Søgeresultat

Nedlukning i Nordjylland berører 16.000 virksomheder, 280.000 indbyggere og 126.000 beskæftigede

Selvom nogle restriktioner er lempet igen, gælder der stadig særlige regler for syv kommuner i Nordjylland. Vi har samlet data om de indbyggere, der er berørt. , 18. november 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Regeringen har indført særlige restriktioner i syv kommuner i Nordjylland efter frygten for en ny version af COVID-19, der kan findes i minkfarme. , Den 5. november præsenterede regeringen nedlukningen, hvor det fremgik, at offentlig transport blev lukket ned til, fra og mellem kommunerne, skoleelever sendt hjem og beskæftigede blev opfordret til at arbejde hjemme i kommunerne - som er Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Thisted og Vesthimmerland. , Fra 16. november blev offentlig transport kommunerne imellem åbnet op, mens skoleelever fra 5-8. klasse blev sendt tilbage i skole. De resterende restriktioner gælder stadig i kommunerne. Vi har her samlet data om indbyggere og virksomheder i området. , Ca. 280.000 indbyggere berøres, Nedlukningen i de syv kommuner berører de 279.313 indbyggere, der bor der, hvilket svarer til 4,8 pct. af Danmarks befolkning. Det er ca. 141.000 mænd og ca. 138.000 kvinder. , ”Målt på befolkning er Hjørring Kommune den største med ca. 65.000 indbyggere. Det er derfor også i Hjørring, vi ser flest skoleelever, beskæftigede og virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik., Den største aldersgruppe er 50-59 årige. Se aldersfordelingen i figuren herunder. , Ca. 16.000 virksomheder i de syv kommuner, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte i ikke kritiske erhverv, lyder det i regeringens nye restriktioner for de syv kommuner.  , Der er i alt ca. 16.000 virksomheder i kommunerne, hvilket svarer til 5,1 pct. af virksomhederne i Danmark. Størstedelen af virksomhederne i de syv kommuner ligger i Hjørring Kommune, hvor 22 pct. af virksomhederne ligger, efterfulgt af Frederikshavn med 19 pct. og Thisted med 18 pct., Der er i alt for de syv kommuner flest virksomheder inden for branchen handel og transport mv. og branchen landbrug, skovbrug og fiskeri. , ”Firmaerne i de syv kommuner adskiller sig fra resten af landet ved at være særligt repræsenterede inden for brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri, ” siger Kalle Emil Holst Hansen og fortsætter:, ”I fem ud af de syv berørte kommuner udgør Landbrug, skovbrug og fiskeri mere end 20 pct. af virksomhederne, mens landsgennemsnittet er 8 pct. Kommunerne har også en generel overrepræsentation inden for industri mv., hvorimod Erhvervsservice er underrepræsenteret sammenlignet med hele landet.” , Rammer ca. 126.000 beskæftigede, Beskæftigede i kommunerne opfordres så vidt muligt til at arbejde hjemme, med mindre man varetager en kritisk funktion. , Der er 126.310 personer i beskæftigelse i de syv kommuner. Det svarer til 4,4 pct. af de beskæftigede i Danmark., Ud af de beskæftigede arbejder flest inden for branchen sundhed og socialvæsen. Her arbejder 18,8 pct. af de beskæftigede i de syv kommuner. , Herefter følger industri, hvor 16,3 pct. arbejder og handel, hvor 14,6 pct. arbejder. , 13.600 elever blev sendt hjem, En af de nye restriktioner omhandlede, at eleverne i klassetrinene 5.-8. klasse blev sendt hjem fra skole. De kunne dog starte i skole igen fra 16. november., Der var i alt ca. 13.600 elever hjemsendt fordelt på de syv kommuner, hvilket svarer til 5,0 pct. af alle skolebørn på de klassetrin i Danmark. , Fakta om nedlukningen i Nordjylland, Offentlige og private arbejdspladser opfordres kraftigt til at hjemsende alle ansatte., Beboerne blev opfordret at blive inden for kommunegrænsen, dog ikke dem, der varetager såkaldte kritiske funktioner. Fra den 16/11 blev der dog ikke længere opfordret til ikke at bevæge sig mellem kommunerne., Alle restauranter, caféer og værtshuse lukkes, dog er takeaway undtaget. , Sportsaktiviteter og kulturaktiviteter som biografer og museer lukkes ned. , Kollektiv transport til, fra og mellem de syv kommuner lukkes. Skolebusser er undtaget. Fra den 16/11 blev denne restriktion dog ophævet, således at det kun er offentlig transport til og fra kommunerne, der indstilles., Muligheden for at være 500 personer til siddende arrangementer afskaffes., Elever i 5.-8. klasse i grundskolen og studerende på videregående uddannelser skal have fjernundervisning. Fra den 16/11 blev denne restriktion ophævet., Kilde: https://coronasmitte.dk/restriktioner-i-nordjylland, Har du spørgsmål til tallene for beskæftigelse i denne artikel, kan du kontakte Pernille Stender på PSD@dst.dk. Spørgsmål til firmastatistikken kan rettes til Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk, spørgsmål til folketallene til Dorthe Larsen på DLS@dst.dk og spørgsmål til tallene for grundskolen kan gives til Karen Reschat Holm på KCH@dst.dk. '

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-11-18-nedlukning-i-Nordjylland-beroerer-16000-virksomheder

Bag tallene

Hver anden flygtning, der har opholdt sig i Danmark i mere end ti år, er i beskæftigelse

Beskæftigelsen er generelt højere blandt flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet end blandt flygtninge, der kun har opholdt sig i Danmark i få år. Men for flygtninge, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, er det stadig kun halvdelen, der er i beskæftigelse. , 16. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Flygtninge, der lige er kommet til Danmark, har generelt lavere beskæftigelsesfrekvenser end flygtninge, der har opholdt sig længere tid i Danmark., Det viser et særudtræk fra Danmarks Statistik., Blandt flygtninge, der har opholdt sig 3-6 år i Danmark, er halvdelen (51. pct.) i beskæftigelse. Det er højere end for flygtninge, som kun har været i landet i 0-3 år, hvor 36 pct. er i beskæftigelse.  , Men billedet ser ikke markant anderledes ud for flygtninge, der har opholdt sig mere end 10 år i Danmark, hvor det også ca. er halvdelen (47 pct.), der er i beskæftigelse. , ”Beskæftigelsen blandt flygtninge stiger generelt de første år, men herefter stagnerer udviklingen. Derfor er det heller ikke så bemærkelsesværdigt, at flygtninge, der har opholdt sig 10 år i landet, ikke har en markant højere beskæftigelse end flygtninge, der har været her i mellem 0 og 3 år,” siger Jens Bjerre, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter opholdstid for indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018. Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv.  , ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om forskellige grupper, når vi taler om flygtninge, der har været i landet i kortere og længere tid. Grupperne kan derfor også være forskelligt sammensat med hensyn til alder, køn og uddannelsesniveau, hvilket kan påvirke beskæftigelsen,” siger Jens Bjerre. , Om indvandrere med enten EU/EØS-lønarbejde, erhverv eller asyl som opholdsgrundlag, Indvandrere med EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag er personer, der har statsborgerskab i et EU/EØS-land, som derfor frit kan indvandre til Danmark, hvis de skal arbejde, da de er omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed., Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag er personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab. Personer, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab, kan ikke uden videre opholde sig i Danmark, men skal opfylde en række krav for at få lov til at arbejde i Danmark. , Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er personer, som har fået ophold i Danmark, f.eks. som følge af krav på beskyttelse efter internationale konventioner., Kvindelige flygtninge har generelt lav beskæftigelse, Der er stor forskel på mandlige og kvindelige flygtninge. , Blandt mandlige flygtninge, der har været i landet i 0-3 år, er 49 pct. i beskæftigelse. Og i den gruppe, der har været i landet i 3-6 år, er det 60 pct. af mændene, der er i beskæftigelse. , Omvendt er det kun 16 pct. af kvinderne, der har opholdt sig i landet 0-3 år, der er i beskæftigelse. Og selvom der er en tendens til, at beskæftigelsen er højere blandt kvindelige flygtninge, der har opholdt sig længere tid i landet, så er det stadig kun 42 pct. i den gruppe, der har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, der er i beskæftigelse.   , ”Det er især de kvindelige flygtninge, der ikke er i beskæftigelse, og det er ikke nødvendigvis noget, der ændrer sig markant med tiden. Men selvom der er en tendens til, at mændenes beskæftigelse er mere stabil, er der stadig et efterslæb for mændene, når man sammenligner med andre indvandrergrupper, der i vidt omfang kommer til Danmark for at arbejde,” siger Jens Bjerre., Anm: Særudtrækket viser beskæftigelsen fordelt efter køn og opholdstid blandt indvandrere med asyl, erhverv og EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag i 2018., Når indvandrere fordeles efter opholdstid, er der tale om forskellige populationer, der har opholdt sig i Danmark i kortere eller længere tid, som derfor også kan være sammensat forskelligt med hensyn til alder, uddannelsesniveau og oprindelsesland mv.  , Indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag har en høj beskæftigelse, Kigger vi på indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, så er beskæftigelsen højere end for flygtninge. , Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-borgere, og kan derfor ikke uden videre indvandre til Danmark, da de ikke er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed. , I denne gruppe er 65 pct. i beskæftigelse efter 0-3 år. Og blandt mændene er det hele 80 pct., der er i beskæftigelse. , ”Det skyldes især, at gruppen består af personer, der specifikt har fået opholdstilladelse med det formål at arbejde. Det kan blandt andet være forskere eller medarbejdere med relativ høj løn, som er indvandret via positivlisten eller beløbsordningen,” siger Jens Bjerre., Beskæftigelsen blandt kvinderne er noget lavere i den gruppe, der kun har opholdt sig i landet i 0-3 år. Her er 47 pct. i beskæftigelse. Men det ser anderledes ud for dem, der har opholdt sig i landet i mere end 10 år, hvor 76 pct. er i beskæftigelse. , ”Det hænger sammen med, at erhvervskategorien også indeholder medfølgende ægtefæller. I flere tilfælde vil det sandsynligvis derfor være manden, der kommer til Danmark for at arbejde, mens deres ægtefælle er medfølgende, som derfor ikke er i beskæftigelse fra starten af opholdet i Danmark,” siger Jens Bjerre. , EU/EØS-indvandrere, der kommer for at arbejde, er på niveau med personer med dansk oprindelse, Personer, der har EU/EØS-statsborgerskab kan frit tage til Danmark for at arbejde som følge af EU-reglerne om fri bevægelighed. Og blandt indvandrere, der har EU/EØS-lønarbejde som opholdsgrundlag, er beskæftigelsen også høj. , I den gruppe er 79 pct. af mændene og 78 pct. af kvinderne i beskæftigelse efter 0-3 års ophold i Danmark. , ”Det er på niveau med mænd og kvinder af dansk oprindelse, hvor henholdsvis 79 pct. af mændene og 76 pct. af kvinder var i beskæftigelse i 2018,” tilføjer Jens Bjerre., Find flere data om flygtninge og indvandrere på emnesiden for , Indvandrere og efterkommere her, . Du kan også finde flere tal om indvandrere i publikationen , Indvandrere i Danmark 2019 her, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Jens Bjerre. Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte ham på jbe@dst.dk. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-10-15-hver-anden-flygtning-der-har-opholdt-sig-i-DK-i-mere-end-10-aar-er-i-beskaeftigelse

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik,  & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig.,  , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

Bag tallene

Nærbillede af små områder sikrer effektiv vandforsyning

VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., 16. november 2021 kl. 16:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, VandCenter Syd A/S har brug for nøjagtige informationer om befolkningstætheden i land og by for at drive vandforsyningen effektivt. Vandselskabet bruger Det Danske Kvadratnet til at få overblik., Statistik i kvadratiske celler, der zoomer ind på befolkningstætheden i bestemte geografiske områder, er rigtig nyttigt. Det er erfaringen hos VandCenter Syd A/S, der forsyner 176.963 indbyggere med drikkevand i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet bruger data fordelt på Det Danske Kvadratnet fra Danmarks Statistik til at få oplysninger om "natbefolkningen", som er befolkningstallet opgjort på befolkningens bopælsadresse. , - Vi er helt afhængige af at få data om antal personer og husstande i vores forsyningsområder til de forskellige indberetninger, som vi skal lave, siger proceskonsulent Erling Nissen hos VandCenter Syd, der fik leveret nye tal i marts 2021.  , VandCenter Syd er som alle andre vandselskaber underlagt et vandtilsyn. Vandselskabet skal indberette data om vandforbrug og ledningsnet til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som herudfra sætter et prisloft for, hvor meget vandselskabet må opkræve hos forbrugerne. Vandsektoren er et naturligt monopol, og den økonomiske regulering skal tilskynde vandselskaberne til at være omkostningseffektive, så vandpriserne holdes nede., Benchmarking af vandselskaberne, Forsyningssekretariatet sammenligner i en benchmarking vandselskabernes omkostninger og tilskynder på den måde de mindst effektive selskaber til at spare og udnytte deres ressourcer lige så godt som de mest effektive. I beregningen tages højde for, at det er dyrere at vedligeholde ledningsnettet og investere i nyt i en byzone end i en landzone. Og for at få en korrekt opgørelse har VandCenter Syd opdelt ledningsnettet i fire zoner: landzone, byzone, cityzone og indre cityzone.  , VandCenter Syd har 15 trykzoner på ledningsnettet med forskelligt vandtryk afhængig af, hvor højt terrænet ligger. Vandforbruget måles i de enkelte trykzoner, og vandselskabet bruger også her kvadratnettet til at beregne, hvor mange mennesker, der bor i de enkelte områder, og hvor mange liter vand en indbygger bruger i gennemsnit pr. døgn., - Hvis vi har en forurening - det sker heldigvis ikke så tit, så bruger vi kvadratnettet til at få overblik over hvor mange mennesker, der rammes af den. Det kan også være i forbindelse med fx gravearbejde eller lukning af vandforsyningen, at vi har brug for at vide, hvor mange der påvirkes, og om der skal laves en nødforsyning, fortæller Erling Nissen. , Fakta #1, Det Danske Kvadratnet,  , Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik fordelt på Det Danske Kvadratnet:, Statistik om natbefolkningen. Antal husstande og personer med bopæl i et bestemt geografisk område., Statistik om dagbefolkningen. Antal personer, der opholder sig i et bestemt geografisk område om dagen fx for at arbejde eller studere., Læs mere om Det Danske Kvadratnet her , Mange statistiske kombinationsmuligheder, Det Danske Kvadratnet er et stort og fintmasket net. Det opdeler Danmark i over 400.000 små geografiske celler på hver 100 kvadratmeter. De geografiske områder ligger helt fast, så det er muligt at sammenligne befolkningstal over tid og se en udvikling. Det gør andre administrative grænser som kommuner, regioner, sogne og postnumre ikke. De ændres fx i forbindelse med, at kommuner lægges sammen., - Kommuner er ret store, og der er stor variation i befolkningstætheden inden for kommunegrænserne. Frem for at se på kommuneniveau er det en fordel at bruge kvadratnet, hvis man vil længere ned i detaljerne og kigge på befolkningstætheden i tyndt- og tætbefolkede områder. Man kan hurtigt finde ud af hvor mange mennesker, der bor i et område, forklarer fuldmægtig hos DST Consulting Allan Hansen., Som udgangspunkt er det muligt at koble stort set hvilken som helst statistik med befolkningstæthed og bopælsadresse. Informationer om antal personer og husstande kan fx kobles med statistik for beskæftigelse, husstandsindkomst, antal biler i husstanden og antal børn i husstanden, om befolkningen i området bor i etagebyggeri eller parcelhus, er i beskæftigelse, under uddannelse eller gået på pension. , - I princippet er der ikke nogen grænser for, hvilken statistik man kan få på kvadratnettet. Der kan kobles en masse oplysninger på, så det virkelig bliver interessant. Der er rigtig mange muligheder, og statistik for natbefolkningen er kun en af dem, fremhæver Allan Hansen., Det må ikke være muligt at kunne identificere personer, så alle oplysninger er anonymiseret. Derfor er der krav om hvor mange husstande, der som minimum skal være i en kvadratnetcelle., Både standard og skræddersyet , Det Danske Kvadratnet er populært. Mange brancher har ifølge Allan Hansen interesse i at blive klogere på indbyggerne i bestemte geografiske områder. Kommuner bruger det fx i lokalplanlægningen tæt ved kyster, veje og bygninger. Virksomheder og detailkæder kigger nærmere på befolkningstætheden i markedsanalyser for at finde de områder, hvor det vil være mest optimalt at placere sig. Og forskere har interesse i at kunne følge befolkningen i bestemte geografiske områder som led i deres forskning.  , - Vi kan levere statistik via det Danske Kvadratnet meget hurtigt, hvis det fx er "natbefolkning", fordi det er et standardprodukt. Vi kan sagtens imødekomme langt mere komplicerede forespørgsler fra kunderne, hvis de er interesseret i at få koblet specielle oplysninger og har særlige krav, men skræddersyede løsninger vil dog typisk tage lidt længere tid, siger han.,   , Fakta #2, VandCenter Syd A/S, VandCenter Syd A/S er et af Danmarks største og ældste vandselskaber. VandCenter Syd forsyner ca. 177.000 indbyggere med drikkevand og aftager spildevand fra ca. 235.000 indbyggere i Odense og på Nordfyn. Vandselskabet står for drift af 5 vandværker, 8 renseanlæg samt 1.100 km vandledning og 2.700 km kloakledning., Erling Nissen, Proceskonsulent, VandCenter Syd A/S, Tlf. , 63 13 23 57, en@vandcenter.dk, Foto: , VandCenter Syd, Allan Hansen,  , Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. , 23 24 93 58, hnn@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-11-16-naerbillede-af-smaa-omraader-sikrer-effektiv-vandforsyning

Snart første skoledag for 61.000 børn

Sofia, Alma, Noah og Victor skal lige om lidt pakke skoletasken til deres allerførste skoledag. Knap 61.000 madpakker skal der smøres efter sommerferien, hvor omkring 78 pct. af børnene vil stemple ind på en af landets folkeskoler, og ca. 22 pct. på en privatskole. , 5. august 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der kommer til at stå Sofia og Noah på mange af navneskiltene rundt omkring i landets 0. klasser i år, da de navne var de mest populære fornavne til nyfødte i 2016 – den årgang, som snart indtager landets 0. klasser. Mange af deres klassekammerater vil for pigernes vedkommende hedde Alma, Emma, Ella og Ida, som fulgte efter på henholdsvis anden-, tredje-, fjerde- og femtepladsen i 2016. På drengenes navneskilte vil der efterfulgt af Noah oftest stå Victor, Oliver, Oscar og William. Til gengæld skal man lede længere efter navne som Frank og Irene på klasseoversigten, da der kun er navngivet fem børn med hvert af disse navne i 2016. , 61.000 kan begynde deres skolerejse, Minimum 60.761 står til at påbegynde deres vej igennem skolesystemet i disse dage, da de er fyldt seks år senest i andet kvartal af 2022. Dertil skal lægges børn, som først fylder 6 år senere på året og børn, som har fået udsat deres skolestart. , Den seneste opgørelse fra skoleåret 2021 viser, at 48.729 børn begyndte i folkeskolen, mens 10.739 påbegyndte skolegangen på en friskole eller privat grundskole. Det samlede antal 0. klasseelever var 60.237 inklusiv specialskoler m.fl. Dermed er der lidt flere børn, der står til at få skolestartdebut denne sommer i forhold til sidste skoleår. , Sammenligner vi med 7. klasse-årgangen fra 2021, som snart træder ind i landets 8. klasser, så er det en væsentlig større årgang, hvor antallet af elever sidste år i folkeskolen var 53.069 og 13.958 på landets friskoler og private grundskoler – i alt 68.968 elever, hvis man regner elever i ungdomsskoler og specialområdet m.fl. med. , ”Den årgang, som starter i 0. klasse i år, er mindre end årgangene for syv-otte år siden, så mange elever vil måske opleve færre parallelklasser og legekammerater i skolen end deres ældre søskende,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Folkeskole og privatskole, Ser vi på udviklingen over de seneste fem år, så er antallet af elever i folkeskolens 0.-klasser faldet – fra 51.314 i 2017 til 48.729 i 2021. Elevtallet på fri- og privatskoler ligger nogenlunde konstant med 10.991 i 2017 og 10.739 sidste år., ”Der er en tendens til, at elevtallet for børnehaveklasserne i folkeskolerne er vigende, og at andelen af en årgang, som orienterer sig mod fri- og privatskolerne, er stigende. Dog er folkeskolen stadig for langt de fleste børns vedkommende hoveddøren til skolelivet,” siger Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir. , Ikke overraskende var der flest nye elever i grundskolen i København i 2021, hvor 5.736 børn begyndte i skole. Folkeskoleeleverne udgjorde 75 pct. af de skoleparate børn i kommunen. Dragør Kommune var noget nær topscoren, hvor 97 pct. satte sig ved et skrivebord i folkeskolen. Kommunen var kun overgået af øerne Fanø og Læsø, hvor alle børn stemplede ind i folkeskolen. , Andelen af 0. klasse i folkeskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Helt anderledes ser billedet ud på Lolland, hvor 37 pct. havde skolestart i en fri- eller privatskole. I fire andre kommuner startede en tredjedel eller derover i en fri- eller privatskole – hhv. Bornholm med 36 pct., Ringsted med 36 pct., Nyborg med 34 pct. og Langeland med 33 pct., Andelen af 0. klasse i fri- og privatskoler i 2021, Kilde: , www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/grundskole, Så mange klassekammerater havde de, I 0.-klasseværelserne var klassekvotienten i landets folkeskoler sidste år 20,4 børn per klasse. Det er næsten ét barn mindre end i 2017, hvor der i gennemsnit var 21,1 børn i klassen. Fri- og privatskolerne ligger nogenlunde på niveau, hvis vi sammenligner 2017 med 2021 med hhv. 17,4 og 17,5 børn i 0.-klasserne.  , Mange går i SFO, Når der ringes ud efter skoletid, og den sidste undervisningstime er forbi, så går turen for mange børnehaveklassebørns vedkommende til en skolefritidsordning (SFO). Sidste år var 55.990 børn i 0. klasse indskrevet i en SFO eller et fritidshjem mod 54.449 i 2020. , Flest bor sammen med mor, far og én søskende, Vender vi blikket mod de skoleparates børnehavebørns hjem, så bor størstedelen pr. 1. januar 2022 sammen med deres mor, far og én søskende – 30.528.  Dernæst bor flest sammen med deres mor og far samt to søskende – 12.648. Herefter bor flest sammen med deres mor og far uden søskende – 4.725. , Gennemsnitsalder på forældrene, Når de nye 0. klasser går hånd i hånd med deres forældre hen til skolen på deres første skoledag, så er fædrene i gennemsnit 38,9 år. Mødrene til børn bosat i Danmark 1. januar 2022 og født i 2016 er i dag i gennemsnit 36,3 år., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Ingibjörg Sól Ingólfsdóttir på telefon 3917 3756 eller , isi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-08-05-foerste-skoledag

Bag tallene

Et meningsfuldt liv for kronisk syge!

Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , 22. oktober 2020 kl. 7:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Når befolkningen ældes, og kronisk syge borgere lever længere, bliver rehabiliteringstilbuddene stadig vigtigere. Med rehabiliteringsprogrammer får kronisk syge borgere mulighed for at lære at mestre deres sygdom og leve et meningsfuldt liv med god livskvalitet og velvære. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan rehabiliteringsprogrammer fungerer, og at de løbende evalueres, justeres og udvikles. , Formålet med rehabilitering er meget bredt. Derfor er det vigtigt at tydeliggøre hvilke effekter, man måler på, konkluderer ny forskning med afsæt i rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune., På Klinisk Institut ved Aalborg Universitet har adjunkt Annette Willemoes Holst-Kristensen forsket og skrevet en ph.d.-afhandling om måling af effekterne af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge borgere i Aalborg Kommune ved hjælp af særudtræk fra Danmarks Statistik. Hun konkluderer, at formålet med rehabilitering er meget bredt, så det er nødvendigt med et bredere syn på resultatmålinger. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan man fortolker ordet effekt., - Det vigtigste er at tydeliggøre, hvad man måler. På den sundhedsmæssige skala scorer borgerne i Aalborg Kommune lavt, fordi det jo er kronisk syge borgere, men på skalaen for velvære får de øget livskvalitet af at deltage i rehabilitering. Så alt efter, hvordan du vælger at definere effekt og måler effekten af rehabilitering, så kan du i virkeligheden få ret forskellige resultater, siger hun., Annette Willemoes Holst-Kristensen har i sin forskning set på livskvalitet ud fra to perspektiver nemlig den sundhedsrelaterede livskvalitet og en lidt bredere fortolkning af livskvalitet i form af velvære. Og hun har lavet et valideringsstudie af et nyt spørgeskemaværktøj.,  , Fakta #1, Kommunerne bør have ét fælles måleredskab, Resultaterne af effektmålinger kan være vidt forskellige fra kommune til kommune. Det optimale vil være, at kommunerne , udarbejder standardiserede retningslinjer for måling af effekter og udvider synet på effekter, , anbefaler adjunkt og ph.d. ved Aalborg Universitet Annette Willemoes Holst-Kristensen., Læs hele PhD-afhandlingen her,  , Kompliceret at måle effekt, Aalborg Kommune har et udviklingsarbejde i gang på området. Der er brug for mere forskning, for det er ikke nemt at måle effekten af rehabiliteringsprogrammer, lyder erfaringen., - Det er kompliceret, for er det mål for borgerens fysiske sundhed, fx borgerens egen oplevelse af livskvalitet, eller at borgeren kan håndtere sin sygdom bedre efter et forløb, som vi skal måle? Mange af de borgere, der kommer i forløb, er ret syge, og man kan jo ikke sige, at de skal have det bedre rent fysisk efter et forløb. Man kunne godt lave en før- og eftertest for hver indsats, men der er forskel på, hvad det er for en sygdom, den enkelte borger er der med, så der vil være forskellige mål afhængig af den enkelte borger. Rigtig mange borgere er multisyge, og det gør det yderligere vanskeligt, forklarer forskningschef i Aalborg Kommune Tine Curtis., Analyse af frafaldet, Annette Willemoes Holst-Kristensen har også undersøgt nogle af de mere uudforskede aspekter af kommunal rehabilitering. Hun har koblet Aalborg Kommunes egne data med registerdata fra Danmarks Statistik for at analysere frafaldet i rehabiliteringstilbuddene, og hvorvidt der er et mønster i, om borgeren deltager, dropper ud eller takker nej til tilbuddet. Ved hjælp af socioøkonomiske faktorer som status, civilstand, indkomst og uddannelsesniveau samt sundhedsdata kan hun konkludere, at de borgere, der deltager, er de ressourcestærke. Det er pensionisterne, de gifte og dem, der har et højt uddannelsesniveau. De borgere, der dropper ud, er i stor udstrækning folk, der har flere sygdomme. Og dem, der takker nej til rehabiliteringstilbud, er borgere med få ressourcer. De bor alene, de har lavt uddannelsesniveau, og de er ikke i arbejde. Studierne af frafald har været vigtige for Aalborg Kommune., - Det gør, at vi kan blive bedre i behovsafklaringen og lave et tilbud, som passer til den enkelte, og som motiverer den enkelte til at deltage i stedet for at hoppe fra. Det handler om at afklare borgerens ønsker og motivation og koble dem med den sundhedsfaglige vurdering. Det har vi lært rigtig meget af, understreger Tine Curtis. , Mange muligheder for at kombinere data, Forskere har mange muligheder for at kombinere egne data med data fra Danmarks Statistik i deres forskning., - Der er uendelig mange muligheder for at lave virkelig brede forskningsprojekter via vores forskerordning. Forskere kan også nemt og simpelt søge om data fra andre datakilder, som de kan få lagt ind på projektet, siger chefkonsulent i Danmarks Statistiks Forskningsservice Solveig Vibe-Petersen.,  , Fakta #2, Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge i Aalborg Kommune, Alle borgere, der henvises fra sygehus eller egen læge, inviteres til en afklarende samtale. Ud fra borgerens behov og en sundhedsfaglig vurdering aftales hvilke indsatser, der vil rygestop. Undervejs i forløbet får borgeren en målopfyldelsessamtale, der danner baggrund for eventuel tilpasning af indsatsen. Ved forløbets afslutning gennemføres en slutsamtale, og status sendes til borgerens egen læge. Tilbuddet følger de faglige anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen., Fakta #3, Processen i et forskningsforløb hos Forskningsservice i Danmarks Statistik, Forskere skal autoriseres for at bruge forskerordningen i Danmarks Statistiks Forskningsservice., Herefter indsendes en indstilling, der specifikt fortæller, hvad forskningsprojektet handler om. Når den er godkendt, kan forskerne få adgang specifikt til de data, der er behov for., I forskningsprojektet må det ikke være muligt at identificere enkeltpersoner eller virksomheder. Data må kun bruges til forskning og ikke administrativt., Anette Willemoes Holst Kristensen,  , PhD i sundhedsøkonomi ved Aalborg universitet , Adjunkt ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Tlf. 2324 3840, awh@dcm.aau.dk, Foto: Aalborg Universitet, Tine Curtis,  , Forskningschef, Aalborg Kommune, Adj. professor, Aalborg Universitet, Tlf.: 2250 1923, tine.curtis, @aalborg.dk, Foto: Aalborg Kommune, Solveig Vibe-Petersen,  , Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik , Tlf.: 3917 3654 , svp, @, dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-10-22-et-meningsfuldt-liv-for-kronisk-syge

Statistikdokumentation: Offentlig beskæftigelse (kvt.)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Mads Housø Hansen , 24 43 40 61 , MHU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 4. kvartal , Tidligere versioner, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2024 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2023 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2022 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2021 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 4. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse (kvt.) 2020 1. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 3. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 2. kvartal, Offentlig beskæftigelse 2018 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2017 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2014 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 2. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 3. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2015 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 1. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 2. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2016 4. kvartal, Offentlig beskæftigelsesstatistik 2014 3. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Notat om revision af COFOG (pdf), Formålet med den offentlige beskæftigelsesstatistik er at belyse beskæftigelsen i sektoren offentlig forvaltning og service. Statistikken anvendes til belysning af den offentlige beskæftigelse. Statistikken er udarbejdet siden 2002, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2008 og frem., Indhold, Den offentlige beskæftigelsesstatistik er en kvartalsvis opgørelse som er afgrænset til sektoren offentlig forvaltning og service. Det specielle ved statistikken er en opdeling efter formål som følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kilden er statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som er baseret på Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Oplysningerne er kombineret med indberetninger af blandt andet kontonumre fra de offentlige lønsystemer, og det er de oplysninger Danmarks Statistik anvender som input til lønstatistikkerne på det offentlige område. De indberettede kontonumre på job i kommuner og regioner tager udgangspunkt i de autoriserede kontoplaner, mens de indberettede kontonumre på statslige job tager udgangspunkt i statsregnskabet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere af statistikken er ministerier, styrelser og kommuner, diverse organisationer, forskere, politikere og i det hele taget borgere med interesse for udviklingen i beskæftigelsen og ressourceforbruget inden for offentlige forvaltning og service., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetninger til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens eIndkomst bliver behandlet og kvalitetssikret, når de månedligt indgår i Danmarks Statistiks eIndkomstregister. Lønmodtageroplysningerne fra eIndkomstregistret bliver yderligere behandlet og kvalitetssikret, når de indgår i statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere. Da statistikken baserer sig på udtræk fra statistikken beskæftigelse for lønmodtagere, så er er der tale om hurtigt tilgængelige månedlige data med fuld dækning af offentlige lønmodtagere, og både kilderne og statistikken gennemgår databehandling og kvalitetssikring., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken forventes at blive offentliggjort uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt, og statistikken offentliggøres senest 3 måneder efter referenceperioden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken opgøres med sammenlignelige tal for perioden fra og med 1. kvt. 2008. Statistikken er sammenlignelig med andre af Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker. Selvom Danmarks Statistiks registerbaserede beskæftigelsesstatistikker som udgangspunkt er nationalt forankrede, så tilnærmes internationale retningslinjer i forhold til opgørelse af beskæftigelsesbegreber., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I , Statistikbanken, offentliggøres tal under emnet Lønmodtagere – Offentlig beskæftigelse. Se emnesiden , Lønmodtagere, , der formidler både statistikken Beskæftigede for lønmodtagere og statistikken Offentlig beskæftigelse., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlig-beskaeftigelse--kvt--

Statistikdokumentation

Analyser på nationale HPC-anlæg: En ny mulighed for brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger

Fra i går den 3. december 2025, udvidede Danmarks Statistik (DST) mulighederne for at brugerne af DST’s Mikrodataordninger, kan koble egne data med registerdata på en række nationale HPC-anlæg, uden at sikkerheden udfordres., 2. december 2025 kl. 9:01 , Af , Danmarks Datavindue, Løsningen sker, gennem et nyt såkaldt API (Application Programming Interface), som forbinder Danmarks Datavindue (DDV) med landets HPC-anlæg (High Performance Computing). Løsningen er udviklet og lanceret af Danmarks Statistik i samarbejde med DeiC, og universiteternes HPC-miljøer, i første omgang Computerome og GenomeDK, for at sikre brugerne af DST’s Mikrodataordninger fleksibel og sikker adgang til avanceret databehandling., Ny teknisk bro mellem DST og universiteterne, Den nye API-løsning gør det muligt at flytte selve analysen til universiteternes supercomputere. Du får som bruger mulighed for at arbejde med projekter, som indeholder store datamængder, hvor du kan koble egne data med registerdata, uden sikkerheden kompromitteres., GenomeDK og DTU Computerome er de første aktører, som har indgået aftale med DST om denne løsning og det er nu muligt at oprette projekter via disse HPC-anlæg. , Sikker pseudonymisering og kontrolleret dataflow, Med det nye API kan pseudonymiserede data behandles hos et godkendt HPC-anlæg, hvor brugeren har fået bevilget eller indkøbt regnetid. Overførslen sker gennem det nye API, som er baseret på en såkaldt ”pull-arkitektur”, hvor HPC-centrene selv henter de nødvendige data og instruktioner, når de er klar til at modtage dem. Det betyder, at DST ikke behøver at oprette tekniske forbindelser til hvert enkelt anlæg, hvilket både øger sikkerheden og gør løsningen lettere at vedligeholde og udbygge., Behandlingen af data foregår herefter på HPC-anlægget, hvor brugeren får adgang til højt , specialiseret hardware, , komplekse softwareløsninger og teknisk support. Når analysen er færdig, skal resultaterne igen returneres til DST, hvor de godkendes, inden brugeren kan hente dem ud til videre brug. , Michael Specht, Projektleder i DST, understreger: , "Det handler om at flytte beregningerne derhen, hvor kompetencerne og ressourcerne er – uden at gå på kompromis med sikkerhed og kontrol. Vores vigtigste princip er, at data aldrig må komme ud af vores kontrol. Derfor har hele løsningen været bygget op omkring, at alle dataoverførsler sker via Danmarks Datavindue og at vi bevarer overblikket over hver eneste bevægelse.” , Én løsning til bred anvendelse, Løsningen er resultatet af et tæt samarbejde mellem DST, Danish e-infrastructure Consortium (DeiC) og universiteternes HPC-centre og er udviklet på opfordring fra Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR). Målet har fra starten været at udvikle én standardiseret løsning, som alle danske HPC-centre og andre forskningsorganisationer kan tilslutte sig – og dermed undgå at skulle udvikle særskilte integrationer for hvert center. , Rune Gamborg Ørum, Projektleder fra DeiC ser flere andre brugsperspektiver i løsningen:, “Vi glæder os til løsningen kommer i drift, og løsningen danner potentielt grundlag for, at andre typer organisationer end HPC-anlæg, som fx sektorforskningsinstitutioner, potentielt kan få værdi af løsningen”., Kirsten Ohm Kyvik, Forperson for KOR og Institutleder og professor ved Syddansk Universitet, glæd, er sig ligeledes over, at løsningen nu er en realitet:, “Jeg sætter stor pris på, at det er lykkedes for DEIC og Danmarks Statistik at få gennemført dette projekt. Det åbner flere muligheder for forskerne for at kunne analysere store og komplekse datasæt”., Om projektet, Udviklingen af det nye API startede i 2023. DST har haft ansvaret for projektledelse og udvikling af den sikre adgang til data, mens DeiC har spillet en central rolle i det tekniske samarbejde med HPC-centrene og i udviklingen af forbindelsen mellem API’et og HPC-anlæggene. DeiC har desuden udviklet og testet en proof-of-concept-kode, som HPC-centrene har kunnet tilpasse deres lokale systemer., HPC-centrene har i et stort omfang og løbende bidraget med teknisk feedback og test og deres medvirken har været afgørende for at sikre, at løsningen fungerer i praksis på tværs af forskellige platforme. Resultatet er en skalerbar og robust arkitektur., Den tekniske implementering af API’et og integrationen med Danmarks Datavindue er leveret af Copenhagen data., Ønsker du at koble dit projekt på denne HPC-løsning kan du kontakte forskningsservice samt læse mere på Danmarks Statistiks hjemmmeside , her, . , Du kan også læse mere om brugervejledning til HPC-løsningen ved , Computerome, . 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/HPC-anlaeg

Dansk fremgang i PISA 2015

For første gang nogensinde ligger Danmark over OECD-gennemsnittet i både læsning, matematik og naturvidenskab. Samtidig kan de danske elever notere sig en markant fremgang i matematik siden 2012, viser resultaterne af PISA 2015., 6. december 2016 kl. 13:00 ,  , De danske skoleelever er gået markant frem i matematik i PISA-undersøgelsen. I 2015 har de en gennemsnitlig score på 511 point. Det ligger solidt over OECD-gennemsnittet på 490 point og er en fremgang fra 500 point, som var den danske score i PISA-testen i 2012., I læsning og naturfag er den danske score i 2015 også højere end i 2012, selv om fremgangen på de to felter ikke er signifikant. I 2015 scorer danske elever 500 point i læsning og 502 point i naturfag. På begge felter er OECD-gennemsnittet 493 point., Det placerer for første gang Danmark over OECD-gennemsnittet på alle tre felter på én gang., – Der er altså tale om en markant fremgang i både matematik, læsning og naturfag, når det gælder Danmarks internationale placering i PISA, siger Hans Hummelgaard, der er analyse- og forskningschef i KORA og formand for det danske PISA-konsortium. , Naturfag i fokus, Hver gang PISA-testen gennemføres, er et af de såkaldte domæner læsning, matematik og naturfag i fokus. I PISA 2015 er hoveddomænet naturfag, som eleverne er blevet testet mere i end de øvrige domæner. , Gennemsnittet på 502 point for de danske elevers naturfagsopgaver er i 2015 det højeste, der er blevet målt igennem PISA-undersøgelserne og ligger altså nu over OECD-gennemsnittet. Stigningen fra 2006 er dog ikke signifikant., Ifølge Helene Sørensen, lektor emerita ved Aarhus Universitet og ansvarlig for domænet naturfag i PISA-undersøgelsen, er det første gang, at der ikke er statistisk forskel på danske pigers og drenges gennemsnit i testen. , – De danske elevers glæde ved at lære naturfag og deres interesse for naturfaglige emner er steget. Men ud af samtlige elever i undersøgelsen i alle lande er de danske elever dem, der udtrykker det mindste ønske om i fremtiden at få et job i relation til naturfag, siger hun., Sjette runde af PISA, PISA tester, i hvilken grad eleverne er klædt på til at klare de udfordringer, de vil møde fremover, og giver således et øjebliksbillede af, hvordan det står til med læringen i den danske skole internationalt set., PISA-testen gennemføres hvert tredje år, og Danmark har deltaget siden den allerførste test i 2000. PISA 2015 er altså sjette runde, og denne gang testes eleverne også i deres evne til at samarbejde med andre, som ventes afrapporteret i efteråret 2017. , PISA-programmet er etableret som et samarbejde mellem OECD-landene, og i 2015 har omkring 540.000 elever i 72 lande og regioner deltaget. Af dem er 7.161 danske elever fra i alt 331 danske uddannelsesinstitutioner. , DST Survey i Danmarks Statistik står for dataindsamlingen og kontakten til de deltagende skoler i Danmark. PISA har en høj dækningsgrad på 95 procent af de udvalgte 15-årige elever og opfylder dermed OECD’s krav til dataindsamlingen, siger Monika Klingsbjerg, metodekonsulent i DST Survey og ansvarlig for indsamlingen af data til PISA:, – Undersøgelsen har en ekstra stikprøve af ikke-etniske danskere med henblik på at kunne analysere disse elever mere detaljeret. I de samlede resultater indgår de alene svarende til deres andel af de 15-årige elever. Vi har i undersøgelsen opfyldt OECD’s krav til repræsentativitet og har en høj dækningsgrad, siger hun., Danmarks deltagelse i PISA-undersøgelsen varetages af det danske PISA-konsortium, der består af KORA, som har formandskabet, DPU - Aarhus Universitet, Danmarks Statistik og SFI., Du kan læse rapporten her:, Pixi-udgave, Den fulde rapport, Kontaktinfo:, KORA, Formand for det danske PISA-konsortium Hans Hummelgaard, , hahu@kora.dk, , 42 40 81 41, Seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen, , vich@kora.dk, , 60 91 82 60, Seniorforsker Jane Greve, , jagr@kora.dk, , 41 10 26 22, DPU, Aarhus Universitet, Lektor emerita Helene Sørensen, , Helene@edu.au.dk, , 28 11 26 03, Lektor Lena Lindenskov, , lenali@edu.au.dk, , 26 30 66 81, Lektor Elisabeth Arnbak, , elar@edu.au.dk, , 87 16 39 21, DST Survey, Danmarks Statistik, Metodekonsulent Monika Klingsbjerg, , mom@dst.dk, , 39 17 37 92, Kontorchef Peter Linde (DST), , pli@dst.dk, , 39 17 32 71 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-12-06-dansk-fremgang-i-pisa-2015

Pressemeddelelse

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene