Søgeresultat

Hvem er de unge uden uddannelse?

Unge danskere uden erhvervskompetencegivende uddannelse kæmper oftere end deres jævnaldrende med problemer såsom psykisk sygdom og indlæringsvanskeligheder og har i højere grad oplevet dødsfald og brud i familien. Et voksenliv uden uddannelse viser sig også at adskille sig markant fra voksenlivet med uddannelse., 17. juni 2021 kl. 8:00 ,  , Mens uddannelsesniveauet generelt er hævet i Danmark over de seneste generationer, er det stadig cirka en femtedel, der som 30-årige ikke har gennemført en uddannelse ud over folkeskolen og gymnasiet. , I en ny publikation , ”Uden uddannelse”, sætter Danmarks Statistik blandt andet fokus på, hvordan unge og ældre aldersgrupper uden erhvervskompetencegivende uddannelse adskiller sig fra deres jævnaldrende. , ”I over 100 år har vi i Danmark haft en uddannelsespolitik med det formål at øge uddannelsesniveauet i Danmark, og det er på mange områder lykkedes,” forklarer afdelingsdirektør i Danmarks Statistik, Niels Ploug. , ”Men tendensen er også fladet ud, og vi har endnu ikke fået den sidste femtedel med.” , På en række punkter adskiller unge uden uddannelse sig fra deres jævnaldrende, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse:, 25 pct. af de 30-årige uden uddannelse er vokset op i de 10 pct. af familierne, som har den laveste indkomst., Af de unge, som forlod folkeskolen i 2009, havde 17 pct. af dem uden uddannelse gået i specialklasse, mens kun 2-3 pct. af de unge, som har en uddannelse, gik i specialklasse., Fire ud af ti 25-årige uden uddannelse har været psykiatriske patienter på et tidspunkt, siden de fyldte 13 år – blandt de unge med en uddannelse, er det ca. en ud af ti, som har været psykiatrisk patient., Hvor hhv. 68 og 69 pct. (kvinder, mænd) af de 30-årige med uddannelse boede sammen med begge forældre som 15-årige, gælder det kun for hhv. 48 og 52 pct. (kvinder, mænd) af personerne uden uddannelse., 6 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres far, inden de selv fyldte 25 år, mens det gælder 4 pct. blandt personerne med en uddannelse. 3 pct. af personerne uden uddannelse har mistet deres mor mod 2 pct. af dem med uddannelse. , ”Selvom de fleste i gruppen uden uddannelse klarer sig godt igennem livet, og får job og familie, er gruppen på en række områder svagere stillet end gruppen med uddannelse, fx når det gælder helbred og indkomst,” forklarer Niels Ploug., Analyserne i publikationen viser, at voksenlivet uden uddannelse også adskiller sig fra livet for andre:, Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens er markant lavere hos personer uden uddannelse sammenlignet med personer med uddannelse. For 35-54-årige uden uddannelse er 65 pct. i beskæftigelse, mens 88 pct. af deres jævnaldrende, som har en uddannelse er beskæftigede. Især blandt kvinder er færre uden uddannelse i beskæftigelse. Det er sjældnere for grupperne uden uddannelse at opnå en stabil beskæftigelse, end for grupperne med uddannelse., Personer uden uddannelse lever oftere alene end personer med uddannelse, og det gælder alle aldersgrupper fra 30-59 år. I aldersgruppen 30-39 år lever halvdelen af mændene uden uddannelse alene., Lønmodtagere uden uddannelse tjener i gennemsnit 41 kr. mindre i timen end lønmodtagere med en uddannelse, hvis de er månedslønnede og 22 kr. mindre i timen, hvis de er timelønnede – hvilket oftest er tilfældet., Den svagere arbejdsmarkedstilknytning og den gennemsnitlige lavere løn, som personer uden uddannelse har, slår også igennem i gruppens gennemsnitlige indkomst og det, som spares op. Som 60-årige har gruppen uden uddannelse i gennemsnit akkumuleret 85 pct. af den indkomst, som personerne med en uddannelse har akkumuleret i samme alder., Læs publikationen ”Uden uddannelse” her.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-06-17-hvem-er-de-unge-uden-uddannelse

Pressemeddelelse

Arkiv

Perspektiv nr. 16 - September 2017, Ny analysemodel åbner øjnene for anderledes byplanlægning, Data bidrager til kvalificeret sundhedsforskning, Oplysninger fra virksomhederne er guld værd, Følg hvordan det går med ligestillingen i Danmark,  , Perspektiv nr. 15 - Maj 2017, DST Consulting: Fra passiv leverandør til aktiv medspiller, Nye produkter giver hurtigere tal for beskæftigelse, Vi har det syv komma fem, Hvordan påvirker Brexit Danmark?,  , Perspektiv nr. 14 - September 2016, Nyt værktøj måler effekten af erhvervsstøtteordninger, Få din egen statistikbank, Danmarks Statistiks analyseenhed graver et spadestik dybere,  , Perspektiv nr. 13 - April 2016, Ny statistik fører til bedre pensionsrådgivning, Man kan ikke navigere i et mørkt rum, Dag til dag undersøgelser giver indspark til folkemødet,  , Perspektiv nr. 12 - November 2015, Udvikling af hjemmeside om ligestilling i norden, Data gør det nemmere for kommuner at målrette arbejdet, Ny platform for arbejdsmiljøforskning og vidensdeling,  , Sundhedsstatistik, Perspektiv nr. 11 - Juni 2015, Nu får vi sikker viden om allergichok, Stigende interesse for danskernes medicinforbrug, Statistiksamarbejde leverer vigtig viden om sundhed,  , Perspektiv nr. 10 - Oktober 2014, Når 2500 husstande repræsenterer hele landet, Nyt projekt sætter lys på nordisk eksport, Danmarks Statistik og KL i stort, kommunalt datasamarbejde,  , Store projekter, Perspektiv nr. 9 - April 2014, Nordisk statistik går ind i ny digital tidsalder, Nyt lys over mørketal i øresundsregionen, Lange tidsserier skaber byggestatistik i verdenseliten,  , Børn og unge, Perspektiv nr. 8 - December 2013, Her er familien Danmark, Flere unge på offentlig forsørgelse, Eleverne forsvinder op i den blå luft, De udsatte børn og unge,  , Arbejdsmarkeds-statistik, Perspektiv nr. 7 - Maj 2013, Man kan være arbejdsløs på tre måder, Hvor stor er lønforskellen?, RAS giver mange detaljer om arbejdsmarkedet, Få mere end 80.000 svar på dine spørgsmål, Flere arbejdsløse og flere i job - samtidig?,  , Uddannelsesstatistik, Perspektiv nr. 6 - December 2012, Hvor bliver de studerende af når de går ud?, Indfri forventningerne med en analysedag!, Aktualitet er nøgleordet, Få styr på skolebørnene, Gennemsigtighed forbedrer datakvaliteteten, Farvel til dobbeltarbejde,  , Interview-undersøgelser, Perspektiv nr. 5 - April 2012, Interviewundersøgelser - fra hjemmebesøg til internet, Interviewkorpset kæmper for høje svarprocenter, Interviewservice går direkte til målgruppen, En undersøgelse der skaber tryghed, Mixed-mode fanger de marginale grupper, Forskning i registerdata på mikroniveau, Så kan du lære det…!,  , Byggeri og bolig, Perspektiv nr. 4 - September 2011, BBR i stadig udvikling, Profilanalyser - et præcist portræt af danskerne, Bygningsstatistik er beslutningers byggesten, Statistisk kan hjælpe belastede boligområder, Gå på opdagelse i data med Statistics eXplorer, Erhverv, Perspektiv nr. 3 - April 2011, eStatistik graver nye statistikker ud af Danmarks Statistiks bjerge af tal, Det handler om at beskrive verden som vi ser den, Interviewundersøgelser af høj kvalitet, Vi leverer detaljerede oplysninger om Danmarks udenrigshandel, Geodata, Perspektiv nr. 2 - Maj 2010, "Kreative borgere" - statistik hjælper med at lokalisere de "kreative" , Forskere får deres grunddata fra Danmarks Statistik, Statistikkens mønstre træder frem på kort, Vi skræddersyer gerne statistik til dine behov, Biler og transport, Perspektiv nr. 1 - August 2009, Det pendlende Danmark - Hvor får busserne flest passagerer med? , Forståelse af danskernes valg af bil er guld værd, Hvad betød afgiftslempelsen for benzinøkonomiske biler i praksis?, Vi kender danskerne på godt og ondt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/Statistisk-Perspektiv

Medarbejderprofil

Ønsker du et nemt og hurtigt overblik over sammensætningen af jeres medarbejdere eller medlemmer, som kan fortælle noget om diversiteten i organisationen eller bruges til afrapportering, fx i relation til CSR-direktivet og ESG? Så kan du få udarbejdet en medarbejderprofil, som indeholder statistik fx på de ansattes køn, herkomst, bopælsgeografi og uddannelsesniveau., Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Her kan du læse mere om, hvordan DSB bruger produktet medarbejderprofil, Tabellerne, Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Det er altså kun tabel 1-4, der kan leveres på egne inddelinger (personalegrupper). Hvis du ikke ønsker at opdele dine ansatte eller medlemmer i grupper, så indeholder tabellerne blot statistik for hele populationen. Du kan se eksempler på de konkrete tabeller ved at trykke på linket nedenfor. Her kan du også finde indholdsbeskrivelsen (dokumentationen) af leveringen., Medarbejderprofil - Eksempel på tabeller, Medarbejderprofil - Dokumentation , Pris, Prisen er , kr. 15.990,- ekskl. moms (kr. 19.987,50 inkl. moms),,  dog kan prisen stige en anelse, hvis man ønsker at få data på egne inddelinger af populationen, og derfor kan det være at man skal betale for et par timer oveni produktprisen., Levering, For at udarbejde tabeller på medlemmerne i en virksomhed eller forening skal vi have CPR-numrene på de ansatte eller medlemmerne tilsendt. Der skal være mindst 20 personer i  virksomheden eller foreningen, for at vi kan levere statistik på medlemmerne. I den udstrækning du ønsker at opdele populationen i flere grupper, så øges risikoen for diskretionering. Hvis man fx ønsker at opdele i to personalegrupper, så skal der minimum være 20 personer i hver gruppe ellers vil de blive diskretioneret. Færre grupper vil alt andet lige give mere information på medarbejdernes eller medlemmernes sammensætning. Du kan finde en skabelon for hvordan CPR-numrene skal indberettes her nedenfor., Vi leverer normalt indenfor to uger efter vi har fået din bestilling og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Indberetningsskabelon, Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Vigtigt!, Send ingen CPR-numre ind til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres. Når vi har modtaget en inddeling af medarbejderene eller medlemmerne med deres CPR-numre, så tjekker vi dem op mod registret og sender en kontroltabel retur, hvor antallet af valide CPR-numre fremgår og eventuelt også antallet af dubletter. , Kontakt, DST Consulting, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29 , Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/medarbejderprofil

Danmarks Statistiks pressepolitik

Pressepolitikken sætter ramme for, hvordan Danmarks Statistik ønsker at samarbejde med medierne og vores tilgang til pressearbejde. Den skal sikre, at Danmarks Statistiks relationer og kontakt med medierne er professionel og følger organisationens grundlæggende principper., Principper, Danmarks Statistik er en åben, tilgængelig og kommunikerende institution, og pressen er en af vores vigtigste interessenter., Vi vil derfor opbygge og vedligeholde gode relationer til pressen ved at yde en professionel service af høj kvalitet. Det gælder både, når vi formidler ny statistik, når vi henvender os til pressen, og når pressen kontakter os., Troværdighed, Vi vil fastholde og udbygge vores troværdighed ved at give pressen let adgang til relevante og retvisende tal. Hvis vi ikke har mulighed for det, forklarer vi hvorfor., Kompetence, Den medarbejder, der er bedst inde i emnet, er som hovedregel den, der udtaler sig., Aktualitet, Vi hjælper pressen hurtigst muligt. Enhver henvendelse i almindelig arbejdstid bliver besvaret hurtigst muligt og gerne senest samme dag. Hvis der ikke kan gives svar på henvendelsen samme dag, meddeler vi det., Tilgængelighed, Vi bestræber os på, at det er let og hurtigt at komme i kontakt med den rigtige medarbejder i arbejdstiden. Uden for arbejdstid kan pressen komme i kontakt med kommunikationschefen eller pressechefen, der vurderer mulighed for videre kontakt., Brugerfokus, Vi yder den samme høje service til alle journalister uanset medietype og er bevidste om journalisternes arbejdsbetingelser – herunder deadlines. Vi bestræber os på at se de potentielle og relevante historier i det, vi arbejder med, og vi kommunikerer klart med blik for modtageren., Pressekontakt, Som udgangspunkt kan alle medarbejdere udtale sig til pressen om det, de selv arbejder med., Medarbejdere i Danmarks Statistik udtaler sig ikke om holdninger, vi bidrager alene med fakta og perspektivering. Vi forholder os heller ikke til andre institutioners tal eller data., Offentliggørelse af statistik, Danmarks Statistik benytter forskellige kanaler til at offentliggøre statistik, herunder tabeller i Statistikbanken,  nyhedsbrevet Nyt fra Danmarks Statistik og forskellige typer af publikationer mv. Udgivelsernes planlagte offentliggørelsestidspunkt fremgår af , udgivelseskalenderen, ., Danmarks Statistik udleverer ikke statistik før offentliggørelsestidspunktet til medier eller andre – heller ikke i form af klausuleret indhold., Specialudtræk, Supplerende tal og specialudtræk sender vi gratis til pressen, hvis de allerede foreligger i statistikkontoret eller kan fremskaffes inden for fire arbejdstimer, og opgaven i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , Fejl og kildeangivelse, Hvis Danmarks Statistik bliver opmærksom på fejlagtig eller misforstået omtale af vores tal i pressen eller andre steder, kontakter vi straks det konkrete medie. Vi reagerer også, hvis et medie anvender vores tal, uden at Danmarks Statistik bliver krediteret., Danmarks Statistik er uafhængig af politiske og andre interesser, og vi bestræber os på at præsentere vores tal på en neutral måde. Det sker, at medier, forskere eller analytikere udvælger, sammensætter eller præsenterer vores tal eller data på en anden måde, end vi selv har gjort. Det sker også, at førnævnte laver grafik på grundlag af vores tal. Så længe anvendelsen ikke kan siges at være misvisende, kan man fortsat angive Danmarks Statistik som kilde. Hvis der er andre kilder end Danmarks Statistik til fx en figur eller tabel, ønsker vi, at de andre kilder også bliver anført., Hvis medierne bearbejder vores tal fx ved at sammensætte nye begreber eller klassifikationer, skal det fremgå, at tallene er bearbejdede, fx ved at skrive ”Kilde: Egne beregninger på grundlag af tal fra Danmarks Statistik”. Dette gælder også, når forskere eller analytikere har bearbejdet data fra Danmarks Statistik og får omtale i medierne., Principperne for kildeangivelse er de samme for offentligt tilgængelige tal som for tal, der er købt eller udarbejdet gennem Danmarks Statistik., Håndtering af fejl, Det sker, at vi laver fejl eller opdager mangler ved vores produkter. I så fald retter vi straks tallene og fortæller åbent om det. , Kompetenceudvikling, Vi holder regelmæssigt oplæg for journalister som introduktion til brug af vores statistik. Journalister er velkomne til selv at kontakte os for at få en introduktion., Vi samarbejder med journalistuddannelserne i Odense, Aarhus og Roskilde. Her fortæller vi både om Danmarks Statistik generelt, og om hvordan man som journalist finder historier i tallene og undgår almindelige faldgruber. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/danmarks-statistiks-pressepolitik

Grundlaget for statistik mod betaling

Hvad sælger Danmarks Statistik, og til hvem?, Danmarks Statistiks indtægtsdækkede virksomhed (IDV) sælger en række ydelser til private og offentlige virksomheder, forskere og borgere. Vi genbruger vores allerede indsamlede talmateriale ved at sammensætte det på nye og spændende måder, så data kan komme flest muligt til gavn. Vi udarbejder også interviewundersøgelser, hvor kunden selv kan designe undersøgelsen og spørgsmålene. Vi tilbyder kurser i statistik og endelig giver vi forskere og analysemiljøer adgang til mikrodata under kontrollerede forhold, samt til den økonomiske model ADAM., Lovgrundlaget for at kunne udarbejde statistik mod betaling ligger i Lov om Danmarks Statistik §1, stk. 3 afsnit 5.  , Lov om Danmarks Statistik, Pris og prispolitik, Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave – man betaler altså ikke for data i sig selv, men for Danmarks Statistiks arbejdstid i forbindelse med at bearbejde data. , Du kan læse mere om grundlaget for hvorfor og hvordan vi tager betaling for af vores produkter og ydelser her., Danmarks Statistiks prispolitik, Danmarks Statistiks betalingsprodukter , Danmarks Statistik IDV har en række forskellige produkter, som henvender sig til forskellige målgrupper, herunder forskere, virksomheder og borgerer. For at kunne håndtere de forskellige produkter og ydelser rent administrativt har vi inddelt dem i nogle grupper:, Data til forskning, Her kan kun forskere og analysemiljøer få adgang til de data, de har behov for til at løse konkrete forsknings- og analyseopgaver. Der gives adgang til afidentificerede mikrodata, dvs. data på person- og virksomhedsniveau. Forskerne får adgang til data fra deres egen arbejdsplads over Internettet. , Læs mere om Forskningsservice her, Når vi stiller mikrodata – dvs. anonymiserede individdata og data om enkeltvirksomheder – til rådighed for forskere, så underlægges forskerne de samme kriterier for håndtering og offentliggørelse af data, som de ansatte i Danmarks Statistik. De må således kun hjemtage og offentliggøre statistik – aldrig oplysninger på person- eller virksomhedsniveau., Danmarks Statistiks Datafortrolighedspolitik, Skræddersyede løsninger, Her kan alle – både privat virksomheder og offentlige institutioner – få adgang til statistik som bliver kombineret ved hjælp af personers CPR-numre, virksomheders CVR-numre og ejendomsdata fra BBR-registret. Statistikken kan udarbejdes på forskellige geografiske områder, som fx sogne, postnumre, skoledistrikter eller et hvilket som helst område, som kan defineres fx ud fra veje og adresser – forudsat at området er stort nok til, at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller -virksomheder. , Skræddersyede løsninger, Standardløsninger, Standardløsninger er en række statistikprodukter, som bruges til at imødekomme den efterspørgsel, vi kender til. Standardløsninger gør det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt. Det kan fx være udvalgte socio-økonomiske nøgletal ( beskæftigelse, indkomst og uddannelse etc.) fordelt på boligområder, kommuner eller postnumre eller en analyse af beskæftigelsen i en kommune eller branche. , Standardløsninger, Kurser, Her finder man kurser, som er målrettet eksterne brugere, så de lettere og på mere kompetent vis kan finde og bruge statistik. , Kurser, Interviewundersøgelser, Her kan du få udført&n interviewundersøgelser med et udtræk af den danske befolkning og virksomheder eller som en stikprøve fra vores omfattende registermateriale. Vi rådgiver i de indledende faser om metode for dataindsamling, population, stikprøve, spørgeskema og selve dataindsamlingen samt efterbehandlingen af surveydata i fx opregning med vægte og levering af data. , Interviewundersøgelser, Økonomisk model ADAM, Den makroøkonomiske model ADAM beskriver sammenhænge i den danske økonomi. Med ADAM kan man blandt andet få udarbejdet analyser på solidt empirisk grundlag eller selv gøre det ved at købe adgang til ADAMs databank. , Økonomisk model ADAM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/grundlaget-for-statistik-mod-betaling

Kunsten at kigge 50 år tilbage

I en analyse om førstegangsfødende har Danmarks Statistik set nærmere på data, der går længere tilbage, end det typisk er muligt for personstatistik. Analysen har vist nogle overraskende markante tal, fx at førstegangsfødende er 6,8 år ældre i gennemsnit siden 1960, herudover ser analysen også på geografiske forskelle i Danmark., 29. september 2023 kl. 9:00 ,  , Tidsserier, der går en række årtier tilbage, er ofte efterspurgt, når Danmarks Statistik laver analyser for kunder og til offentligheden. Typisk kan Danmarks Statistik dog ikke trække personstatistik med data på individniveau længere tilbage end 1986. Men i en analyse om alderen på førstegangsfødende var det muligt at komme endnu længere tilbage, fortæller specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger hun., I analysen er der hentet data fra både Danmarks Statistiks Fødteregister og Befolkningsregister og fra Sundhedsdatastyrelsens Medicinske Fødselsregister. Kombinationen giver blandt andet mulighed for at undersøge førstegangsfødendes civilstand helt tilbage til 1973., ”Det er specielt for Danmark, at vi overhovedet har mulighed for at gå så langt tilbage på individniveau. Men det kan vi, fordi vi har nogle af verdens bedste registre”, siger Fenja Søndergaard Møller., Overraskende markante tal, Resultatet af det lange tilbageblik er nogle tal, der er mere markante end ventet., Førstegangsfødende er i gennemsnit blevet hele 6,8 år ældre, end de var i 1960. Dengang var kvinder, der fik deres første barn, i gennemsnit 23,1 år gamle. I 2022 var gennemsnitsalderen kommet op på 29,9 år., Hen over årtierne er mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadig mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, i 2022 var andelen kommet ned på 12 pct. , Samtidig med gennemsnitsalderen for førstegangsmødre er steget, er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”At kvinder får børn senere og senere i livet var en tendens, vi havde ventet. Men det har været overraskende, at udviklingen fra 1973 til i dag har været så markant, som den rent faktisk er – især når man ser på de førstegangsfødende, der er under 25 år, og dem, der er over 40 år” siger Fenja Søndergaard Møller., Højeste gennemsnitsalder i hovedstadsområdet, Analysen viser også, at der er forskelle på gennemsnitsalderen fra kommune til kommune. De højeste gennemsnitsaldre i 2018-2022 var i kommunerne Dragør (31,8 år), Frederiksberg og Gentofte (begge 31,7 år). De laveste var i kommunerne Lolland (27,0 år), Læsø (27,1 år) og Odsherred (27,7 år)., Kilde: Særudtræk fra Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Langt færre gifte førstegangsfødende, En anden markant udvikling, som analysen viser, er hvor stor en andel af de førstegangsfødende, der var gift på fødselstidspunktet: Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet fra 72 pct. i 1973 til kun 32 pct. i 2022., Analysen viser blandt andet også, at yngre førstegangsfødende typisk har mødre, der selv var unge førstegangsfødende. Her har man været inde og se på aldersfordelingen for mormødrene for forskellige grupper af førstegangsfødende ved hjælpe af særudtræk for Fødteregisteret og Befolkningsregisteret., Læs mere her: , www.dst.dk/analyser/51827, Om tallene, Personstatikken hos Danmarks Statistik er bygget op på data, der fra Det Centrale Personregister (CPR) kun kan leveres fra 1986 og frem.,  , Fakta #1, "Langt færre gifte førstegangsfødende", 72 pct. af de førstegangsfødende i 1973 var gift, i 2022 var det 32 pct. , Fenja Søndergaard Møller ,  , Specialkonsulent, Danmarks Statistik, Mobil: 23 62 62 99, fsm@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik ,  , Amy Frølander,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 29 46 73 77 , amf@dst.dk , Foto: , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-09-27-Foerstegangsfoedende

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

OMS

Navn, OMS , Beskrivende navn, Omsætning , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Indtægter ved salg af produkter og tjenesteydelser, der hidrører fra firmaets primære drift. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Omsætningsbeløbet opgøres efter fradrag af prisnedslag, merværdi- og punktafgifter. Omfatter heller ikke arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner (jf. variablen AUER). , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Omsætningsbeløbet opgøres efter fradrag af prisnedslag, merværdi- og punktafgifter. Omfatter heller ikke arbejde udført for egen regning og opført under aktiver, fx bygning af egne maskiner (jf. variablen AUER).", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, OMS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/oms

RFEP

Navn, RFEP , Beskrivende navn, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Er resultatet af den ordinære drift, dvs. af den primære og sekundære aktivitet. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Fremkommer som indtægter ved den primære drift (omsætningen) og den sekundære drift (andre driftsindtægter) fratrukket flg. omkostninger: forbrug af varer og tjenesteydelser til den ordinære drift, lønninger og gager, pensionsomkostninger og andre omkostninger til social sikring, af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt nedskrivninger af omsætningsaktiver i det omfang de overstiger normale nedskrivninger., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i RFEP. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, RFEP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/rfep

SSAR

Navn, SSAR , Beskrivende navn, Selskabsskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Selskabsskat omfatter såvel skat af årets resultat som regulering af udskudt skat. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Ejendomsskat og vægtafgift er ikke resultatbaseret og indgår derfor ikke i selskabsskatten. Bemærk endvidere, at personligt ejede virksomheder (fx enkeltmandsfirmaer og interessentselskaber) ikke pålægges selskabsskat, men at virksomhedens resultat indgår i opgørelsen af ejernes skattepligtige indkomster. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, SSAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/ssar