Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3291 - 3300 af 4766

Knap hver tiende ejerlejlighed i Aarhus og København er forældrekøb

Forældrekøb udgjorde i 2023 knap en tiendedel af ejerlejlighederne i de største kommuner. Ny analyse af forældrekøb ser nærmere på, hvad der kendetegner boligerne, beboerne og deres forældre. , 4. april 2025 kl. 8:00 , , I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig fordelt på i alt 27.400 boliger. De store kommuner havde de største andele af forældrekøbte ejerlejligheder. Forældrekøbte ejerlejligheder udgjorde således 9 pct. af alle ejerlejligheder i Aarhus og Københavns Kommuner. Landsgennemsnittet på tværs af alle kommuner var 6 pct., Det fremgår af en ny analyse fra Danmarks Statistik om forældrekøbte boliger. Analysen identificerer ved hjælp af forskellige oplysninger boliger, der kan siges, at være forældrekøb. , Af de 27.400 forældrekøbte ejerboliger var 61 pct. af boligerne ejelejligheder og 39 pct. var enfamiliehuse. Forældrekøbte ejerboliger er typisk mindre end øvrige ejerboliger – eksempelvis var 72 pct. af de forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 mindre end 75 m, 2, ., Det er især unge under 30 år, som bor i forældrekøbt bolig. Knap 3 ud af 4 af de børn, der bor i en ejerlejlighed, som forældrene ejer, var i 20’erne., Når størstedelen af de forældrekøbte boliger var beliggende i landets største kommuner skal det ses i lyset af, at der i disse kommuner er et stort udbud af videregående uddannelser. Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , Læs mere i analysen , Forældrekøbte boliger, , der også ser nærmere på indkomst- og formueforholdene samt geografiskfordeling.,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-04-04-analyse-foraldrekoeb

Pressemeddelelse

Kulturforbruget tager endnu et nøk opad

Befolkningens kulturforbrug inden for næsten alle kulturområder er steget i forhold til året før, viser den nye publikation ’Kultur 2022/2023’ fra Danmarks Statistik. På flere kulturområder er niveauet dog lavere end før COVID-19., 14. juni 2024 kl. 8:00 , , Inden for stort set alle kulturområder er der en stigning i kulturforbruget. Det viser den nye kulturpublikation for 2022/2023, som giver et samlet overblik over kulturstatistikkerne hos Danmarks Statistik. For museer og idræt er kulturforbruget i 2023 højere end før covid-19, mens det for teatre, folkebiblioteker, livemusik og biografer er lavere end før covid-19. , ”Hvis vi fx ser på teatrene var der 2,5 mio. publikummer i sæsonen 2022/2023, hvilket er en lille stigning sammenlignet med 2021/2022-sæsonen, men 10 pct. lavere end 2018/2019-sæsonen,” siger Cecillie Bryld Fjællegaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Museerne havde i 2023 tilsammen 17,4 mio. besøgende i løbet af året, hvilket er det højeste niveau i de år, som Danmarks Statistik har udgivet museumsstatistik. , Der var i 2022 28,6 mio. besøg på de danske folkebiblioteker mod 37,4 mio. i 2019. Til gengæld er anvendelsen af folkebibliotekernes digitale tjenester steget hvert år siden pandemien. Forbruget steg 9 pct. fra 2022 til 2023., Læs mere i publikationen ’Kultur 2022/2023’ , her, , der blandt andet også indeholder følgende pointer:, De offentlige bevillinger til kultur svarede til knap 4.600 kr. pr. indbygger i Danmark i 2023., Der blev solgt knapt 8,8 mio. biografbilletter til de film, der havde premiere i 2023, hvilket er 2 pct. færre end året inden, og 24 pct. færre end i 2019. Den mest populære film var Barbie med lidt over 600.000 solgte biografbilletter., I sæsonen 2022/2023 var der 2 mio. tilskuere på lægterne i den danske Superliga, hvilket var 19 pct. højere end sæsonen 2021/2022, og også højere end sæsonen 2018/2019 før COVID-19. , Det samlede antal koncertgæster i Danmark var 7,4 mio. i 2022, hvilket var tæt på niveauet i 2019, hvor 8,2 mio. gik til koncert.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-14-kulturforbruget-tager-endnu-et-noek-opad

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Kvinder på krisecentre har i større grad grundskolen som højeste uddannelse

Kvinder, der var på et krisecenter i løbet af årene 2017-2023, havde i større grad end resten af befolkningen højest fuldført grundskolen. Det viser en ny analyse, som også beskriver en række andre ligheder og forskelle mellem kvinder, der har været på et krisecenter, og øvrige kvinder. , 28. januar 2025 kl. 8:00 , , Kvinder, som gør brug af krisecentre, skiller sig gennemsnitligt ud fra øvrige kvinder i befolkningen. Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik, om kvinder på krisecentre i perioden 2017-2023. Fx havde 45 pct. af kvinder, der var på krisecenter i løbet af 2017-2023, ikke fuldført andre uddannelser end grundskolen. Blandt øvrige kvinder på mindst 18 år gjaldt det 21 pct. , Andelen af kvinder, der har grundskole som højest fuldførte uddannelse, er højest blandt de 18-24-årige og falder herefter med alderen for både kvinder, der var på et krisecenter, og kvinder, der ikke var., ”Mange kvinder mellem 18 og 24 år vil fortsat være i gang med en ungdomsuddannelse og derfor have grundskole som deres højest fuldførte uddannelse. Men andelen af kvinder med grundskolen som den eneste fuldførte uddannelse falder langsommere og mindre med alderen for kvinder, der har været på et krisecenter, end for øvrige kvinder,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Når vi når op i aldersgruppen 45-49 år, havde 36 pct. af kvinder, der havde været på et krisecenter, ikke en anden uddannelse end grundskolen, mens det gjorde sig gældende for 11 pct. af de øvrige kvinder i befolkningen. Blandt disse kvinder vil meget få være i gang med en ungdomsuddannelse,” tilføjer Magnus Nørtoft., Samtidig var færre kvinder blandt dem, der var på krisecenter mellem 2017 og 2023, under uddannelse eller i arbejde., Andel kvinder med grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Aldersfordelt, Anm.: Kvinder over 49 år er ikke med i denne figur , Kilde: , Krisecenterregistret, og , Befolkningsregistret, Man kan blive indskrevet på et krisecenter, hvis man har været udsat for vold af en partner eller en anden nær relation. Før juli 2024 var krisecentre forbeholdt voldsudsatte kvinder. Siden da har mænd også kunnet søge ophold på krisecentre. Da analysen ser på perioden 2017-2023, indgår kun kvinder i analysen., Læs mere om, hvad der karakteriserer kvinder, der var på et krisecenter mellem 2017 og 2023, i analysen , ’Kvinder på krisecentre 2017-2023’ , .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-01-28-kvinder-paa-krisecentre-har-i-stoerre-grad-grundskolen-som-hoejeste-uddannelse

Pressemeddelelse

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24, , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

Publikation: Fødevareerhvervet i Danmark 2015

Publikationen består af fire afsnit, der tilsammen kommer rundt om forskellige aspekter af fødevareerhvervet i Danmark. , Indledningsvis beskrives udviklingen af arealanvendelse og høst fra 1920 til 2015. Herefter følger et afsnit om landbrugets gæld, renteudgifter og bidragssatser, efterfulgt af et afsnit omhandlende privatøkonomien for danske landmandsfamilier med børn. Endelig afsluttes med et afsnit om dansk fiskeri og akvakultur set i et EU-perspektiv., Nogle af konklusionerne fra hver af de fire afsnit er bl.a.: , Tredobling af korn på knap 100 år, Landbrugsarealet er reduceret fra 3,2 til 2,6 mio. hektar, mens høsten af korn pr. hektar er tredoblet fra 1920 til i dag. Den største stigning i udbyttet er for rug. Desuden er høsten pr. hektar af kartofler og sukkerroer mere end fordoblet i samme periode., Landbrugets renteudgifter faldet siden finanskrisen, Landbrugets renteudgifter toppede i 2008 med 16,8 mia. kr., og er siden faldet til 9,3 mia. kr. i 2014. Samlet set har landbrugets gæld siden 2009 ligget på omkring 350 mia. kr., Privatforbruget for landmandsfamilier med børn, Privatforbruget for landmandsfamilier med børn ligner privatforbruget for øvrige familier med børn. Og på trods af store udsving i selve driftsresultatet for det danske landbrug efter finanskrisen, har selve forbruget for landmandsfamilier været meget stabilt., Danmark står for en ottendedel af EU’s fiskeri og akvakultur, Slutteligt fremgår det af publikationen, at Danmark står for 12 pct. af EU's fiskeri- og akvakulturproduktion. Desuden er særligt de større danske fartøjer særligt effektive: Danske fartøjer over 12 meter havde det tredjebedste bruttoudbytte pr. fartøjsdag på havet i EU., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2015, 2013, Hent som pdf, Fødevareerhvervet i Danmark 2015, Kolofon, Fødevareerhvervet i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2202-9, Udgivet: 8. april 2016 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/23653

Publikation

Publikation: Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014

Publikationen er en analyse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering., Færre SMV’er søgte finansiering i 2014, I , 2014 søgte næsten en tredjedel af de små og mellemstore virksomheder finansiering. Det er en betydeligt lavere andel end i kølvandet på finanskrisen i 2010, hvor næsten hvert andet firma søgte finansiering. De virksomheder, der i 2014 søgte om finansiering, udgør faktisk også en lavere andel end de 35 pct., der søgte finansiering inden finanskrisen i 2007. Mønsteret ses på tværs af både brancher og virksomhedsstørrelser., Flere opnåede fuldt ud den søgte finansiering, I 2014 var der en større andel end i 2010, der fuldt ud opnåede den finansiering, de søgte om. Det gælder for alle de tre typer af finansiering, der indgår i analysen: Lånefinansiering, egenkapitalfinansiering samt andre former for finansiering, fx handelskreditter, leasing og træk på kassekreditten. Andelen, der opnåede den søgte finansiering fuldt ud, ligger fortsat betydeligt under niveauet i 2007 for alle tre finansieringsformer. For lånefinansiering specifikt faldt andelen fra 92 pct. i 2007 til 69 pct. i 2010 og 72 pct. i 2014., Flere af de mindste firmaer opnåede ikke lånefinansiering, Andelen af de mindste firmaer med 5-9 ansatte, der opnåede det søgte lån fuldt ud, er faldende fra 85 pct. i 2007 til 63 pct. i 2010 og 56 pct. i 2014. For de større firmaer er tendensen den modsatte., Faldende udlån fra banker, stigende udlån fra realkredit , Pengeinstitutternes udlån til erhverv var samlet set stigende frem til 2009, mens det i perioden derefter er faldet og synes at have stabiliseret sig på 350 mia. kr. i de senere år. Realkreditinstitutternes udlån til erhverv har til gengæld været støt stigende, og det er nu dobbelt så stort som pengeinstitutternes., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, Hent som pdf, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014, Kolofon, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2190-9, Udgivet: 18. november 2015 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Michael Elgaard Nielsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/24799

Publikation

Publikation: Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015

Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO, 2, , affald, grønne job og meget mere i temapublikationen., Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Publikationen belyser hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr. , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Rettelser:, Side 8 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 57 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Side 71 - Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015, Hent som pdf, Grønt nationalregnskab for Danmark, Kolofon, Grønt nationalregnskab for Danmark, Miljø og energi, ISBN: 978-87-501-2269-2, Udgivet: 15. marts 2017 kl. 09:00, Antal sider: 155, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/27467

Publikation

Publikation: Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018

Publikationen samler regnskabsresultater for fiskerivirksomheder og akvakultur, som dækker over havbrug, dambrug og andre anlæg med opdræt af fisk eller skaldyr., Statistikken bygger for fiskeriet på indberetninger fra 275 virksomheder ud af en samlet population på 526 virksomheder med en omsætning på over 270.000 kr. og for akvakultur på indberetninger fra 115ud af 206 aktive anlæg., Fiskeri, Fiskeriets driftsresultat blev på 1,9 mio. kr. pr. virksomhed i 2018, hvilket er uændret i forhold til året før. Resultatet fremkommer ved en stigning på 7 pct. i bruttoudbytte, og en stigning i driftsomkostninger pr. virksomhed på 11 pct., Faldet i driftsresultat skyldes mindre landinger af torsk, rødspætte, kulmule og makrel, samt prisfald for sild, dybvandshummer og hesterejer. Hertil kommer en forøgelse på 28 pct. af omkostningerne til brændstof, som følge af stigning i prisen på dieselolie., Akvakultur , Akvakulturerhvervets driftsresultat blev på 124 mio. kr. svarende til 601.000 kr. pr. anlæg i 2018. Resultatet fremkommer ved en stigning i bruttoudbyttet på 3 pct., mens de gennemsnitlige driftsomkostninger pr. anlæg steg 7 pct., Havbrug var den anlægstype, som med 4,6 mio. kr. pr. anlæg fik det bedste driftsresultat. Overskudsgraden for havbrugene blev på 15,9 pct. i 2018, hvor overskudsgraden for det samlede akvakulturerhverv blev på 6,9 pct. , Statistikbanken, indeholder tidsserier for en række grupperinger af regnskabsmaterialet., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 2018, Kolofon, Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2350-7, Udgivet: 28. februar 2020 kl. 08:00, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Jeppe Strandgaard Herring, Telefon: 24 44 43 06

https://www.dst.dk/pubomtale/28174

Publikation

Publikation: Landbrugsregnskaber i 100 år 1916-2015

Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig, at de krigsførende lande havde øget efterspørgsel på bl.a. fødevarer. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne, hvor det blev sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen , Landbrugsregnskaber i 100 år, giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Ydermere er tabellen, JORD100, blevet tilføjet i Statistikbanken.dk i anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne., Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015, , der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, ., Read the english version here., Hent som pdf, Landbrugsregnskaber i 100 år, Kolofon, Landbrugsregnskaber i 100 år, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2275-3, Udgivet: 15. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 57, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28376

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation