Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4121 - 4130 af 4842

PRIMAER_STATUS_KODE

Navn, PRIMAER_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) angiver, om en arbejdsmarkedstilstand er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved selektion på PRIMAER_STATUS_KODE=1, identificeres den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS-populationen kan dannes via variablene PRIMAER_STATUS_KODE=1 og I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet). , PRIMAER_STATUS_KODE=0 angiver tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. , I PSD_RAS kan PRIMAER_STATUS_KODE også antage værdien 3. Disse arbejdsmarkedstilstande er lønmodtagerjob, der ikke relaterer sig til ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Den primære status for en person bestemmes ud fra de internationale retningslinjer (ILO-retningslinjerne). Ifølge disse retningslinjer skal beskæftigelse prioriteres højere end alt andet, og ledighed skal prioriteres højere end aktiviteter uden for arbejdsstyrken. Ved prioritering mellem de enkelte tilstande anvendes følgende prioriteringsrækkefølge:, 1. Arbejdsmarkedstilstande som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Hvis en person har flere samtidige tilstande, vælges den tilstand, hvor personen normalt har flest arbejdstimer. Det betyder bl.a., at hvis en person er fraværende fra beskæftigelse, opfattes de timer, hvor han er fraværende, som timer, hvor han normalt arbejder. Konsekvensen er, at en person godt kan have nul timer i den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil være tilfældet når personen er fuldt fraværende fra beskæftigelse. Timerne fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden). Såfremt en person har den samme (normale) tilstandsgrad i to job, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb (SMALT_LOENBELOEB) som den primære arbejdsmarkedstilstand. Det smalle lønbeløb indeholder arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst., 2. Personer, der er bruttoledige., 3. Personer, der er offentligt forsørget (dog ikke SU-modtagere). Hvis en person har flere samtidige forløb som offentligt forsørget på samme tidspunkt, vælges forløbet med den største tilstandsgrad., 4. Personer, som er i gang med en ordinær uddannelse., 5. Personer, der er kursister, bl.a. personer som er i gang med en uddannelse på en højskole eller en supplerende hf-uddannelse., 6.Personer, der er på en produktionsskole., 7. Personer, der modtager SU., 8. Personer, der modtager folkepension., 9. Personer, der modtager tjenestemandspension, 10. Personer, der modtager anden pension., 11. Børn og unge., 12. Øvrige uden for arbejdsstyrken., Databrud , PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedstilstande, Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande som dækker fravær fra beskæftigelse ultimo november. Disse selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse også arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, D500300.TXT_PRIMAER_STATUS_KODE - Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 1, Tilstande der er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 3, Tilstande, der ikke relaterer sig til ultimo november (kun i PSD_RAS), 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/primaer-status-kode

AFG_INRMARK

Navn, AFG_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen forekommer fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at de første seks cifre i INR er en valid dato, men at løbenummeret indeholder bogstaver. Vedrører udlændinge., Kode 3 angiver, at fødselsdag og måned er ukendt, og derfor er de første fire cifre i INR = '3002'. Fødselsår er kendt. Ved beregning af alder sættes fødselsdatoen til 1 . juli i fødselsåret. Gælder for udlændinge med ukendt fødselsdag., Kode 4 angiver personer registreret i forbindelse med katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 5 angiver uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'. I 2017 forekommer der en enkelt hvor INR starter med 290200., Kode 7 angiver, at INR er et SE-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., Kode 8 angiver, at INR er et SE-nummer, der ikke opfylder gældende regler for opbygning. Starter med '01'. Fødselsdato sættes til 1599-12-31 og den beregnede alder til '0'., I Sigtelsesregistret forekommer variablen allerede fra 1991. Når den først forekommer i Afgørelsesregistret fra og med 1995 kan det skyldes, at INRMARK er en variabel, der er dannet i forbindelse med kryptering. Ved en evt. dekryptering var det vigtigt at sikre, at et krypteret nummer, der var dannet på basis af et invalidt cpr-nummer, ikke blev dekrypteret tilbage til et validt cprnummer. Kryptering af Afgørelser begyndte først i 1995, men kryptering af Sigtelser foregik allerede fra 1991., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-inrmark

QAKTIVF

Navn, QAKTIVF , Beskrivende navn, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformue., Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, obligationer, aktier, pantebreve, værdi af bil, lystbåd, campingvogn, andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning., I perioden 1986 til 1996 inkl. skattemæssig værdi af egenkapital i selvstændig virksomhed., Defineret for perioden 1980-2006., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, For 1995-2006 findes også variablen QAKTIVF_NY05 (aktiver opgjort på baggrund af indberetninger fra registre og depoter (pengeinstitutter og kreditforeninger)). For oplysninger om forskellen på QAKTIVF og QAKTIVF_NY05, se variablen QAKTIVF_NY05 og vedlagte bilag "formueopgørelse.doc"., De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning., 1980-1982 opgøres aktiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", I 1981 indgår Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.) som anvendes erhvervsmæssigt med 80 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1982-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 75 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., Fra 1983 : Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort, som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført. Før 1983 var det hele lagt til hos manden., 1983-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 70 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1988-1996: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 60 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1987-1996: Egenkapitalen i selvstændig virksomhed opgøres særskilt og lægges til aktiverne. Egenkapitalen er lig med de ovenfor anførte opgørelse af bygninger og driftsmidler tillagt lagerbeholdninger og besætninger samt virksomhedens finansielle aktiver og fratrukket virksomhedens gæld - dvs., at egenkapitalen kan være negativ., Fra 1997 : Værdi af bil, lystbåd, campingvogne, værdi af andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning samt aktier og pantebreve uden for depoter indgår ikke i opgørelsen., 1997 til 2006 er forskellen på QAKTIVF_NY05 og QAKTIVF, at ejendomsvurderingen i QAKTIVF_NY05 er lig med variablen EJENDOMSVURDERING og ejendomsvurderingen i variablen QAKTIVF er lig med variablen KOEJD., Kilden til QAKTIVF er selvangivne formuer indberettet til SKAT., For perioden 1997 til 2006 er QAKTIVF_NY05-QAKTIVF= EJENDOMSVURDERING-KOEJD. , Formel 1992: , QAKTIVF=kursakt+koejd+indestpi+kontant+formhoak+kurspant+skibsvar+egnkapvk+qudlakt+udlkapvk, Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf

AKTIEINDK

Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk

ARBBIDMVALM

Navn, ARBBIDMVALM , Beskrivende navn, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension af erhvervsindkomst, Arbejdsmarkedsbidrag fra 1994 og særlig pension fra 1998 til 2003., Arbejdsmarkedsbidraget er lig med beløbene i variablen SLUTBID, og det særlige pensionsbidrag er lig med beløbet i variablen DSPSUM, dvs.:, ARBBIDMVALM=SLUTBID+DSPSUM., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.32 og benævnes 'Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Arbejdsmarkedsbidraget indførtes i 1994, og det særlige pensionsbidrag (SP) indførtes i 1998 (første år det midlertidige pensionsbidrag)., Arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension betales af erhvervsindkomsten (ekskl. arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, men før andre fradrag, herunder bidrag til privattegnede pensioner). Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter indbetaler arbejdsmarkedsbidrag til skat af bidrag fra arbejdsgiveradministrerede ordninger., For personer med midlertidigt ophold i Danmark er det muligt at blive fritaget for at betale dansk arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension. Det kræver, at personen er socialt sikret i hjemlandet, og at Danmark har indgået en aftale om social sikring med hjemlandet. Arbejdsgiveren vil være forpligtet til at betale social sikring efter hjemlandets regler. , For yderligere detaljer, se publikationen "Skatten" diverse årgange samt de vedlagte dokumenter "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc", samt , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Arbejdsmarkedsbidraget betales med nedenstående procentsatser af bidragsgrundlaget (erhversindkomst med ovenstående undtagelser):, 1994 5 pct., 1995 6 pct., 1996 7 pct., Fra 1997 8 pct., Fra 1998 til 2003 udgør særligt pensionsbidrag 1 pct. af bidragsgrundlaget (som normalt er løn + overskud af selvstændig virksomhed før fradrag). Særligt pensionsbidrag betales af personer mellem 17 år og folkepensionsalderen (64 år for personer født 1. juli 1939 eller senere og 66 år for personer født før denne dag). , I 1998 var aldersgrænsen for betaling af SP-bidrag 65 år (der blev ikke opkrævet bidrag for 66-årige). I 1988 var der også en minimumsgrænse for bidraget på 325 kr., Der betales også i en række tilfælde midlertidig/særlig pension af a-kasseudbetalinger, kontanthjælp samt syge- og barselsdagpenge., De går uden om SKAT direkte til ATP og er ikke indregnet i ARBBIDMVALM. Disse overførselsindkomster er opgjort efter fradrag af det særlige pensionsbidrag., Arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag for personer på "forskerordningen" (ligningslovens §48E) indgår i 2002 og i 2003 og fra 2008., I store træk stiger ARBBIDMVALM fra 5 pct. af bidragsgrundlaget i 1994 til 9 pct. i 1998. I 2004 nedsættes andelen til 8 pct., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ARBBIDMVALM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/arbbidmvalm

OVERFORSINDK

Navn, OVERFORSINDK , Beskrivende navn, Overførselsindkomster inkl. udbetalinger fra pensionskasser, ratepension mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede overførselsindkomster er en sumvariabel indeholdende både skattepligtige og skattefri ydelser., I variablen indgår: kontanthjælp, aktiveringsydelser, revalidering mm, a-kasseydelser inkl. orlov, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, pensioner inkl. efterløn og udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger (ratepensioner mm.) , boligstøtte, børnetilskud og SU mm., Eksisterer fra 1980 til 2013., Begrebet OVERFORSINDK udgår fra og med 2014. Det er erstattes af OFF_OVERFORSEL_13 ( offentlig overførsel ) og PRIVAT_PENSION_13 (privat pension), OVERFORSINDK= (OFF_OVERFORSEL_13 + PRIVAT_PENSION_13 +TBKONTHJ+ADAGPAGN-GRON_CHECK, I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.9 og benævnes 'Overførselsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen er dannet som en sum af andre variable. Den er sammensat som følger: , OVERFORSINDK=QPENSIALT+QMIDYD+ANDOVERFORSEL, Hvor, QPENSIALT er folke- og førtidspension, efterløn, arbejdsmarkedspensioner og private pensioner, QMIDYD er midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser), ANDOVERFORSEL er andre overførsler, består af SU, boligstøtte og børnetilskud. , Udvalg af de vigtigste ændringer (for yderligere detaljer, se de enkelte undervariable):, Fra 1983 inkl. stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, som før 1983 ligger i variablen RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres)., Fra 1984 inkl. tillæg til førtidspensionister, boligstøtte og børnetilskud (alle skattefri). De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984., I året 1986 er arbejdsløshedsdagpengene undervurderet - manglende beløb ligger i RESUINK_GL., Fra 1986/87 indgår iværksætterydelser, etableringsydelser og uddannelsesgodtgørelse., I 1987 reformeres børnetilskuddet, og børnefamilieydelsen indføres, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer se variablen KORYDIAL (børnetilskud og familieydelser), Fra og med studieåret 1988/89 hæves ydelserne fra Statens Uddannelsesstøtte, hvilket giver en kraftig stigning fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., 1991 dannes tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner for første gang. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., 1992 indføres overgangsydelse. , 1992 indføres orlovsydelser, som når deres største udbredelse omkring 1995/96., Før 1994 vil ydelser fra a-kasser, som ikke er markeret af a-kassen i indberetningen til SKAT, ligge i variablen RESUINK_GL. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser, hvilket vil sige, at de hæves og gøres skattepligtige., 1994 fjernes det særlige personfradrag for pensionister, og ydelsen for folke- og førtidspension hæves som led i bruttoficeringen , 1999 gør en reform af efterlønsordningen den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp., 2004 nedsættes folkepensionsalderen for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, OVERFORSINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/overforsindk

PENSION_PRAE

Navn, PENSION_PRAE , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr., Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr., Pension inkl. ATP pr. præsteret time hed før år 2009 PENSION. PENSION findes dog i det gamle LON register indtil 2010., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP. Bidrag til pension og ATP-bidrag, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsordninger som ikke administreres af arbejdsgiver indgår ikke. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, medregnes ikke., Beregning af Pension inkl. ATP pr. præsteret time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. præsteret time = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Præsterede timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter. , Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-prae

PENSION_STAND

Navn, PENSION_STAND , Beskrivende navn, Pension inkl. ATP pr. standard time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr. , Detaljeret beskrivelse, Pension inkl. ATP pr. standard time i kr., Indeholder både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag - herunder ATP., Bidrag til pension og ATP indeholder bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver og fører til fradrag i A-indkomsten. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale medregnes ikke., Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , Beregning af Pension inkl. ATP pr. standard time i kr.:, Pension inkl. ATP pr. standardtime i den offentlige sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/(Betalte timer- Overarbejdstimer)., Pension inkl. ATP pr. standardtime i den private sektor = (Samlet bidrag til arbejdsgiveradministreret pension og ATP)/Betalte timer., Fra og med 2018 er tjenestemandspension imputeret ud fra aktuarmæssig beregning på jobniveau baseret på den internationalt anerkendte Freiburg metode, hvor man ender op med at have identificeret nogle grupper af karriereveje opdelt på sektor, hvor den optjente bidragsprocent er den samme. Disse beregninger erstatter de tidligere 15%, som tjenestemændenes optjeningsbidragsprocent var sat til tidligere. I modsætning til tidligere har man også identificerede tjenestemænd i den private sektor (ansat i selskaber der tidligere var statslige), der tilsvarende er beregnet optjent tjenestemandspension for ved hjælp af de aktuarmæssige beregnede bidragsprocenter., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension-stand

UREGELM_PRAE

Navn, UREGELM_PRAE , Beskrivende navn, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr., Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009. , Detaljeret beskrivelse, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr., Uregelmæssige betalinger hed før 2009 UREGLM og blev ikke opgjort på timebasis men derimod på årsbasis. UREGLM findes i det gamle LON register frem til år 2010, mens UREGELM_PRAE findes i LONN registret fra år 2009., De uregelmæssige betalinger indeholder præstationsafhængige betalinger, kompensations betalinger og andre betalinger der betales uregelmæssigt. , Herunder betalinger af uregelmæssige karakter såsom:, -Bonus, -Overskud, -Forskud på overskud, der ikke er timetællende., -Overskudsdeling (OD) og produktionstillæg, der udbetales uregelmæssigt., -Kompensation for ikke-afholdte feriedage, ikke- afholdte børnefridage og ikke-afholdte omsorgsdage mv., -Efterreguleringer/-betalinger af løn, når disse foretages for tidligere lønperioder, fx. efterregulering af timesats eller gage i forbindelse med overenkomstfornyelser., -Efterbetaling af provison, skattepligtige kørepenge/km-penge, udbetaling for ikke-afholdte afspadseringsdage/-timer, ikke-afholdte flextimer o.l., Beregning af Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time i kr.:, Uregelmæssige betalinger pr. præsteret time= (Uregelmæssige betalinger)/(Præsterede timer)., Bilag, Graf Kommunal, Graf Privat, Graf Statslig, Tabel Kommunal, Tabel Privat, Tabel Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, UREGELM_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/uregelm-prae

TIMPRAE

Navn, TIMPRAE , Beskrivende navn, Præsterede timer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal præsterede timer i løbet af referenceperioden , Detaljeret beskrivelse, Med præsterede timer menes den tid lønmodtageren rent faktisk har været på arbejde. Fraværstimer i forbindelse med sygdom, ferie eller andet indgår dermed ikke. Ubetalte overabejdstimer indgår ikke i opgørelsen af præsterede timer, da de i sagens natur ikke er registreret i lønsystemerne., TIMPRAE defineres som TIMNORM+TIMOVER-TIMFRA-TIMSH-FERIETIMER. Se mere i beskrivelsen af de enkelte variable., Når TIMPRAE dannes ud fra ovenstående timevariable, er det naturligvis essentielt at disse timevariable er nogenlunde korrekte. Der er specielt et problem med fraværstimerne for de fastlønnede (aflform=0) i private virksomheder (se variablen TIMFRA)., Bilag, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel privat sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Graf Privat sektor 2009-2019, Tabel Kommunal/Regional sektor 2009-2019, Tabel Privat sektor 2009-2019, Graf Statslig sektor 2009-2019, Tabel Statslig sektor 2009-2019, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, TIMPRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/timprae

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation