Søgeresultat

Medarbejdere

Bestillinger/rekvirering af tilbud skal sendes til , consulting@dst.dk,  og helst ved at udfylde , bestillingsformularen , på vores hjemmeside. , Du kan med fordel ringe til DST Consultings hovednummer 39 17 36 00, så er du altid sikker på at få fat i en medarbejder. Generelle spørgsmål og opgaver, der drejer sig om befolkningen, arbejdsmarkedet og uddannelse, kan besvares af alle medarbejdere.,  , Sektionsledelse, Emil Thranholm - tlf. 29 63 22 97 - , eth@dst.dk, Befolkning, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Gustav Andersen - tlf. 29 33 70 04 - , gan@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk,  , Uddannelse,  , Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Doaa El-Chamma - tlf. 21 36 66 29 - , dch@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk, Rebecca Enslev - tlf. 39 17 33 83 - , ren@dst.dk, Alexander Pfeiffer Cappelen - tlf. 23 63 72 52 - , apf@dst.dk,  , Løn og arbejdsmarked, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk,  , Indkomst, formue og gæld, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Sundhed, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Louise Rasmussen - tlf. 21 52 30 34 - , lop@dst.dk,  , Kriminalitet, Laurits Mikkelsen - tlf. 23 62 39 79 - , lmi@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Bygninger og boligforhold, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Amy Frølander - tlf. 29 46 73 77 - , amf@dst.dk,  , Transportmidler, Bodil Birkebæk Olesen - tlf. 23 29 35 25 - , boo@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Nanta Veliovits - tlf. 21 20 98 79 - , nav@dst.dk,  , Geografisk inddeling, Lonnie Graversgaard - tlf. 30 35 72 92 - , lnj@dst.dk, Allan Hansen - tlf. 23 24 93 58 - , hnn@dst.dk, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk,  , Erhvervsstatistik, Oliver Michael Wyckoff - tlf. 24 87 01 35 - , owy@dst.dk, Sarah Neisig Andersen - tlf. 20 35 32 12 - , snd@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/medarbejdere

Priser og prispolitik

De overordnede principper, Danmarks Statistik er den centrale statistiske myndighed i Danmark. Omkostningerne for at have denne myndighedsforpligtigelse dækkes af Finansloven. De data Danmarks Statistik opbevarer og indsamler, kan også bruges til at udarbejde andre statistikker end dem vi er forpligtet til at offentliggøre. Som udgangspunkt tager vi betaling for at finde tal frem eller udarbejde nye statistikker, der ligger udover vores myndighedsforpligtigelse., Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. Ved beregning af prisen for en opgave skelnes der mellem standardprodukter og skræddersyede løsninger., Danmarks Statistiks prissætning er underlagt Reglerne for Indtægtsdækket Virksomhed i Staten og kontrolleres af Rigsrevisionen. Der skal være balance mellem indtægter og omkostninger, og indtægterne for serviceopgaver må ikke anvendes til at finansiere myndighedsforpligtigelsen. Den økonomiske balance overvåges løbende over et 4-årigt gennemsnit., Du kan læse mere om grundlaget for statistik mod betaling her., Priser for statistikprodukter, Statistikprodukterne er en række statistikker, som bruges til at imødekomme en stor efterspørgsel efter en bestemt statistik. Ved at udarbejde programmer der kører statistikken og producerer et fastlagt output, er det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt., Prisen for levering af produkterne fastsættes i prislister for det enkelte produkt. Prisen dækker de direkte omkostninger til udvikling og drift., Produktoversigt, Priser for skræddersyet statistik, Skræddersyet statistik er løsninger hvor vi tilpasser statistikken til kundens individuelle behov, fx særlige geografiske inddelinger, meget detaljeret statistik eller kombinationer af variable, som ikke er offentliggjort., Læs mere om skræddersyet statistik, Prisen for skræddersyet statistik udregnes på baggrund af den tid, det tager at løse opgaven og timerne ganges så med en servicetimetakst., Servicetimetaksten beregnes årligt efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed og beregnes efter Økonomistyrelsens regler om balance i regnskabsåret og krav til at alle omkostninger forbundet med løsningen af opgaven skal dækkes., Timetaksterne er baseret på lønudviklingen, fællesomkostninger (fx udgifter til IT, faktureringssystemer og andre overheadomkostninger), timer der ikke kan direkte faktureres (fx besvarelse af mails og møder med potentielle kunder ) og omkostninger til at udvikle og forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Servicetimetakst: 1.476,- kr. ekskl. moms (1.845,- inkl. moms). , Timetaksterne er baseret på forventninger til lønudviklingen, fællesomkostninger (overhead), volumen for de indtægtsgivende opgaver, antal timer brugt på produkter og udviklingsomkostninger til at forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Med den gældende timetakst forventes indtægter og omkostninger at balancere for den indtægtsdækkede virksomhed i det pågældende år, samtidig med at der tages højde for under- og overskud fra tidligere år., Kontrakter, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den eller de aftaler vi indgår. Kontrakten indeholder bl.a. en beskrivelse af indholdet i leverancen, en præcisering af leveringstidspunkter, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring copyright mv. Sammen med kontrakten får man også Danmarks Statistiks , Vilkår for aftaler, , som bl.a. dækker Danmarks Statistiks ansvar, regler for at videregive det leverede materiale, betalingsbetingelser mv. , I Danmarks Statistiks , forretningsbetingelser,  beskrives de generelle forhold omkring vores opgaveløsning for kunder., Databehandleraftaler, I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører serviceopgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. , Læs mere om vores , databehandleraftaler her

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/prispolitik

Nøgletal på boligområder

Få en statistisk profil af et selvvalgt boligområde i kommunen, Produktet består af en række faste tabeller, der samlet set giver et detaljeret overblik over befolkningen i et meget lille afgrænset geografisk område. Hvor mange bor der? Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har indbyggerne? Hvordan er deres beskæftigelsessituation? Hvor meget tjener de osv.? De Statistiske Nøgletal på Boligområder bruges hovedsageligt til analyser, som kan danne baggrund for fx boligselskabers indsatser eller for andre politiske beslutninger og prioriteringer. , Få indsigt i befolkningsudviklingen, Nøgletallene anvendes fortrinsvis af boligselskaber, kommuner men også af andre, der ønsker at få et overblik over de demografiske, økonomiske og sociale forhold i et boligområde. Det er fx nyttigt for kommuner at vide, om der er kommet flere ældre eller børnefamilier til et givet område, så kommunen kan allokere sine ressourcer bedst muligt., Tal fem år tilbage i tiden, Vi leverer 16 standardtabeller, der er baseret på de seneste tilgængelige tal. Tabellerne indeholder tidsserier på fem år, og du får både tal og procentangivelser for boligområdet og kommunen som helhed, så du kan sammenligne tallene. Derudover indeholder nøgletallene en oversigtstabel, der er defineret af Landsbyggefonden., Du får oplysninger om:, Alle beboere opdelt på aldersgrupper, Indvandrere/efterkommere fordelt på alder og vestlige/ikke vestlige lande , Antallet af børn efter antallet af forsørgere, Antal husstande fordelt på hustandstyper (enlige eller par med og uden børn), Til- og fraflyttede efter herkomst og husstandstype, Højest fuldførte uddannelse, Socioøkonomisk status (beskæftiget, arbejdsløs eller uden for arbejdsstyrken), Personer uden beskæftigelse (ledig, aktiveret, kontanthjælpsmodtager, på sygedagpenge eller førtidspensionist), Offentligt forsørgede fordelt på ledighedsgrader, Personlig indkomst, Husstandsindkomst, Gennemsnitlig personlig indkomst for flyttede personer, Antallet af flyttede offentligt forsørgede personer, Kriminalitet, Dokumentation og Tabeleksempel, Pris, Pris for de 17 tabeller pr. boligområde: , kr. 6.088,- ekskl. moms , (kr. 7.610,- inkl. moms), Levering, Tabellerne leveres som Excel-filer og sendes med e-mail inden for to uger efter, at vi har modtaget bestillingen., Diskretionsregler, Der kan forekomne diskretionering for at sikre, at man ikke kan identificere enkeltpersoner i statistikken. For at sikre at vi kan levere data på et boligområde skal det indehold mindst 20 lejemål/husstande., Bestilling, Du kan bestille Nøgletal på boligområder ved at trykke på bestillingsknappen nedenfor. Du vil så blive bedt om at navngive de udvalgte veje og adresser, der hører til det boligområde, du er interesseret i. Omfatter boligområdet mere end 10 vejstykker bedes du kontakte DST Consulting. , Hvis du ønsker tal for flere områder, skal du sende en ny bestilling for hvert boligområde du vil have tal for., Bestil, Ønsker du at genbestille flere tidligere leveringer, kan du udfylde nedenstående bestillingsark og sende til DST Consulting., Bestillingsark til bestilling af flere områder med reference til tidligere DS koder, Vær opmærksom på, at du ved bestilling accepterer , Danmark Statistiks Generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, Skræddersyede løsninger, Hvis du gerne vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Nøgletal på postnumre

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/noegletal/noegletal-paa-boligomraader

Data til myndigheder

Med Danmarks Statistiks Myndighedsordning kan offentlige institutioner, der udfører en myndighedsforpligtigelse, få adgang til data og registre, som er relevante for deres arbejde. , Hvad er Myndighedsordningen?, Myndighedsordningen er en særlig fleksibel mikrodataordning, som Danmarks Statistik stiller til rådighed for landets myndigheder, fordi disse ofte har et særligt behov for både hurtig adgang og store mængder data i forbindelse med udførelsen af deres myndighedsforpligtigelse. , Under Myndighedsordningen kan man købe adgang til afidentificerede mikrodata, som har relevans for institutionens ressortområde. Afidentificerede mikrodata er data på individ- eller virksomhedsniveau, hvor personnummer, virksomhedsnummer og andre identifikationsnøgler er erstattet med et tilfældigt løbenummer., Hvis man ønsker at få udarbejdet skræddersyede data til et specifikt formål, så kan disse data også leveres gennem Myndighedsordningen., Hvem kan få adgang til Myndighedsordningen?, Det kan offentlige institutioner i Danmark (departementer, styrelser, kommuner mfl.), som lever op til følgende krav:, kan godtgøre, at de har en myndighedsforpligtigelse, har et velfungerende analysemiljø, der opfylder betingelserne for autorisation til arbejdet med mikrodata, kan fremvise en beskrivelse af deres datasikkerhedsrutiner, fx en informationssikkerhedspolitik el. lign. , Hvilke data giver ordningen adgang til?, Myndighedsordningen giver adgang til alle registre i Danmarks Statistik, som er relevante for den institution, der søger. Når der er truffet aftale om en ordning, har man adgang til alle data i ordningen ét år frem og man skal ikke danne beskrivelser eller ansøge hver gang, man ønsker at analysere på data. , Se Danmarks Statistiks registeroversigt, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til Myndighedsordningen?, Udfyld ansøgningsskemaet og send det til , dstmyndighedsordning@dst.dk, ., Har I brug for vejledning, så send jeres spørgsmål til denne adresse. , Er I endnu ikke autoriseret som mikrodata-bruger i Danmarks Statistik , så husk at angive dette i ansøgningen. , Danmarks Statistiks Datafortrolighedsudvalg vurderer jeres ansøgning. , Hvis Datafortrolighedsudvalget godkender ansøgningen, fremsendes et tilbud på ordningen., Efter kontrakten er underskrevet og der er udfyldt en projektindstilling, oprettes ordningen og jeres data placeres på ordningen., Har I allerede adgang til data via et eller flere projekter hos Danmarks Statistik og ønsker adgang til disse via en myndighedsordning, kan arbejdet med tilrettelæggelse af dette være forbundet med visse omkostninger., Nye data samt oprettelse af nye brugere kan foregå via , Danmarks Datavindue, ., Hent ansøgningsskema (word), Aftalen indgås for ét år ad gangen og kan derefter fornys. Det vil her blive vurderet, om databehovet er det samme som den foregående periode, eller om nogle adgange skal tilføjes eller slettes., Hvad koster en myndighedsordning?, Grundprisen for Myndighedsordningen ligger på kr. 197.467,- (ekskl. moms) for 12 måneder. Dertil kommer pris for adgang til registre, som gennemsnitligt ligger på 60-80.000 kr. I vil få et konkret tilbud til godkendelse, inden ordningen oprettes. , Har I behov for at få lagt egne data ned på ordningen, som er nøglet som de øvrige registre, så kan dette ordnes fra gang til gang af Danmarks Statistiks Forskningsservice. Prisen for dette er baseret på en timepris, som for 2026 er 1.476,- kr. (ex. moms) pr. time. , Vil du vide hvordan Københavns Kommune arbejder med deres Myndighedsordning, så læs denne udgave af Statistisk Perspektiv; , Når data bliver til en ekstra lærer i klasselokalet, ., Har du spørgsmål?, Hvis I har spørgsmål til oprettelse, processen eller betaling, så skriv til , dstmyndighedsordning@dst.dk, ., Er der andre muligheder for adgang til data hos Danmarks Statistik?, Hvis du opfylder betingelserne, er der mulighed for en , Forskerordning, ., Hvis du ønsker at købe skræddersyede statistikdata, , kan du læse mere om skræddersyet statistik her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-myndigheder

Derfor inddeler vi verden i vestlige og ikke-vestlige lande

Danmarks Statistiks opdeling af indvandrere og efterkommere med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande har gennem længere tid været til diskussion. Danmarks Statistik overvejer løbende, om vores opgørelser bidrager med relevant databaseret viden, der understøtter den offentlige debat. Det er også tilfældet med landegrupperingen ”vestlige/ ikke-vestlige lande”, der indgår i en række sammenhænge, herunder direkte i lovgivning, og som derfor ikke alene har et statistisk udgangspunkt., 11. juli 2019 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I Danmark lever der indvandrere og efterkommere, som har oprindelse i mere end 200 forskellige lande. Til statistisk belysning er det derfor relevant at gruppere indvandrere og efterkommere i mere overordnede landegrupperinger fremfor at publicere data for mere end 200 forskellige lande. Til det formål har Danmarks Statistik siden 2002 anvendt landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, som i al væsentlighed er en videreførelse af den tidligere FN-definition ”mere og mindre udviklede lande”. Definitionen er Danmarks Statistik egen, men der er også andre lande, der anvender lignende opdelinger. Norge har en gruppering, der groft sagt svarer til den, som Danmarks Statistik benytter. Og Hollands Statistikbureau inddeler også befolkningen i vestlig og ikke-vestlig baggrund., Landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” er en opdeling af verdens lande, der i sagens natur repræsenterer en meget overordnet kategorisering. Grupperingen tager udgangspunkt i definitionen af "vestlige lande" som er EU og associerede lande samt de 4 angelsaksiske lande overfor resten af verden. Grupperingen er hovedsageligt afgrænset efter et metodisk hensyn, der beror på at vise landegrupper, der er så forskellige fra hinanden som muligt, samtidig med at der er en vis ensartethed indenfor den enkelte gruppe. Ellers giver opdelingen ingen forklaringsmæssig og analytisk værdi f.eks. i forhold til analyser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kategoriseringen har derfor ikke noget at gøre med, om landene i kulturel forstand tilhører den ene eller den anden gruppe. Det der derimod karakteriserer grupperingen er, at indvandrerne fra landene indenfor gruppen ligner hinanden på nogle helt overordnede demografiske og socioøkonomiske parametre, eksempelvis indvandrernes opholdsgrundlag og bidraget til samfundsøkonomien. Sekundært er der også lagt principper om bl.a. immigrationsmønstre og regional sammenhørighed til grund for grupperingen, hvilket bl.a. betyder, at Japan grupperes under ikke-vestlige lande., De seneste år har Danmarks Statistik oplevet en stigende interesse for landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, der særligt har samlet sig om grupperingens oprindelse og definition. Danmarks Statistik besluttede derfor i efteråret 2018 at nedsætte en arbejdsgruppe med eksterne brugere for at undersøge, om grupperingen stadig levede op til sit formål samt at undersøge mulige alternativer. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i foråret 2019, og Danmarks Statistiks konklusion var, at landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” fortsat er anvendelig til statistiske opgørelser samt at flere af de undersøgte alternativer ikke var anvendelige. Opdelingen i ”vestlige/ikke-vestlige lande” er desuden indskrevet flere steder i gældende lovgivning, og derfor vil der være et vedvarende behov for at foretage opgørelser med denne gruppering som udgangspunkt – og det kan vi som national statistikmyndighed ikke se bort fra. I forlængelse heraf vurderede arbejdsgruppen heller ikke, at det var realistisk at omdøbe grupperingen., På baggrund af drøftelser med arbejdsgruppen fandt Danmarks Statistik også frem til, at det vil være en fordel med yderligere en landegruppering – ”EU/EØS” og ”Lande udenfor EU/EØS” - der kan supplere landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”. Denne gruppering har et stort overlap med grupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, idet 93,4 pct. af de vestlige indvandrere og efterkommere grupperes under ”EU/EØS-lande”. Danmarks Statistik har besluttet at den nye landegruppering vil blive lanceret fra årsskiftet. Det betyder, at Danmarks Statistik fremadrettet vil benytte begge landegrupperinger til statistiske formål., Endelig skal det bemærkes, at Danmarks Statistik også stiller data til rådighed i Statistikbanken, der giver mulighed for at fordele indvandrere og efterkommere efter enkeltlande. Det giver brugerne mulighed for at lave egne grupperinger, og det hjælper også med at tydeliggøre, at de overordnede grupperinger er bredt sammensatte grupper., Klummen har været bragt som , kommentar i Dagbladet Information, d. 11/7 2019.

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2019/2019-07-11-derfor-inddeler-vi-verden-i-vestlige-og-ikke-vestlige-lande

Rigsstatistikerens klumme

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 ,  , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud.  , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg.   , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode.  , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter),  , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

Så meget dyrere er feriehusene i højsæsonen

De forhøjede udlejningspriser på feriehuse i højsæsonen fik et ekstra hak op sidste år: Her var udlejningsprisen over 130 pct. højere om sommeren end i lavsæsonen., 28. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antal bookede husuger i juli 2023. Rettelser foretaget 4. september 2023., En fordobling af prisen – dvs. en forhøjelse på ca. 100 pct. - på at leje et feriehus i højsæsonen er et velkendt ferievilkår. I perioden 2018-2021 kostede det eksempelvis mellem 110 og 122 pct. mere at leje et feriehus i juli end i november., Sidste år kom forskellen mellem høj- og lavsæson op på 131 procent. Det betyder, at et tænkt eksempel med et sommerhus i klitterne 500 meter fra Vesterhavet med pejs, sauna, træterrasse og stik til elbil, der sidste vinter kostede 3.000 kr. for en uge, kom op på 6.942 kr. for en uge sidste sommer. , Priserne har været højest i juli hvert år siden 2018, mens billigste måned har varieret lidt fra år til år. November er billigste måned i nogle af årene, mens hhv. januar eller februar-marts er billigste måneder andre år., Prisindeks for leje af sommerhuse, 2018-2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikbanken/PRIS111, Tyske gæster tilbage i danske feriehuse, Efter boomet i bookinger fra danske gæster under COVID-19 ligger antallet i år nede på før-corona-niveauet, ligesom det også gjorde sidste år – dog med en mindre stigning i år. Danske gæster har således booket i alt , 36.957, husuger i danske feriehuse i juli i år, sidste år i juli var tallet 35.580. , I nedlukningsårene 2020 og 2021 blev antallet næsten fordoblet med over 70.000 bookede husuger fra danske gæster i juli. , Antallet af bookede uger fra tyske gæster i danske feriehuse nærmer sig ligeledes niveauet fra 2019. Under COVID-19 faldt antallet af bookede uger fra tyske gæster markant; især i 2021, hvor antallet blev næsten halveret. I år er der booket , 58.323, husuger fra tyske gæster - stadig et stykke under 2019-niveauet på 67.049, men samtidig på vej op., Bookede uger i danske feriehuse i juli, 2019-2023, Kilde: Statistikbanken , www.statistikbanken.dk/FERIE2, Læs også: ”Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse” (Bag Tallene, marts 2023) , https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere, Feriehusene vokser, Feriehusene i Danmark bliver større og større. På ti år er bestanden af små feriehuse skrumpet betydeligt, mens der bliver flere og flere af de store: Fra 2013 til 2023 er antallet af feriehuse på under 50 kvm faldet med 15 pct. Dem er der nu 40.721 tilbage af. I samme periode er antallet af feriehuse på mindst 100 kvm. steget med 31 pct. Dermed er antallet af huse på den størrelse kommet op på , 47.448, i 2023., Udvikling 2013-2023 i andel feriehuse fordelt på størrelse, Kilde: Statistikbanken www.statistikbanken.dk/BOL103

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-28-feriehuse-priser-kvm

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 ,  , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Erhvervsliv, Erhvervslivets struktur, Arbejdssteder og job, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Erhvervsdemografi, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, It-anvendelse i virksomheder, It-udgifter i virksomheder, Koncerner i Danmark, Konkurser, Ledige stillinger, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Små virksomheders aktiviteter, Tvangsakkorder (Ophørt), Erhvervslivets økonomi, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Firmaernes køb og salg, Fondes aktiviteter, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Ophørt), Internationale virksomheder, Danske datterselskaber i udlandet, Danske virksomheders outsourcing (Ophørt), International organisering og outsourcing, Udenlandsk ejede firmaer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Animalske landbrugsprodukter, Anvendelsen af korn, De danske skove og deres sundhedstilstand (Ophørt), Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Hugsten i skove og plantager, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Jordbrugets investeringer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kvægbestanden, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Priser og prisindeks for jordbrug, Produktion af foderblandinger, Regnskabsstatistik for jordbrug, Slagtedyr og kødproduktion, Svinebestanden, Vintergrønne marker (Ophørt), Ægproduktion, Økonomien for jordbrugssektoren, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Fiskeri og akvakultur, Akvakultur, struktur og produktion (Ophørt), Danske fiskerfartøjer, Landinger af fisk, Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Industri, Engroshandlens handelsvarelagre, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002) (Ophørt), Industriens produktion og omsætning, Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, 1985-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens salg af varer (kvt.), Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Råstofindvinding i Danmark, Byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) (Ophørt), Byggeaktiviteten, Byggeomkostningsindeks for boliger, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Bygningsopgørelsen, Omkostningsindeks for anlæg, Omsætning i byggeri og anlæg, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren, Handel, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailomsætningsindeks, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Engroshandlens handelsvarelagre, Salg af alkohol og tobak, Overnatninger og rejser, Ferie- og forretningsrejser, Feriehusudlejning, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Finansiel sektor, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Forbrugerkredit, Forsikrings- og pensionsselskaber, Penge- og realkreditinstitutter, Serviceerhverv, Anden virksomhedsrådgivning, Arkitektvirksomhed, Bogføring, revision og skatterådgivning, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Markedsanalyse og offentlig meningsmåling, Produktionsindeks for serviceerhverv (Afsluttet), Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Ophørt), Produktstatistik for branchen speditørvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for catering (Ophørt), Produktstatistik for designvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for rengøringsvirksomheder (Ophørt), Produktstatistik for vagt og overvågningstjeneste (Ophørt), Reklamevirksomhed, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Serviceydelser for serviceerhverv, Teknisk afprøvning og analyse, Vikarbureauer og anden personaleformidling, Konjunkturbarometre for erhvervene, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet), Konjunkturbarometer for detailhandel (Afsluttet), Konjunkturbarometer for erhvervene, Konjunkturbarometer for industri (Afsluttet), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Afsluttet), Konjunkturcyklus (Afsluttet)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6