Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 4291 - 4300 af 4460

      NYT: Børns køn uafhængigt af søskendes køn

      Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn

      24. september 2014, En meget sejlivet skrøne siger, at har du fået to eller flere børn af samme køn, vil næste barn i søskendeflokken med størst sandsynlighed blive af samme køn som de foregående. Men det er altså kun en skrøne. For hver 100 levendefødte er der gennemsnitligt 51 drenge og 49 piger, og det gælder, uanset om man så har fået to, tre eller flere børn af samme køn med samme partner i forvejen. Det viser en analyse af kønsrækkefølgen i 225.000 børnefamilier, der har fået tre eller flere børn siden 1970., Stor forskel på om man får flere børn, I børnefamilier, hvor man har børn af samme køn, er der en langt større andel, der vælger at få endnu et barn, end i børnefamilier hvor man har børn af begge køn. Af dem, der har to drenge i forvejen, får 29 pct. et tredje barn. Med to piger i forvejen er det 27 pct., der får tredje barn, mens det samme kun gælder 24 pct. af de forældre, der har et barn af hvert køn. Har man tre drenge, er det 21 pct., der vælger at få fjerde barn. For dem med tre piger, er det 22 pct., mens det gælder 19 pct. af dem, der har børn af forskellige køn. For dem, der har fået to drenge og derefter en pige, er der kun 16 pct., der fik et fjerde barn., Metode, Ud fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase er trukket oplysninger om alle levendefødte børn, hvor både mor og far er kendte. For hvert forældrepar er børnenes køn noteret i rækkefølge. Søskendeflokke, hvor ældste barn er født i 1970 eller senere, og hvor der ikke indg, år flerfoldsfødsler (fx tvillinger), in, dgår. I alt 1.395.000 forældrepar fik et eller flere børn sammen i denne periode. Andelen af forældre, der får flere børn, rummer kun de forældre, der har fået flere børn sammen frem til og med 2012., Børnefamilier efter børnenes køn,  , Næste barns køn, Får ikke, flere børn, I alt,  , Drenge-, børn, Får næste, barn,  , Dreng, Pige,  ,  ,  ,  ,  ,  , børn,  , andel, Tidligere søskendes køn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Har tidligere fået 2 børn i alt, 115, 864, 109, 903, 633, 380, 859, 147,  , 51,3, 26,3, Dreng-dreng, 33, 694, 32, 193, 160, 720, 226, 607,  , 51,1, 29,1, Dreng-pige, 26, 868, 25, 264, 163, 227, 215, 359,  , 51,5, 24,2, Pige-dreng, 26, 741, 25, 378, 161, 988, 214, 107,  , 51,3, 24,3, Pige-pige, 28, 561, 27, 068, 147, 445, 203, 074,  , 51,3, 27,4, Har tidligere fået 3 børn i alt, 22, 683, 21, 649, 181, 435, 225, 767,  , 51,2, 19,6, Dreng-dreng-dreng, 3, 615, 3, 301, 26, 778, 33, 694,  , 52,3, 20,5, Dreng-dreng-pige, 2, 703, 2, 593, 26, 897, 32, 193,  , 51,0, 16,5, Dreng-pige-dreng, 2, 708, 2, 592, 21, 568, 26, 868,  , 51,1, 19,7, Dreng-pige-pige, 2, 583, 2, 517, 20, 164, 25, 264,  , 50,6, 20,2, Pige-dreng-dreng, 2, 644, 2, 577, 21, 520, 26, 741,  , 50,6, 19,5, Pige-dreng-pige, 2, 636, 2, 552, 20, 190, 25, 378,  , 50,8, 20,4, Pige-pige-dreng, 2, 646, 2, 589, 23, 326, 28, 561,  , 50,5, 18,3, Pige-pige-pige, 3, 148, 2, 928, 20, 992, 27, 068,  , 51,8, 22,4, Har tidligere fået 4 børn i alt, 5, 557, 5, 251, 33, 524, 44, 332,  , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-dreng, 454, 429, 2, 732, 3, 615,  , 51,4, 24,4, Dreng-dreng-dreng-pige, 326, 324, 2, 651, 3, 301,  , 50,2, 19,7, Dreng-dreng-pige-dreng, 310, 309, 2, 084, 2, 703,  , 50,1, 22,9, Dreng-dreng-pige-pige, 288, 285, 2, 020, 2, 593,  , 50,3, 22,1, Dreng-pige-dreng-dreng, 345, 337, 2, 026, 2, 708,  , 50,6, 25,2, Dreng-pige-dreng-pige, 316, 292, 1, 984, 2, 592,  , 52,0, 23,5, Dreng-pige-pige-dreng, 283, 290, 2, 010, 2, 583,  , 49,4, 22,2, Dreng-pige-pige-pige, 362, 352, 1, 803, 2, 517,  , 50,7, 28,4, Pige-dreng-dreng-dreng, 340, 302, 2, 002, 2, 644,  , 53,0, 24,3, Pige-dreng-dreng-pige, 279, 280, 2, 018, 2, 577,  , 49,9, 21,7, Pige-dreng-pige-dreng, 324, 278, 2, 034, 2, 636,  , 53,8, 22,8, Pige-dreng-pige-pige, 355, 348, 1, 849, 2, 552,  , 50,5, 27,5, Pige-pige-dreng-dreng, 315, 300, 2, 031, 2, 646,  , 51,2, 23,2, Pige-pige-dreng-pige, 394, 345, 1, 850, 2, 589,  , 53,3, 28,5, Pige-pige-pige-dreng, 396, 360, 2, 392, 3, 148,  , 52,4, 24,0, Pige-pige-pige-pige, 470, 420, 2, 038, 2, 928,  , 52,8, 30,4, Fertilitet (tillæg) 1970-2012, børns køn, 24. september 2014 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitet (tillæg), Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/22535

      Nyt

      NYT: Færgerne medbringer mere gods

      Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015

      16. marts 2016, Ændret 17. marts 2016 kl. 12:29, Der er desværre konstateret fejl i første tabel. Tallet for gods i alt var angivet for lavt til 19,7 mio. ton i 4. kvt. 2015, hvor det skulle have været 19,8 mio. For 1. og 3. kvt. skyldes ændringerne en revideret indberetning. De reviderede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal sidste år medbragte færgerne 4,7 mio. ton gods. Det var en stigning på 6 pct. i forhold til samme kvartal i 2014. Væksten var hovedsageligt på udenrigsfærgerne, som transporterede 7 pct. mere gods, men også indenrigsfærgerne medbragte mere. Færgerne transporterer 23 pct. af søgående gods. Godset er primært såkaldt ro-ro-gods, det vil sige gods, der transporteres i enheder, der kan rulles om bord - lastvogne, trailere o.l., Stigning i godshåndtering fra 2014 til 2015, I 2015 indgår havne, som ikke indgik i opgørelsen af de store havne året før, med en væsentlig godsomsætning i statistikken. Sammenligning af de samlede opgørelser af 2014 og 2015 vil derfor vise en højere vækst end den faktiske. Omsætningen på de nye havne påvirker næsten udelukkende udenrigsfart med mineralske olieprodukter. Når tallene renses for ændringer i de havne, der indgår i statistikken i begge år, har der dog fortsat været en stigning fra 2014 til 2015 på 1 pct., Vækst i færgernes passagertal, Der var sammenlagt 6 mio. passagerer med passagerskibe og færger i danske havne i fjerde kvartal i 2015, hvilket var en stigning på 1,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen i passagertallet gjorde sig gældende for alle ruter undtagen dem til Norge. Den største stigning blandt de store udenrigsruter havde ruterne til Tyskland med en stigning på 2,3 pct. Indenrigsruterne havde en fremgang på 2,5 pct., Godsomsætning på større danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 1.000 ton, pct., Gods i alt, 19, 300, 21, 546, 21, 246, 21, 216, 19, 815, 2,7, Fragtskibe , 14, 835, 16, 913, 16, 415, 16, 638, 15, 066, 1,6, Udenrigs, 11, 537, 13, 376, 12, 842, 13, 282, 11, 433, -0,9, Indenrigs, 3, 299, 3, 536, 3, 573, 3, 356, 3, 632, 10,1, Færger, 4, 464, 4, 633, 4, 831, 4, 577, 4, 749, 6,4, Udenrigs, 4, 159, 4, 338, 4, 495, 4, 226, 4, 437, 6,7, Indenrigs, 305, 295, 335, 352, 311, 2,0, Godsart,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råolie, 2, 013, 1, 884, 1, 994, 2, 243, 1, 881, -6,6, Mineralske olieprodukter, 3, 216, 5, 473, 5, 421, 5, 371, 4, 701, 46,2, Flydende bulk, 1, i øvrigt, 524, 464, 429, 418, 521, -0,6, Kul, 1, 576, 1, 520, 1, 187, 1, 353, 948, -39,8, Sten, sand og grus, 1, 411, 1, 193, 1, 724, 1, 842, 1, 549, 9,8, Fast bulk, 1, i øvrigt, 3, 103, 3, 381, 2, 919, 2, 699, 2, 826, -8,9, Containeriseret gods, 1, 358, 1, 432, 1, 344, 1, 441, 1, 310, -3,5, Færgegods og andet ro-ro-gods, 5, 027, 5, 198, 5, 390, 5, 151, 5, 320, 5,8, Stykgods i øvrigt, 1, 071, 1, 002, 837, 698, 761, -28,9,  , 1.000 enheder,  , Containere i alt, 114, 118, 112, 123, 112, -1,8, Containere, TEU, 184, 194, 180, 196, 180, -2,2, Anm.: Bemærk, at sammenligning mellem 2014 og 2015 skal gøres med forsigtighed, idet der indgår nye havne med en væsentlig godsomsætning i 2015, som ikke indgik i de større havne i 2014., 1, Bulkvarer er upakkede varer i løsvægt, der kan pumpes eller skovles, fx kemikalier, cement eller korn., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2014, 2015, Ændring , 4. kvt. 2014,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 6, 133, 5, 059, 8, 530, 11, 941, 6, 228, 1,5, Udenrigsruter, 4, 222, 3, 584, 5, 937, 8, 443, 4, 270, 1,1, Sverige, 1, 998, 1, 701, 2, 836, 3, 843, 2, 020, 1,1, Heraf over Øresund, 1, 550, 1, 326, 2, 052, 2, 697, 1, 569, 1,2, Norge, 643, 614, 969, 1, 511, 629, -2,2, Tyskland, 1, 577, 1, 266, 2, 111, 3, 041, 1, 614, 2,3, Øvrige ruter, 6, 4, 22, 45, 7, 16,7, Indenrigsruter, 1, 911, 1, 475, 2, 593, 3, 498, 1, 958, 2,5, Skibsfart (kvt.) 4. kvt. 2015, 16. marts 2016 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (kvt.), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20679

      Nyt

      NYT: Fremrykket skatteindtægt mindsker underskud

      Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015

      23. marts 2016, Det offentlige regnskab for fjerde kvartal 2015 er opgjort til et underskud på 3,9 mia. kr. Underskuddet er påvirket af skatterabatordninger i 2013-2015, der har medført en fremrykning af skatteprovenu. Ved udbetaling eller omlægning af sin kapitalpension (i perioden 2013-2015) eller af sin opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (i 2015) har man haft en lavere beskatning end normalt. Det har flere benyttet sig af, hvormed ordningerne i årene 2013-2015 har øget skatteprovenuet med ca. 121 mia. kr. I disse tre år har underskuddet i gennemsnit været på 2,7 mia. kr. pr. kvartal, hvor det ville have været på 12,8 mia. kr. uden det ekstra provenu fra skatterabatordningerne., Definition på den offentlige saldo, Den offentlige saldo kaldes også nettofordringserhvervelsen og er et udtryk for finansiel opsparing. Den offentlige saldo er lig med forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægter stammer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er aflønning af ansatte, indkomstoverførsler til husholdninger samt forbrug i produktion. Forbruget i produktionen dækker over køb af varer og tjenester til løbende forbrug., Kvartalstendenser for den offentlige saldo, Den offentlige saldo fordeler sig ikke jævnt på kvartalerne. Ser man på gennemsnittet af den offentlige saldo for kvartalerne fra 1999 til 2015, viser der sig væsentlige forskelle på kvartalerne. Hvor der gennemsnitligt har været overskud i andet og fjerde kvartal på hhv. ca. 7 og 2 mia. kr., har den offentlige saldo gennemsnitligt ligget tæt på nul i første og tredje kvartal., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2014, 2015,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 260,1, 254,8, 251,6, 258,2, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,9, 87, 86,2, 87,9, 1.2, Øvrige løbende overførsler, 16,8, 13,3, 11,7, 12, 17,8, 14,2, 12,2, 13,2, 1.3, Andre driftsudgifter, 147,6, 150,2, 150,3, 155,5, 150,4, 153,6, 153,2, 157,1, 2., Kapitaludgifter i alt, 17, 20,5, 20,2, 24, 17,9, 19,2, 20,4, 23,1, 2.1, Investeringer, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,7, 17, 18,2, 20,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,7, 2, 2, 1,6, 2,2, 2,1, 2,2, 2,4, A., Udgifter i alt, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 278, 274, 272, 281,3, 3., Driftsindtægter, 270,1, 281,5, 278, 289,3, 257,5, 266,7, 263,9, 277,7, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,6, 19, 18,1, 18,5, 19,2, 19,4, 19,1, 19, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 10,6, 9,6, 9, 8,8, 7, 6,4, 6,3, 6,2, 3.3, Skatter og afgifter, 231,4, 243,9, 242, 252,7, 221,5, 231,2, 228,9, 242,7, 3.4, Løbende overførsler, 9,4, 9, 8,9, 9,3, 9,9, 9,7, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,3, 0, -1, -0,2, B., Indtægter i alt, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,7, 262,9, 277,4, C., Den offentlige saldo, -3,7, 9,9, 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, D., Offentligt forbrug, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,5, 129,9, 129,8, 133,6, Anm.: Skatter og afgifter er eksklusiv EU-skatter og kapitalskatter. Kapitalindtægter er inklusiv kapitalskatter. , *Foreløbige tal., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 143, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20684

      Nyt

      NYT: Færre statslige kroner til forskning i 2016

      Statens forskningsbudget 2016

      29. januar 2016, Der er på finansloven for 2016 afsat 15,4 mia. kr. til forskning og udvikling. Det er et fald på 7,8 pct. i forhold til 2015. Omtrent halvdelen af det samlede fald på 1,3 mia. kr. vedrører , forskningsrådene, , der har fået reduceret deres bevillinger med 21 pct. For kategorierne , internationale aktiviteter, og , andet, reduceres bevillingerne med 21-22 pct., og , andre større tilskudspuljer, reduceres med 18 pct. Bevillingerne til , universiteter mv.,, der er den største modtager af den statslige forskningsstøtte, er stort set uændrede, og bevillingerne til , forskningsinstitutioner, stiger. Alle tal er opgjort i 2016-priser., Forskningsrådene og andre større tilskudspuljer, En del af de statslige forskningsmidler fordeles til forskningen gennem , forskningsråd, og , andre større tilskudspuljer, . Bevillingerne til uddeling via forskningsrådene er 605 mio. kr. mindre end i 2015 og udgør 14,6 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016. Bevillingen for 2016 til Det Frie Forskningsråd er på 922 mio. kr., og bevillingerne til Danmarks Innovationsfond er i alt 1.218 mio. kr. Under , forskningsråd, er endvidere puljen til forskningsinfrastruktur m.m., Bevillingerne til , andre større tilskudspuljer, er faldet med 259 mio. kr. Her er det en bevilling til energiforskning, der udgør størstedelen af faldet. , Andre større tilskudspuljer, modtager 7,4 pct. af de statslige forskningsmidler i 2016 og omfatter bl.a. Arbejdsmiljøforskningsfonden, bevillinger til forskning og udvikling via GTS-institutternes resultatkontrakter, medfinansiering af innovationsmiljøer og innovationsnetværk samt tilskud til udvikling og demonstration inden for fødevaresektoren., Internationale aktiviteter, Danmark deltager i en række obligatoriske internationale forskningsprogrammer som følge af EU-medlemsskabet. Bevillingerne til disse programmer aftales internationalt og fastlægges ud fra de forventede aktiviteter i programmerne. Bevillingerne til de obligatoriske programmer udgør 302 mio. kr. i 2016. De øvrige internationale aktiviteter består hovedsageligt af deltagelse i andre internationale programmer, herunder af bidrag på 215 mio. kr. til den fælleseuropæiske forskningsfacilitet European Spallation Source, ESS. En stor del af det samlede bevillingsfald skyldes, at bevillingen til de ikke-obligatoriske programmer under den europæiske rumstation ESA fremover kun afsættes hvert tredje år og næste gang i 2017., Statens forskningsbudget, fordeling på hovedsektorer, 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Udvikling, 2015-2016, Andel som , basismidler, 1,  , mio. kr., pct., I alt, 16, 578,2, 16, 674,9, 15, 382,3, -7,8, 71,4, Universiteter mv., 9, 680,2, 9, 775,3, 9, 757,1, -0,2, 98,4, Forskningsråd, 2, 812,1, 2, 844,2, 2, 238,9, -21,3, 0,2, Internationale aktiviteter, 937,5, 930,9, 727,0, -21,9, 27,1, Andre større tilskudspuljer, 1, 552,0, 1, 403,5, 1, 144,6, -18,4, 29,5, Forskningsinstitutioner, 566,2, 552,6, 593,7, 7,4, 93,1, Andet, 1, 030,3, 1, 168,5, 921,0, -21,2, 31,7, 1, Basismidler, dvs. midler til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., Universitetssektorens bevillinger er basismidler, Universiteter mv., modtager 63,4 pct. af de statslige forskningsmidler. Sektoren består hovedsageligt af de otte danske universiteter samt en række andre uddannelsesinstitutioner med forskning. De seks største universiteter (se figuren nedenfor) modtager 83,9 pct. af sektorens bevillinger til forskning og udvikling. Af de samlede bevillinger til , universiteter mv., gives 98,4 pct. som basismidler, dvs., til gennemførelse af institutionernes grundlæggende forskningsaktiviteter., I dag udkommer samtidig opgørelser af , den samlede FoU 2014, samt , den offentlige sektors FoU 2014, ., Statens forskningsbudget 2016, 29. januar 2016 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Statens forskningsbudget, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistik­dokumentation, Det offentlige forskningsbudget, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20885

      Nyt

      NYT: Foderforbruget faldt

      Landbrugets foderforbrug 2014/2015

      14. januar 2016, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*,  , Energiindhold, Proteinindhold,  , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import,  , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2014/2015, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20888

      Nyt

      NYT: Øgede udgifter til offentlig forskning og udvikling

      Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014

      29. januar 2016, I 2014 blev der udført offentlig forskning og udvikling (FoU) for 22,4 mia. kr. i løbende priser. Det er en stigning på 1,4 mia. kr. eller 7 pct. i forhold til året før. Udgifterne udgør 1,2 pct. af BNP. Universiteterne stod for 73 pct. af den offentlige FoU med udgifter på 16,4 mia. kr. Universiteternes udgifter er steget med 6 pct. fra 2013, hvor de var på 15,4 mia. kr. Dermed er udgifterne til FoU steget hvert år siden 2010 med i alt 5 mia.kr eller 29 pct. En del af væksten kan tilskrives den såkaldte Globaliseringsaftale fra 2009. Læs mere om den samlede offentlige og private FoU i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 43, , der også udkommer i dag., Universitetshospitaler på andenpladsen, Med udgifter til FoU på 4,4 mia. kr. var universitetshospitalerne den næststørste sektor. De stod for 20 pct. af de samlede udgifter, mens de resterende 1,6 mia. kr. blev brugt af andre forskningsinstitutioner, som bl.a. omfatter sektorforskningsinstitutionerne og den private ikke-erhvervsdrivende sektor, også kaldet PNP (Private Non Profit)., Flere årsværk til offentlig FoU, Der blev brugt 24.100 årsværk til FoU i den offentlige sektor i 2014. Det er en stigning på 7 pct. i forhold til året før, hvor antallet var 22.600. Institutioner, der primært forsker inden for sundhedsvidenskab, anvendte flest årsværk, idet 8.200 - eller en tredjedel - af de samlede årsværk blev udført her., Årsværk fordelt på institutionens hovedfag og forskningstype. 2014*,  , Grund-, forskning, Anvendt , forskning, Udviklings-, arbejde, I alt,  , antal årsværk, I alt, 10, 008, 11, 026, 3, 104, 24, 137, Naturvidenskab, 2, 983, 1, 622, 217, 4, 822, Teknisk videnskab, 647, 2.093, 751, 3, 491, Sundhedsvidenskab, 2, 931, 4.151, 1, 121, 8, 204, Jordbrugs- og veterinærvidenskab, 577, 860, 349, 1, 787, Samfundsvidenskab, 1, 549, 1, 958, 500, 4, 007, Humaniora, 1, 320, 341, 166, 1, 827, * Foreløbige tal., Anvendt forskning og grundforskning stort set lige stort, Anvendt forskning og grundforskning dominerende med hhv. 11.000 og 10.000 årsværk, svarende til hhv. 46 og 42 pct. af det samlede forbrug af årsværk. De sidste 12 pct. anvendes til udviklingsarbejde., Anvendt forskning fylder meget i institutioner, der forsker inden for teknisk videnskab (60 pct.), men udgør også omkring halvdelen af forskningen indenfor sundheds-, samfunds- og jordbrugs- og veterinærvidenskab. Grundforskning dominerer til gengæld inden for humaniora med 72 pct. og naturvidenskab med 62 pct. de samlede årsværk inden for fagområdet., Flere årsværk til både forskere og teknisk administrativt personale, Der var en stigning i forskningsindsatsen målt i årsværk for både forskere (7 pct.) og teknisk administrativt personale (5 pct.). Der var 17.600 forskerårsværk, mens teknisk administrativt personale (TAP) udgjorde 6.500 årsværk i 2014., I dag offentliggøres også , Statens forskningsbudget 2016, i , Nyt fra Danmark Statistik, nr. 44, ., Forskning og udvikling i den offentlige sektor 2014, 29. januar 2016 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Kontakt, Ea Mittet, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/21513

      Nyt

      NYT: Lille stigning i andelen af ledige stillinger i EU

      Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015

      8. januar 2016, Samlet set steg andelen af ledige stillinger i den private sektor i EU med 0,1 procentpoint fra tredje kvartal 2014 til tredje kvartal 2015. Danmark havde i samme periode en stigning i andelen af ledige stillinger på 0,2 procentpoint. Selv om stigningen var lidt større i Danmark end i resten af EU, var andelen af ledige stillinger i Danmark på 1,6 pct. i tredje kvartal stadig lavere end i EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Andelen opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Stigning i andelen af ledige stillinger i langt de fleste EU-lande, Tjekkiet var det land i EU, hvor andelen af ledige stillinger steg mest siden samme kvartal året før, nemlig med 1,2 procentpoint. Herefter kommer Ungarn, Cypern og Malta alle med en stigning i andel ledige stillinger på 0,4 procentpoint. De eneste to EU-lande, som havde en tilbagegang i andelen af ledige stillinger i samme periode, var Grækenland med 0,5 procentpoint og Tyskland med 0,1 procentpoint. Derudover faldt andelen af ledige stillinger med 0,4 procentpoint i Norge., Størst andel ledige stillinger i Belgien i tredje kvartal 2015, Med en andel ledige stillinger på 3,3 pct. havde Belgien EU's højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal. Udover Belgien havde seks EU-lande en højere andel ledige stillinger end EU som helhed, hvor andelen af ledige stillinger var på 1,8 pct. Letland havde EU's laveste andel ledige stillinger med 0,3 pct., Ledige stillinger og andel ledige stillinger i den private sektor i Europa,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2014, 2015, 2014, 2015, Årlig ændring,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. , 3. kvt. ,  ,  , antal, pct., procentpoint, EU 28, …, …, 1,7, 1,8, 0,1, Belgien, 67, 617, 73, 909, 3,0, 3,3, 0,3, Bulgarien, 7, 516, 8, 443, 0,5, 0,5, 0,0, Cypern, 982, 1, 808, 0,4, 0,8, 0,4, Danmark, 22, 330, 26, 532, 1,4, 1,6, 0,2, Estland, …, …, 1,5, 1,5, 0,0, Finland, …, …, …, 1,0, …, Frankrig, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Grækenland, 14, 712, 9, 975, 1,4, 0,9, -0,5, Irland, …, …, 0,8, 1,1, 0,3, Italien, 1, …, …, 0,5, 0,6, 0,1, Kroatien, …, …, 0,7, 0,8, 0,1, Letland, 1, 876, 1, 969, 0,3, 0,3, 0,0, Litauen, 8, 993, 10, 820, 1,1, 1,3, 0,2, Luxembourg, 3, 163, 4, 253, 1,1, 1,4, 0,3, Malta, 1, …, …, 2,6, 3,0, 0,4, Nederlandene, 86, 010, 101, 166, 1,7, 1,9, 0,2, Polen, 52, 589, 64, 771, 0,6, 0,7, 0,1, Portugal, …, …, …, …, …, Rumænien, 23, 050, 31, 458, 0,7, 0,9, 0,2, Slovakiet, 7, 580, 8, 918, 0,6, 0,7, 0,1, Slovenien, 7, 661, …, 1,5, …, …, Spanien, 34, 174, 34, 914, 0,4, 0,4, 0,0, Storbritannien, 512, 000, 545, 000, 2,6, 2,7, 0,1, Sverige, 38, 576, 47, 287, 1,5, 1,8, 0,3, Tjekkiet, 51, 162, 89, 168, 1,7, 2,9, 1,2, Tyskland, 848, 490, 837, 841, 3,1, 3,0, -0,1, Ungarn, 23, 292, 31, 340, 1,2, 1,6, 0,4, Østrig, 56, 356, 59, 654, 2,1, 2,2, 0,1, Norge, 2, 31, 700, 26, 300, 2,0, 1,6, -0,4, Anm.: Enkelte lande har valgt ikke at offentliggøre det faktiske antal ledige stillinger, fordi usikkerheden i det faktiske antal ledige stillinger er vurderet for stor til at kunne offentliggøres., Den private sektor består af arbejdssteder, der tilhører branchehovedafdeling B til N (defineret ved NACE Rev. 2)., 1, Frankrig, Italien og Malta offentliggør kun data for arbejdssteder med over ti ansatte. , 2, Norge er ikke medlem af EU, men samarbejder tæt med EU gennem EØS-samarbejdet og leverer i den sammenhæng data til den fælles europæiske kvartalsstatistik over ledige stillinger., Ledige stillinger, europæisk 3. kvt. 2015, 8. januar 2016 - Nr. 9, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, europæisk, Kontakt, Henriette Rosenstrøm, , , tlf. , Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. Andelen af ledige stillinger opgøres som antallet af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20610

      Nyt

      NYT: Samlet fald i industriens og engroshandlens lagre

      Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 4. kvt. 2015

      24. februar 2016, Værdien af industriens og engroshandlens lagre faldt samlet set med 2,5 mia. kr. i fjerde kvartal 2015. Industriens lagre faldt med 2,9 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal, mens engroshandlens lagre steg med 0,4 mia. kr. Tallene er ikke korrigeret for sæsonudsving og prisudvikling, hvorfor en del af ændringerne i tallene er udtryk for normale sæsonmæssige udsving og prisændringer. Dette fremgår bl.a. af udviklingen i industriens lagre, hvor der hvert år i fjerde kvartal er et betydeligt fald i lagrene. Udviklingen i engroshandlens lagre følger imidlertid ikke den sædvanlige sæsonmæssige udvikling, idet lagrene her plejer at falde fra tredje til fjerde kvartal., Industriens lagre af varer under fremstilling faldt, Værdien af industriens lagre faldt for alle fire lagertyper. Det samlede fald i industriens lagre skyldes primært fald i lagrene af , fremstillede færdigvarer, og , varer under fremstilling, , der faldt med hhv. 0,8 og 1,7 mia. kr. fra tredje til fjerde kvartal. Nedgangen i lagertypen , varer under fremstilling, er større end sædvanligt for fjerde kvartal., Inden for branchegrupperne er faldet i lagrene trukket af , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , , maskin- og transportmiddelindustri, og , møbler og anden industri, . Lagrene for de resterende branchegrupper er stort set uændrede., Engroshandlens lagre steg i tre branchegrupper, Engroshandlens lagre steg i branchegrupperne , bilhandel og bilværksteder, , , føde-, drikke- og tobaksvarer, og , anden engroshandel, . Inden for branchegruppen , tekstiler og husholdningsartikler, faldt lagrene med 1,0 mia. kr., og i de resterende tre branchegrupper faldt lagrene med i alt 0,5 mia. kr. , Revisioner, Industriens lagre faldt 1,1 mia. kr. i tredje kvartal 2015. Det er revideret 0,5 mia. kr. ned i forhold til de senest offentliggjorte tal. Engroshandlens lagre steg med 2,8 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en revision på 0,1 mia. kr. fra en stigning på 2,9 mia. kr. Revisionerne skyldes senere indkomne data og rettelser til data. , Det seneste kvartals tal er altid foreløbige., Kvartalsvise lagerændringer i industri fordelt på varetyper, faktiske tal,  , Beholdning, Ændringer,  , 2014, 1, 2014, 2015,  , 2014, 2015,  , Primo, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr.,  , 2010-priser, mia. kr., Industri i alt, 85,0, -1,7, 2,4, 3,3, -1,1, -2,9,  , -1,8, 2,4, 3,1, -0,9, -2,8, Råvarer, 35,9, 0,5, 1,1, -0,3, 1,2, -0,3,  , 0,3, 1,2, -0,3, 1,1, -0,3, Varer under fremstilling , 16,5, -0,6, 0,2, 1,6, 0,1, -1,7,  , -0,6, 0,2, 1,5, 0,1, -1,6, Fremstillede færdigvarer, 30,9, -1,6, 1,0, 2,3, -2,3, -0,8,  , -1,5, 0,9, 2,2, -2,1, -0,8, Handelsvarer, 1,6, 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, -0,1,  , 0,0, 0,1, -0,3, 0,0, -0,1, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer fordelt på brancher, faktiske tal, Beholdning, Ændringer,  , 2014, 1, 2014, 2015,  , Primo, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mia. kr., I alt industri og engroshandel, 144,2, 8,2, 0,8, 3,8, -2,3, 3,2, 0,6, 1,7, -2,5, Industri i alt, 85,0, 5,7, 2,5, 0,7, -1,7, 2,4, 3,3, -1,1, -2,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 16,0, 1,0, 0,3, -0,4, -0,8, 1,3, 0,1, 0,1, -0,9, Tekstil- og læderindustri, 2,2, 0,1, 0,0, -0,1, 0,0, 0,0, 0,0, -0,1, 0,0, Træ- og papirindustri samt grafisk industri, 2,7, 0,4, 0,2, 0,0, -0,1, 0,1, 0,1, -0,1, -0,2, Medicinalindustri og kemisk industri mv., 25,4, 2,0, -0,4, -0,3, 1,7, -0,8, 2,2, -1,7, 0,1, Metalindustri, 6,3, 0,5, 0,2, 0,2, -0,1, 0,2, -0,3, 0,1, 0,1, Fremst. af elektronik og elektrisk udstyr, 6,7, 0,0, 0,2, 0,1, -0,2, 0,3, 0,1, 0,1, 0,1, Maskin- og transportmiddelindustri, 17,8, 1,6, 1,2, 0,6, -2,4, 1,8, 0,2, 0,3, -1,0, Møbler og anden industri mv., 7,8, 0,0, 0,8, 0,5, 0,1, -0,5, 0,9, 0,1, -1,1, Engroshandel i alt, 59,3, 2,5, -1,7, 3,1, -0,5, 0,8, -2,7, 2,8, 0,4, Bilhandel og bilværksteder mv., 6,7, 0,1, 0,1, 0,0, -0,6, 0,6, -0,7, 0,4, 0,5, Korn og foderstof, 1,5, 0,6, -0,9, 1,1, -0,5, 0,3, -0,7, 0,7, -0,2, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 7,4, -0,6, -0,5, 0,8, 0,1, -0,5, -0,5, 0,0, 0,8, Tekstiler og husholdningsartikler, 15,8, 1,0, -1,1, 1,1, -1,1, -0,4, 0,5, 1,3, -1,0, It-udstyr, 2,1, 0,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,3, -0,4, -0,1, -0,1, Andre maskiner, 9,8, 0,6, 0,7, -0,2, 0,0, 0,2, 0,0, -0,2, -0,2, Anden engroshandel, 15,8, 0,4, 0,1, 0,3, 1,5, 0,2, -0,8, 0,6, 0,5, * Foreløbige tal., 1, Baseret på , Regnskabsstatistik for private byerhverv, ., Kvartalsvise lagerændringer for udvalgte brancher, sæsonkorrigerede,  , Ændringer,  , 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.*,  , løbende priser, mio. kr., Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, -122, 244, -235, 156, 168, 70, 252, 133, Møbler og anden industri mv., 190, 158, 567, 442, -250, 220, 133, -743, Engroshandel med korn og foderstof, 23, 2, -1, 14, 0, 0, 0, 0, Engroshandel med tekstiler og husholdningsartikler, 646, -905, 190, -27, -701, 669, 331, 102, *, Foreløbige tal., Industriens og engroshandlens lagre (kvt.) 4. kvt. 2015, 24. februar 2016 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Industriens og engroshandlens lagre (kvt.), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20647

      Nyt

      NYT: Hver anden kulturvirksomhed ligger i Hovedstaden

      Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013

      8. december 2015, Region Hovedstaden har flest arbejdssteder inden for kulturerhvervene sammenlignet med de øvrige regioner. 47 pct. af de knap 21.700 arbejdssteder inden for kulturerhvervene ligger i Hovedstadsregionen. Modsat ligger blot 7,5 pct. af arbejdsstederne i kulturerhvervene i Region Nordjylland, mens det tilsvarende tal for Region Sjælland er 10 pct. Koncentrationen omkring København er også tydelig, når man tager højde for den generelle fordeling. I Hovedstaden er 11,6 pct. af samtlige arbejdssteder inden for kulturerhvervene, mens regionerne Sjælland og Nordjylland kun har en andel på 5,3 pct., Mange små virksomheder, Sammenlignet med det samlede erhvervsliv udgør kulturerhvervene næsten 7,6 pct. af arbejdsstederne men kun 4,0 pct. af fuldtidsbeskæftigelsen omregnet til fuld tid. Kulturerhvervene er karakteriseret ved relativt mange små virksomheder med udbredt brug af deltidsansatte., Arbejdssteder inden for kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal arbejdssteder ultimo november , Alle kulturerhverv, 19, 620, 20, 383, 20, 979, 21, 360, 21, 681, Idræt, 4, 309, 4, 187, 4, 315, 4, 421, 4, 520, Design, 1, 971, 2, 273, 2, 556, 2, 655, 2, 779, Reklame, 2, 211, 2, 278, 2, 269, 2, 218, 2, 225, Arkitektur, 1, 614, 1, 671, 1, 674, 1, 661, 1, 631, Fotografering, 1, 305, 1, 373, 1, 419, 1, 434, 1, 457, Musik, 1, 258, 1, 321, 1, 402, 1, 436, 1, 416, Film, 1, 123, 1, 251, 1, 315, 1, 338, 1, 395, Kunsthåndværk, 857, 1, 052, 1, 146, 1, 267, 1, 373, Radio og tv, 970, 978, 962, 941, 923, Litteratur og bøger, 945, 933, 891, 845, 805, Øvrige kulturerhverv, 3, 057, 3, 066, 3, 030, 3, 144, 3, 157, Antallet af virksomheder er stigende ..., Antallet af arbejdssteder inden for kulturerhvervene steg samlet set med 1,5 pct. fra 2012 til 2013. Dermed fortsætter den stigning, som har fundet sted siden 2009. , Design, og, kunsthåndværk, har oplevet de største stigninger, idet antallet af arbejdssteder inden for , design, steg med 124 fra 2012 til 2013, svarende til en stigning på 4,7 pct. For , kunsthåndværk, steg antallet i perioden med 106, svarende til en stigning på 8,4 pct. Det største fald fra 2012 til 2013 skete inden for , litteratur og bøger, , hvor antallet faldt med 40 svarende til 4,7 pct., ... men beskæftigelsen er faldende, Beskæftigelsen inden for kulturerhvervene er faldet hvert år siden 2008, hvor statistikken blev etableret. Det samlede fald fra 2008 til 2013 er på 9,2 pct. De største fald i perioden er sket inden for , reklame,, dagblade og tidsskrifter, samt , litteratur og bøger, . Samlet står disse tre kulturerhverv for godt 70 pct. af nedgangen i fuldtidsbeskæftigelsen på kulturområdet i perioden fra 2008 til 2013, og hele 87 pct. af faldet fra 2012 til 2013. , Scenekunst, , , museer, og , idræt, har i modsætning hertil oplevet de største stigninger i fuldtidsbeskæftigelsen med hhv. 15,9 pct., 9,6 pct. og 4,4 pct. fra 2008 til 2013., Beskæftigelse indenfor kulturerhverv,  , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , antal årsværk, Alle kulturerhverv, 89, 077, 86, 350, 86, 135, 85, 443, 84, 326, Idræt, 17, 610, 17, 615, 17, 718, 17, 912, 17, 951, Radio og tv, 9, 887, 9, 676, 9, 483, 9, 526, 9, 622, Dagblade og tidsskrifter, 10, 109, 9, 618, 9, 396, 9, 294, 8, 945, Reklame, 9, 229, 7, 992, 7, 939, 7, 842, 7, 591, Arkitektur, 5, 366, 5, 051, 5, 176, 5, 162, 5, 157, Biblioteker, 5, 805, 5, 654, 5, 544, 5, 334, 5, 137, Musik, 4, 749, 4, 773, 4, 736, 4, 491, 4, 493, Museer, 4, 005, 4, 032, 4, 205, 4, 356, 4, 336, Litteratur og bøger, 5, 120, 4, 893, 4, 832, 4, 564, 4, 194, Scenekunst, 3, 349, 3, 391, 3, 348, 3, 384, 3, 258, Øvrige kulturerhverv, 13, 848, 13, 656, 13, 757, 13, 576, 13, 642, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked 2013, 8. december 2015 - Nr. 590, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Populationen dannes på bagrund af en række sekscifrede brancher, som er defineret som kulturerhverv. Brancherne er opdelt i en række overordnede kulturemner. Der er yderligere foretaget en opdeling af kulturemnerne i kerneaktivitet og støtteaktivitet. Definitionerne tager udgangspunkt i anbefalinger fra ESS-net og er i samarbejde med Kulturministeriet tilpasset til danske behov., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/20668

      Nyt

      NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

      Ventetid på plejebolig 2014

      5. maj 2015, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Ventetid på plejebolig 2014, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ventetid på plejebolig, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/19306

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation