Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1001 - 1010 af 2300

      UDLEJNINGSFORHOLD

      Navn, UDLEJNINGSFORHOLD , Beskrivende navn, Udlejningsforhold - F261/F322/F392 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver, om boligen benyttes af ejer, er udlejet eller ikke er benyttet. , Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Heraf fremgår, at antallet af boliger reduceres fra 2004 til 2005 på grund af, at ubeboede sommerhuse og boliger i fælleshusholdninger ikke er omfattet af boligopgørelsen fra 2005 og frem., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger: , BOLIG-/ERHERVSENHEDSNIVEAU - FELT 392, ------------------------------------------------------------------------------, Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 392 Udlejningsforhold 2 Bolig- og erhvervsenhed (CR) , Definition/indhold:, 1. Udlejet., 2. Benyttet af ejeren., 3. Ikke benyttet., Ajourføring:, Feltet dannes maskinelt på grundlag af oplysninger fra BBR, CPR og ejendomsstamregistret (ESR)., Oplysningerne ajourføres fast i januar og marts måned, men kan herudover ajourføres på baggrund af anmodning herom fra den enkelte kommune., Henvisninger:, BBR-Instrukss afsnit 5.6. (Se , http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., ' title=''>, http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., BBR-Instrukss afsnit 9.1.2 og 9.2. (Se , http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., ' title=''>, http://www.bbr.dk/bbrdata/0/5)., Bemærkninger:, Det vides ikke, hvor up-to-date registreringerne i ejendomsregistret er, så der er nogen usikkerhed om, hvor aktuel oplysningen er i forhold til opgørelsesdagen., Sommerhuse og fritidsboliger, d.v.s enheder med boligtypekode 5 opdateres kun, hvis enheden er udlejet eller benyttet af ejeren. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, UDLEJNINGSFORHOLD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/udlejningsforhold

      INDBER

      Navn, INDBER , Beskrivende navn, Indberetter af foranstaltningsforløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen INDBER angiver hvilken dataleverandør, der har indberettet foranstaltningsforløbene., Bemærk, at kode 13 (Arbejdsmarkedsstyrelsen, CRAM) benyttes til definition af tilbagetrækning til og med 3. kvartal 2001. Den afløses af Arbejdsdirektoratet RAM (kode 15) der anvendt første gang i 4. kvartal 2001., Arbejdsmarkedsstyrelsens Bestandsstatistik (kode 16) er anvendt første gang i 4. kvartal 2001. , Detaljeret beskrivelse, Nedenfor præciseres det, hvilke foranstaltninger der kommer fra hvilke kilder., Kommunal indberetning (kode 10 og 11) anvendes til komm. aktivering, integrationsuddannelse samt fleks- og skånejob, dvs. foranst-kode: 000, 101, 102, 105, 110, 111, 113, 114, 115, 117, 122, 127, 128, 129, 130, 131, 139, 140, 141, 142, 143, 998 og 999. En given kommune kan i et givet år have data fra både INDBER-kode 10 og 11, enten fordi kommunen i løbet af året har skiftet indberetter, eller fordi visse dele af en kommunes indberetninger har været registreret i KOMMA-indberetningssystemet (kode 11), mens andre har været registreret i andre indberetningssystemer (kode 10). , Kode 12 (AMPO til og med 3. kvartal 2001, derefter Bestandsstatistikken (opr. kode 16), begge fra Arbejdsmarkedsstyrelsen) anvendes til statslig aktivering, voksenlærlinge, servicejob og orlov, dvs. foranst-kode: 101, 102, 104, 106, 108,109, 110, 111, 113, 117, 123, 132, 133, 135, 136, 137, 139, 140 og 142. , Kode 13 (Arbejdsmarkedsstyrelsen, CRAM) benyttes til definition af tilbagetrækning til og med 3. kvartal 2001. Dvs. foranst-kode: 116, 118, 119 og 121., Kode 14 (SU-styrelsen) anvendtes indtil 2005 som kilde til 'uddannelse med voksenuddannelsesstøtte', dvs. foranst-kode:107., Kode 15 (Arbejdsdirektoratets RAM-register) er kilde til tilbagetrækningsordningerne efterløn og overgangsydelse fra og med 4. kvartal 2001. Dvs. foranst-kode: 118 og 119., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_INDBER - Indberetter af foranstaltningsforløb, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 10, Kommune, 11, KOMMA, 12, Arbejdsmarkedsstyrelsen, AMPO / Bestandsstatistik, 13, Arbejdsmarkedsstyrelsen, CRAM, 14, Undervisningsministeriet/SU, 15, Arbejdsdirektoratet Ram, 16, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Bestandsstatistik

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/indber

      LEDARS

      Navn, LEDARS , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (DUR) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LEDARS angiver dagpengemodtagerens ledighedsårsag i en given uge (har selv sagt op eller opsagt af arbejdsgiver)., Detaljeret beskrivelse, Variablen LEDARS stammer fra Arbejdsdirektoratet, og værdisættet er væsentligt anderledes (mere detaljeret) end larsagxx fra CRAM, som alene angiver typen af ledighed (dagpengeledighed, kontanthjælpsledigheds eller feriedagepengeledighed). Denne variabel dækker kun de forsikrede ledige og den viser, hvorfor personen er blevet ledig., Bemærk, at niveauet for antallet af medlemmer, der var ledige ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), faldt kraftigt fra 1998 til 1999, hvilket medførte en tilsvarende stigning i 1999 for de øvrige årsagskoder., Danmarks Statistik foretager ikke validering af, om den indberettede ledighedsårsag er korrekt, men vil vurdere, at den giver en overordnet indikator for ledighedsårsagen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LEDARS - Ledighedsårsag (DUR), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Medlemmet var ledig ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), 01, Medlemmet er opsagt af arbejdsgiver, 02, Medlemmet er midlertidigt hjemsendt, 03, Medlemmet har selv sagt op, 04, Medlemmet er gået fra fuld beskæftigelse til beskæftigelse på fast nedsat tid med frigørelsesattest eller i en arbejdsfordelingsordning, 05, Medlemmet er ophørt med fuldført aktivering, 06, Medlemmet er dimittend eller har afsluttet værnepligt, 07, Medlemmet er ophørt med orlov til uddannelse, 08, Medlemmet er ophørt med orlov til børnepasning eller orlov til sabbat, 09, Medlemmet er ophørt efter barsel, 10, Medlemmet er ophørt efter midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet, 11, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed ved salg eller lukning, 12, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. bortforpagtning, 13, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. ægtefælleudtræden, 14, Medlemmet er ophørt med sin hovedbeskæftigelse og overgået til bibeskæftigelse, 15, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed med etableringsydelse, 16, Medlemmet er ophørt fra selvstændig virksomhed og modtager midlertidige dagpenge for selvstændige, 17, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed i virksomhed, der fortsættes af anden person end ægtefællen, 98, Uoplyst, 99, Andet

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/ledars

      FAMEFTERLOEN

      Navn, FAMEFTERLOEN , Beskrivende navn, Efterløn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familiens samlede udbetalt efterløn (til personer i alderen 60 år til folkepensionsalderen 64 (66) år)., Beløbene er i kroner og ører. , Detaljeret beskrivelse, FAMEFTERLOEN er baseret på EFTLOEN fra Personindkomster, Retten til efterløn afhænger af en række betingelser vedrørende medlemsskab af a-kasse i en årrække samt begrænsning i beskæftigelse; se også diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser"., Når betingelserne er opfyldt, har en person ret til efterløn, fra vedkommende fylder 60 år, til vedkommende overgår til folkepension., Reglerne for ret til efterløn har ændret sig over tid, men den største ændring kom med efterlønsreformen, som gælder fra 1999, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser". , Reformen i 1999 betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at indtræde i efterlønsordningen før 62-årsalderen., Efterlønnen nedsættes til 91 procent. af dagpengesatsen for 60 og 61 årige mod tidligere 100 procent. Personer som går på efterløn, før de fylder 62 år, får modregning for stort set alle pensionsordninger., 1. juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der er født 1. juli 1939 eller senere, får folkepension, fra de er 65 år. , Disse to ændringer bevirker, at antallet af efterlønsmodtagere topper i 2004, og derefter falder frem til 2006., Fra 2009 indgår fleksydelsen i variablen FAMEFTERLOEN., Fra 2008 indgår fleksydelsen i variablen FAMPENSIONIALT ( pension mv. i alt.), Fleksydelse indgår før 2008 i FAMRESTINDK (Anden personlig indkomst). Fleksydelsen udbetales af kommunerne fra 2007., Personer, der går på efterløn eller overgår fra efterløn til folkepension - og som derfor ikke har fået efterløn hele året - har ikke kunnet få efterløn i hele perioden. Det gør det vanskeligt at fortolke fordelingen af variablen. Det kan være ekstra problematisk efter 2004, hvor efterlønsperioden bliver kortere, og der derfor bliver relativt flere personer, der kun har fået efterløn en del af året. Dvs. forholdsvis mange personer med små beløb. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMEFTERLOEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famefterloen

      PRIMAERANVENDELSE

      Navn, PRIMAERANVENDELSE , Beskrivende navn, Køretøjets primær anvendelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets anvendelse. , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets anvendelse, fx privat personkørsel, godstransport. , Værdierne kommer fra køretøjets registreringsgrundlag, som anvendes ved køretøjets registrering., Anvendes til yderligere detaljering af KOERETOEJART, så personbiler fx kan opdeles i almindelige personbiler og busser eller lastbiler i almindelige lastbiler og sættevognstrækkere. De detaljerede opdelinger i de publicerede opgørelser er foretaget på denne måde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, U239550.TXT_KOERETOEJANVENDELSE - Køretøjets primær anvendelse., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Privat personkørsel, 20, Godstransport, 21, Taxikørsel, 22, Sygetransport, 23, Ambulancekørsel, 25, Rutekørsel, 26, Rustvognskørsel, 27, Mandskabs-/Materielkørsel, 28, Brandsluknings-/redningskørsel, 29, Privat buskørsel, 30, Buskørsel, 31, Trækkraft for sættevogn, 32, Særlig anvendelse, 33, Skov-, landbrug- og gartnerikørsel, 34, Beboelse, 35, Arbejdskørsel, 38, Godstransport (½ OMS.), 40, Godstransport erhverv, 41, Godstransport privat/erhverv, 42, Godstransport privat, 43, Kun godkendt til skov-, landbrug og gartneri, 44, Kun godkendt til rutekørsel, 45, Særtransport, 46, Limousinekørsel, 47, Kørsel for offentlig myndighed

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/primaeranvendelse

      Kriminalitet - konfererede sager

      Beskrivelse, Konfererede sager er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger til det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I kriminalstatistikken skelnes mellem hovedsigtelser og konfererede sager. Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden. Konfererede sager er sigtelser, der er afgjort under en alvorligere sigtelses journalnummer. , En afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. Afgørelser med ét forhold betegnes som en 'solosag', mens afgørelser, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. I sagskomplekser træffes en samlet afgørelse, som dækker alle de forhold, der indgår i sagskomplekset. Denne afgørelse bringes i statistikområdet afgørelser under hovedforholdet. Denne afgørelse bringes tillige i statistikområdet konfererede sager under hvert af de øvrige i sagskomplekset indgående forhold. I langt de fleste tilfælde er afgørelsestypen ens for alle de indgående forhold i et sagskompleks, idet afgørelsen træffes for det samlede sagskompleks. I ganske få tilfælde kan der dog være forskelle i afgørelsestypen inden for et sagskompleks, jf. KON_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type)., Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), KON_AFGOEDTO, Afgørelsens dato, KON_AFGTYPKO, Afgørelsens el. sanktionens type (RP), KON_GER7, Gerningskode syvcifret, KON_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst), KON_KONFJOUR, Politiets sagsnummer (journalnummer)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager

      BENYTKOD

      Navn, BENYTKOD , Beskrivende navn, Benyttelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver ejendommens benyttelse, som den er blevet fastlagt i forbindelse med en vurdering. , Detaljeret beskrivelse, Benyttelseskode 55,56 og 57 anvendes kun ved indberetning til vurderingsregistret og optræder ikke i Det Fælleskommunale Ejendomsstamregister eller udtræk herfra., Benyttelseskode 28, 29, 33, 34, 35, 41, 42, 43, 44, 45, 48 og 49 blev indført i forbindelse med 18. almindelige vurdering 1. januar 1986. Samtidig udgik kode 18 og 19., Benyttelseskode 26 og 27 blev indført i forbindelse med vurderingen i 1993., Ved indberetning af benyttelseskode 00, 14, 16, 20, 78 eller 79 sættes vurderingsværdier til 0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Vurderede ejendomme, Populationen angiver antal vurderede ejendomme pr. 1. oktober i det pågældende år. , Værdisæt, D460207.TXT_BENYT - Benyttelseskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 01, 17-12-1770, 02, 17-12-1770, 03, 17-12-1770, 04, 17-12-1770, 05, 17-12-1770, 06, 17-12-1770, 07, 17-12-1770, 08, 17-12-1770, 09, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 11, 17-12-1770, 12, 17-12-1770, 13, 17-12-1770, 14, 17-12-1770, 15, 17-12-1770, 16, 17-12-1770, 17, 17-12-1770, 18, 17-12-1770, 19, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 21, 17-12-1770, 22, 17-12-1770, 23, 17-12-1770, 24, 17-12-1770, 25, 17-12-1770, 26, 17-12-1770, 27, 17-12-1770, 28, 17-12-1770, 29, 17-12-1770, 31, 17-12-1770, 33, 17-12-1770, 34, 17-12-1770, 35, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 42, 17-12-1770, 43, 17-12-1770, 44, 17-12-1770, 45, 17-12-1770, 48, 17-12-1770, 49, 17-12-1770, 55, 17-12-1770, 56, 17-12-1770, 57, 17-12-1770, 78, 17-12-1770, 79, 17-12-1770, 98, 17-12-1770

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/benytkod

      ANDELOPS

      Navn, ANDELOPS , Beskrivende navn, Andel af opsugede blandt ansatte , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den procentvise andel af ansatte, som er blevet "opsuget" fra et nedlagt arbejdssted., Detaljeret beskrivelse, Mål for omfanget af "opsugning" af ansatte fra et andet arbejdssted, som er nedlagt året før - eventuelt fra flere arbejdssteder. Variablen er kun defineret for arbejdssteder, hvor "opsugning" forekommer. I de tilfælde, hvor der ikke forekommer en opsugning af ansatte fra et andet eller flere arbejdssteder året før, vil variablen være lig missing på det pågældende arbejdssted., For enhed med IDTILB = B2 (identitet for arbejdssted tilbage i tid), dvs. et bevaret, men ikke-identisk arbejdssted, beregnes procenten som summen af antal personer, der overgår fra en eller flere nedlagte arbejdssteder i procent af det samlede antal ansatte i det andet år, dvs. efter "sammenlægningen"., For enhed med IDFREM = N2 (identitet for arbejdssted fremad i tid) , dvs. et arbejdssted der er nedlagt via opsugning i et andet arbejdssted, angiver ANDELOPS, hvor stor en andel de opsugede personer herfra udgør af det modtagende hovedarbejdssteds samlede antal ansatte i det andet år efter "sammenlægningen"., Variablen kan antage værdien 000-100. , Da variablen er relevant under to forskellige betingelser (IDFREM=N2 og/eller IDTILB=B2), er der ikke udarbejdet tabel og figur., For en uddybning af betingelserne N2 og B2 henvises til kapitel 4 i IDA-Hovedrapporten, specielt afsnit 4.2 og figur 4. , Bilag, Tabel, Graf, IDA Hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDELOPS har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andelops

      ATPXX

      Navn, ATPXX , Beskrivende navn, ATP omregnet til B-sats , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver den samlede indbetalte ATP for samtlige ansættelser i året for en given person (sum af felt 46 ATPBLB (ATP-beløb) på oplysningssedler )., Detaljeret beskrivelse, Variablen stammer fra indkomstregistret, hvor den hedder ATPSUM2., ATP-Beløbet er omregnet til en fællessats svarende til B-satsen. B-satsen udgør 1166,40 kr. pr. år. Dette beløb opnås ved en arbejdsuge på mindst 27 timer (1992 30 timer). Beløbet er ekskl. ATP-indbetalinger for ydelser fra a-kasser og kommuner. ATP-beløbet kan overstige de 1166 kr., idet der er tale om et indbetalt beløb for samtlige ansættelser for den enkelte person. , Hvis kommunen imidlertid udbetaler løntilskud til arbejdsgiver, fx almindelig jobtræning, flexjob, skånejob og visse revalideringsydelser samt a-kasse ved individuel jobtræning, så indbetaler arbejdsgiveren almindeligt ATP- bidrag, som indgår i ATPSUM2. , Fra 4. oktober 1994 skal arbejdsgiver indbetale normalt ATP-bidrag ved udbetaling af sygedagpenge for ansatte, som har været syge. I 1997 indbetales 150 pct. af normalbidrag, og fra 1. januar 1998 til 30. juni 2002 200 pct. af normalbidrag. I 1998-2003 indbetales også midlertidig/særlig pension af sygedagpengene. Private arbejdsgivere skal indbetale og indberette disse beløb som almindeligt ATP-bidrag sammen med ATP-bidragene for øvrige ansættelser for de pågældende personer., B-satsen har været uændret siden 1982, hvilket forklarer springet i grafen for dette år. Omregningen finder sted, idet ATP-beløbet indgår i beregningen af estimatet for arbejdstiden, som anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn (se TIMELON)., Det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, hvor en ATP-indbetaling finder sted i året, dvs. hvor ATPXX er forskellig fra '0'. Derved vises et gennemsnit kun for de beløb der er forskelligt fra '0'., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ATPXX har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpxx

      EJNOV

      Navn, EJNOV , Beskrivende navn, Antal supplerende ej-november ansættelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder antal supplerende ej-novemberansættelser ud over den vigtigste ikke-novemberansættelse. , Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der i henhold til CON har det største lønbeløb. Forekommer to ens lønbeløb i ej-novemberansættelser, ses dernæst på ATP-beløbet i de to ansættelser. Ansættelsen med det største ATP-beløb defineres dernæst som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Når den vigtigste ej-novemberansættelse således er udvalgt, optælles de eventuelle supplerende ej-novemberansættelser pr. person. Den vigtigste ej-novemberansættelse er således ikke med i opgørelsen af EJNOV., Perioden 2008-: Hvis der forekommer flere ansættelser for en enkelt person, som ikke vedrører november, defineres en af disse ansættelser som værende den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ej-novemberansættelse defineres dernæst som det ansættelsesforhold af alle ej-novemberansættelserne, der har de de fleste løntimer. Forekommer der to job med  ens løntimer i ej-novemberansættelser, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb., Oplysningen om hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra eIndkomstregistret. Ansættelsesforholdet er aktivt på skæringsdatoen ultimo november når fra-datoen er før eller på skæringsdatoen og til-datoen er eller på skæringsdatoen. Endvidere skal tilstandsgraden (beregnet på baggrund af de normale løntimer i jobbet) have en størrelse der svarer til mindst en time. Konkret betyder det, at et såfremt man har været ansat i 4 uger i november, skal man have mindst fire (normale) løntimer. Begrebet normale løntimer anvendes, fordi personen godt kan være midlertidigt fraværende i jobbet (barsel, sygdom eller andet midlertidigt fravær), men samtidigt være beskæftiget. I disse tilfælde er der i arbejdsmarkedsregnskabet  (der er datagrundlag for RAS og dermed IDA), imputeret en tilstandsgrad der afspejler de normalt arbejdede timer. Såfremt en person har to ansættelsesforhold med samme tilstandsgrad vælges jobbet med den største smalle løn (arbejdsmarkedsbidragspligtige løn)., Graf og tabel er dannet for de personer, som har ej-novemberansættelser, dvs. hvor EJNOV>0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, EJNOV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ejnov
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation