Søgeresultat

Højtuddannede, kvinder og københavnere har størst kulturforbrug

16 pct. af befolkningen har et stort og bredt forbrug af kultur. Herunder er kvinder, personer med en høj uddannelse og personer med bopæl i hovedstaden overrepræsenterede., 13. oktober 2021 kl. 8:00 ,  , En ny analyse fra Danmarks Statistik tegner et billede af, at det er højtuddannede, kvinder og personer bosat i hovedstaden, der typisk vil have det største forbrug af kultur både inden for og uden for hjemmet., Analysen opdeler Danmarks befolkning fra 16 år og op i fem grupper med forskellige kulturvaner på basis af data fra Kulturvaneundersøgelsen 2018-19., Udover at opdele befolkningen i grupper ser analysen også nærmere på, hvem der typisk tilhører de forskellige grupper. Her konkluderes det bl.a., at 16 pct. af befolkningen har et bredt og højt kulturforbrug, og at der i denne gruppe er en overvægt af højtuddannede, kvinder og personer med bopæl i hovedstaden., ”Denne gruppe består af ca. 800.000 personer, der bruger stort set alle typer kultur mere end den gennemsnitlige dansker. Næsten to ud af tre personer i denne gruppe er kvinder,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., Det er især på kulturtilbud uden for hjemmet såsom museumsbesøg, klassiske koncerter og klassisk scenekunst fx teater, skuespil, musical, opera eller ballet, at gruppen skiller sig ud fra gennemsnittet., Læs hele analysen her, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på 24 81 48 78 eller , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-10-13-hoejtuddannede-kvinder-og-koebenhavnere-har-stoerst-kulturforbrug

Pressemeddelelse

NUTS 2024, v1

Navn: , NUTS_V1_2024 , Beskrivelse: , Nomenklaturen for statistiske regionale enheder, forkortet NUTS (fra den franske version Nomenclature des unités territoriales statistiques), er en geografisk nomenklatur, der opdeler EU's økonomiske område i regioner på tre forskellige niveauer - henholdsvis NUTS 1, 2 og 3, fra større til mindre territoriale enheder. , Nomenklaturen skal muliggøre indsamling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker på forskellige territoriale niveauer i EU., NUTS-nomenklaturen er hierarkisk opbygget og bygger på principper om allerede etablerede administrative enheder, samt befolkningstal. For mere information om principperne bag nomenklaturens opbygning, se , Eurostats hjemmeside, ., NUTS er baseret på , Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003, om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS). Forordningen opdateres regelmæssigt., Gyldig fra: , 1. januar 2024 , Kontor: , Metode og data science , Kontaktperson: , Søren Kristensen, , skr@dst.dk, , tlf. 20 51 64 42 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, NUTS 2024, v1, 1. januar 2024, Fortsat gyldig, NUTS 2021, v1, 1. januar 2021, 31. december 2023

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/nuts-eu

Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012

Navn: , DEGURBA_EU_V1_2012 , Beskrivelse: , Urbaniseringsgrad (DEGURBA) er en klassifikation som inddeler administrative områder (kommuner) efter befolkningstæthed. Klassifikationen følger Eurostat's , Degree of Urbanisation (DEGURBA), og inddeles i de tre følgende typer af områder:, Cities, (densely populated areas):, At least 50% of the population lives in urban centres., Towns and suburbs, (intermediate density areas):, At least 50% of the population lives in urban clusters and, Less than 50% of the population lives in urban centres., Rural areas, (thinly populated areas):, At least 50% of the population lives in rural grid cells., Gyldig fra: , 1. januar 2012 , Kontor: , Befolkning og Uddannelse , Kontaktperson: , Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , tlf. 23 49 83 26 , Koder og kategorier, Koder og kategorier er kun tilgængelige på engelsk, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Urbaniseringsgrad (DEGURBA) - Eurostat, v1:2012, 1. januar 2012, Fortsat gyldig

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/degurba-eu

Fejl i lønindekset for 3. kvartal 2020

14. januar 2021 kl. 13:00 ,  , Danmarks Statistik har identificeret en fejl i en indberetning til et af de eksterne lønsystemer, som Danmarks Statistik modtager oplysninger fra til lønstatistikken. Det påvirker indberetningen for Folkekirken til det implicitte lønindeks for den statslige sektor for 3. kvartal 2020. Fejlen består i, at der ikke er medtaget præsterede timer for timelønnede, hvorfor de ikke indgår i beregningen i 3. kvartal, ligesom de gør i 2. kvartal. Da timelønnede typisk er lavere lønnet end fastlønnede, betyder det, at lønudviklingen kommer til at fremstå højere, end det faktisk er tilfældet. Det forventes, at justeringen er af en sådan størrelse, at den vil påvirke den samlede lønudvikling for de statsansatte i nedadgående retning., Fejlen vedrører kun 3. kvartal 2020., Danmarks Statistik gør særligt opmærksom på fejlen, fordi den kan have betydning for de data, der indgår i reguleringsordningen vedrørende lønudviklingen for staten., Danmarks Statistik afventer nye data fra lønsystemet, og vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan det implicitte og det standardberegnede lønindeks bliver påvirket. Vi forventer at kunne levere den korrigerede statistik inden for tre dage, efter vi modtager en ny leverance.  , De opdaterede data vil blive gjort tilgængelige i Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/10326, For spørgsmål kontakt venligst ledende chefkonsulent Maria Boye på telefon 21 42 15 45 eller , MAB@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-01-14-fejl-i-loenindekset-for-3-kvartal-2020

Pressemeddelelse

Det standardberegnede lønindeks sættes på pause frem til maj 2023

Danmarks Statistik har besluttet at sætte udgivelsen af det standardberegnede lønindeks på pause frem til maj 2023, mens vi giver indekset et serviceeftersyn., 24. februar 2022 kl. 10:00 - Opdateret 28. oktober 2022 kl. 13:45 ,  , Det fremgik tidligere af denne tekst, at det standardberegnede lønindeks var sat på pause indtil august 2022, som sidenhen blev udskudt til november 2022. Nu har vi valgt at sætte tidspunktet for færdiggørelsen af serviceeftersynet til maj 2023, da det er væsentligt for os, at alle de parter, der er inviteret til at følge og kommentere på arbejdet med serviceeftersynet, har tilstrækkelig mulighed og tid til at stille spørgsmål til metodevalg og dokumentation og få fyldestgørende svar.,  , Vi forventer at genoptage vores udgivelser af det standardberegnede lønindeks med opgørelsen fra 1. kvartal 2023 i slutningen af maj, når arbejdet er afsluttet. , Det implicitte lønindeks vil fortsat blive opdateret planmæssigt i Statistikbanken, men vi er klar over, at det er til gene for mange aktører, at vi er nødsaget til at sætte udgivelserne af det standardberegnede lønindeks på pause frem til maj 2023. ,  , Er du journalist, er du velkommen til at kontakte pressechef Majken Lenskjold på tlf. 22 42 07 48 eller mail: , mle@dst.dk, Har du faglige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende chefkonsulent Jesper Moltrup-Nielsen på tlf. 24 81 16 97 eller mail: , jmn@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-02-24-det-standardberegnede-loenindeks-saettes-paa-pause

Pressemeddelelse

Nationalregnskab 2018 november-version er på trapperne

Nationalregnskabet giver det bedst mulige billede af Danmarks økonomiske udvikling med den viden vi har aktuelt. Tolkningen af tallene kan lettes ved at læse dem i sammenhæng med nogle nylige udgivelser., 5. november 2019 kl. 10:00 ,  , Torsdag 7. november kl. 8.00 offentliggør Danmarks Statistik Nationalregnskab 2018 november-version. For at nuancere brugen og tolkningen af nationalregnskabet har rigsstatistiker Jørgen Elmeskov tidligere på efteråret udgivet klummen , Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af bnp-tal, . Klummen skitserer nogle af de udfordringer, der er i forhold til produktionen af nationalregnskabet, og som skal tages i betragtning, når man fortolker på tallene., Nationalregnskabet indeholder data fra stort set alle hjørner af økonomisk statistik, og det skal således også ses i forhold til andre offentliggørelser af statistik fra Danmarks Statistik.  , Forud for offentliggørelsen er det blandt andet relevant at henvise til , Nyt fra Danmarks Statistik om Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som udkom 9. oktober 2019., Få mere at vide om Danmarks bruttonationalprodukt, Hvis du har spørgsmål vedrørende produktionen af nationalregnskabet, er du velkommen til at kontakte Bo Siemsen på , bsm@dst.dk, eller 39 17 30 69 . For spørgsmål af en mere generel karakter er du velkommen til at kontakte pressemedarbejder Henrik Wanscher på , hew@dst.dk, eller 39 17 31 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-11-05-nationalregnskab-2018-november-version

Pressemeddelelse

Huskøbere kan spare penge ved at slå til i det sene efterår og den tidlige vinter

Danmarks Statistik kortlægger i ny analyse systematiske sæsonudsving på boligmarkedet. Analysen viser, at udsvingene i salget også smitter af på priserne., 31. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Der er sæsonudsving på det danske boligmarked for enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, både hvad angår deres pris, og hvor mange boliger der sælges. , Boligsalget af ejerlejligheder og enfamiliehuse er størst i forårsmånederne (2. kvartal) og mindst i vintermånederne (4. kvartal). Boligpriserne har samme sæsonmønster, men med mindre relative udsving. , ”Svingningerne i boligpriserne betyder, at man kan beregne en hypotetisk besparelse ved at købe i 4. kvartal fremfor 2. kvartal, som er på ca. 18.000 kr. pr. million for enfamiliehuse og ejerlejligheder,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard. , For sommerhusene gælder, at priserne er højest i sommermånederne, som udgør 3. kvartal og lavest i vinter/forårsmånederne i 1. kvartal.  , ”For sommerhuse er sæsonsvingningerne i priser endnu større,” forklarer fuldmægtig Jakob Holmgaard. , ”Prisspændet mellem det dyreste og billigste kvartal er for sommerhusene 36.000 kr. pr. million, som sommerhuset koster. ”, Læs hele analysen her, Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Jakob Holmgaard på , JHO@dst.dk, , 3917 3124 (for spørgsmål vedr. boligpriser) eller kontorchef Peter Stoltze på , PSL@dst.dk, , 3917 3827 (for spørgsmål vedr. sæsonkorrektion).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-31-huskoebere-kan-spare-penge-ved-at-slaa-til-i-det-sene-efteraar

Pressemeddelelse

Formidling af valgresultater til pressen

Danmarks Statistik udarbejder opgørelser af resultater fra valg til Folketinget, valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemninger. Resultaterne offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene derefter. Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Økonomi- og Indenrigsministeriet., 16. maj 2019 kl. 14:40 ,  , Danmarks Statistik vil i forbindelse med afholdelse af Europa-Parlamentsvalget 26. maj og folketingsvalget 5. juni 2019 tilbyde pressen adgang til resultaterne i elektronisk form., Danmarks Statistiks elektroniske resultatformidling gennemføres ved disse valg sådan, at data vil være tilgængelige i XML-format på Danmarks Statistiks hjemmeside , http://www.dst.dk/valg/index.htm, Oversigtsdata fra de sidste valg kan allerede nu afhentes til test., Filer og tekniske specifikationer kan hentes på denne side: , http://www.dst.dk/valg/xml.htm, På valgaftenen formidles resultater på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på opstillingskredse og udvælgelsen af valgte kandidater., Generelle spørgsmål kan rettes til chefkonsulent Helle Stender, , hgs@dst.dk, ., Tekniske spørgsmål kan rettes til systemudvikler Michael Pedersen, , mip@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-16-formidling-af-valgresultater-til-pressen

Pressemeddelelse

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien