Søgeresultat

Familieindkomst

Beskrivelse, Familieindkomststatistikken dækker befolkningen bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. Den statistiske enhed er familien. , Familiedefinitionen er E-familier . I E-familien indgår alle hjemmeboende børn under 25 år. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familier.aspx), Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret., I publikationer og Statistikbank-tabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0., Familiestatistikken indeholder en række familierelaterede variable som fx familietype, familiens socioøkonomisk gruppe og højeste fuldførte uddannelse i familien., Familiernes indkomster er summen af indkomsterne for alle personer i familien, uanset hvor længe familiemedlemmerne har opholdt sig i Danmark., Familieindkomsterne er baseret på indkomsterne i statistikken for personindkomster. Se (www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/personindkomster.aspx). Statistikken indeholder en lang række indkomst, skatte- og formuevariable på årsniveau. Datagrundlaget for flertallet af variablene i personindkomster er baseret på Skats årsopgørelse. , Familiestatistikken indeholder erhvervsindkomster, overførselsindkomster, formueindkomster, fradrag i indkomsten og betalt skat mv., For supplerende dokumentation for statistikområdet familieindkomst henvises til kvalitetsdeklarationen på www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/familieindkomster.aspx. , Desuden henvises til den årlige publikation Indkomster, der rummer detaljerede oplysninger om bl.a. familieindkomst. Se, www.dst.dk/publ/indkomster. , Variable, FAMAEKVIVADISP, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVADISP_13, Ækvivaleret disponibel indkomst for familien, FAMAEKVIVAINDKNETTO, Ækvivaleret samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMANDENPENSION, Andre pensionsudbetalinger til familien, FAMANDOVERFORSEL, Andre overførsler til familien, FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE, Antal fuldt skattepligtige voksne i familien, FAMARBEJDSLOESP, Arbejdsløshedsdagpenge og uddannelsesgodtgørelse for familien, FAMARBMABIDRAG, Arbejdsmarkedsbidrag mv, FAMBOERNETILSKUD, Børnetilskud og familieydelser til familien, FAMBOLIGSTOETTE, Boligstøtte udbetalt til familien, FAMDAGPENGE_KONTANT_13, Familiens samlede dagpenge og kontanthjælp, FAMDISPONIBEL, Diponibel indkomst for familien, FAMDISPONIBEL_13, Disponibel indkomst, FAMEFTERLOEN, Efterløn, FAMEJDSKAT_EJERBOLIG, Ejendomsskat for boligejere, FAMEJDSKAT_LEJERBOLIG, Ejendomsskat for lejere, FAMEJENDOMSVURDERING, Kontant ejendomsværdi, FAMERHVERVSINDK, Erhversindkomst for familien, FAMERHVERVSINDK_13, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer, FAMFOLKEFORTID_13, Folke- og førtidspension i familien, FAMFORMREST_NY05, Familiens nettorestformue ultimo året, ekskl. Pensionsformuer, FAMFORMUEAKTIVER, Familiens samlede aktiver, FAMFORMUEINDK, Formueindkomst i alt for familien, FAMFORMUEINDK_BRUTTO, Formueindkomst. brutto i familien, FAMFRADRAGIALT, Samlet beregnet fradrag for familien, FAMGAELDIALT, Familiens passiver, FAMGRON_CHECK, Grøn check, FAMHONNY, AMB. pligtige honorarer, FAMINDKOMSTIALT, Familieindkomst i alt før skat, FAMINDKOMSTIALT_13, Indkomst i alt, før skatter mv., FAMKONTANTHJAELP_13, Kontant hjælp i familien, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG, Beregnet lejeværdi af egen bolig, FAMLEJEVAERDI, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien, FAMLOENMV, Lønindkomst i alt i familien, FAMLOENMV_13, Lønindkomst i alt i familien, FAMMIDLERTIDYD, Midlertidige overførselsindkomster, FAMOEVRIGFORMUE_13, Øvrige formueindkomster i familien (aktieindkomst mv.), FAMOFF_OVERFORSEL_13, Familiens offentlige overførsler, FAMOFFPENS_EFTLON_13, Offentlige pensioner i familien, FAMOVERFOERINDK, Familiens samlede overførselsindkomster, FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13, Øvrige dagpenge fra A-kasser, FAMOVRIG_KONTANTHJALP_13, Familiens samlede Aktiverings-, ledigheds- og revalideringsydelse, FAMOVRIG_OVERFORSEL_13, Øvrige overførselsindkomster i familien, FAMPENSIONATP, Pensionsudbetaling fra ATP for familien, FAMPENSIONIALT, Pensioner i alt for familien, FAMPENSTJENESTE, Tjenestemandspension for familien, FAMPRIVAT_PENSION_13, Private pensioner i familien, FAMRENTEINDK_13, Familiens samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, FAMRENTEUDGIFTER, Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien, FAMRENTEUDGIFTER_13, Renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, FAMRESTINDK, Diverse indkomster som ikke direkte kan klassificeres i hovedgrupperne, FAMRESTINDK_13, Anden personlig indkomst i familien, FAMSKATFRIYD, Skattefrie indkomster i familien, FAMSKATMVIALT, Skat og arbejdsmarkedsbidrag betalt af familien, FAMSKATMVIALT_13, Skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension i alt. ekskl. kirkeskat, FAMSKATPLIGTINDK, Skattepligtig indkomst for familien, FAMSKATTOT_13, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat, FAMSU, Stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte - SU udbetalt til familien, FAMSUMINDKNETTORENT, Samlet indkomst med nettorenter for familien, FAMSYG_BARSEL_13, Familiens syge- og barselsdagpenge ekskl. refusion til arbejdsgiver., FAMTYPE, familietype, FAMUNDERHBIDRAG, Underholdsbidrag betalt af familien, FAMVIRKORDIND, Familiens samlede beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere), FAMVIRKOVERSKUD_13, Familiens samlede overskud af selvstændig virksomhed efter virksomhedens renteudgifter

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Multiplikatortabeller, Nationalregnskab: Input-output og tilgang-anvendelse, Nationalregnskab: Løn, beskæftigelse og timer, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed efter prisenhed, anvendelse, tilgangstype og tid, Enhed: , Mio. kr., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, Løbende priser, Forbrug i produktionen, i alt-(Anvendelse), Dansk produktion, i alt, 1.089.960,784, 1.127.835,134, 1.146.323,541, 1.179.323,769, 1.236.787,346, 1.261.161,179, 1.283.045,314, 1.274.079,483, 1.397.781,325, 1.602.380,765, Import i alt inkl. told, 569.064,402, 565.610,892, 590.639,069, 592.059,826, 629.521,805, 690.719,562, 733.465,209, 689.807,872, 812.900,956, 1.076.412,643, Produktskatter, netto + moms, 68.859,025, 69.637,515, 68.751,887, 69.963,358, 70.526,387, 72.227,247, 69.332,620, 70.223,869, 76.460,364, 81.276,532, Bruttoværditilvækst (BVT), 1.675.416,876, 1.717.820,470, 1.761.018,577, 1.822.909,440, 1.903.817,664, 1.945.814,895, 2.005.034,638, 2.021.320,404, 2.224.247,479, 2.494.375,469, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

Om DDV App

DDV App er en applikation, der giver en let, effektiv og sikker adgang til danske samfundsdata til forskning, analyse og styring., Danske data har stor betydning for udviklingen af det danske samfund. Derfor har Danmarks Statistik etableret et datavindue, der giver forskere, analytikere og danske virksomheder et bedre overblik over det danske datagrundlag og samtidig smidiggøre den samlede proces fra ansøgning til data. Løsningen giver med andre ord , ét vindue, én adgang og én sikker løsning til at servicere alle behov for data til statistik, forskning, styring og analyse, ., DDV App bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der allerede findes i Danmarks Statistik, og der tilføjes løbende ny funktionalitet og nye services for at imødekomme brugerbehovene., Samarbejdsbaseret løsning, DDV App er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret, national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi., Brugerne får et fuldstændigt overblik over alle registre samt støtte til at finde de bedst egnede data til deres formål. Derudover giver løsningen hurtig brugeradgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed, og med mulighed for at få rådgivning og bistand undervejs. Endeligt sker sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger som led i en automatiseret proces, som sikrer fremdrift for projektet og gennemsigtighed for brugerne. , Datasikkerhed, I DDV App er der et stort fokus på datasikkerhed og informationssikkerhed. Data er bygget i et særligt system, som er baseret på processer med høj sikkerhed, sikker styring og sikre arbejdsgange.,  , Forvaltningsprocedurer og retningslinjer, I Danmarks Statistik følger vi forvaltningslovens krav om ligebehandling. Det betyder, at alle regler og sikkerhedskrav gælder samtlige brugere og samarbejdspartnere. Der er med andre ord ingen, som får lempeligere vilkår eller skal opfylde en lavere grad af sikkerhed end andre., Danmarks Statistiks arbejdsgange opfylder den gældende lovgivning med særligt hensyn til GDPR, hvilket efterprøves via ekstern revision samt standarden ISO 27001, som er sikkerhedsstandarden for statslige myndigheder. Sikkerheden efterprøves årligt som følge af Danmarks Statistiks ISO 27001-certificering., Danmarks Statistik har udarbejdet et sæt retningslinjer for brug af forskermaskiner, der gælder for samtlige forsknings- og analyseprojekter, der gennemføres inden for rammerne af DDV App og Danmarks Datavindue. I retningslinjerne finder man bl.a. kravet om, at der skal arbejdes på pseudonymiserede data, samt at Danmarks Statistiks metoder for diskretionering skal benyttes. Andre eksempler er principperne om dataminimering samt krav om en tydeligt defineret beredskabsorganisation og beslutningsveje i forbindelse med håndtering af databrud og sikkerhedshændelser., Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, Sikker applikation, I DDV App benyttes der altid to-faktor login på applikationen og forskermaskinen, ligesom der er krav til sikkerheden i nettrafikken og krav om sikre netprotokoller jf. Center for Cybersikkerheds krav og anbefalinger., Applikationen gennemtestes løbende for angrebsmuligheder udefra – se nærmere under 'Certificering og ekstern kontrol’ nedenfor., Sikker databehandling og sikre arbejdsgange, Mellem Danmarks Statistik og samtlige forsknings- og analyseinstitutioner i Danmark foreligger aftaler, der bl.a. fokuserer på klarhed over roller og ansvar og sikrer, at forsknings- og analyseinstitutionernes medarbejdere varetager administrationen af den enkelte institution på den mest hensigtsmæssige måde. Dette underbygges gennem jævnligt kontakt via brugerudvalg, udsendelse af awareness-kampagner og brugerundersøgelser., I DDV App bliver forskere og analytikere certificeret i et særligt modul med fokus på overholdelse af reglerne for databehandling og datasikkerhed. Det betyder, at enhver bruger med jævne mellemrum skal gennemgå en række spørgsmål vedr. databehandling og GDPR for at opretholde deres adgang til DDV App og Danmarks Datavindue., Arbejdsgangene for såvel forskere og analytikere som administrative medarbejdere i Danmarks Statistik gennemgås årligt i det interne tilsyn og vurderes af it-arkitekter, -chefer og informationssikkerhedskoordinatorer med henblik på at sikre, at der ikke er huller eller oversete muligheder for snyd, utilsigtet adgang og misbrug af brugerroller. Det detaljerede autorisationssystem i DDV App er gennemgået specifikt med henblik på at verificere, at der er etableret en fler-personers systematik for godkendelse og opdatering, som sikrer, at enkeltpersoner ikke kan udnytte eller misbruge systemet., Der udføres en systematisk systemkontrol for at sikre, at forskningsresultater til hjemtag ikke indeholder personhenførbare eller individdata, ligesom der foretages randomiserede stikprøvekontroller og ledelsesinitierede stikprøver baseret på risikovurderinger., Certificering og ekstern kontrol, Sikkerheden bliver løbende overvåget både ved Danmarks Statistiks eget interne tilsyn og ved eksterne tilsyn og revisioner. Danmarks Statistik har løbende kontakt med uvildige, eksterne eksperter, der vurderer, tester og trykprøver sikkerheden i systemerne, kildekoden og arbejdsgangene. Sikkerheden i vores pseudonymiserings-algoritme er kontrolleret gennem et eksternt review fra cybersikkerhedsafdelingen, og et resumé af dette kan udleveres på anmodning til relevante interessenter. Ligeledes er den såkaldte hjemsendelseskontrol blevet efterprøvet af eksterne eksperter., Ekstern revision:, Danmarks Datavindue får årligt udarbejdet en ekstern revisionserklæring af typen ISAE3000, der kan udleveres til relevante interessenter. Revisionserklæringen, der følges med en tilsvarende ISAE3000-erklæring for det generelle it-miljø og it-arbejdsgange, beskriver bl.a. en række kontrolområder vedr. sikkerheden herunder tekniske sikringsforanstaltninger, opbevaring og behandling af personoplysninger mv., ISO 27001-certificering:, Danmarks Statistik gennemgår årligt en proces for at opretholde den opnåede ISO-certificering af typen ISO/IEC 27001:2013. Auditprocessen gennemføres af den internationale og uafhængige certificeringsvirksomhed DNV-GL. Scopet, dvs. det område, der er kontrolleret og certificeret efter ISO 27001, er 'It- og forretningsprocesser i statistikproduktionen', herunder dataindsamling, i overensstemmelse med Statement of Applicability’., Penetrationstests:, Danmarks Statistik får hvert år udført en række penetrationstests, hvor eksterne eksperter forsøger at finde huller i den tekniske skal-sikring af systemer og adgange. Dette medfører en kontinuerlig fokus på opdatering til nyeste versioner af webvendte teknologier og sikkerhed i firewallen. Der monitoreres dagligt for forsøg på angreb udefra og foregår en løbende overvågning af nettrafikken i firewallen og tilhørende systemer.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/ddv-app/om-ddv-app

Ældre Sagen har fået syn for sagen

En stor andel af de borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever problemer som manglende rengøring og gennemtræk af forskellige hjælpere. I anledning af Ældretopmødet og kommunalvalget har Ældre Sagen fået foretaget en interviewundersøgelse og udarbejdet en rapport hos Danmarks Statistik for at sætte tal på situationen., 21. oktober 2021 kl. 9:00 ,  , Af Morten Andersen, En tredjedel af de hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for hjælp til rengøring, kan ikke få gjort rent i det omfang, de oplever behov for. En tilsvarende andel af borgere, som modtager hjemmehjælp, oplever, at det sjældent eller aldrig er de samme hjælpere, der kommer i deres hjem. Tallene fremgår af en undersøgelse, som Danmarks Statistik har udarbejdet for Ældre Sagen., - Man bliver trist over, at så mange ældre ikke får den hjælp, de har brug for, siger seniorkonsulent Per Tostenæs, Ældre Sagen., - Resultaterne stemmer desværre med det, som man har set i andre undersøgelser, så jeg kan ikke sige, at tallene overrasker os – men de bekymrer os., Når hjemmet bliver et fængsel, Ud over manglende rengøring og skiftende hjælpere peger undersøgelsen på en række andre problemer. For eksempel oplever hver femte, der har brug for hjælp til at komme i bad, ikke at kunne komme i bad, når der er behov for det, og ligeledes har ca. hver femte hjemmehjælpsmodtager kun mulighed for at komme en tur uden for eget hjem hver 14. dag eller sjældnere., - Hvis du aldrig kommer uden for en dør, vil du nærmest opleve dit hjem som et fængsel. Det vil selvsagt gå ud over livskvaliteten, kommenterer Per Tostenæs., Om baggrunden for samarbejdet med Danmarks Statistik siger han:, - Danmarks Statistik har jo adgang til de relevante registre. Desuden udarbejdede Danmarks Statistik en lignende undersøgelse for nogle år siden, og vi mente, at nu var det på tide at få genbesøgt problemstillingen. , Fakta #1, Spørgsmål fra undersøgelsen - Hjælp til og mulighed for at komme ud, Kilde: , U, ndersøgelse om hjemmehjælp udarbejdet af Danmarks Statistik for Ældre Sagen. Et udsnit af undersøgelsen kan findes , her, ., Pakkeløsning fra Danmarks Statistik, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. Et repræsentativt udsnit på knap 4.000 blev trukket ud og tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. Det er altså svarene fra disse ca. 2.000 modtagere af hjemmehjælp, som udgør datagrundlaget i undersøgelsen., Internt hos Danmarks Statistik blev undersøgelsen gennemført på tværs af flere afdelinger, oplyser fuldmægtig Natalie Clausen, Danmarks Statistik:, - Projektet blev udført i samarbejde mellem afdelingerne DST Survey og DST Consulting. DST Survey har stået for at finde frem til den relevante undersøgelsespopulation gennem vores statistikregistre, og herefter indsamlingen af nye data. DST Consulting har stået for den statistiske bearbejdning af data samt afrapportering., Det er sikret, at både enlige og par samt modtagere af forskellige typer hjemmehjælp er repræsenteret i undersøgelsen. Der er skelnet mellem, om man kun modtager praktisk hjælp, kun modtager personlig pleje eller modtager både praktisk hjælp og personlig pleje. Her gælder det blandt andet om at sikre sig, at der er nok deltagere i de forskellige undergrupper til, at resultaterne bliver statistisk valide., - Det er en fordel for vores kunder, at de kan få kriterierne for både udvælgelse af population og stikprøve, selve interviewene samt den statistiske bearbejdning og afrapportering i den samme pakke, siger Natalie Clausen, Danmarks Statistik., Klædt på til kommunalvalget, Hos Ældre Sagen er det en helt anden fordel ved samarbejdet, som seniorkonsulent Per Tostenæs fremhæver:, - Vi var glade for, at Danmarks Statistik levede op til vores forventninger om at levere resultaterne inden for en kort tidshorisont. Det havde stor betydning for os at blive klædt på til Ældretopmøde 2021. Desuden er der som bekendt et kommunalvalg på vej, hvor vi naturligvis gerne vil være med til at præge dagsordenen., Mediemæssigt har Ældre Sagen valgt en strategi, hvor man ikke gik ud med hele rapporten på én gang, men ”dryppede” udvalgte resultater i flere omgange., - Det vigtige for os er ikke kun at skabe noget medieopmærksom her og nu, men at holde opmærksomheden hele vejen i den politiske proces, forklarer Per Tostenæs. , - Målet er jo at skabe forbedringer for modtagerne af hjemmehjælp.,   , Fakta #2, Undersøgelse af hjemmehjælp, I alt modtager ca. 88.000 danskere hjemmehjælp. I forbindelse med undersøgelsen fra Ældre Sagen og Danmarks Statistik blev et repræsentativt udsnit på knap 4.000 modtagere af hjemmehjælp tilbudt interview. Heraf takkede ca. halvdelen ja. , Fakta #3, Ældretopmødet, Ældre Sagen, Social- og Ældreministeriet, FOA og KL står bag Ældretopmødet. 2021-udgaven af topmødet blev afholdt 16. september. , Per Tostenæs,   , Seniorkonsulent, Samfundsanalyse, Ældre Sagen, Tlf. 33 96 88 04, pto@aeldresagen.dk, Foto: , Peter Nørby, Natalie Clausen,  ,   , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 28, ncl@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-10-21-aeldre-sagen-har-faaet-syn-for-sagn

Nye branchekoder afspejler i højere grad virkeligheden

Danmarks Statistik har indført en ny brancheklassifikation, som trådte i kraft 1. januar 2025. Alle danske virksomheder har derfor fået tildelt nye branchekoder. Det sker for at give et mere retvisende statistisk billede af fx den økonomiske aktivitet i erhvervslivet og af beskæftigelsen. , 29. januar 2025 kl. 11:00 , Af , Karina Schultz, Nye brancher erstatter gamle brancher. Andre består. Teknologi og udvikling betyder, at brancher opstår, og andre forsvinder. Alle virksomheder i erhvervslivet har en branchekode, der gør det muligt at måle og fordele den økonomiske aktivitet. Den 1. januar 2025 blev ’branchekataloget’, Dansk Branchekode (DB) fra 2007, opdateret med nytilkomne brancher og fokusområder, der afspejler samfundet i 2025.., Med branchekoderne kan man blandt andet analysere udvikling og fordeling i erhvervslivet. Hver gang branchekoderne opdateres, sker det i samspil og koordination med EU og FN. Der er i alt 738 branchekoder i det nye ’branchekatalog’ Dansk Branchekode 2025 (DB25)., ”Branchekoder danner den ramme, hvori vi bl.a. kan måle den økonomiske aktivitet i erhvervslivet og udviklingen i beskæftigelsen. Derfor er det vigtigt, at brancherne med jævne mellemrum gennemgås og revideres, så de i højere grad afspejler virkeligheden. Det sker nu med de nye branchekoder i DB25, som er tilpasset den samfundsudvikling, der har været siden seneste opdatering i 2007,” siger Steen Eiberg-Jørgensen, vicekontorchef i Erhvervsindberetning og –registre i Danmarks Statistik.  , 1-2-3-4-5 nybrud, Den største ændring sker inden for bilområdet, som tidligere omfattede både handel og reparation af motorkøretøjer, hvilket bliver splittet op i flere kategorier. Engroshandlen med biler bliver med de nye branchekoder placeret sammen med den øvrige engroshandel. Detailhandel med biler lander under detailhandel, mens reparationer lander under personlige tjenesteydelser., ”Bilbranchen er den branche, som vil opleve den største forandring, og her bliver der flyttet rundt på mange milliarder kroner. Det vil klart kunne ses i de statistikker, der fx indeholder engros-, detailhandel og personlige tjenesteydelser,” siger Steen Eiberg-Jørgensen.  , Energiområdet får også nye branchekoder. Her kommer der for første gang en opsplitning af produktion af såkaldt ”grøn” og ”sort” energi til el og varme. Før lå al salg af produktion af energi fra fx, olie eller vind under den samme kode., ”Opdeling af produktion af energi ud fra kilder er et nybrud, da vi ikke før – eller andre steder i statistikkerne – har haft mulighed for at se disse baggrunde. Her kan vi virkelig se udviklingen i samfundet blive gengivet i de nye koder,” siger Steen Eiberg-Jørgensen., ”Handel med el kommer også til at træde tydeligere frem i de nye koder, hvor det nu bliver muligt at få data for økonomien i ladestandere, strøm til biler og opladning til mobil og computere i fx lufthavne, hvor der er betaling for opladning,” supplerer Birgit Nielsen, specialkonsulent i Erhvervsindberetning og –registre i Danmarks Statistik. , Ud over bilbranchen og opdeling af ”grøn” og ”sort” energi, så bliver også militærindustri en selvstændig branche. Dermed bliver det muligt at få et bedre overblik over, hvor meget militærindustri der er i Europa., ”Militærindustrien har tidligere været opgjort under forskellige brancher. For eksempel lå krigsskibe under skibe, hvor der ikke blev skelet til, om det var krydstogtsskibe eller krigsskibe. Tidligere var det kun militære kampkøretøjer, der havde sin egen branchekode,” siger Steen Eiberg-Jørgensen., Event- og restaurantbrancherne kommer også til at opleve ændringer, da der også sker flere opsplitninger her. Det giver bedre muligheder for at opgøre, hvor mange arbejdspladser der er, og hvor meget økonomi der for eksempel er i eventbranchen.   , Faktaboks 1, Dansk Branchekode er en statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter, som danner grundlag for en lang række statistikker. Dansk Branchekode opdateres som led i, at de internationale branchenomenklaturer opdateres på FN og EU niveau., Før DB07 blev branchekoderne opdateret i DB93, som i mindre grad blev justeret i 1996 og 2003. DB07 indeholdt i alt 736 brancher. EU har inkluderet nogle af de danske branchekoder, hvilket betyder, at der ikke er brug for helt så mange selvstændige danske branchekoder i forhold til den fælleseuropæiske NACE klassifikation. Derfor fastholdes niveauet omkring 730 branchekoder i DB25, selv om der kommer nye branchekoder til, som afspejler områder, hvor der er vurderet en væsentlig økonomisk aktivitet og betydning., Nye muligheder for kunder, Danmarks Statistik udarbejder statistik til kunder mod betaling i Consulting, og her ser man frem til at kunne forbedre branchefordelingerne af de mange data, som den nye DB25 vil åbne op for i registrene., ”Jeg ser frem til at arbejde med de nye branchekoder og levere data til vores kunder, som i højere grad kommer til at kunne afspejle erhvervslivet anno 2025. Vi kommer til at kunne levere data, som giver et bedre spejlbillede af virkeligheden. Det vil uden tvivl åbne spændende muligheder for vores kunder,” siger datakonsulent i Consulting i Danmarks Statistik, Oliver Wyckoff og fortsætter:, ”Nye branchekoder vil dog også medføre databrud, da mange koder ændrer sig. Vi kan dog stadig sammenligne data tilbage til 2018, da det erhvervsstatistiske register vil blive tilbagekodet til 2018 i 1. halvår 2025, og statistikker i 2026 vil blive dobbeltkodet for en årrække.”, Faktaboks 2, Alle virksomheder har en DB25 kode i CVR fra 1. januar 2025 - også selvom kode og titel er magen til DB07. Det bliver dermed DB25 branchekoden, der udstilles i CVR. Alle virksomheder, hvis branchekode ændrer sig, får besked i begyndelsen af 2025. Virksomheder kan derefter selv rette deres branchekode på virk.dk eller ved at kontakte Danmarks Statistik på db@dst.dk., Har du tidligere fået leveret skræddersyede statistik hvor branchekoder har indgået i leverancen, skal du være velkommen til at tage fat i en af vores datakonsulenter, hvis du har nogle spørgsmål., Kontaktinfo til Consulting: , Tlf. 3917 3600, E-mail: , consulting@dst.dk , Web: , www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2025/2025-01-29-nye-branchekoder-afspejler-i-hoejere-grad-virkeligheden

Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation

Danmarks Statistiks historie

Under navnet Det Statistiske Bureau blev Danmarks Statistik grundlagt i 1850 i umiddelbar forlængelse af indførelsen af folkestyre i Danmark., Som den centrale myndighed for statistik har vi i snart 175 år arbejdet for demokratiet og samfundsøkonomien. Upartisk statistik er en forudsætning for, at fri meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger kan blive til på et pålideligt grundlag. , Vigtige årstal i dansk statistik og Danmarks Statistiks historie, 1769 og 1787, Rentekammeret, ,, det daværende Finansministerium, gennemfører de første danske folketællinger, der dog ikke dækker hele den danske befolkning., 1797-1819 , Dansk-Norsk Tabel-Kontor, oprettes for at lave især finansstatistik og folketællinger., 1801 , Folketælling, der betragtes som første officielle tælling, gennemføres. Publiceres dog først i 1834., 1833-1848 , Tabelkommissionen , sikrer mere regelmæssig udgivelse af statistik i serien Statistisk Tabelværk., 1849 , Kgl. anordning udstedes 1. december om et selvstændigt statistikbureau., 1850-1895, Det Statistiske Bureau, oprettes under Indenrigsministeriet. Fra 1853 under Finansministeriet., 1869 , Første udgave af Statistiske Sammendrag, forløberen for Statistisk Årbog, udgives., 1895-1913, Første statistiklov vedtages, og navnet ændres til , Statens Statistiske Bureau, ., 1896 , Første årgang af Statistisk Årbog udgives., 1909, Første årgang af Statistiske Efterretninger udgives., 1913-1966 , Statistikloven revideres, og navnet ændres til, Det Statistiske Departement., 1924 , Lov om folkeregistre forbedrer grundlaget for befolkningsstatistikken., 1945 , Det første officielle nationalregnskab offentliggøres., 1958 , I forbindelse med erhvervstælling oprettes et statistisk erhvervsregister., 1965, Udvalg under det nyoprettede Administrationsråd fremsætter lovforslag om nyordning af statistikken., 1966 , Lov om Danmarks Statistik træder i kraft, navnet ændres, der udpeges en rigsstatistiker og en uafhængig bestyrelse., 1968 , Det Centrale Personregister oprettes, og CPR-nummeret indføres som entydig identifikation i offentlig administration., 1971 , Danmarks Statistik får eget edb-anlæg, der bl.a. bearbejder skemaer fra 1970-folketælling., 1975 , Lov om Det Centrale Erhvervsregister vedtages. Registeret administreres af Danmarks Statistik., 1978 , Lov om Offentlige Registre og Lov om Bygge- og Boligregister vedtages., 1980 , Ministerier får adgang til afidentificerede mikrodata gennem Lovmodellen., 1981 , Folke- og boligtælling gennemføres som en af verdens første registerbaserede tællinger., 1996 , Lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedtages. , 1999 , Det Centrale Virksomhedsregister tages i brug., 2001 , Gratis adgang til Danmarks Statistikbank., 2001, Forskere m.fl. får adgang til afidentificerede mikrodata via internettet., 2007 , Regeringsbeslutning om i højere grad at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik., 2014 , Det bliver muligt at tilgå Statistikbankens data via API., 2015 , Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Statistik træder i kraft., 2017 , Sidste årgang af Statistisk Årbog udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1896 er tilgængelige online., 2018 , Verdensmålsplatform lanceres i tilknytning til Danmarks Statistiks hjemmeside., 2018, Lov om Danmarks Statistik revideres og introducerer bl.a. ordning om officiel produceret statistik efter faste kvalitetskrav., 2020 , Eksperimentel statistik lanceres på baggrund af adgang til nye datakilder udløst af COVID-19-krisen., 2022 , Sidste udgave af Statistiske Efterretninger udkommer. Alle årgange siden begyndelsen i 1909 er tilgængelige online., 2022, Danmarks Datavindue lanceres, og adgang til forskningsdata forbedres., 2024, Sidste årgang af Statistisk Tiårsoversigt udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1964 er tilgængelige online., 2025, Danmarks Statistik kan fejre 175-års jubilæum., Chefer, direktører og rigsstatistikere siden 1850, 1850-1854, Bureauchef A. F. Bergsøe, 1854, Bureauchef M. H. Rosenørn, 1854-1873, Bureauchef C. N. David, 1873-1877, Bureauchef V. A. Falbe Hansen, 1878-1895, Bureauchef Marius Gad, 1895-1902 , Bureauchef / direktør Marcus Rubin, 1902-1904, Konstitueret direktør V. A. Falbe Hansen, 1904-1913 , Direktør / departementschef A. M. Koefod, 1913-1936, Departementschef Adolph Jensen, 1936-1955, Departementschef Einar Cohn, 1955-1965, Departementschef C. Ulrich Mortensen, 1965-1966, Konstitueret departementschef / rigsstatistiker Kjeld Bjerke, 1966-1988, Rigsstatistiker N. V. Skak-Nielsen, 1988, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1988-1995, Rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, 1995, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1995-2013, Rigsstatistiker Jan Plovsing, 2013-2020, Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, 2020-2024, Rigsstatistiker Birgitte Anker, 2024-, Rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen, Læs mere om Danmarks Statistiks historie, Statistisk Bureaus Historie (1899),  , Dansk Statistiks Historie 1800-1850 (1901), Det Statistiske Departement (Statens Statistiske Bureau) 1896-1920 (1920), Samfundet og statistikken - et historisk rids 1769-1950 (1949), Det Statistiske Departement 1920-1950 (1951), Dansk Statistik – igennem 150 år (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 1 (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 2 (2000), Via Slotholmen til Østerbro (2001), Historien om statistik (2025)

https://www.dst.dk/da/OmDS/historie

Danmarks Statistiks bibliotek

Biblioteket hos Danmarks Statistik har historisk statistik fra Danmark – og fra næsten alle verdens lande, Biblioteket har siden 1850 opbygget Danmarks mest omfattende samling af statistik, og hele dette tal-skatkammer er også tilgængeligt for dig – uanset om du er forsker, studerende, journalist eller almindeligt interesseret borger. Læs mere om, hvad vi har, i indgangene herunder., Statistik om Danmark, Biblioteket har alt det materiale, der er udgivet af Danmarks Statistik – samt institutionens forgængere. Den ældste udgivelse er fra 1835 og indeholder resultater fra folketællingerne i 1801 og 1834., Netop folketællinger, befolkningens bevægelser og dødelighed samt oversigter over jordejendomme, skibsfart og udenrigshandel er blandt de allerførste statistikker., Mange af de historiske udgivelser fra Danmarks Statistik er blevet skannet og kan hentes i pdf-format fra siderne , Historiske publikationsserier,  og , Publikationer, ., Biblioteket har også historiske udgivelser fra andre danske statistikproducenter – som eksempelvis:, Det Kgl. Sundheds-kollegium (senere Sundhedsstyrelsen): "Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmarks byer" (1890-1919, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab: "Tidsskrift for landøkonomi" (1853-1971), Undervisningsministeriet: "Uddannelsesstatistik" (1970-1987), Dansk Arbejdsgiverforening: Forskellige lønstatistikker (1953 og frem), Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik om andre lande i hele verden, Biblioteket samling af statistik om andre lande er omfattende og varieret. Vi har bl.a. hundrede år gamle statistikårbøger fra lande som Tyskland, Egypten og Venezuela, ligesom vi har statistik fra og om lande, der ikke længere eksisterer, som fx Tjekkoslovakiet., De ældste statistikserier er fra og om centraleuropæiske og nordamerikanske lande og går tilbage til midten af 1800-tallet. Disse udgivelser giver mulighed for at følge tilblivelsen af nationer. Vores samling af statistik fra og om alverdens lande er resultatet af tidligere udvekslingsaftaler med andre landes statistikbiblioteker. Det har betydet, at vi har udgivelser fra stort set alle verdens landes statistikbureauer – og mange statistikudgivelser om landene i seks verdensdele: Europa, Asien, Oceanien, Nord- og Sydamerika samt Afrika., De mest udbredte emner er befolkning, handel, landbrug samt naturligvis generelle årbøger på tværs af emner. Der er også mere landespecifikke oplysninger som fx årbøger om USA’s bomulds- og tobaksstatistikker. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik fra internationale organisationer (fx FN, OECD og Eurostat) – og fra udenlandske forlag, Biblioteket har historiske, statistiske udgivelser fra en række internationale organisationer, som især blev etableret i tiden efter 2. verdenskrig. Det drejer sig om udgivelser fra FN og underorganisationer samt OECD, IMF, World Bank og Eurostat. Eksempler på lange tidsserier:, FN: "Population and vital statistics report" (1949-2013), IMF: "International financial statistics" (1948-2010), International Tea Committee: "Annual Bulletin of Statistics" (1946 og frem), Andre typer udgivelser, Biblioteket har også udgivelser fra udenlandske forlag. Det drejer sig især om videnskabelig litteratur inden for matematik, statistik, økonomi og samfundsvidenskab, som har været efterspurgt og anvendt af ansatte i Danmarks Statistik. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Bliv bruger, låneregler og lånetid , Du kan uden videre skrive til os med spørgsmål eller for at få hjælp til at finde statistikker., Du kan låne materialer fra os gennem dit lokale folkebibliotek. Eller du kan komme på besøg og låne direkte fra os. Hvis du vil låne med hjem fra os, skal du oprettes som bruger – med navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer og CPR-nummer. Sundhedskort eller anden gyldig legitimation (kørekort, studiekort eller pas) kan bruges som legitimation., Du kan sidde med materialer på vores læsesal uden at være oprettet som bruger. De fleste af vores materialer befinder sig i kældermagasiner. Det betyder, at materiale til udlån eller brug på læsesal skal bestilles senest kl. 15 dagen før, du besøger os., Adresse og email, Du kan skrive til os på , info@dst.dk, – eller bruge , spørgeformularen, ., Hvis du vil besøge os, skal du skrive til os for at lave en aftale., Vores fysiske adresse er: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. , Sådan opbevarer vi dine personoplysninger, På Danmarks Statistiks side om , privatlivspolitik , kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler oplysninger om dig, når du er oprettet som bruger/låner., Du kan til enhver tid blive slettet som bruger/låner, hvis du ønsker det. Henvend dig i så fald til os på , info@dst.dk, Bibliotekets historie, Danmarks Statistiks bibliotek er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik, hvilket betyder, at vi har den bedste og mest omfattende samling af statistik i Danmark. Der er offentlig adgang til biblioteket. , Biblioteket er grundlagt i 1850 og følger dermed , Danmarks Statistiks historie, ., Biblioteket har været på finansloven siden grundlæggelsen.,  , Spørg Informationsservice,  , eller søg i , bibliotekets katalog, Online bibliotekskatalog, Her kan du søge efter , alle, udgivelser fra Danmarks Statistik og institutionens forgængere. Her findes også øvrige udgivelser fra 1996 og frem., Kortkatalog , De fleste udgivelser fra før 1996, som ikke er udgivet af Danmarks Statistik, er kun registreret i gammeldags kortkatalog og kræver derfor hjælp fra os i Informationsservice og Bibliotek.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/brug-biblioteket

Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle

Danmarks Statistik har taget de første skridt i udviklingen af én samlet national indgang til samfundsdata for forskning og analyse – vi kalder det Danmarks Datavindue. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data, men også til andres data, i det omfang ejeren ønsker at stille dem til rådighed. Det vil imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel efter hurtig, sikker og fleksibel adgang til data – til analyser, beslutninger og databaseret styring. Danmarks Datavindue kan på den måde bidrage til, at Danmark høster de fulde fordele af at være et digitalt foregangsland. , 17. juni 2021 kl. 10:54 ,  , Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste person- og virksomhedsregistre og den stærkeste tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Danmarks Statistik servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til anonymiserede data samt rådgivning om sikker brug af data. , Danmarks Statistiks dataservice har eksisteret i mere end 35 år. Den har været en naturlig udløber af de kompetencer og muligheder for databehandling, som Danmarks Statistik har opbygget gennem mere end 170 års arbejde med data og national statistik., Men hvorfor nøjes med Danmarks Statistiks data? Der er helt sikkert endnu større muligheder og potentialer i at give kvalificeret og sikker adgang til alle samfundsdata - muligheder som kan give stor nytte og indebære store gevinster i både den private og offentlige sektor., Derfor har vi sat et udviklingsarbejde i gang – vi kalder det Danmarks Datavindue. , Danmarks Datavindue er én national indgang til dokumenterede samfundsdata til brug for forskning og analyse. ’Vinduet’ bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der findes i Danmarks Statistik. Det vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Med vores kendskab til området vil det muligvis være den første af den slags løsninger i verden., En samarbejdsbaseret national løsning, Datavinduet er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi. , Brugerne vil få et overskueligt overblik over udbuddet af data, der vil være dokumenterede og kvalitetssikrede. Brugerne vil desuden få støtte til at finde de bedst egnede data. Sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger vil ske automatisk på en måde, der giver hurtig og brugerstyret adgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed – med mulighed for rådgivning og bistand undervejs., Der vil være mulighed for at anvende de nyeste teknologier inden for fx kunstig intelligens og machine learning. Brugerne vil kunne indlæse egne data til anvendelse i kombination med den enorme mængde af data, som Danmarks Datavindue vil indeholde, ligesom de i dag kan kombinere egne data med Danmarks Statistiks data., Sikkerhed frem for alt, Den højest opnåelige datasikkerhed og dataansvarlighed er en forudsætning for, at vores fælles data kan udnyttes til det fælles bedste. Danmarks Statistik har unikke erfaringer på det område, og vi har blandt andet en ISO-27001-certificering af vores databehandlingsprocedurer., Danmarks Datavindue vil leve op til samme høje standard. Alle data vil blive indlejret i et ’økosystem’, som er baseret på processer med høj sikkerhed og sikker styring. Sikkerheden vil løbende blive overvåget og vurderet af uvildige eksperter, og der tilknyttes en særlig ’databeskyttelsesofficer’ (DPO) til løsningen., Brugerne skal være autoriserede og opfylde krav til erfaring med databehandling, og de vil udelukkende kunne arbejde med data på måder, som opfylder alle krav om fortrolighed. , Data vil fortsat ligge trygt i Danmarks Statistik eller hos de andre dataejere, der indgår i Datavinduet. Brugerne får adgang til at lave deres beregninger på disse data. Og inden de trækker deres resultater hjem, kontrolleres det, at de ikke overtræder de gældende datasikkerhedsregler., Stort potentiale, Danmarks Datavindue vil imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel efter samfundsrelevante data fra forskere og analytikere. ’Datavinduet’ vil desuden styrke grundlaget for beslutninger og databaseret styring og bidrage til, at vi høster de fulde fordele af Danmarks rolle som digitalt foregangsland. , Danmark er, ligesom resten af verden, i stigende omfang drevet af databenyttelse. Og med Danmarks Datavindue får vi mulighed for at gøre det mere samordnet og effektivt og med samme høje sikkerhed som i dag – og langt bedre end andre lande er i stand til. Vi har testet konceptet, og er klar. Virkeliggørelsen afhænger af, hvor hurtigt der kan skaffes midler til etableringen. , En national adgang til samfundsdata med de muligheder, som datavinduet giver, vil understøtte værdiskabelse, effektivitet og forretningsudvikling overalt i det danske samfund. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2021/2021-06-17-et-faelles-vindue-til-danmarks-data

Rigsstatistikerens klumme

Børn og unge

Hvordan trives børn og unge?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Her hos Danmarks Statistik finder du svar på, hvor mange børn i Danmark der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Find statistikken via emnesiden:, Udsatte børn og unge, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) står bag flere udgivelser om børn og unges mistrivsel:, "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel",  ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid. , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  forløbsundersøgelse om bl.a. skærmtid, tid i institution, forældre med lav trivsel., Temaside, der samler statistik og udgivelser om , anbragte børn og unges mistrivsel, . , "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet",  (2018) ser nærmere på de 16-20-åriges seksuelle erfaringer, kropstilfredshed, oplevelser af uønsket deling af billeder og deres hverdagsliv på sociale medier., De 18-30-åriges erfaringer med sugardating undersøges i , ”Unges udveksling af intimitet for materielle goder”,  (2021)., Unges livsstil og sundhedsadfærd følges også via undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen:, Resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan ses i databasen , "Danskernes Sundhed",  og i de tilhørende , publikationer, . , Ældre oplysninger om emnet kan ses i de såkaldte , MULD-rapporter, .,  , Børns Vilkår og TrygFonden samler statistik, der belyser omfanget af 14 former for omsorgssvigt af børn, det være sig i hjemmet og de nære omgivelser, i skolen og i myndighedernes varetægt og i samfundet som helhed:, I , "Status 2023 – Svigt af børn i Danmark", er der også oplysninger fra Familieretshuset om årlige antal sager om samvær og forældremyndighed., Hvert 4. år udgives Skolebørnsundersøgelsen, senest fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med informationer om helbred og trivsel blandt børn, deres sundhedsvaner og sociale relationer:, Rapporter fra Skolebørnsundersøgelsen 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022, ., Viden og fakta om såkaldt bekymrende fravær, nogle gange kaldet skolevægring, kan findes hos:, Børns Vilkår: , "Skolens tomme stole  -  rapport om skolefravær",  (2020), VIVE: , "Panelanalyse af bekymrende skolefravær", (2020), I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., Hvor mange børn udsættes for vold og mishandling?, I Statistikbanken findes en tabel over , ofre for straffelovsforbrydelser efter alder, Børns Vilkår har udgivet , "Vold mod børn i Danmark: Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet", (2022)., Rapporten , "Status 2023 - Svigt af børn i Danmark",  fra Børns Vilkår og TrygFonden indeholder et afsnit om vold mod børn., I , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  fra VIVE findes oplysninger om hvor mange børn, der oplever hårdhændede opdragelsesmetoder., VIVE har også samlet eksisterende viden fra forskningslitteraturen i rapporten , "Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn", (2021), Rapporten ", Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb, " blev udgivet 2018 af Dansk Pædiatrisk Selskab, I 2017 udgav Red Barnet rapporten ", Kvinders vold mod børn, ", Tidligere har VIVE (dengang SFI) udgivet publikationen ", Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, ", der belyser omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn og unge., Hvad bruger børn og unge deres fritid til?, I , Statistikbanken,  findes tabeller over børns idrætsudøvelse og idrætsorganisationernes medlemmer efter alder., Statistikbankens tabeller er baseret på undersøgelserne om ", danskernes motions- og sportsvaner",  fra Idrættens Analyseinstitut., 35 pct. af unge mellem 13-17 år har et fritidsjob ifølge temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2023", , der ser på udviklingen fra 2011 til 2021., Artiklen ", Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020, " i serien "Bag Tallene" ser på udviklingen i unges fritidsjob fra 2008 til 2020., I , "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022", , udgivet af VIVE, har man spurgt ind til børn og unges fritidsbeskæftigelse i forhold til brug af computer, bøger, deltagelse i sport, religiøs aktivitet, fester, fritidsjob og deres kulturoplevelser, som biograf-, teater- og museumsbesøg. , Fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 er udgivet ”, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige, ”., Se også, Børn og unges mediebrug, se FAQ om , Mediebrug, ., Unges kriminalitet, se FAQ om , Forbrydelser og kriminalitet, ., Mobning mellem børn, se FAQ om , Mobning, ., Overvægt blandt børn, se FAQ om , Overvægt og BMI, ., Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, ., Unge og alkohol / Unge og stoffer, se FAQ om , Misbrug/Afhængighed, . ,  , [Denne side er senest revideret februar 2025],  ,  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

Ofte stillede spørgsmål