Søgeresultat

IMP_MARK

Navn, IMP_MARK , Beskrivende navn, Markering for imputering af borgere , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2016, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om record er indberettet af kommunen eller imputeret. Hvis kommunen ikke har indberettet, anvendes typisk indberetning for året før. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere, Såfremt IMP_MARK er NULL eller angivet med 'KOM', er data om borgeren modtaget fra den pågældende kommune fra EOJ (elektronisk omsorgsjournal) leverance L21 - visiteret hjælp plejehjem/-bolig., Hvis IMP_MARK er angivet med 'FTI', er feltet derimod imputeret. (FTI står for "field to impute")., Imputeringen dannes ud fra befolkningsregisteret, hvor beregningen starter med, at en medarbejder i Danmarks Statistik finder alle borgere på 80 år og derover for det år, som statistikken vedrører. For de kommuner, hvor Danmarks Statistik modtager data, er borgerne hovedsageligt 80 år og derover. Det antages, at hvis der bor mange 80 årige på en adresse, er dette et plejehjem. Det er undersøgt ved at sammenholde med allerede kendte plejehjemsadresser samt google yderligere adresser. Befolkningsregistret omfatter og beskriver detaljeret de personer, der har sin bolig i Danmark efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR. Yderligere er for hver person oparbejdet oplysninger om familie- og husstandsforhold. Disse personer matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor på hver opgangsadresse. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst 6 borgere på 80 år og derover. Som udgangspunkt medtages dere adresser, hvor der bor ca. 75 pct. ældre i forhold til unge. Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre testes på forskellige kommuner, hvor Danmarks Statistik kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret, og borgerens personnummer indgår i opgørelsen til statistikken. Således kommer alle borgere, der bor på adressen, med i statistikken, også borgere under 80 år., Da ikke alle indberettende kommuner indberetter alle måneder. kan der, udover de borgere kommunen har indberettet, være borgere i den indberettende kommune, som er fundet via befolkningsregistret. De er således også imputeret. , Kommentar til graf og tabel:, Antallet af borgere, der bor på plejehjem/-bolig er stigende - ligesom antallet af ældre generelt er stigende. Der kan dog variere fra år til år, hvor mange kommuner der indberetter. Fra 2008-2013 har antallet ligget mellem 28-40 kommuner. Set over årene er antallet af imputerede borgere højt, hvis antallet af kommuner, der indberetter, er lavt, og vice versa., Se en mere detaljeret gennemgang af metoden i notatet "Imputering af plejehjemsbeboere". , Bilag, Tabel, Graf, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Populationer:, Personer, der er visiteret til at modtaget hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp på plejehjem/plejebolig efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Modtager optræder én gang pr. år. Da datagrundlaget er mangelfuldt, og da kun ca. 40 pct. af kommunerne indberetter, er modtagere for de resterende kommuner imputeret., Værdisæt, D283000.TXT_IMP_MARK - Markering for imputering af borgere, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, FTI, Imputeret, 01-01-2000, IOT, Ikke offentligjorte tal, 01-01-2018, KKC, Indberettet af Kvindekrise Center, 01-01-2017, KOM, Indberettet fra kommunen, 01-01-2000, 31-12-2099

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-/imp-mark

Publikationer

Få overblik over vores publikationer i oversigten nedenfor. Nogle publikationer er enkeltstående, mens andre er udkommet i emneserier. Klik på en titel for at få adgang til hele serien. Vi arbejder på at digitalisere alle gamle publikationer. , Informationsservice og Bibliotek,  kan hjælpe med at finde publikationer, der endnu ikke er digitale., 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer

Beskæftigede ved bygge og anlæg

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning., Bemærk, : , Beskæftigede ved bygge og anlæg , overgår fra 2. kvartal i 2025 til årlig indberetning. Næste indberetning bliver derfor først i 2026, hvor I vil blive kontaktet, hvis I er udtaget til statistikken., OBS, : Indberetningen for 1. kvartal 2025 gennemføres som planlagt, da den er lovpligtig., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder indenfor bygge og anlægsbranchen antal beskæftigede og omsætning fordelt på brancher og arbejdets art (nybyggeri, reparation, anlægsarbejde mv.). Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet. Statistikken bruges af brancheorganisationer, virksomheder, banker, myndigheder og medier samt i Nationalregnskabet og som grundlag for politikudvikling i Danmark og EU. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning? , Fristen for indberetning er , 2. februar 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Virksomhederne indberetter beskæftigelsen opgjort den midterste onsdag i kvartalet og samtidig omsætningen for det foregående kvartal, begge opdelt på arbejdets art., Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Beskæftigede ved bygge og anlæg (PDF - kladde)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 1300 virksomheder om lovpligtig, kvartalsvis indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Virksomhederne i stikprøven udvælges ud fra registeroplysninger om beskæftigelse i Det Erhvervsstatistiske Register blandt alle bygge- og anlægsvirksomheder med mindst 5 ansatte. Mindre virksomheder følger et rotationsprincip, hvor der hvert år udskiftes ca. en tredjedel af enhederne., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 15 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 15 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 1.274 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen, 25. april 2025 , Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos maler- og gl, Tabeller i Statistikbanken om 'Beskæftigede ved byggeri og anlæg', Emneside: Beskæftigede ved byggeri og anlæg.,   , Statistikdokumentation: Beskæftigede ved bygge og anlæg.,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/beskaeftigede-ved-bygge-og-anlaeg

Statistikdokumentation: Høsten af korn, raps og bælgsæd

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Martin Lundø , 51 46 15 12 , mlu@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2025 , Tidligere versioner, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2023, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2022, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2021, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2019, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2018, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2017, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2016, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2015, Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, Statistikken belyser den danske høst af korn, raps, bælgsæd og grovfoder. Statistikken anvendes til forskning, EU-indberetning, udregning af BNP samt energi- og foderregnskaber. Statistikken er udarbejdet siden 1875, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1971 og frem. Statistikken supplerer andre statistikker om vegetabilsk produktion, herunder , Produktion af frugt og grønt, . , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den danske høst af korn, raps, bælgsæd, rodfrugter og grovfoder opgjort i areal (1000 hektar), gennemsnitsudbytte (hektokg pr. hektar) og produktion (mio. kg). Statistikken opgøres på afgrøder og opdeles efter landsdele., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Høsten af korn, raps og bælgsæd: Data indsamles årligt fra landmænd via spørgeskemaer og fejlsøges ud fra udbyttegrænser og opregnes til totalpopulationen. Grovfoder: Data indsamles fra SEGES, Danske Sukkerroedyrkere, DAKOFO, Landbrugsstyrelsen og Regnskabsstatistik for jordbrug. Hvor aktuelle data mangler, fremskrives udbytterne ud fra beslægtede afgrøder med kendt udvikling., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugerne er især EU, forskere og landbrugets organisationer. Høstresultaterne indgår i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst. Oplysninger om anvendelse af halm til fyring anvendes bl.a. af Energistyrelsen., Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Svarprocenten ved opgørelsen af høsten af korn, raps mv. er over 95 pct. Præcisionen opfylder EU-kvalitetskrav. , For grovfoder må pålideligheden betragtes som rimelig for gennemsnitsudbytternes vedkommende, mens den er høj for arealoplysningerne., Prognosen for vintersædsarealer afviger i reglen med 5-10 procentpoint fra de senere konstaterede dyrkede arealer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Foreløbige opgørelser for høsten af korn, raps og bælgsæd udgives ultimo november. Endelig opgørelse, inklusiv resultater for landsdele og regioner udgives april det efterfølgende år, hvor grovfoderhøsten også offentliggøres. Referenceperiodens udløb: 1. oktober. Høst af grovfoder udgives april det efterfølgende år. Referenceperiodens udløb: ultimo november. Prognosen for det følgende års vintersædsarealer udgives primo december. Referenceperiodens udløb: 15. oktober, Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tilsvarende statistikker udarbejdes blandt EU-medlemslande og er tilgængelige fra Eurostats hjemmeside. Statistikken følger EU-standarder. , Høsttallene er i princippet sammenlignelige tilbage til 1900 men med metodeændringer undervejs. Den nuværende opgørelsesmetode har i princippet været anvendt siden 1971. Opgørelserne for de nye landsdele er foretaget fra 2006. Således foreligger der for 2006 foreligger både en opgørelse på de daværende amter, og de nuværende regioner., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Høsten af korn, raps og bælgsæd, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Vegetabilsk produktion, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoesten-af-korn--raps-og-baelgsaed

Statistikdokumentation

It-anvendelse i virksomheder

Her kan I indberette oplysninger til statistikken,  (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder information om deres it-systemer, it-sikkerhed, e-handel og evt. anvendelsen af forskellige it-teknologier som robotteknologi og kunstig intelligens. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse udvikling i udbredelse og anvendelse af it i virksomheder. Statistikken bruges af ministerier, forskere og samfundsanalytikere. Da undersøgelsen er EU-harmoniseret, kan resultaterne sammenlignes med de øvrige medlemslande til belysning af it i virksomheder. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 16. februar 2026, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: It-anvendelse i virksomheder (PDF – kladde), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Vejledning, Vejledning findes i den digitale blanket., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 4.200 virksomheder om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Undersøgelsen er baseret på en repræsentativ stikprøve blandt ca. 17.000 virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv, der har mindst 10 fuldtidsansatte (årsværk)., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 20 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 20 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 1.431 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed, 5. september 2025 , Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025., Tabeller i Statistikbanken om 'It i virksomheder', Emneside: It i virksomheder., Statistikdokumentation: It-anvendelse i virksomheder.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/it-anvendelse-i-virksomheder

Pengenes halveringstider

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 ,  , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

Bag tallene

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd.  Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sårbare gruppers sundhed (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Anne-Sofie Dam Bjørkman , 20 37 54 60 , ASD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sårbare gruppers sundhed 2017 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udvalgte sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, til sammenligning med resten af befolkningen i samme aldersgruppe. Statistikken anvendes til at undersøge, hvorvidt udvalgte sårbare grupper har et andet forbrug af sundhedsydelser end resten af befolkningen. Statistikken offentliggøres første gang i 2018 med tal fra 2015 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af sårbare gruppers benyttelse af sundhedsvæsenet, målt ud fra udvalgte sundhedsindikatorer, til sammenligning med resten af befolkningen. Sundhedsindikatorerne omfatter kontakter til primærsektoren (almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor mv.) samt sekundærsektoren (somatiske og psykiatriske sygehuse). Data på psykiatriske sygehuse har ikke været offentliggjort i Danmarks Statistik før. Den første sårbare gruppe til statistikken er Udsatte børn og unge, som defineret i statistikken for Udsatte børn og unge., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registrene for Udsatte børn og unge, Lægebesøg mv. og Sygehusbenyttelse. Populationen er identisk med statistikken for Udsatte børn og unge. En kontrolpopulation dannes på baggrund af befolkningsregisteret og omfatter resten af de børn og unge i alderen 0-22 år (primo året). Data er forudgående valideret til den enkelte statistik, hvorfor data ikke valideres yderligere. De to dannede populationer kobles med baggrundsdata (Lægebesøg mv, Sygehusbenyttelse (samt psykiatri) og befolkningen (alder, køn og kommune)). Alder er opgjort ultimo året. Tabeller til Statistikbanken dannes med at krydse variable og summer fjernes hvor de er irrelevante. Standardisering for alder og køn er ikke foretaget., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder og organisationer, som grundlag for viden om sårbare gruppers benyttelse af det primære og sekundære sundhedsvæsen i Danmark. Statistikken skal på sigt udvides med data om lægemiddelforbrug samt til flere sårbare grupper. Dette vil kunne øge anvendeligheden. Statistikken er blevet præsenteret på Danmarks Statistiks brugerudvalg for Velfærdsstatistik i 2018., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, I dannelsen af populationen skal det bemærkes, at forskelle i kommuners sagssystemer betyder, at kommunerne ikke registrerer oplysninger om udsatte børn og unge helt ensartet og systematisk. Det kan betyde inkonsistens fra kommune til kommune i præcis hvilke børn og unge, der indgår i populationen. Det vides ikke, hvor stor denne fejlkilde er eller hvor meget det påvirker statistikkens præcision. Derudover bør man være opmærksom på at populationen også indeholder børn og unge med fysiske handicap, der med baggrund i deres handicap har anbringelse eller støttende foranstaltninger. Hvor stor denne gruppe er, vides for nuværende ikke., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for det efterfølgende kalenderår. Populationen af Udsatte børn og unge skal først være defineret for året, før statistikken kan udkomme., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form i regi af Danmarks Statistik er udarbejdet for periode fra 2015-2017 og er sammenlignelig i perioden. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Sårbare gruppers sundhed, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/saarbare-gruppers-sundhed--afsluttet-

Statistikdokumentation

Kurser og seminarer

Bliv bedre til at finde og bruge statistiske data, Vil du styrke din faglighed inden for statistik? Danmarks Statistik afholder kurser, hvor du kan få kompetencer i at finde og bruge statistiske data. Kurserne er både for private og virksomheder og afholdes året rundt. Ud over vores faste kurser er det muligt at få skræddersyet et kursus, der matcher dine behov, se eksempler nedenfor., Kurserne afholdes som udgangspunkt hos Danmarks Statistik på Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø, men enkelte findes også i en online-version, Klik på et kursus for mere information og tilmelding., Statistikbanken, Grundkursus i Statistikbanken er en introduktion til, hvordan du kan bruge Statistikbanken. Du får basal viden om Statistikbanken gennem oplæg og opgaver., Grundkursus i Statistikbanken d. 10. december 2025, Til dig, der er allerede har arbejdet med Statistikbanken, men ønsker at gøre brug af alle funktionerne, tilbyder vi et udvidet kursus i Statistikbanken., Udvidet kursus i Statistikbanken d. 11. november 2025, Datoer for grundkurser i Statistikbanken for første halvår 2026, forventes klar medio december 2025., Har du særlige behov?, Ønsker I et kursus, oplæg eller fagligt arrangement tilpasset netop til jeres behov? Vi har stor erfaring med at skræddersy undervisningsforløb af forskellig art og hører gerne fra jer., Eksempler på tidligere kurser, Arbejdsmarkedsstatistik, Kurset er til jer, som gerne vil vide mere om, hvordan I kan forstå både strukturen og udviklingen på arbejdsmarkedet gennem statistikker fra Danmarks Statistik. I får præsenteret de vigtigste begreber i arbejdsmarkedsstatistikken og nogle overordnede resultater fra statistikkerne., Erhvervsstatistik, Erhvervsstatistik kan være komplekst at arbejde med. Hvad er fx forskellen på konjunkturstatistik og strukturstatistik, og hvordan fungerer brancheinddelingen? I lærer om begreber, metoder og faldgruber, man skal være opmærksom på og bliver fortrolige med at benytte statistikker om virksomheder i Danmark., Løn, indkomster og formue, Kurset præsenterer statistikkerne om løn, indkomster og formuer. Lønforskelle og indkomstulighed debatteres ofte, men hvordan kan man tolke de mange forskellige indikatorer? Kom ind i vores "maskinrum" og bliv klogere på de mange data på området. , Offentlige finanser, Kurset er til jer, der gerne vil vide mere om, hvordan statistik om de offentlige finanser kan bruges til at beskrive strukturen og udviklingen i den offentlige økonomi. I lærer om statistikkens vigtigste begreber og hovedstørrelser - fx det offentlige underskud samt hvad der egentlig indgår i den offentlige sektor., Introduktion til Danmarks Statistiks forskerordning, En times oplæg om forskningsservice, regler, registre og Danmarks Datavindue. Der vil efterfølgende være mulighed for spørgsmål., Oplægget kan tilpasses efter jeres ønske og kan også afholdes på engelsk., Kontakt os for at høre mere om muligheder og priser på , forskningsservice@dst.dk, Har du behov for andet?, Fandt du ikke det du søgte, eller vil du gerne blande indhold fra flere kurser? Kontakt os og hør mere om mulighederne eller få et uforpligtende tilbud. , Priserne på kurserne dækker udgifter til udvikling og afholdelse samt eventuelle udgifter til transport, forplejning og overnatning for underviserne.,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/kurser

Statistikdokumentation: Regionale regnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ulla Ryder Jørgensen , 51 49 92 62 , URJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regionale regnskaber 2024 , Tidligere versioner, Regionale regnskaber 2023, Regionale regnskaber 2022, Regionale regnskaber 2021, Regionale regnskaber 2020, Regionale regnskaber 2019, Regionale regnskaber 2018, Regionale regnskaber 2017, Regionale regnskaber 2016, Regionale regnskaber 2015, Regionale regnskaber 2014, Regionale regnskaber 2013, Regionale regnskaber 2012, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Rådets forordning (EF) Nr 549 2013 (pdf), REGULATION (EU) No 549 2013 (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den økonomiske aktivitet i landets regioner og landsdele inden for rammerne af nationalregnskabets definitioner og klassifikationer. Regnskaberne er baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystem (ENS2010) og er sammenlignelige med regionale regnskaber for andre europæiske lande. Regionale regnskaber er opgjort på NUTS II niveau (regioner) og NUTS III niveau (landsdele). Regionale regnskaber er blevet udarbejdet siden 1999., Indhold, De regionale regnskaber belyser den geografiske dimension af produktions- og indkomstforholdene, som de opgøres i nationalregnskabet fra produktionssiden. Hovedprincippet bag regionaliseringen er arbejdsstedet, dvs. hvor den produktive aktivitet foregår. , Der findes oplysninger om bl.a. BNP, bruttoværditilvækst, investeringer, aflønning af ansatte og beskæftigelse. De regionale regnskaber indeholder også oplysninger om den geografiske fordeling af husholdningernes indkomster. I opgørelsen af husholdningerne indkomster tages udgangspunkt i, hvor indkomsterne modtages - ikke hvor de optjenes., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på regionale opgørelser af nationalregnskabets kilder, hvor dette er muligt. Vigtigste kilder er Regnskabsstatistik for private byerhverv og Regnskaber for offentlig forvaltning og service. Kilderne anvendes enten direkte eller som fordelingsnøgle. De regionale regnskaber revideres i takt med nationalregnskabets offentliggørelsesrytme. De endelige tal for de regionale regnskaber foreligger derfor først tre år efter referenceperiodens udløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken har relevant for alle, der beskæftiger sig med samfundsøkonomiske og regionale forhold., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden på nationalregnskabstal er generelt forbundet med usikkerheden på de kilder, der anvendes. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber. Der er generelt en usikkerhed knyttet til de foreløbige opgørelser af et givent år, idet ikke alle kilder er til rådighed. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Første version af regionale regnskaber offentliggøres 12 måneder efter tællingsårets udløb. Endelige regionale regnskaber udgives årligt ca. 3 år efter tællingsårets udløb. Regionale regnskaber publiceres rettidigt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Det regionale nationalregnskab er konsistent med nationalregnskabet. Summen over regioner af en variabel er lig med nationalregnskabsværdien for samme variabel. De enkelte variabler kan derfor tillægges samme fortolkning som nationalregnskabsvariablerne. Det regionale regnskab udarbejdes i overensstemmelse med Eurostats retningslinjer i ENS 2010 og er derfor sammenlignelig med de regionale regnskaber i de øvrige EU-lande. Der findes konsistente tidsserier for perioden 1993 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken er tilgængelig i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Regionalfordelt nationalregnskab, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regionale-regnskaber

Statistikdokumentation