Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4371 - 4380 af 4473

NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

Indkomstskat for personer 2024

13. november 2025, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen, , 2023*, 2024*, Ændring, , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0, , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2024, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52156

Nyt

Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

Download og læs publikationen, 16. december 2025, Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, planteavl og gartneri., Blandt årets resultater er følgende:, Driftsresultatet for alle heltidslandbrug på tværs af bedriftstyper blev i gennemsnit knap 1,5 mio. kr. i 2024, hvilket er på niveau med året før. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 1,0 mio. kr. Resultatet for 2024 svarede til en afkastningsgrad på 4,5 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 3,1 pct., Både konventionelle og økologiske bedrifter med malkekvæg forbedrede deres resultater fra 2023 til 2024. For konventionelle mælkeproducenter steg driftsresultatet med 0,3 mio. kr. til 2,3 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Det afspejler bl.a., at mælkeprisen steg med 6 pct. til 3,68 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 4 pct. til 4,16 kr. pr. kg for økologiske bedrifter. Derudover var der i 2024 i gennemsnit flere køer på bedrifterne med en højere gennemsnitlig ydelse ift. 2023. Målt som afkastningsgrad svarede driftsresultaterne til 7,0 pct. for de konventionelle og 4,5 pct. for de økologiske bedrifter., Driftsresultatet for heltidsbedrifter med konventionel svineproduktion var i 2024 1,9 mio. kr., hvilket er 1,3 mio. kr. mindre end året før. Udviklingen dækker over meget forskellige resultater for de tre driftsformer af svineproduktion. For driftsformene integreret svineproduktion og slagtesvin hhv. faldt driftsresultaterne med 1,8 mio. kr. til 0,0 mio. kr., og med 1,3 mio. kr. til 0,3 mio. kr. i 2024. Efter ejeraflønning var driftsresultaterne negative med -0,6 mio. kr. for integreret svineproduktion og -0,2 mio. kr. for slagtesvin. Trods de negative driftsresultater efter ejer-aflønning blev afkastningsgraden hhv. 2,5 pct. og 3,0 pct., hvilket skyldes, at afkastningsgraden måler afkastet af de samlede aktiver før finansieringsomkostninger indgår., For driftsformen søer med smågrise var driftsresultatet 3,9 mio. kr. i 2024. Det er 1,3 mio. kr. lavere end i 2023, hvor resultatet var det højeste målt i seriens løbetid. Udviklingen skyldes bl.a. at prisen på 30 kg smågrise faldt med 8 pct. fra 2023 til 2024, hvilket til dels blev opvejet af, at der i 2024 blev solgt knap 5 pct. flere smågrise end året før. I 2024 var søer med smågrise for andet år i træk den type landbrug med den højeste indtjening. Afkastningsgraden var 8,0 pct., hvor gennemsnittet af de foregående 10 år var 4,5 pct., For økologiske svinebedrifter, der udgør omkring 1 pct. af den samlede svineproduktion, steg det gennemsnitlige driftsresultat for heltidsbedrifter med 2,3 mio. kr. til 1,3 mio. kr. i 2024. Prisen på økologiske slagtesvin steg med 5 pct. fra 2023 til 2024, hvilket står i kontrast til prisudviklingen på svin og svinekød generelt. Afkastningsgraden var 5,3 pct., hvilket er 5,2 procentpoint højere end året før., Driftsresultatet for konventionelle fjerkræbedrifter var med 3,0 mio. kr. 0,7 mio. kr. højere end året før, mens resultatet for økologiske fjerkræbedrifter steg med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr. Af-kastningsgraderne var derefter hhv. 6,9 pct. og 5,3 pct. for henholdsvis konventionelle og økologiske bedrifter, mod 7,1 pct. og 2,5 pct. i 2023., Konventionelle heltidsbedrifter med planteavl havde i 2024 et driftsresultat på 0,7 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. bedre end året før. For økologiske planteavlsbedrifter faldt driftsresultatet med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. Afkastningsgraden steg med 0,6 procentpoint til 2,0 pct. for konventionelle planteavlsbedrifter og faldt med 0,3 procentpoint til 1,7 pct. for økologiske planteavlsbedrifter. Afkastningsgraden kan være positiv, selv ved negativt resultat, da den ikke tager højde for finansieringsomkostninger. I 2024 steg finansieringsomkostningerne med 0,4 mio. kr. til 2,3 mio. kr. for konventionelle planteavlsbedrifter, og med 0,9 mio. kr. til 2,5 mio. kr. for de økologiske planteavlsbedrifter., Blandt heltidslandbrugene blev der i 2024 investeret for 2,3 mio. kr. i jordbrugsaktiver, hvilket var 0,6 mio. kr. mere end i 2023. Det skyldes især øgede investeringer i inventar og driftsbygninger, som i 2024 begge steg med 0,2 mio. kr. til hhv. 0,9 mio. kr. for inventar og til 0,5 mio. kr. for driftsbygninger., For heltidsgartnerier faldt driftsresultatet med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr. i 2024. Det dækker over forskellig udvikling blandt typerne af gartnerier: for væksthusgrøntsager og planteskoler steg driftsresultatet fra 2023 til 2024, mens det faldt for prydplanter og frilandsgrøntsager, og var uændret for frugt og bær. Driftsresultatet var med 1,8 mio. kr. højest for gartnerier med væksthusgrøntsager (afkastningsgrad 15,9 pct.), mens det var 0,7 mio. kr. for frilandsgrøntsager (afkastningsgrad 3,8 pct.), 0,6 mio. kr. for planteskoler (afkastningsgrad 4,7 pct.) og hhv. 356.000 kr. og 315.000 kr. for frugt og bær samt prydplanter (afkastningsgrad hhv. 1,7 pct. og 9,2 pct.)., Væksthusgartneriernes omkostninger til opvarmning pr. m2 væksthus steg i 2024 til ca. 70 kr. pr. m2, hvilket var en stigning fra 60 kr. pr. m2 i 2023. Naturgas udgjorde 9 pct. af energiomkostningerne til opvarmning af væksthuse, hvilket var 1 procentpoint mindre end i 2023. Samtidig var andelen fra fjernvarme til opvarmning 83 pct. i 2024., I 2024 var der 6.287 heltidsbedrifter, herunder 5.245 konventionelle landbrug, 572 økologiske landbrug og 470 gartnerier. På ti år er antallet af heltidslandbrug faldet med knap 5.000 bedrifter, svarende til 46 pct. Udviklingen har været mest markant for konventionelle heltidsbedrifter, mens antallet af økologiske bedrifter på ti år er faldet med 7 pct. Målt på arealanvendelsen er landbrugene i samme periode blevet 70 pct. større, ligesom antal dyr og arbejdstimer også er steget. Antallet af heltidsgartnerier er i samme periode faldet med 35 pct., Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug var 1,9 mio. kr. i 2024, hvilket var 0,2 mio. kr. mindre end i 2023. De personlige skatter var med 0,6 mio. kr. på niveau med året før, mens privatforbruget steg med knap 60.000 kr. til 0,5 mio. kr. pr. landbrugsfamilie. Resultatet var en opsparing på 0,8 mio. kr. mod 1,0 mio. kr. året før. For økologiske heltidsland-brug var indkomsten 1,1 mio. kr., hvilket var 0,3 mio. kr. mere end i 2023., Rettelser af årstal på side 49 + 108 (er markeret med rødt), Om publikationen, Titel, : Regnskabsstatistik for jordbrug, Emne, : , Erhvervsliv, ISBN pdf, : 978-87-501-2469-6, Udgivet, : 16. december 2025 kl. 08:00, Antal sider, : 112, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58, Mail: , cfs@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010

https://www.dst.dk/pubomtale/54715

Publikation

AJO_BRANCHE07

Hele nomenklaturen og de tilhørende grupperinger kan findes på Danmarks Statistiks internet, nomenklaturer, Dansk branchekode:

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

AFG_FRAKKOD

En skematisk oversigt over punkterne 3-13 ovenfor findes i vedlagte bilag.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-frakkod

Stor lønforskel mellem mænd og kvinder findes primært blandt beskæftigede med høje lønninger

Jo højere timeløn beskæftigede har, jo større er forskellen mellem mænd og kvinders løn. Først blandt de 25 pct., der tjener mest, er der en tydelig lønforskel., 27. februar 2020 kl. 8:00 , , Den gennemsnitlige forskel på mænds og kvinders løn i Danmark er 18 pct., men dette tal dækker over store forskelle på det danske arbejdsmarked. , En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, , at forskellen i mænds og kvinders løn først for alvor opstår, når vi kommer op blandt de 25 pct. af danskere, som tjener mest. For at tilhøre denne gruppe skal man som minimum tjene 303 kr. i timen, mens de mest vellønnede i toppen af gruppen tjener over 710 kr. i timen. , ”Lønforskellene mellem mænd og kvinder starter for alvor først, når vi kommer op blandt de 25 pct., som har de højeste timelønninger i Danmark,” forklarer analysens forfatter og fuldmægtig i Danmarks Statistik Kasper Marc Rose Nielsen. , ”Så snart vi har krydset den grænse, så begynder lønforskellene at blive større og større, som timelønnen vokser. Lønforskellen er således allerstørst blandt den ene procent, som tjener mest i landet.” , Lønforskellene mellem mænd og kvinder blandt de danskere som tjener mindst, dem som tjener gennemsnitligt og dem der tjener over gennemsnitligt (men som ikke kommer med blandt de 25 pct. mest vellønnede), kommer kun op på lidt over 2 pct. Lønforskellen i de sidste 25 pct. øger altså den samlede lønforskel til 18 pct., Analysen betragter kun lønmodtagere i alderen 30-59 år, som er ansat på normale vilkår. Hermed indgår ikke fx fleks- og skånejobbere, værnepligtige, byrådsmedlemmer og de fleste topdirektører. , Læs hele analysen, ., Timeløn og lønforskellen mellem mænd og kvinder i alderen 30-59 år. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, analysen: , Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, I analysen kan der læses mere om, hvad der ligger bag timelønsforskellen i toppen: , 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. , De resterende 72 pct. skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring. , Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger lønforskellen mellem mænd og kvinder. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer lønforskellen mellem kønnene. , Kvinder har i højere grad end mænd taget uddannelse på et højt niveau, hvilket reducerer den generelle forskel på kønnenes løn. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger forskellen mellem mænds og kvinders løn. , Hvis du har spørgsmål til udgivelsen er du velkommen til at kontakte Kasper Marc Rose Nielsen på 3917 3313 eller , kmn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-02-27-stor-loenforskel-mellem-maend-og-kvinder-findes-primaert-blandt

Pressemeddelelse

Beskæftigelsen stiger for indvandrere fra ikke-vestlige lande

De højeste andele af indvandrere og efterkommere på almen- og erhvervsgymnasier findes i kommuner i hovedstadsområdet, mens langt hovedparten af kommunerne

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-12-beskaeftigelsen-stiger-for-indvandrere

Pressemeddelelse

Unge med høj indkomst finder oftere en partner

12. september 2014 kl. 9:00 , , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

Pressemeddelelse

Ny opdeling af statistik skal gøre det lettere at finde vores tal

Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, kan du kontakte vores Informationsservice på info@dst.dk eller tlf. 39 17 30 30

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-15-ny-opdeling-af-statistik-skal-goere-det-lettere-at-finde-vores-tal

Pressemeddelelse