4. marts 2005 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Fornavne får comeback med omkring 100 års mellemrum. To af de korte navne, som piger blev døbt i hobetal omkring år 1900, var Selma og Ella. Det er dem, pensioneret navneforsker, dr.phil. Eva Meldgård peger på, når hun kigger i sin krystalkugle for at spå om, hvilke navne der kommer på mode i 2010. , De korte pigenavne, Det veksler fra generation til generation, om forældre foretrækker lange eller korte navne til deres små poder. Meget tyder på, at den nuværende forældregeneration foretrækker korte pigenavne. I en samtale med , Netmagasinet Bag Tallene, oplister Eva Meldgård en stribe korte pigenavne, som alle klang hyppigt under dåbsritualerne omkring år 1900: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa, Stella og Erna. Eva Meldgård forudser, at disse navne vil få fremtrædende placeringer på de kommende års lister over de mest populære pigenavne.  , Danmarks Statistik har i januar 2005 oprettet et , navnebarometer, , som tegner en kurve for et fornavns popularitet siden 1985. Med navnebarometeret kan Danmarks Statistik nu vise de aktuelle , tendenser - og i de fleste tilfælde bekræfte navneforskerens hypotese om, at de korte pigenavne kommer på mode: , Selma og Ella er gået kraftigt frem siden midten af 1990'erne med et stort spring fra 2002 til 2003. , Alma har ligeledes været på kraftig fremmarch, men nåede dog sit foreløbige højdepunkt i 2002 med 114 navngivninger, 5 mere end i det følgende år. , Emma nåede sin maksimale udbredelse i 1998, hvor 1.047 fik navnet. Emma var det mest populære pigenavn i 1999, 2001, 2003 og første halvår af 2004 (, se top-50 her, ). , Asta er steget støt siden 1991 og nåede i 2003 for første gang over 100 navngivninger. , Rosa havde et relativt succesfuldt 2001 med 83 nye personer i folkeregisteret, og fik efter et magert 2002 ny vind i sejlene i 2003 med 80 små pigebørn. , Stella har foreløbig ikke kurs opad, men har siden 1985 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 navngivninger om året. , Erna er heller ikke ligefrem blevet et hit endnu: Siden 1985 er kun ti piger blevet døbt dette navn. ,  , Smitter som virus, Mens nogle navne - som Peter og Marie - har en nogenlunde stabil udbredelse i kirkebøgerne, svinger andre voldsomt. Engelske drengenavne som Brian og Dennis har styrtdykket siden 1985, ligesom 1950'er-favoritterne Jan og Kim er gået bag af dansen siden deres velmagtsdage som drengehelte. , Men hvad skyldes op- og nedturene? Eva Meldgård sammenligner brugen af et modenavn med en virus, der pludselig breder sig - for så på et tidspunkt at aftage kraftigt. Når et navn er kommet på top-10 og har nået sin største udbredelse, kan det i nogle tilfælde miste sin popularitet i løbet af få år. , Bibelske drengenavne populære , For tiden er bibelske drengenavne meget populære. Det gælder fx Lucas (Lukas), Marcus (Markus), Simon, Andreas, Noah (Noa), Daniel, Jonathan (Jonatan), David, Elias og Adam - navne med en placering på den seneste top-50 fra første halvår af 2004. , Pige- og drengemoderne følges imidlertid ikke nødvendigvis ad. Der er ganske få bibelske pigenavne på den seneste liste over de 50 mest populære pigenavne. Sara(h) og Rebecca (Rebekka), der begge nåede deres største popularitet i år 2000, er blandt de få bibelske navne på pigernes top-50. , Fakta om Eva Meldgård, Født 1938. , Dr.phil., pensioneret navneforsker. , Har ud over videnskabelige værker bl.a. udgivet bestselleren , Den store navnebog, og , Morgendagens modenavne, samt - til glæde for sine børn - , Kattens navn, . , Er for tiden i gang med at skrive en bog om muslimske fornavne i Danmark.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-03-Kommende-modenavne

    Bag tallene

    Publikation: Statistisk Årbog 2017

    2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug., Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet, Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være…., Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer., Vi lever længere , Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.,  , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.,  , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.,  , Flere biler og længere på literen , Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.,  , I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne.,  , Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2017:, 31. juli 2017: Rettet tabel 318, i kapitlet Penge og kapitalmarked, 13. december 2017: Rettelse til figur 18 i kapitlet Nationalregnskab og offentlige finanser, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, 8. oktober 2018: Rettet tabel 92, i kapitlet Levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2017 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Bilag, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2262-3, Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/22259

    Publikation

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2024

    Foto:Adobe Stock, Download og læs publikationen, 9. december 2024, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : ISBN 978-87-501-2453-5, Udgivet, : 9. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 140, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

    https://www.dst.dk/pubomtale/52300

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation