Søgeresultat

Opret tilknytningsaftale og maildomæner

Som administrator kan du oprette tilknytningsaftaler for brugere til jeres institution. Det er først muligt at oprette tilknytningsaftaler, når institutionens maildomæner er udfyldt i DDV App (se længere nede på siden)., Sådan opretter du en tilknytningsaftale til brugere:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution, hvor brugeren skal oprettes., Klik på fanen ’Tilknyttede brugere’. Til venstre for ’Tilknyttede brugere’ klikker du på ’+’ ikonet., Her kan du tilføje en allerede eksisterende bruger ved at søge efter brugeren, vælge personen og derefter klikke på ’Opret tilknytningsaftale’. Hvis brugeren ikke eksisterer, gå til step 5., Herefter skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Hvis brugeren ikke eksisterer, klikkes der på knappen ’Ny bruger’. Du skal nu udfylde formularen med de korrekte oplysninger. Hvis du vælger et fysisk token, kan brugeren først tilknyttes projektet, når I har modtaget tokenet med posten. Vær opmærksom på, at fysiske tokens kun sendes til danske adresser., Tryk ’Opret tilknytningsaftale’. Danmarks Datavindue godkender anmodninger om nye brugere alle hverdage., Når Danmarks Datavindue har godkendt, skal en autorisationsansvarlig eller stedfortræder godkende tilknytningsaftalen. Dette gøres øverst i institutionen under ’Tilknytningsaftaler til godkendelse’., Ønsker den autorisationsansvarlige eller stedfortræderen at nedlægge en tilknytningsaftale, skal vedkommende klikke på ’Mit overblik’ efterfulgt af ’Institutioner’. Herefter fremsøges navnet på den relevante bruger, og der klikkes på de tre prikker ud for brugerens navn. Klik på ’Nedlæg’ for at nedlægge tilknytningsaftalen., Definér institutionens maildomæner , Den autorisationsansvarlige eller stedfortræder definerer hvilke maildomæne institutionen kan godkende. Vær opmærksom på udelukkende at vælge domæner I selv kontrollerer., Sådan administrerer du hvilke maildomæner institutionen kan godkende:, Klik på fanen ’Mit overblik’ på din startside. Vælge derefter den institution som du skal definere maildomæner for., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg ’Administrer domæner’., Klik på '+' ikonet ud for ’Godkendte maildomæner’., Skriv domænenavnet i feltet ud for ’Opret domæne’. Det er ikke nødvendigt at godkende underdomæner. , Brugere der har en mailadresse tilknyttet et godkendt maildomæne fra en anden institution, kan tilknyttes uden at deres maildomæne oprettes under jeres institution. Opret derfor kun maildomæner I selv kontrollerer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/opret-tilknytningsaftale-og-maildomaener

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkeds-forskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-personer indeholder de variable fra datasættet IDA personer (IDAP), der vedrører beskæftigelse. Datasættet omfatter hele befolkningen pr. 31. december, dvs. alle personer med bopæl i Danmark. , Beskæftigelsesoplysningerne består af statusvariable og årsvariable for personerne. , I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtager-beskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. , Se yderligere information i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ALDERNOV, Alder beregnet ultimo november, ATPAR, Antal år som lønmodtager, EJNOV, Antal supplerende ej-november ansættelser, ERHVER, Erhvervserfaring fra 1980 i 1000, ERHVER79, Erhvervserfaring ultimo 1979, NSUP, Supplerende november-ansættelser (antal)., PENSALD, Alder ved pensionering (offentlig), PSTILL, Primær arbejdsstilling, SENAFAR, Seneste afslutning på arbejdsmarkedet, SENSTAR, Seneste start på arbejdsmarkedet, SSTILL, Sekundær arbejdsstilling, STARTAR, Første år på arbejdsmarkedet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer

Lønoplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister

Beskrivelse, CON registret har en gyldighedsperiode for årene 1980-2007. Dog er CON variablerne i 2006-2007 indeholdt i RAS (Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Det hidtidige datagrundlag har været det Centrale Oplysningsseddel Register (COR) fra SKAT. Det centrale oplysningsseddelregister er dannet på baggrund af årlige indberetninger fra arbejdsgiverne til SKAT. , Fra 2008 er oplysninger om lønmodtagere hentet fra eIndkomstregistret fra SKAT. , Variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS skal ses i sammenhæng for at få den fulde forståelse af indholdet set over tid. I årene 1980-1987 er der kun et felt til indberetning af ATP og der er kun en ATP sats i det enkelte år. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPBLB., I årene 1988-1995 er der to ATP-satser. I disse år er indholdet i variablen ATPBLB den høje sats og indholdet i variablen den ATPTJBLB den lave sats. Beløbet for fuld bidrag til ATP i disse år fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablene ATPBLB og ATPTJBLB., Fra 1996 indføres en tredje ATP-sats, og variablen ATPTJBLB udgår. I stedet indføres en variabel til angivelse af den sats, den enkelte lønmodtager er omfattet af. Fuld ATP for de forskellige satser fremgår af den detaljerede beskrivelse af variablen ATPSATS. , ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bi­dragssatserne er inddelt i fire grupper:, Fra 1980-1992 er timegrænserne:, · Under 10 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 10-19 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 20-29 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 30 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag. , Fra 1993 og fremefter er timegrænserne:, · Under 9 timers ugentlig arbejde - betales ingen ATP, · 9-17 timers ugentlig arbejde, 1/3 fuldt bidrag, · 18-26 timers ugentlig arbejde, 2/3 fuldt bidrag, · 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Variable, ATPBLB, ATP-beløb, ATPSATS, Atpsats, ATPTJBLB, ATP-beløb lav sats, LONBLB, Lønbeløb, SENR, SE nr, VEDERLAG, Felt 14 på oplysningssedlen, YDERLIGK, Yderligere-oplysninger-kode

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister

Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. , Navn: , ESR_SEKTOR_V1_2013 , Beskrivelse: , ESR sektorer er en statistisk klassifikation i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR), der ligesom , ESA2010 sektorer, anvendes til at gruppere institutionelle enheder med samme karakteristika. I forhold til ESA2010 er det muligt at lave grupperinger mellem stat, regioner og kommuner for virksomheder med markedsmæssig aktivitet., Gyldig fra: , 1. januar 2013 , Kontor: , Offentlige finanser , Kontaktperson: , Helene Gjermansen, , hgj@dst.dk, , tlf. 24 76 70 09 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, VIR: Virksomheder og organisationer, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, OFF: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Sektorklassifikation i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:2013, 1. januar 2013, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v2:2007, 1. januar 2007, 31. december 2012, Funktionskode i det ErhvervsStatistiske Register (ESR), v1:1994, 1. januar 1994, 31. december 2006, Varianter, Variant, ESR sektorer (2-grp) privat sektor vs. offentlig sektor, v1:2013, ESR sektorer (2-grp) privat sektor vs. offentlig sektor, v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlig sektor, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, PRI: Privat sektor, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (2-grp) markedsmæssig sektor vs. ikke-markedsmæssig sektor, v1:2013, ESR sektorer (2-grp) markedsmæssig sektor vs. ikke-markedsmæssig sektor, v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, MAR: Markedsmæssig sektor, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., IMS: Ikke-markedsmæssig sektor, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (7-grp), v1:2013, ESR sektorer (7-grp), v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlige virksomheder, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, PRI: Private virksomheder (inkl. enkeltmandsvirksomheder), 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutter, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutter, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre Udenlandsk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollerede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlandsk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagere m.fl., STA: Statslig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - integrerede enheder, 72: Statslig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, REG: Regional forvaltning og service, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, KOM: Kommunal forvaltning og service, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, SOC: Sociale kasser og fonde, 79: Sociale kasser og fonde, NON: Private nonprofit-organisationer, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, ESR sektorer (4-grp), v1:2013, ESR sektorer (4-grp), v1:2013, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, OFF: Offentlige virksomheder, 11: Statslige ikke-finansielle kvasi-selskaber, 12: Kommunale ikke-finansielle kvasi-selskaber, 13: Regionernes ikke-finansielle kvasi-selskaber, 14: Statsligt ejede ikke-finansielle selskaber, 15: Kommunalt ejede ikke-finansielle selskaber, 16: Regionsejede ikke-finansielle selskaber, 21: Centralbanken, 27: Offentlige penge- og realkreditinstitutter, 31: Offentlige pengemarkedsforeninger, 37: Offentlige investeringsforeninger, 41: Andre offentlige finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 47: Offentlige finansielle hjælpeenheder, 51: Offentlige koncerntilknyttede finansielle enheder, 57: Offentlige forsikringsselskaber, 61: Offentlige pensionskasser, PRI: Private virksomheder, 18: Private ikke-finansielle selskaber, 19: Udenlandsk kontrollerede ikke-finansielle selskaber, 28: Private penge- og realkreditinstitutioner, 29: Udenlandsk kontrollerede penge- og realkreditinstitutioner, 32: Private pengemarkedsforeninger, 33: Udenlandsk kontrollerede pengemarkedsforeninger, 38: Private investeringsforeninger, 39: Udenlandsk kontrollerede investeringsforeninger, 42: Andre private finansielle formidligere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 43: Andre udenlansk kontrollerede finansielle formidlere, undtagen forsikringsselskaber og pensionskasser, 48: Private finansielle hjælpeenheder, 49: Udenlandsk kontrollede finansielle hjælpeenheder, 52: Private koncerntilknyttede finansielle enheder, 53: Udenlansk kontrollerede koncerntilknyttede finansielle enheder, 58: Private forsikringsselskaber, 59: Udenlandsk kontrollerede forsikringsselskaber, 62: Private pensionskasser, 63: Udenlandsk kontrollerede pensionskasser, 81: Personligt ejede virksomheder, 83: Lønmodtagerer m.fl., FOR: Offentlig forvaltning og service, 71: Statslig forvaltning og service - intergrerede enheder, 72: Statlig forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 74: Regionernes forvaltning og service - integrerede enheder, 75: Regionernes forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 76: Kommunal forvaltning og service - integrerede enheder, 77: Kommunal forvaltning og service - ikke-integrerede enheder, 79: Sociale kasser og fonde, NON: Private non-profit organisationer, 89: Non-profit institutioner rettet mod husholdninger, INT: Internationale organisationer, 91: Udlandet - herunder internationale organisationer, fx EU institutioner og udenlandske ambassader i Danmark., UOP: Uoplyst, 99: Uoplyst, « Tilbage til variantoversigten, Tilknyttede filer, Nøgle mellem sektorkoder, Nøgle mellem Funktionskode og Sektorkode, Dokumentation af sektoralgoritmen DB25

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/esr-sektor

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

Omkostningsindeks for anlægsopgaver

Følg udviklingen i priserne på anlægsarbejder, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. Indeksene bruges især til regulering af enterprisekontrakter. Og fordi indeksene er påvirkede af udviklingen i råvarepriserne, bruges de også til at belyse konjunkturudviklingen., Med dette produkt får du indeks for:, jordarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner , delindeks for lastvognskørsel og for materiel samt maskiner, Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje., Pris, Standardindekset koster , kr. 738,- ekskl. moms , (kr. 922,50 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for byggeri, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-anlaegsopgaver

Forbruger- og nettoprisindeks

Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!,  Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

International Rådgivning

Danmarks Statistik yder rådgivning til kandidatlande til EU, nabolande til EU samt lande i Afrika, Asien og Mellemøsten., Rådgivningen har til formål at opbygge disse landes kapacitet til at producere pålidelig, sammenlignelig, planmæssig og almen tilgængelig statistik., Læs mere om Danmarks Statistiks arbejde i andre lande (på engelsk), Hvorfor statistik er vigtig, Statistik er en af grundstenene for et demokratisk samfund. Statistik er den information, som regeringer og parlamenter bruger til at føre politik og planlægge samfundet, som virksomheder bruger til at træffe beslutninger og som borgere bruger til at holder deres regering ansvarlig. Det er en prioritet for Danmarks Statistik at bidrage til, at andre lande procedurer statistik af høj kvalitet., Institutionelt samarbejde, Danmarks Statistik arbejder ud fra princippet om samarbejde mellem lige partnere og arbejder derfor tæt sammen med samarbejdslandenes statistikinstitutioner for at sikre deres ejerskab over projektet. , Danmarks Statistik foretrækker institutionelt samarbejde over længere tid for at opnå en dybere indsigt i det pågældende lands økonomiske, samfundsmæssige og kulturelle systemer. Samarbejde gennem længere tid fører også til en tæt relation mellem Danmarks Statistik og vores udenlandske samarbejdspartner., Involvering , Danmarks Statistik implementerer internationale projekter, hvis formål er at opbygge kapacitet indenfor alle områder af statistikproduktionen lige fra dataindsamling til formidling af den færdige statistik. Vi yder også rådgivning om organisatorisk ledelse samt udarbejdelse af statistiklovgivning og strategi. , Danmarks Statistik har erfaring med de fleste emner indenfor statistikproduktionen såsom: , Økonomisk-, social- og erhvervsstatistik  , Formidling af statistik  , Ledelse og strategisk planlægning , Kvalitetssikring , Anvendelsen af administrative registre til produktion af statistik , IT infrastruktur , Om projekterne i forskellige lande (på vores engelske site), Finansiering, Danmarks Statistik yder ikke økonomisk bistand til internationale rådgivningsprojekter. Derimod bliver de projekter, som vi implementerer, finansieret af enten EU, Verdensbanken eller modtagerinstitutionens regering., Nyheder fra International Rådgivning, Du kan abonnere på vores nyheder, som kun udsendes på engelsk, , her, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/international-raadgivning

Frivillige og velgørenhed

Hvor mange deltager i frivilligt arbejde?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Danmarks Statistiks seneste Kulturvaneundersøgelse fra 2024 indeholder spørgsmål om frivilligt arbejde. Tabellerne er fordelt på hyppighed, køn, alder samt hvilket område, det frivillige arbejde foregår. Se tabellen , KV2FR1,  , i Statistikbanken , for opgørelse over hyppighed og tabel , KV2FR2,  for frivilligområde samt , LABY58, , der er fordelt på kommunegrupper., I den årlige publikation ", Kultur, " findes et kapitel om frivilligt arbejde., Danmarks Statistiks undersøgelse vedr. deltagelse i frivilligt arbejde i 1. kvt. i 2023 kan ses i ", Nyt fra Danmarks Statistik, "., I en , Bag tallene-artikel,  fra 2019 fra Danmarks Statistik undersøges det, hvilke områder befolkningen er frivillige indenfor., Center for Frivilligt Socialt Arbejde,  har siden 2010 udgivet , Frivilligrapporten, . Seneste udgave af rapporten er ", Det frivillige sociale engagement i Danmark. Frivilligrapport 2019-2021, ". , Hos , Frivilligrådet,  findes undersøgelser og nyheder om emnet. [Grundet Frivilligrådets lukning 31. december 2025 opdateres hjemmesiden ikke længere og lukker permanet 31. marts 2026]., Hos Kulturministeriet findes undersøgelsen , "Danskernes kulturvaner 2012", . Kapitel 8.4 omhandler frivilligt arbejde., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har udgivet rapporten ", Frivillighedsundersøgelsen 2024, ", der undersøger,  udviklingen i danskernes frivillige arbejde. VIVE har tidligere udgivet , "Ældres Frivillige Arbejde", , der ser nærmere på de ældres frivillighed i perioden 1997-2017., SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, nu VIVE, har udgivet rapporten , "Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012", , der kortlægger frivilligheden i Danmark 2012 og sammenligner med den første undersøgelse i 2004., Deloitte og Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO , laver årligt en analyse af udviklingen i danske indsamlingsorganisationers indtægter., [Denne side er senest revideret januar 2026],  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/frivillige

Ofte stillede spørgsmål

Mobning

Hvor stort er problemet med mobning blandt børn og voksne?, Bemærk: Danmarks Statistik har desværre ikke statistik om alt. Nedenfor linker vi derfor til data fra andre, der laver statistik om emnet., Mobning mellem børn, Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) har lavet flere undersøgelser af , trivsel og mobning blandt skoleelever., Børne- og Undervisningsministeriet iværksætter årligt , nationale trivselsmålinger , i grundskolerne., Statens Institut for Folkesundhed står for ", Skolebørnsundersøgelsen, ", med informationer om bl.a. trivsel, sociale relationer og , mobning,  blandt børn., Digital mobning, Børnerådet har lavet flere undersøgelser om , digital mobning, .,  , Digital mobning, Voksenmobning, VIVE - Det Nationale Analyse- og Forskningscenter for Velfærd - har i 2021 udgivet rapporten ", En undersøgelse af omfanget af krænkende handlinger og konflikter på det danske arbejdsmarked, ". Ud over mobning har rapporten også undersøgt konflikter, seksuel chikane, vold og trusler. , Arbejdstilsynet står for undersøgelsen , ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere’ (NOA-L), , som også belyser det psykiske arbejdsmiljø - herunder mobning., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvori et afsnit belyser omfanget af personer, der har oplevet sexchikane på arbejdspladsen., [Denne side er senest revideret november 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/mob

Ofte stillede spørgsmål