Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3101 - 3110 af 4768

    Hver femte familie har mere end én bil

    Siden 2011 er andelen af familier med to eller flere biler steget fra 13 pct. til 18 pct. Familier med flere biler har typisk større biler, og de bor uden for de store byer., 31. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Der kommer flere biler på de danske veje, og flere af dem tilhører ejere på samme adresse. Andelen af familier, der ejer mere end én bil, er steget fra 13 pct. i 2011 til 18 pct. i 2021. Det viser en ny , analyse fra Danmarks Statistik om befolkningens biler, ., ”På ti år er den danske bilpark vokset med en halv million biler, og det skyldes især, at flere familier end tidligere ejer mere end én bil. I 2021 havde næsten hver femte familie i Danmark to eller flere biler,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Andelen af familier med mere end én bil er steget i alle kommunetyper, men det er hovedsageligt i oplands- og landkommuner, der er mere end én bil parkeret i garagen. Andelen af familier med flere biler er lavest i hovedstadskommunerne, hvor stigningen siden 2011 også er mindst., Familier med flere biler har oftere store biler, I , analysen fra Danmarks Statistik, er biler inddelt i fire størrelser: Mini, small, medium og large. Der er generelt en lavere andel af biler i størrelsen large i 2021 sammenlignet med i 2011. , Andelen af store biler er højere blandt familier, der har nøgler til flere biler i familien end blandt dem, der kun har én bil. Blandt familier, der har flere biler, er 17 pct. af bilerne i kategorien large. Samtidig er 13 pct. af bilerne large blandt de familier, der kun har én bil., ”Den større andel af store biler i familier med flere biler hænger sandsynligvis sammen med, at der i højere grad er hjemmeboende børn i familien, og derfor må det formodes, at der skal være plads til flere passagerer i bilen. Derudover har familier med flere biler typisk en højere indkomst end dem med én bil,” siger Søren Dalbro., Læs mere om , familiernes ejerskab af flere biler i analysen, ., Har du spørgsmål til tallene i analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på tlf. 2362 6299 eller , fsm@dst.dk, eller Søren Dalbro på tlf. 2935 7460 eller , sda@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-01-31-hver-femte-familie-har-mere-end-en-bil

    Pressemeddelelse

    Improving data collection (IMDACO)

    Om IMDACO, Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetterbyrden. Med projektet IMDACO (Improved Data Collection) har vi udviklet nye løsninger, der vil mindske byrden for de virksomheder der indberetter til den kvartalsvise statistik ”Industriens salg af varer”. , Der er to ben i projektet. Det ene ben vedrører implementering af nyt indberetningssoftware samt straks-validering i blanketten. Det andet ben vedrører anvendelse af alternative datakilder i statistikken., Ny indberet­ningsløs­ning samt straks-validering i blanketten, Til statistikken ”Industriens salg af varer” indberettes omsætning ved salg af egne varer fordelt på detaljerede varekoder. Desuden indberettes omsætning ved salg af industrielle serviceydelser samt handelsvarer og anden omsætning. Virksomheder, der indberetter mange forskellige varer, kan få glæde af den nye indberetningsløsning, IDEP.web, hvor virksomhederne kan genanvende data fra deres økonomisystem til indberetningen. , Som noget nyt vil der fremover både i Virk-blanketten og i IDEP.web være straks-validering af data, så indberetteren allerede i indberetningssituationen bliver gjort opmærksom på indtastninger der synes usandsynlige, og dermed får mulighed for straks at rette eventuelle fejl. Dermed mindskes omfanget af efterfølgende genkontakt., Anvendelse af alternative datakilder, Danmarks Statistik modtager løbende data om virksomhedernes momsindberetninger fra SKAT. På baggrund af disse data kan virksomhedernes omsætning beregnes og anvendes som alternativ datakilde i ”Industriens salg af varer”. Der er imidlertid en række kriterier der skal være opfyldt, for at momsdata kan erstatte en virksomheds indberetning til statistikken. Virksomheder der lever op til de nødvendige kriterier, skal efter implementeringen af den nye løsning kun indberette én gang årligt i stedet for fire., IMDACO - Final report, IMDACO - Annex

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/imdaco

    GF_VTV_3

    Navn, GF_VTV_3 , Beskrivende navn, Værditilvækst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forskellen mellem værdien af produktionen og forbrug i produktionen i hele kroner. , Detaljeret beskrivelse, "Variablen stammer fra Regnskabsstatistikken hvorfor det kun er firmaer med brancher der indgår i regnskabsstatistikken, der for påført variablen i den Generelle firmastatistik., "Variablen eksisterer fra og med 2003, Værditilvæksten beregnes som:, Omsætning, + Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver (AUER), + Andre driftsindtægter (ADR), + Forøgelse/formindskelse af lagervareforbrug, - Køb af varer til videresalg (vareforbrug, handelsvarer) (KVV), - Køb af råvarer, hjælpematerialer, færdigvarer og emballage (KRHE), - Køb af energi (KENE), - Køb af lønarbejde og underentrepriser (KLOE), - Udgifter til husleje (UDHL), - Udgifter til anskaffelse af småinventar/driftsmidler med kort levetid (UASI), - Udgifter til vikarbureauer (UDVB), - Udgifter til langtidsleje og operationel leasing (ULOL), + Ordinære tab på debitorer (konstaterede tab samt ændring i hensættelse til imødegåelse af tab (Post 11)) (OTDE) , - Eksterne omkostninger i øvrigt (bortset fra poster af sekundær karakter)* (Post 12) (EKUD), - Sekundære udgifter (SEUD), Ved sammenligning med GF_vtv_1, der findes i data fra perioden 1999-2000, er der mindre databrud, idet ordinære tab på debitorer i vtv_1", Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_VTV. , Værdisæt, GF_VTV_3 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-vtv-3

    GF_AARE_1

    Navn, GF_AARE_1 , Beskrivende navn, Årets resultat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: 01-01-2000, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Årets resultat målt i kroner.Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. , Detaljeret beskrivelse, "Årets resultat målt i kroner., Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket., I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag til virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som den, der fandt sted d. 11. september 2001. Fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højkvalitetsdokumentation af statistikområdet regnskabsstatistik kan i firmaskemaerne (under bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning i Regnskabsstatistikken, jf. nedenfor under ""Population""., Denne variabel er udgået i forbindelse med oprettelsen af serviceregistret for Generel Firmastatistik i 2017. Herefter er de gamle variable i stedet fortsat som standardversioner. Se ny variabel GF_AARE. , Bilag, Tabel, Værdisæt, GF_AARE_1 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aare-1

    Strukturelle niveauer og ny lønrelation

    28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

    Hver femte job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret som følge af COVID-19

    En stor andel af de private virksomheder og private job i landsdelen Byen København har været omfattet af ordningen for midlertidig lønkompensation sammenlignet med de øvrige landsdele, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 25. august 2020 kl. 8:00 ,  , 21 pct. af samtlige job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret i perioden frem til 8. juli. København By, som omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby lå dermed væsentligt over landsgennemsnittet på 13 pct. , Samtidig var 30 pct. af arbejdsstederne i Byen København omfattet af lønkompensationsordningen. Byen København er således klart den økonomisk hårdest ramte landsdel af Covid-19 krisen., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som undersøger en række karakteristika for de virksomheder, som har modtaget lønkompensation fra den danske stat under Covid-19. , Analysen viser også:  , 31.260 virksomheder har fået lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor og 13 pct. af samtlige job i disse virksomheder., Små virksomheder med under 10 fuldtidsansatte udgør den største gruppe af modtagere med 82 pct. af de lønkompenserede virksomheder. Denne type virksomhed udgør 88 pct. af alle danske virksomheder. , Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700. , 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation. , Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde samlet set et faldende antal ansatte i perioden 2016-2019. , Næsten 60 pct. af jobbene, som har været understøttet af lønkompensation, var dog i virksomheder med positiv beskæftigelsesmæssig vækst.  ,  , Læs hele analysen her. , Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk,  eller 39173189 og specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på , KHS@dst.dk, eller 39173565

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-24-hver-femte-job-i-den-private-sektor-i-byen-koebenhavn

    Pressemeddelelse

    Flere studerende med dansk baggrund holder sabbatår end elever med indvandrerbaggrund

    Halvdelen af studenterne med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2015-17, holdt ikke sabbatår, men startede direkte på en videregående uddannelse, viser ny analyse. Det samme var kun tilfældet for en femtedel af studenterne med dansk baggrund., 18. juni 2020 kl. 8:00 ,  , Er du en af de gymnasieelever, der kan sætte en studenterhue på hovedet i denne uge, er der stor sandsynlighed for, at du planlægger et eller flere sabbatår, før du måske skal i gang med et studie. , Den sandsynlighed er endnu større, hvis du har dansk baggrund, end hvis du har indvandrer- eller efterkommerrødder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , ”Ca. 50 pct. af studenterne med indvandrer- og efterkommerbaggrund starter direkte på en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 19 pct. af eleverne med dansk baggrund. Det er primært de yngre studenter, der tager sabbatår, og der er ikke den store forskel på mænd og kvinder,” siger Mikkel Jonasson Pedersen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Studenter med uddannede forældre tager flere sabbatår, ”Analysen viser desuden, at ud af de studenter, hvis forældre havde lange videregående uddannelser, valgte 64 pct. af holde sabbatår. Det samme var tilfældet for 39 pct. af de studenter, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse,” siger Mikkel Jonasson Pedersen. , Hvad lavede studenterne i deres sabbatår? Det dykker analysen også ned i. Studenter, der tog et enkelt sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden, mens de modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden., ”I resten af tiden har vi ikke data for studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie og udlandsrejser,” tilføjer Mikkel Jonasson Pedersen. , Analysen viser desuden, at: , •, Studenter, der holder sabbatår, arbejder især på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre. Ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., •, De fleste studenter vælger at læse videre, lige meget om de har taget sabbatår eller ej. Blandt studenter med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, som er en bachelor. , Du kan læse hele analysen , her, ., Har du spørgsmål til indholdet i analysen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jonasson Pedersen (, mps@dst.dk, , 39 17 37 52).

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-06-18-flere-studerende-med-dansk-baggrund-holder-sabbataar-end-elever-med-indvandrerbaggrund

    Pressemeddelelse

    Ny foreløbig statistik om antal døde pr. uge og dag

    Danmarks Statistik offentliggør fra i morgen antallet af døde på ugebasis. Opgørelsen er et supplement til den eksisterende kvartalsvise opgørelse. Danmarks Statistik har gennem de seneste uger fået flere forespørgsler gående på antallet af døde på mere aktuel basis og med et kortere interval end kvartalsopgørelsen. Og givet den nuværende situation har vi arbejdet på at kunne imødekomme vores brugeres ønske., 16. april 2020 kl. 14:00 , Af , Helle Harbo Holm, Da der med statistikken vil være et kortere interval mellem hændelsesdagen og offentliggørelsesdagen, skal den nye opgørelse betragtes som foreløbig, og der vil forekomme mindre afvigelser i forhold til den kvartalsvise opgørelse over antallet af døde. Dette skyldes typisk, at der kan forekomme mindre forsinkelser i indberetningerne fra de kommunale folkeregistre., De nye opgørelser indeholder ikke information om dødsårsagerne, som opgøres på årsbasis., Endvidere skal det understreges, at der i løbet af et år er relativt store udsving i antallet af døde. Disse udsving, der både er påvirket af årstider og tilfældigheder, forstærkes, når opgørelsen sker på dags-/ugebasis. Det er således velkendt, at der dør flere om vinteren end om sommeren, og at tilbagevendende influenzaepidemier og deres placering i løbet af en sæson også spiller en rolle for udsving i antallet af døde. , Statistikbanktabellerne vil bestå så længe, der er behov for at følge udviklingen i antallet af døde på dags-/ugebasis. Nye tal offentliggøres ugentligt hver fredag kl. 8.00., Der bliver fra fredag den 17. april adgang til to nye tabeller: , Tabel 1: Dødsfald efter hændelsesdag, alder og køn, -, Dato for dødsfald, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc1, Tallene i tabel 1 er 2020-tal, men tilsvarende tal tilbage til 2007 findes her: , www.statistikbanken.dk/doddag, Tabel 2: Dødsfald efter ugenummer, bopælslandsdel, alder og køn, -, Ugenummer for dødsfald, -, Bopælslandsdel, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc2, I tabel 2 er der tal fra 2007 til i dag., Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , eller Annika Klintefelt, , akf@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-04-16-ny-foreloebig-statistik-om-antal-doede-pr-uge-og-dag

    Pressemeddelelse

    Flere og flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft

    VVS’ere, el-installatører og it-konsulenter melder oftest om mangel på arbejdskraft, viser tal fra Danmarks Statistik., 1. marts 2017 kl. 15:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flere politiske partier forudser i øjeblikket flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og Socialdemokratiet vil rekruttere arbejdskraft i Sydeuropa for at sikre, at der er nok kvalificeret arbejdskraft i Danmark i de kommende år., Danmarks Statistik belyser flere gange om året, i hvilken grad virksomhederne har svært ved at rekruttere medarbejdere., Her svarer særligt , VVS- og blikkenslagerforretninger, el-installatører og it-konsulenter, , at de mangler arbejdskraft. I gennemsnit over det seneste år meldte 26 pct. af , VVS- og blikkenslagerforretningerne, , 25 pct. af , el-installatørerne, og 24 pct. af , it-konsulenterne, , at de oplevede mangel på arbejdskraft, der begrænsede deres produktion., Anm.: Figuren bygger på data fra statistikkerne for produktionsbegrænsninger i henholdsvis , Industrien, , , Bygge- og anlægsvirksomheder, og , Serviceerhverv, . Kurverne er udglattet med et såkaldt Hodrick-Prescott filter, faktor 2., På de følgende pladser på listen over brancher med oplevede flaskehalse kommer , anlægsentreprenører, rådgivning, forskning og anden videnservice , samt, anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, . I disse brancher svarede henholdsvis 23, 22 og 21 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft. På baggrund af kommentarer i indberetningerne fra virksomhederne antager Danmarks Statistik, at der hovedsageligt er tale efterspørgsel efter specialiseret arbejdskraft., Samtidig er antallet af ledige stillinger i den private sektor steget fra 2013 til 2016. I 2013 var der på en given dag i gennemsnit omkring 20.000 ledige stillinger i Danmark. I 2016 var antallet omkring 30.000, viser , Danmarks Statistiks opgørelse, ., Virksomhedernes oplevelse af manglen på arbejdskraft har i øvrigt været stigende i de fleste brancher de seneste år. , For spørgsmål angående data: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-01-flere-og-flere-melder-om-mangel-paa-arbejdskraft

    Bag tallene

    Udgifter til forskning og udvikling i Danmark udgjorde 2,9 procent af BNP i 2019

    Danmark har tilsluttet sig EU-landenes fælles målsætning om, at der årligt skal udføres forskning og udvikling for 3 pct. af BNP. Siden 2009 har niveauet i Danmark ligget mellem 2,9 pct. og 3,1 pct. af BNP., 30. september 2021 kl. 8:00 ,  , Det viser den nye publikation Forskning, udvikling og innovation 2021 fra Danmarks Statistik., Målsætningen om udgifter til forskning og udvikling på 3 pct. af BNP er formuleret i EU´s såkaldte Barcelonamålsætning:  , ”I 2019 levede Sverige, Østrig, Tyskland og Schweiz op til Barcelona-målsætningen blandt de europæiske lande. Danmark og Finland var tæt på med hhv. 2,9 pct. og 2,8 pct., mens Norge lå lige under niveauet for EU’s gennemsnit på 2,2 pct.,” siger Gitte Frej Knudsen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Publikationen viser desuden, at der i 2019 blev udført forskning i Danmark for 68 mia. kr. Derudover finansierede danske virksomheder og offentlige institutioner forsknings- og udviklingstjenester (FoU) i udlandet for 12 mia. kr. , Internationale sammenligninger af landes innovationsevner indgår også i publikationen. I 2020 blev Danmarks innovationsevne målt til at være blandt de fire bedste i Europa, kun overgået af Schweiz, Sverige og Finland. , Publikationens temakapitel handler om det betydelige samspil, der er mellem erhvervslivet og offentlige institutioner om forsknings- og innovationsaktiviteter.  , Publikationen viser blandt andet:, Der bliver årligt indgået ca. 4.500 forskningsaftaler mellem offentlige institutioner og virksomheder, som skal sikre, at de offentlige institutioners forskning kan anvendes af virksomheder og andre aktører til konkrete formål., 11 pct. af danske virksomheder havde i perioden 2016-2018 et innovationssamarbejde med et eller flere universiteter, højere læreanstalter eller andre offentlige institutioner., Find publikationen her , www.dst.dk/publ/InnoUdForsk, Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Gitte Frej Knudsen på 39 17 31 19 eller , gfk@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-30-udgifter-til-forskning-og-udvikling-i-Danmark

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation