Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1131 - 1140 af 2076

QARBPEN

Navn, QARBPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger,efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers samlede indbetalte bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. , Bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger er fratrukket det lønbeløb, der indberettes til SKAT. Beløbet indgår ikke i de generelle indkomstopgørelser. , Ekskl. ordninger uden skattefradrag i indbetalingsåret., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, QARBPEN = QARBPENL+QARBPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QARBPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QARBPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bidragene til pensionsordninger med løbende udbetalinger er inklusive eventuelle præmier til gruppelivsforsikring, som indgår i variablen LOENMV (løn mv.) og i variablen CORFRYNS (frynsegoder)., QARBPEN indeholder også frivillige indbetalinger til pensionsordning (kun bidrag fra arbejdstager), hvor arbejdsgiveren foretager indbetalingen til pensionsordningen. Dvs. at beløbet er fratrukket, før lønnen indberettes til SKAT og dermed er fratrukket i indkomstvariablene., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link:, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., 2012- 50.00 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Hvis der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. gælder fradragsereglen til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016., Arbejdsmarkedsbidraget udgør:, 1994: 5 pct. af bidragsgrundlag, 1995: 6 pct. af bidragsgrundlag, 1996: 7 pct. af bidragsgrundlag, fra og med 1997: 8 pct. af bidragsgrundlag, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QARBPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qarbpen

FAMDISPONIBEL

Navn, FAMDISPONIBEL , Beskrivende navn, Diponibel indkomst for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører familien pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMDISPONIBEL er baseret på DISPON_NY fra Personindkomster., FAMDISPONIBEL = FAMSUMINDKNETTORENT - FAMSKATMVIALT - FAMUNDERHBIDRAG, Disponibel indkomst er inkl. skattefri indkomster og beregnet lejeværdi fratrukket renteudgifter, skat mv., betalt underholdbidrag og tilbagebetalingspligtig kontanthjælp (tillægges i udbetalingsåret og fratrækkes i tilbagebetalingsårene)., For at foretage en rimelig sammenligning af den disponible indkomst for boligejere og lejere tillægges en beregnet lejeværdi til familiens indkomst i alt. Når man til ejerne tillægger en lejeværdi, er det rimeligt at reducere deres indkomst med de ekstra renteudgifter, de betaler på lån i deres hus. I indkomstregisteret kan man ikke skelne mellem boliglån og andre lån, og derfor reduceres familieindkomsten for både ejere og lejere med familiens renteudgifter., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag, frivillige og overenskomst aftalte (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel)., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, Beløbene er i kr. og øre. Beløbene kan være negative. Udgår 2013 og erstattes af FAMDISPONIBEL_13, Detaljeret beskrivelse, Disponibel indkomst er en sumvariabel for alle personer, der tilhører E-familien pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMDISPONIBEL er baseret på DISPON_NY fra Personindkomster og beregnes således:, FAMDISPONIBEL = FAMSUMINDKNETTORENT - FAMSKATMVIALT - FAMUNDERHBIDRAG - TBKONTANTHJ (er ikke dannet for familier, men hentes direkte i Personindkomster),, hvor:, - FAMSUMINDKNETTORENT er familiens indkomst i alt inkl. beregnet lejeværdi, ekskl. renteudgifter, - FAMSKATMVIALT er samlede skatter inkl. arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag (1998-2003), - FAMUNDERHBIDRAG er betalt skattemæssigt fradragsberettiget underholdsbidrag, - TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp., De væsentligste ændringer i den disponible indkomst er disse (for flere detaljer se under de enkelte undervariable):, Fra 1994 indføres arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af selvstændig virksomhed før fradrag., Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af børnebidraget lægges til børnenes indkomst. Børnebidraget er beregnet ud fra det fradrag for børnebidrag, den betalende forælder har i skattepligtig indkomst . , Fra 2007 ændres måden at beregne lejeværdien af ejerboliger, jf. variablen FAMLEJEVAERDI., I 2008 og 2009 er FAMDISPONIBEL ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene og kan leveres særskilt), dvs., at varmehjælpen er inkluderet igen fra 2010. , FAMDISPONIBEL er ekskl. grøn check(2010-2012)., For mere info om den disponible indkomst, se bilag (i Personindkomster) og følgende publikationer:, - "Skattereformer 1980-2010" , - "Skattesystem 2006", - "Aktieindkomster 1991 og frem", - Indkomster 2012, side 69 (www.dst.dk/publ/Indkomster), - Diverse årgange af publikationen "Skatten"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMDISPONIBEL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famdisponibel

SSAR

Navn, SSAR , Beskrivende navn, Selskabsskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Selskabsskat omfatter såvel skat af årets resultat som regulering af udskudt skat. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Ejendomsskat og vægtafgift er ikke resultatbaseret og indgår derfor ikke i selskabsskatten. Bemærk endvidere, at personligt ejede virksomheder (fx enkeltmandsfirmaer og interessentselskaber) ikke pålægges selskabsskat, men at virksomhedens resultat indgår i opgørelsen af ejernes skattepligtige indkomster. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, SSAR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/ssar

RFEP

Navn, RFEP , Beskrivende navn, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Er resultatet af den ordinære drift, dvs. af den primære og sekundære aktivitet. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Fremkommer som indtægter ved den primære drift (omsætningen) og den sekundære drift (andre driftsindtægter) fratrukket flg. omkostninger: forbrug af varer og tjenesteydelser til den ordinære drift, lønninger og gager, pensionsomkostninger og andre omkostninger til social sikring, af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver samt nedskrivninger af omsætningsaktiver i det omfang de overstiger normale nedskrivninger., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i RFEP. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, RFEP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/rfep

FAMINDKOMSTIALT_13

Navn, FAMINDKOMSTIALT_13 , Beskrivende navn, Indkomst i alt, før skatter mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familieindkomst i alt er lig summen af:, erhvervsindkomster, + offentlige overførsler, + private pensioner, + renteindtægter , + øvrige formueindkomster (Formueindkomst eksklusiv lejeværdi), + anden ikke-klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person i familien., Beløbene er for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., FAMINDKOMSTIALT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsterne er hovedsageligt baseret på oplysninger fra skattesystemet og i det omfang, det er muligt, suppleret med skattefrie indkomster., Familieindkomst i alt er et bruttobeløb; det vil sige, at lejeværdi af egen bolig og private renteudgifter ikke er med., For mere information om skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT og VARMEHJALP i Personindkomster., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i familieindkomst i alt. Bl.a. indgår følgende ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge og fysioterapi m.m.), - Lotterigevinster mv., - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, ., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative. , Detaljeret beskrivelse, "Familieindkomst i alt" omtales i en del publikationer også som "indkomst i alt, før skatter"., FAMINDKOMSTIALT_13 (familieindkomst i alt før skat)=, FAMERHVERVSINDK_13 (erhvervsindkomst)+, FAMOFF_OVERFORSEL_13 (offentlige overførsler) +, FAMPRIVAT_PENSION_13 (private pensioner) +, FAMRENTEINDK_13 ( private renteindtægter)+, FAMOEVRIGFORMUE_13 (øvrig formueindkomst (realiserede tab/gevinster på private værdipapire))+, FAMRESTINDK_13 (anden ikke klassificerbar indkomst, der kan henføres direkte til den enkelte person), Familieindkomst i alt er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie 31. december (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og er sammensat, som følger:, FAMINDKOMSTIALT_13 er baseret på PERINDKIALT_13 fra Personindkomster. Indkomsten er før skat og er summen af såvel skattepligtige indkomster som ikke-skattepligtige indkomster, Her følger et udvalg af de væsentligste ændringer og databrud (se under de enkelte undervariable for yderligere detaljer):, Fra 1990 til 1995 er skattepligtig fortjeneste ved salg af ejendom inkluderet i FAMINDKOMSTIALT - se variablen QSAR (særlig indkomst) i Personindkomster., 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand); dvs., at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig. , 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde i familieindkomsten - se dokumentet "aktieindkomstindberetning" i Personindkomster., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 indgår lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke i indkomst i alt. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i indkomst i alt, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i indkomst i alt. Se FORSKER i Personindkomster., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige - se FAMKONTANTHJAELP). Satser for folke- og førtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes - se FAMPENSOFFENTLIG. Bruttoficeringen bevirker, at den gennemsnitlige familieindkomst stiger kraftigere fra 1993 til 1994., I 2002 inkluderer familieindkomst skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af det betalte børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag., Fra 2006 lægges den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen, til barnets indkomst., FAMINDKOMSTIALT_13 er inkl. varmehjælp til pensionister, Se i øvrigt årspublikationen "Indkomster" på www.dst.dk/publ/Indkomster, I 2013-2016 var data om skattefri kontanthjælp mangelfulde. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMINDKOMSTIALT_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famindkomstialt-13

Kriminalitet - anmeldelser

Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er den nyeste tilføjelse til Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ordningen gør det muligt for godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal Specialeprojektet have forskningshøjde, ., Bemærk, : Hvis du som studerende ønsker adgang til pseudonymiserede mikrodata til dit specialeprojekt, bedes du kontakte din uddannelsesinstitution for at høre om mulighederne., Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet. , Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet. , Roskilde Universitet. , Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet. , Danmarks Tekniske Universitet. , Copenhagen Business School. , IT-Universitetet i København., Forskningsservice@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal uddannelsesinstitutionen have en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation, samt at institutionen skal være en af ovenstående liste af uddannelsesinstitutioner for opnåelse af en uddannelsesautorisation. , Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , FSEautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vi kan behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Der gives adgang til pseudonymiserede mikrodata på lige fod med forskerordningen under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, dog med den undtagelse, at der max kan oprettes fem brede projekter under hver enkel uddannelsesautorisation., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor alle identifikationsoplysninger som navn, identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er fjernet. , Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i nedenstående dokument ”Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning”. , Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Forskningsservice Skriv gerne ”V, edr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

AKTIEINDK

Navn, AKTIEINDK , Beskrivende navn, Udbytte samt gevinst/tab på aktier og visse aktiebaserede investeringsforeningsbeviser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Aktieindkomster omfatter aktieudbytter og gevinster eller tab på aktier mv. ejet mindst tre år ( fra 2006 omfattes alle gevinster og tab på aktier som aktieindkomst) . Aktieindkomst beskattes efter særlige regler og indregnes som anden formueindkomst. , I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.36 og benævnes 'Aktieindkomst ', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Aktieindkomst:, Fra 2020 inkluderes nettoindkomsten fra aktiesparekonti. Denne indkomstkomponent manglede i årene 2018 og 2019., Fra 1980 til 1990 alene udbytter af danske aktier., Fra 1991 beskattes aktieudbytter og visse kursgevinster og tab ved salg af aktier særskilt fra de øvrige kapitalindkomster. Aktieudbytterne skal kun indberettes, hvis det samlede udbytte er over et givet grundbeløb. For indberettede aktieudbytter er i variablen AKTIEINDK tillagt grundbeløbet, jf. det vedlagte bilag, "aktieindkomstberegning.doc"., For nogle kursgevinster og tab på aktier indgår beløbet som aktieindkomst, hvis aktien er ejet i mindst tre år, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten". Gevinst tab ved salg af aktier ejet mindre end tre år indgår ligesom variablen AKTIEINDK i variablen PEROEVRIGFORMUE (anden formueindkomst end renteindtægter og beregnet lejeværdi af egen bolig)., Fra 1995 inkl. udbytter af udenlandske aktier og tab eller gevinst ved salg af udenlandske aktier ejet mere end tre år., Fra 1997 ændres reglerne for, hvornår aktieudbytter skal indberettes. Fra 1997 er det ikke længere ægtefæller under et, der skal have udbytter tilsammen over det dobbelte grundbeløb (i 1997 i alt 68.000 kr.), før der skal indberettes til skat. Nu skal alle indberette, hvis de selv har aktieudbytter over grundbeløbet, for 1997 på 34.000 kr. , Fra 1999 indberettes aktieudbytter på 5.000 kr. og derover (ægtefæller 10.000 kr.), Fra 2001 indberettes fra depoter., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc". , Fra 1980 til 1990 stiger antallet af personer med aktieudbytter fra 247.000 personer til 800.000. Med de nye regler fra 1991, hvor udbytter kun indberettes, hvis de er over et vist grundbeløb falder antallet af personer med beløb i AKTIEINDK til 20.000. Samtidig hæves gennemsnitsbeløbet, da mange småbeløb udgår, og der kommer gevinster ved aktiesalg til. I 1997 strammes kravet for indberetning af aktieudbytter fra gifte par. Det giver flere små indberetninger og dermed et fald i gennemsnitsbeløbet. I 2001 indberettes aktieudbytterne fra depoter i pengeinstitutter mv. Tidligere var det den enkelte skatteyder, der skulle indberette. Derved kommer mange små beløb med i aktieindkomsten. Det giver en kraftig stigning i antal personer med aktieindkomst og et kraftigt fald i det gennemsnitlige beløb., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, AKTIEINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/aktieindk

SSTILL

Navn, SSTILL , Beskrivende navn, Sekundær arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den sekundære beskæftigelse i november., Variablen bygger på variable fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistikken RAS) henholdsvis ARBSTILL (arbejdsstilling)fra 1980-1993, NYARB (Ny arbejdsstilling i Forskningsservice benævnt ARBSTIL94) i 1994 og 1995 og fra 1996 på SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status)., Ændringerne i navngivningen af variablene skyldes ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Detaljeret beskrivelse, SSTILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status), ARBSTIL og NYARB fra beskæftigelsesstatistikken (RAS)., Den socioøkonomiske status angiver hele befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Hver enkel person i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik. For flere informationer herom se variablen SOCSTIL_KODE og PSTILL under emnegruppen beskæftigelse., En person kan være yderligere tilknyttet arbejdsmarkedet i form af en sekundær eller tertiær tilknytning. Den sekundære tilknytning - bibeskæftiglsen - til arbejdsmarkedet kan blandt andet være som lønmodtager, momsbetaler eller selvstændig (se nedenstående værdisæt). Det er ikke alle i befolkningen, som har en sekundær tilknytning/en bibeskæftigelse, og variablen SSTILL angives således kun for personer med en sekundær tilknytning/bibeskæftigelse til arbejdsmarkedet., Værdisættet er mindre for denne variabel end værdisættet til PSTILL. Det skyldes, at det kun er muligt at have et mindre antal af koderne fra SOCSTIL_KODE i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet., (For yderligere oplysninger om tildelingen af henholdsvis primær og sekundær tilknytning, se Statistiske Efterretninger 2008:8: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2007.), I tællingsperioden fra 1980 - dd. har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. For at se disse henvises til nedenstående tekst og værdisættet. , Fra IDA 1982 udgår STILL-koden 31., Fra IDA-1980 - IDA-1992 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn., Fra IDA-1992 - IDA-2001 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn eller på overgangsydelse.., Fra og med IDA-1994 er der kommet ny kode for personer på orlov = 91. Denne tildeles personer, som i deres primære arbejdsstilling har koderne 01, 02, 03, 04, 05, 41, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77., Fra IDA-2002:, Personer som er efterlønsmodtagere eller modtager overgangsydelse i den primære status i november, og som i sekundær status er arbejdsgivere, vil efter 2002 stå som primære arbejdsgivere. SSTILL=11 udgår derfor fra og med IDA-2002., Fra IDA - 2006:, SSTILL-koderne 13 og 14 som dækker henholdsvis arbejdsløshedsforsikrede selvstændige (CRAM selvstændige) og årsafgrænsede selvstændige (AKM selvstændige) opgøres ikke længere i IDA. Oplysningerne om disse leveres fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistik RAS). Da disse ansættelser/jobs ikke offentliggøres i RAS, fejlsøges de ikke og offentliggøres derfor heller ikke i IDA., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_SSTILL - Sekundær arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, 01-01-1980, 31-12-2001, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 30, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-3000, 39, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1994, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/sstill

KOEJD

Navn, KOEJD , Beskrivende navn, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 1983 kontantejendomsværdi (offentlige vurdering)- dog ikke alle ejendomme ( første år hvor denne oplysning skal indberettes særskilt til Skat (ligger for en række personer -ca. 500.000 alene registreret i variablen QAKTIVF, de samlede aktiver), 1984 -1986: kontant værdi af boliger, men kun for personer med en almindelig selvangivelse (dvs. at de ikke har indkomst fra udlandet, selvstændig virksomhed eller komplicerede formueindkomster), 1987-1996: kontant værdi af boliger , 1997- 2006: kontant værdi af boliger og driftsbygninger mv. , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Fra og med 1994 findes også variablen EJENDOMSVURDERING (kontant ejendomsværdi inkl. driftsbygninger og ubebyggede grunde). Variablen EJENDOMSVURDERING omfatter således flere ejendomme end OVSKEJD (Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af skat), )., For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår., Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering:, 1983-1985 : 1. april, 1986-2002: 1. januar, Fra og med 2003: 1.oktober, Sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejendomsregistret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv., som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes., For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". , Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der teoretisk burde være den samme værdier., 1984-1986 Oplysninger fra personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet og lønarbejde i udlandet indgår ikke i opgørelsen., Fra 1997 indgår også værdi af driftsbygninger mv. i opgørelsen- sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejedomsregisteret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv. som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes ., For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode., Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". , Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KOEJD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/koejd

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation