Søgeresultat

NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

Sårbare gruppers sundhed 2023

2. juni 2025, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2023, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54411

Nyt

NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

10. oktober 2024, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension (tillæg), Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54614

Nyt

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

Publikation: Udviklingen i kommunernes boligbestand og folketal 27/9 1965 1/1 1974

Indhold:, I. Undersøgelsens baggrund, A. Formål og omfang, B. Kildematerialet, II. Antal beboere pr. 1.000 boliger i de enkelte kommuner og amtskommuner, III. Sammenhængen mellem relativ boligtilvækst og relativ befolkningstilvækst på kommuneniveau, IV. Antal beboere pr. 1.000 boliger i kommunegrupper, V. Sammenfattende kommentarer, Bilagstabeller:, 1. Folke- og boligtal i de enkelte kommuner og amtskommuner den 27/9 1965, 9/11 1970 og 1/1 1974, 2. Udviklingen i det gennemsnitlige antal beboere pr. 1.000 boliger i de enkelte kommuner og amtskommuner i perioden fra 27/9 1965 til 9/11 1970 , 3. Udviklingen i det gennemsnitlige antal beboere pr. 1.000 boliger i de enkelte kommuner og amtskommuner i perioden fra 9/11 1970 til 1/1 1974, 4. Oversigt over CPR's kommunekoder, som er anvendt i bilagstabel 1-3,  , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 6,  ,  ,  , Hent som pdf, Udviklingen i kommunernes boligbestand og folketal 27/9 1965 - 1/1 1974 , Kolofon, Udviklingen i kommunernes boligbestand og folketal, Borgere, Udgivet: 31. december 1976 kl. 09:00, Antal sider: 56, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20449

Publikation

Publikation: Den nye Matricul for Jordeiendomme i Danmark

Den nye Matricul for , Jordeiendomme i Danmark, med Undtagelse af Bornholm og de saakaldte blandede Districter paa Grændsen af Nørrejylland og Slesvig, , sogneviis, herredsviis, amtstuedistrictsviis og provindsviis , indført den 1ste Januar 1844, Uddrag af den nye matrikel for Danmark indført i 1844., Indeholder oversigter over den ældre matriculs hartkorn for ager og eng, den derefter beregnede såkaldte gammelskat, det nye matriculs hartkorn og den skovskyld, der vedbliver som sådan., Alle typer hartkorn er opdelt i privilegeret og uprivilegeret og angives i tønder, skæpper, fjerdingkar og album., Tabellerne dækker Amtstue, herred og sogn. Bringer endvidere summerende tabeller for amterne og provinserne: Sjælland, Møn, Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Jylland.,  , Hent som pdf, Den nye Matricul for Jordeiendomme i Danmark , Kolofon, Den nye Matricul for Jordeiendomme i Danmark , Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1844 kl. 09:30, Antal sider: 68, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21187

Publikation

Publikation: Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 2010 - Hovedrevison 2014

Publikationen belyser hovedrevisionen af det danske nationalregnskab og statistikken om de offentlige finanser, der træder i kraft 15. september 2014. Her overgår Danmark i tråd med resten af Europa til nye retningslinjer for nationalregnskaber., Formålet med revisionen er at sikre, at tallene i størst muligt omfang afspejler en samfundsøkonomi i stadig forandring. Samtidig med de nye retningslinjer indarbejdes en række forbedrede kilder og metoder., Investeringer i fremtiden, BNP opjusteres i det reviderede nationalregnskab - både nutidigt og tilbage til nationalregnskabets start i 1966. En vigtig årsag til forhøjelsen af BNP er, at forskning og udvikling anerkendes som investeringer i fremtidig produktion snarere end omkostninger ved den løbende produktion., Lavere skattetryk, Revisionen indebærer også, at det danske skattetryk falder, både fordi det udgør en mindre del af et forøget BNP, og fordi nogle typer betalinger ikke længere dækker en så bred del af befolkningen, at de kaldes skatter., I publikationen gennemgås de enkelte ændringer og deres betydning for centrale økonomiske nøgletal., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Nationalregnskab og offentlige finanser ESA 2010 - Hovedrevison 2014, Økonomi, ISBN: 978-87-501-2144-2, Udgivet: 15. september 2014 kl. 09:00, Antal sider: 71, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/21514

Publikation

Publikation: Hartkorn, banktaksation, jordejendommenes fordeling m.v.

En tabellarisk Fremstilling af , Hartkornet, , samtlige Eiendommes Banktaxation og Bygningers Brandassurancesum, samt Jord-Eiendommenes Fordeling m.v. i , Kongeriget, Danmark,  , Oversigt over jordejendommene i Danmark fordelt på hovedgårde, selvejergårde, arvefæste og fæstegårde. Tabellerne viser forholdene for amt, herred og sogn. ,  , Ejendommenes størrelse og værdi angives i tønder , hartkorn, opdelt i 5 klasser: ager og eng, skovskyld, mølleskyld, matrikuleret kongetiende , hartkorn, , matrikuleret kirketiende , hartkorn, samt hvorvidt , hartkornet, er privilegeret eller uprivilegeret. ,  , Selvejer-, arvefæste- og fæstegods er yderligere opdelt i 5 klasser: over 8 tdr. , hartkorn, , 8-4 tdr., 4-2 tdr., 2-1 tdr. og under 1 tdr. Ejendommenes værdi angives desuden ved deres banktaksation og deres brandforsikringsbeløb. ,  , Endvidere er der oplysninger om købstædernes jorder. ,  , Tallene stammer fra slutningen af 1834 og begyndelsen af 1835.  ,  , Udgivet i serien , Statistisk Tabelværk, Hft. 2, [Ældste Række]  ,            ,  ,  , Hent som pdf, Hartkorn, banktaksation, jordejendommenes fordeling m.v., Kolofon, Hartkorn, banktaksation, jordejendommenes fordeling m.v., Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1837 kl. 09:30, Antal sider: 172, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/21779

Publikation

Publikation: ADAM i 1977 og 1978

Danmark Statistiks økonomiske model, Kapitel 1, Poul Uffe Dam: Introduktion, Kapitel 2, Anders Møller Christensen: Importen af forbrugsvarer og importen af investeringsvarer, Kapitel 3, Ellen Andersen: Beskæftigelsen i de private byerhverv, Kapitel 4, Erik Veedfald: Sektorprisen for øvrige erhverv, Kapitel 5, Erik Veedfald: Prissammenbindingsrelationerne, Kapitel 6, Poul Uffe Dam: Afgiftssatser og afgiftsprovenu, Kapitel 7, Poul Uffe Dam og J. Asger Olsen: Arbejdsløshedsdagpenge, Kapitel 8, Øvrige ændringer og justeringer i modellen: 2. Mængdesammenbindingsrelationen for øvrige erhverv; 3. Beskæftigelse og produktion i offentlige sektor; 4. Turistrejserne; 5. Lønsummer og lønsatser; 6. De private, faste investeringer, en mindre revision, Appendiks 1. ADAM, samlet modelversion af april 1978, Appendiks 2. ADAM, april 1978: enkeltligningsresidualer, Appendiks 3. ADAM, april 1978: alfabetisk ordnet variablefortegnelse, Rapport fra modelgruppen / Danmarks Statistik, Nr. 4,  , Hent som pdf, ADAM i 1977 og 1978, Kolofon, ADAM i, Økonomi, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:00, Antal sider: 222, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23187

Publikation

Publikation: Anvendelse af oplysningssedlerne i IDA

Indhold: , Forord, 1. Indledning, 2. Oplysningssedlerne og den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS): , 2.1 Formål med oplysningssedlerne i RAS, 2.2 Oplysningssedlernes indhold, 2.3 EDB-procedurer i RAS, 2.4 Empirisk belysning af anvendelse af oplysningssedlerne i RAS, 2.5 Supplerende oplysninger i IDA om ansættelser i november, 3. Yderligere anvendelse af oplysningssedlerne i IDA: , 3.1 Resterende oplysningssedler, 3.2 Supplerende lønmodtageransættelser i november, 3.3 Øvrige ansættelser i løbet af åre, 3.5 Typer af løn og samlet lønsum, 3.6 Oplysninger der medtages i IDA-databasen, 4. Problemer i data fra oplysningssedlerne, 4.1 Indledning, 4.2 Forskellige fo, 4.4 Problemer ved skift af arbejdsgiver/arbejdsstedsnummer, 4.5 Mulige forklaringer, 4.6 Konsekvenser af data-problemer, 4.7 Konklusion vedrørende dato-markeringer, 5. Konklusioner baseret på oplysningssedlerne, Bilag 1. Metodebeskrivelse for den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Bilag 2. Kopi af oplysningsseddel, Bilag 3. Oversigt over supplerende data til IDA dannet ud fra Arbejdspladsstatistik, Rapport fra IDA-projektet, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 30,  , Hent som pdf, Anvendelse af oplysningssedlerne i IDA , Kolofon, Anvendelse af oplysningssedlerne i IDA , Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23243

Publikation

Publikation: Undersøgelse af kvaliteten af lønseddelmaterialet for Grønland 1977

Lønseddelprojektet for Grønland, 1. del, Indhold: , 1. Historisk indledning og baggrund for lønseddelprojektet, 2. Lønseddelmaterialet, 3. Databearbejdelsen af lønseddelmaterialet, 4. Resultater: , 4.1 Resultater baseret på det totale lønseddelmateriale, 4.2 Analyse af kvaliteten af lønseddelmaterialet i de enkelte kommuner, 4.3 Sammenfatning af resultaterne, 5. Manglerne ved lønseddelmaterialet og mulighederne for at tilvejebringe bedre materiale, Kommunetabelafdelingen: , Nanortalik; Julianehåb; Narssaq; Ivigtut; Frederikshåb; Godthåb; Sukkertoppen; Holsteinsborg; Kangatsiaq; Egedesminde; Christianshåb; Jakobshavn; Godhavn; Umanak; Upernavik; Thule; Angmagssalik; Scoresbysund, Bilag A. Notat om beskæftigelsesstatistikken for Grønland, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 9,  , Supplement til lønseddelprojektet,   (12 s.), Supplementet angiver, hvad lønseddelprojektet går ud på og resumerer resultaterne af første del af projektet, herunder at der var afgørende mangler ved materialet. Efterfølgende er manglende lønseddelmateriale fremkommet i Danmark i Ministeriet for Grønland. Supplementet behandler dette materiale. ,  , Hent som pdf, Lønseddelprojektet for Grønland, 1. del (1980), Supplement til lønseddelprojektet (1982), Kolofon, Undersøgelse af kvaliteten af lønseddelmaterialet for Grønland, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1980 kl. 09:00, Antal sider: 289, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23248

Publikation