Søgeresultat

FAMLOENMV_13

Navn, FAMLOENMV_13 , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMLOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. , Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY., Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket). , Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., FAMLOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden, De indgår også i LOENMV_13., Detaljeret beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år, . , Beskrivelse af de enkelte under variable ligger i PERSONINDKOMST, LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001), Hvor:, LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet., QSKATFRI er skattefri lønindtægt , JUBJUB er jubilæums- ogfratrædelsesgodtgørelser ( ekskl. del indsat på pensionsordning), QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønnning, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver., LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten:, ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13, Hvor:, ERHVERVSINDK_13 ER Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer. , NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter., HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig., Sammenhæng med definitioner før 2013 revision., LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007), Hvor: , LOENMV er løn mv. i alt., Ændringer over tid, Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS), Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS)., Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR)., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten), 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13)., Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ( liger i variablen RESUINK_13). , Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003. , Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13), Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLOENMV_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv-13

FAMLEJEVAERDI

Navn, FAMLEJEVAERDI , Beskrivende navn, beregnet lejeværdi af egen bolig for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. Lejeværdi af egen bolig er en del af de samlede formueindkomster (variablen FAMFORMUEINDK)., FAMLEJEVAERDI er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Beløbene er i kr. og øre. Beløbene er positive. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, Lejeværdi af egen bolig er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMLEJEVAERDI er beregnet som følgende i de nævnte perioder:, 1990-1993: Variablen er lig med 4 pct. af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., 1990-1993: Alle de boliger og sommerhuse, en person ejer, indgår i beregningen., Fra 1994: Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig, vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. Fra 1994 indgår højst én bolig og et sommerhus. På gennemsnitslejeværdien er forskellen på opgørelse efter metode før 1994 og fra 1994 på 10 pct., 1994 til 2006: Variablen er beregnet som 4 pct. af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. , Fra 2004 er endvidere tillagt 4 pct. lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Fra 2007 gælder følgende forhold i de nævnte perioder:, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privatboligen. Hvis en ejendom året før er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Da sommerhuse højest kan beboes i sommerhalvåret, beregnes lejeværdi for 50 pct. af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. , Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien multipliceres til sidst med en faktor som sikre at summen af lejeværdien matcher nationalregnskabets niveau for boligbenyttelse. , Lejeværdien har de seneste år udgjort følgende andele af boligværdien:, 2007: 3,5 pct., 2008: 3,6 pct., 2009: 4,9 pct., 2010: 5,1 pct. , 2011: 5,1 pct., 2012: 5,2 pct., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMLEJEVAERDI har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejevaerdi

FAMERHVERVSINDK_13

Navn, FAMERHVERVSINDK_13 , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMERHVERVSINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMERHVERVSINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK_13,, som er summen af løn og overskud eller tab fra selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Erhvervsindkomsten inkluderer skattepligtige som ikke-skattepligtige erhvervsindkomster., Familier uden erhvervsindkomst indgår med 0 kr., FAMERHVERVSINDK_13 består af:, FAMLOENMV_13 (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedgpenge), og, FAMVIRKOVERSKUD_13 ((nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt rentudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomehed) , og, FAMHONNY (arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer (vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed- personer der ikke har selvstændig virksomhed)., Erhvervsindkomsten er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK, som er summen af indkomst som lønmodtager og/eller selvstændig erhvervsvirksomhed , for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMERHVERVSINDK_13 = FAMLOENMV_13 + FAMVIRKOVERSKUD_13 + FAMHONNY,, hvor FAMLOENMV_13 er løn mv., Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt forskerindkomster i årene 2002 og 2003 samt igen fra 2008 og frem., FAMVIRKOVERSKUD (fra 1990) er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt vederlag for foredragsvirksomhed mv. samt fra 1994 tillige honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed, jf. variablen NETOVSKUD i Personindkomster., For yderligere information se under variablene FAMLOENMV_13 og FAMVIRKOVERSKUD_13 eller LOENMV_13 og NETOVSKUD_13 under Personindkomster., De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene FAMRESTINDK (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres), se også variablen QSAR (særlig indkomst i Personindkomster))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere med videre, jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem COR (Centrale oplysningsseddel Register ) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMERHVERVSINDK (i FAMLOENMV) (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002-2003 og igen fra 2008., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMERHVERVSINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famerhvervsindk-13

FAMILIE_TYPE

Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, FAMILIE_TYPE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type

STSTED

Navn, STSTED , Beskrivende navn, Startsted for anbringelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Startsted for anbringelsen ., STSTED angiver, på hvilken type institution (anbringelsesstedstype) barnet er anbragt. Stedet indberettes af kommunerne. , STSTED er kun angivet for hændelser, der vedrører anbringelser (PGF = 100 - 199) samt den historiske paragraf for henstilling om døgnpleje (PGF = 346)., Skift inden for samme anbringelsesstedstype (STSTED) kan ikke ses i registret kun skift mellem typer fremgår af hændelsesforløbet. Det betyder, at skifter barnet fx fra familiepleje til døgninstitution, vil skift i institutionstype fremgå af registret. Derimod fremgår det ikke af registret, om et barn skifter plejefamilie, hvis begge fx er plejefamilier af typen STSTED=130. , Før 2006 benyttede man etcifrede stedkoder i registret. Fra og med 2006-registret er alle etcifrede koder omkodet til de tilsvarende nye trecifrede koder. , Der er oprettet og nedlagt forskellige anbringelsesstedestyper gennem perioden. Se typer af anbringelsessteder under den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, I gennem tidsperioden er der oprettet flere og flere institutionstyper (det samme som anbringelsessteder). Før 1980 indberettede kommunerne anbringelserne på følgende anbringelsessteder:, 100 Familiepleje, 200 Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold), 300 Sygehus, 350 Særforsorgsinstitution, 500 Kostskole, ungdomsskole, efterskole el. lign., 600 Eget værelse eller lign., Ovenstående gruppering er ændret i 1980, 1983, 1984, 2004, 2006 og 2010. Der er foretaget følgende ændringer:, I 1980:, Gruppe 350 "Særforsognsinstitution" udgik pr. 31. december 1979, og børnene oprettes eventuelt på ny under døgninstitution pr. 1. januar 1980. I vejledningen til kommunerne fra 1980 står der: "Sager, hvor børn eller unge pr. 31. december 1979 har opholdt på en af særforsorgens døgninstitutioner og fortsat har ophold på døgninstitution pr. 1. januar 1980, betragtes som en iværksættelse pr. 1. januar 1980"., 1983:, To nye anbringelsessteder kommer med i indberetningsskemaet:, 400 "Socialpædagogisk kollektiv", 700 "Skibsprojekt", 2004:, Et nyt institutionstype introduceres som anbringelsessted:, 800 "Kommunal døgntilbud". (Data bliver først indberettet fra 2005), Mere om ordningen kan ses i bilag "Orientering om kommunalt døgntilbud" fra Socialministeriet. , 2006:, Opsplitning af , 100 Familiepleje i tre dele:, 110 "Netværksplejefamilie", 120 "Slægtsplejefamilie" , 130 "Familiepleje i øvrigt", Opsplitning af 200 Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold) i tre dele:, 210 "Døgninstitution sikret afdeling", 220 "Døgninstitution, 230 "Akutinstitution"., 300 "Sygehus" udgår, 2010:, 230 "Akutinstitution" udgår, 800 "Kommunal tilbud" udgår, 240 "Døgninstitution delvis lukket" oprettes som ny institutionstype (se bilag 2 fra Justitsministeriet "Orientering om Døgninstitutioner - delvis lukket"), Bilag, Orientering om Døgninstitution, delvis lukket, Orientering om kommunale døgntilbud, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_AST_ANSTED_KLAS - Startsted for anbringelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Foreløbig anbringelse, 01-01-1980, 110, Anbringelse med samtykke, 01-01-1980, 115, Netværksplejefamilie, 01-01-1957, 120, Anbringelse uden samtykke, 01-01-1980, 130, Almindelig plejefamilie (indtil 2014), 01-01-1957, 131, Almindelig plejefamilie, generelt godkendt, 01-01-1957, 132, Almindelig plejefamilie, konkret godkendt, 01-01-1957, 140, Kommunal plejefamilie (fra 2011), 01-01-1980, 141, Kommunal plejefamilie, generelt godkendt, 01-01-1980, 142, Kommunal plejefamilie, konkret godkendt, 01-01-1980, 180, Netværksplejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 181, Almindelig plejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 182, Kommunal plejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 200, Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold på kost- /efterskole), 01-01-1980, 210, Døgninstitution, sikret afdeling, 01-01-1958, 220, Døgninstitution, almindelig afdeling, 01-01-1983, 230, Akutinstitution (2006-2009), 01-01-1958, 240, Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution, 01-01-1958, 250, Døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 01-01-1980, 300, Sygehus, 01-01-1980, 400, Socialpædagogisk opholdssted, 01-01-1958, 500, Kost- og eller efterskole, 01-01-1964, 600, Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1980, 800, Kommunalt døgntilbud (2006-2009), 01-01-1980, 999, Uoplyst, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/ststed

NYT: Arbejdsomkostninger på 315 kr. pr. time

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013

Arbejdsomkostninger for den private sektor 2013, Virksomhedernes omkostninger var i gennemsnit 315 kr. for hver time, privatansatte arbejdede i 2013. Arbejdsomkostningerne var højest inden for branchen , finansiering og forsikring, og lavest inden for , undervisning og sundhed mv., Arbejdsomkostningerne inden for , finansiering og forsikring, var i gennemsnit 462 kr. pr. arbejdet time. Det er 70 pct. højere end inden for , undervisning og sundhed mv., , hvor timeomkostningerne i gennemsnit var på 272 kr. Arbejdsomkostningerne består af fortjeneste og øvrige arbejdsomkostninger og er et udtryk for de samlede omkostninger, som en arbejdsgiver har ved at have en medarbejder ansat pr. time, medarbejderen er på arbejde., Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde knap 4 pct., Ud af arbejdsomkostningerne på 315 kr. pr. arbejdet time i 2013 udgjorde fortjenesten 303 kr. pr. time, mens 13 kr. pr. time gik til øvrige arbejdsomkostninger. Øvrige arbejdsomkostninger udgjorde dermed 4 pct. af de samlede arbejdsomkostninger., Begrebet fortjeneste dækker over grundløn, pension, uregelmæssige betalinger, betaling for fravær, overtidstillæg, genetillæg og personalegoder. Fortjenesten er offentliggjort i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 617, , Lønstruktur 2013, for den private sektor., Øvrige arbejdsomkostninger er omkostninger, som arbejdsgiveren har ved at have en medarbejder ansat, men som ikke har karakter af fortjeneste for medarbejderen. De kan groft opdeles i fem grupper: bidrag til offentlige kasser, andre lovpligtige omkostninger (netto), aftalebestemte omkostninger, uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger., Finansiering og forsikring bidrager mest til offentlige kasser, Øvrige arbejdsomkostninger er højest inden for , finansiering og forsikring, . Det skyldes primært det store bidrag til offentlige kasser, som for virksomheder i denne branche indeholder lønsumsafgiften, der er pålagt virksomheder, som sælger momsfri ydelser., Andre personaleomkostninger lavest inden for undervisning og sundhed, Set over alle brancher er , andre personaleomkostninger, den største post under , øvrige arbejdsomkostninger, . , Andre personaleomkostninger, udgjorde 6,98 kr. pr. time i gennemsnit og dækker bl.a. over rekrutteringsomkostninger, frivillige medarbejderrelaterede forsikringer, kantinetilskud og personalekonferencer o.l., Undervisning og sundhed mv. havde med 3,68 kr. pr. time de laveste udgifter til , andre personaleomkostninger, , mens finansiering og forsikring havde de højeste med 11,04 kr. pr. time. , Øvrige arbejdsomkostninger, består desuden af , andre lovpligtige omkostninger, , , uddannelsesomkostninger, og , aftalebestemte omkostninger, ., Andre lovpligtige omkostninger, består af bidrag til lovpligtig arbejdsskadesforsikring/arbejdsulykkeforsikring, erhvervssygdomsforsikring (AES) og barselsfonde. Desuden optræder her dagpengegodtgørelse i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv., Aftalebestemte omkostninger, består af udgifter til diverse fonde, samt gruppelivsforsikring., Sammensætningen af øvrige arbejdsomkostninger opdelt efter branche. , Eksklusive elever og unge under 18 år. 2013,  , Offentlige kasser, Andre, lovpligtige, Aftale, bestemte, Ud-, dannelse, Andre, personale, I alt,  , Bidrag,  , Refusion,  , omkost-, ninger, omkost-, ninger,  , omkost-, ninger,  ,  , kr. pr. time, Alle, 6,06, 4,22, 1,63, 0,44, 1,68, 6,98, 12,57, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2,46, 3,74, 2,22, 0,61, 1,06, 6,71, 9,33, Bygge og anlæg, 2,49, 3,10, 3,61, 0,61, 0,62, 4,39, 8,62, Handel og transport mv., 2,72, 4,66, 1,48, 0,41, 1,08, 6,08, 7,11, Information og kommunikation, 2,38, 3,28, 0,96, 0,49, 2,39, 9,95, 12,89, Finansiering og forsikring, 43,54, 4,29, 0,40, 0,15, 4,88, 11,04, 55,72, Ejendomshandel og udlejning, 11,44, 4,94, 1,19, 0,41, 1,56, 5,90, 15,56, Erhvervsservice, 2,53, 4,03, 0,87, 0,32, 2,38, 8,56, 10,64, Undervisning og sundhed mv., 4,23, 6,28, 1,55, 0,24, 2,02, 3,68, 5,43, Kultur, fritid og anden service , 10,63, 5,25, 1,49, 0,34, 2,17, 6,98, 16,37, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2014 - Nr. 650, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Boye, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18794

Nyt

NYT: Firmaernes salg steg i 2014

Firmaernes køb og salg året 2014

Firmaernes køb og salg året 2014, Firmaernes salg var 2,1 pct. større i 2014 end året før, hvilket er noget mere end sidste års stigning på 0,1 pct. Vurderet ud fra nationalregnskabet har priserne samlet set været nærmest uændret, så fremgangen i salget afspejler en stort set tilsvarende mængdemæssig fremgang. , Bygge og anlæg, havde størst fremgang med en stigning på 7,8 pct. efter et fald på 1,6 pct. året før. Salget er opgjort ekskl. energi og beregnes ud fra virksomhedernes momsindberetninger., Industriens salg steg i 2014, I branchen , industri, steg omsætningen 1,5 pct. i 2014 efter et fald på 1,4 pct. foregående år. , Omsætningen inden for , handel, steg med 0,5 pct. i 2014 efter at have været uændret i 2013. , Engroshandel, faldt 0,3 pct., mens detailhandel steg 0,6 pct. I branchen , handel med biler og motorcykler, steg omsætningen med 6,7 pct. i 2014 efter en stigning på 1,8 pct. i 2013., Inden for , hoteller og restauranter, steg omsætningen 5,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,0 pct. i 2013., Landbrug, skovbrug og fiskeri, havde et fald i omsætningen på 3,5 pct. i 2014 efter en stigning på 4,4 pct. i 2013., En del af udviklingen i de enkelte brancher kan skyldes, at virksomheder har skiftet branche., Virksomhedernes samlede køb steg 1,6 pct. i 2014 efter en stigning på 0,4 pct. i 2013., Firmaernes køb og salg,  ,  , Køb og salg i alt, Ændring,  ,  , 2012, 2013, 2014, 2012 til 2013, 2013 til 2014,  ,  , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg , Køb, Salg ,  ,  , mia. kr., pct., I alt ekskl. energi mv., 2, 219, 3, 296, 2, 229, 3, 298, 2, 264, 3, 368, 0,4, 0,1, 1,6, 2,1, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 87, 108, 92, 113, 88, 109, 6,7, 4,4, -5,2, -3,5, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 731, 1, 068, 739, 1, 073, 743, 1, 080, 1,1, 0,4, 0,5, 0,7, Råstofindvinding, 17, 62, 16, 54, 13, 48, -2,4, -12,4, -20,3, -11,5, Industri, 517, 717, 516, 707, 522, 718, -0,2, -1,4, 1,2, 1,5, Energiforsyning, vandforsy-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ning og renovation, 198, 289, 207, 311, 208, 315, 4,7, 7,6, 0,4, 1,0, Bygge og anlæg, 132, 202, 132, 199, 141, 214, 0,1, -1,6, 6,7, 7,8, Handel og transport mv., 1, 150, 1, 680, 1, 154, 1, 671, 1, 162, 1, 695, 0,4, -0,6, 0,7, 1,4, Handel, 980, 1, 278, 984, 1, 278, 996, 1, 284, 0,4, 0,0, 1,2, 0,5, Handel med biler og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , motorcykler, 86, 107, 88, 109, 95, 117, 2,6, 1,8, 7,6, 6,7, Engroshandel, 640, 863, 632, 843, 638, 841, -1,3, -2,3, 1,1, -0,3, Detailhandel, 253, 308, 264, 325, 262, 327, 4,1, 5,6, -0,4, 0,6, Transport, 143, 356, 141, 346, 136, 361, -0,9, -3,0, -4,0, 4,3, Hoteller og restauranter, 28, 46, 29, 48, 30, 50, 3,9, 4,0, 3,7, 5,5, Information og kommunikation, 91, 162, 85, 156, 90, 160, -7,0, -3,5, 5,5, 2,5, Finansiering og forsikring, 40, 53, 39, 52, 44, 56, -1,5, -1,8, 12,2, 7,5, Ejendomshandel og udlejning, 32, 56, 33, 57, 34, 58, 2,6, 1,5, 2,7, 0,7, Erhvervsservice, 126, 252, 133, 277, 140, 290, 5,4, 10,0, 5,7, 4,7, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 23, 29, 22, 29, 21, 30, -3,4, -0,4, -2,8, 2,8, Kultur, fritid og anden service, 21, 36, 22, 37, 23, 38, 1,9, 3,1, 3,2, 3,0, I alt inkl. energi mv., 2, 434, 3, 647, 2, 452, 3, 664, 2, 485, 3, 731, 0,7, 0,5, 1,4, 1,8, Anm.: , Uoplyst aktivitet, er ikke vist særskilt i tabellen. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. marts 2015 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Kilder og metode, Statistikken er baseret på oplysninger, som virksomhederne meddeler SKAT ved momsangivelsen.Yderligere oplysninger om Firmaernes køb og salg kan ses på , www.dst.dk/fiks_info, . Køb og salg er opgjort i løbende priser uden moms, men inklusive punktafgifter. Der er anvendt indirekte sæsonkorrektion. For enkelte brancher er der ikke fundet sæsonbestemt variation. Sæsonkorrektionen er baseret på næsten fem års  oplysninger og er dermed noget usikker. Firmaernes køb og salg består både af indenlandsk og udenlandsk samme gælder dermed også virksomhedernes salg i alt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19149

Nyt

NYT: Arbejdsomkostninger steg mest i EU

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022

Arbejdsomkostninger i EU og USA 4. kvt. 2022, I fjerde kvartal 2022 var de gennemsnitlige arbejdsomkostninger pr. time samlet set 5,9 pct. højere i den private sektor i EU sammenlignet med fjerde kvartal 2021. I de 19 lande, der deltager i Euro-samarbejdet steg arbejdsomkostningerne pr. time en smule mindre med 5,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. I USA var stigningen på 5,1 pct. Danmark havde i samme periode en stigning på 3,2 pct. Det skal bemærkes, at opgørelserne stadig kan være påvirket af COVID-19 og de afledte effekter af de forskellige statslige hjælpepakker. Se også afsnittet om , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Tyskland med klart højeste stigning blandt Danmarks samhandelspartnere, I Tyskland steg arbejdsomkostningerne pr. time med 7,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021, og udviklingen i Tyskland lå dermed på et betydeligt højere niveau end tilsvarende i de danske arbejdsomkostninger. De svenske arbejdsomkostninger havde med 3,1 pct. derimod en stigning i arbejdsomkostningerne, der lå en smule under udviklingen i Danmark i fjerde kvartal 2022. Tyskland og Sverige er blandt de EU-lande, som Danmark har den største samhandel med., Årlig ændring i arbejdsomkostningerne i EU og hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere,  , 2021, 2022,  , 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , pct., EU-27 (uden Storbritannien), 2,7, 3,0, 4,4, 5,9, Euroområdet, 2,3, 2,6, 3,8, 5,7, Danmark, 4,3, 2,9, 2,8, 3,2, Sverige, 2,5, 2,4, 3,8, 3,1, Tyskland, 2,2, 4,2, 3,2, 7,3, Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Bulgarien fortsat med højest stigning i EU, Med en stigning på 18,5 pct. fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022 havde Bulgarien ligesom i de to foregående kvartaler den klart højeste årlige stigning i arbejdsomkostningerne pr. time i EU. Derefter fulgte Litauen, hvor arbejdsomkostningerne steg med 15,4 pct. Luxembourg var det land med de laveste stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time på 2,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2021. , Kilde: , eurostat, og egne beregninger, Løn og andre omkostninger, Arbejdsomkostningerne består af løn, pensionsopsparinger og øvrige arbejdsom-kostninger som fx bidrag til offentlige kasser, uddannelsesomkostninger, frivillige personaleomkostninger mv. Lønnen omfatter - i modsætning til opgørelsen i de nationale lønindeks - også uregelmæssige betalinger som akkord- og bonusbetalinger samt efterreguleringer mv., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 medfører øget usikkerhed, Man skal være opmærksom på, at udviklingen i arbejdsomkostninger pr. time er påvirket af COVID-19 i varierende grad i de enkelte lande, og data fra og med andet kvartal 2020 derfor skal tages med forbehold. Der er både forskelle i omfang, tidspunkt og håndtering af nedlukningen med hensyn til statslige hjælpepakker i de enkelte lande. De danske tal var således især i andet kvartal 2020 og i første kvartal 2021 kraftigt påvirket af lønkompensationsordningen, der helt eller delvist kompenserede virksomhedernes lønudgifter i kombination med en reduktion af arbejdstid for de lønmodtagere, der var hjemsendt og ikke kunne arbejde fuldt ud. Effekten af lønkompensationsordningen på udviklingen i de danske arbejdsomkostninger er dog forsvundet helt fra og med offentliggørelsen for tredje kvartal 2022., Hjemsendelse og hjælpepakker giver store udsving i arbejdsomkostningerne, Nogle lande kan have meget høje stigninger i arbejdsomkostningerne pr. time som følge af hjemsendelser forårsaget af COVID-19. Det er tilfældet, hvor lønmodtagere ikke kan arbejde hjemmefra, men fortsat genererer løn- og andre arbejdsomkostninger for virksomhederne, der ikke nødvendigvis kompenseres fuldt ud ved hjælp af de respektive statslige hjælpepakker. Omvendt kan både tilbagevenden til arbejde og udbetalte kompensationer fra de statslige hjælpepakker til virksomheder bevirke et fald i arbejdsomkostningerne, da kompensationer skal indregnes som subsidier og derved de facto udgør en indtægt for virksomhederne., Nyt om arbejdsomkostninger i EU og USA udkommer ikke længere, Indeværende Nyt om udviklingen i arbejdsomkostninger i EU og USA for fjerde kvartal 2022 er samtidig den sidste udgivelse i Nyt-serien. Der henvises til , Eurostats databank, for de europæiske tal samt til , U.S. Bureau of Labor Statistics, for tal om udviklingen i arbejdsomkostninger i USA., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2023 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Årsstigningerne viser ændringerne i de samlede arbejdsomkostninger pr. time i den private sektor i forhold til det tilsvarende kvartal året før. EU-totalen er sammenvejet med BNP-vægte. Tallene for landene i EU er baseret på EU-harmoniserede opgørelser og kan derfor ikke direkte sammenlignes med de nationale lønindeks., På trods af, at tallene er baseret på EU-harmoniserede opgørelser, er landenes årsstigninger ikke fuldt sammenlignelige, da der er visse forskelle i opgørelsesmetode mellem de enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45500

Nyt

Boligforhold

Beskrivelse, Formålet er at fremstille en statistik, der dels belyser den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold., Før 1981 blev oplysningerne om befolkningens boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra administrative registre., Indsamling af bolig- (og husstands) oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske Kontor, der i henholdsvis 1895 og 1901 udvidede undersøgelsen til også at omfatte Frederiksberg og Gentofte kommuner. Danmarks Statistik indsamlede ved folketællingen i 1911 tillige bolig- og husstandsoplysninger for købstæderne, der i 1920 udvidedes til også at omfatte 100 sognekommuner med større bymæssig bebyggelse. Først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. , Statistikken har fra 2001 til 2004 også omfattet Boliger og husstande på byområder., Fra og med opgørelsen pr. 1. januar 2005 er navnet skiftet fra Boligtællingen til Boligopgørelsen. , Bygnings- og boligregistret blev oprettet i 1977 (lov nr. 243 af 12. maj 1976). Formålet med registret er at tilvejebringe en systematisk registrering af bygnings- og boligforholdene til brug for såvel statslige som kommunale myndigheders administration og planlægning. Hovedformålene var i første omgang ejendomsvurdering og folke- og boligtælling. En lang række hovedsagelig kommunale administrative formål er senere indgået som en del af registrets anvendelse., Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Boligbestanden og befolkningen beskrives gennem følgende variable: Bygningstype, opførelsesår, opvarmningsforhold, antal værelser, boligstørrelse, installationsforhold, installationsmangler, ejerformer, husstandstype, husstandsstørrelse og køn. Der sker desuden en fordeling på enten hele landet, kommuner eller udvalgte geografiske områder. , Fra 2005 gælder følgende:, Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. , Før 2005 gjaldt følgende:, Før 2005 blev boliger overordnet inddelt i "egentlige boliger" og "andre boliger". Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af fritidshuse og boliger i døgninstitutioner., Ejer-/lejerforhold, Denne oplysning er en stamoplysning i BBR. Den dannes gennem en samkøring af BBR, CPR og Det fælleskommunale Ejendomsregister (ESR). Hvis ejeren af en ejendom på tidpunktet for dannelsen af oplysningen er tilmeldt folkeregistret på en adresse tilknyttet ejendommen betegnes boligen, hvor ejeren bor, som en bolig benyttet af ejer. Såfremt den tilmeldte person er tilmeldt på andre adresser (boliger) på ejendommen, betegnes disse boliger som udlejede. Er der ikke tilmeldt nogen person på en adresse, betegnes boligen som ikke-benyttet., Derudover findes betegnelsen "uoplyst", der betegner boligenheder, som ikke fandtes i BBR-stamregistret ved dannelsen af feltet., Beboet/ikke beboet bolig, Såfremt der ikke findes en CPR-adresse til en given BBR-adresse siges BBR-adressen at være en bolig uden CPR-tilmelding. Omvendt vil en CPR-adresse uden en tilsvarende BBR-adresse betegnes som en husstand uden boligforhold oplyst. I alle andre tilfælde vil der være tale om en beboet bolig., En bolig kan være uden CPR-tilmelding på et givet tidspunkt af flere årsager. Dels vil en bolig altid stå tom (uden CPR-tilmelding) i en vis periode i forbindelse flytning, byfornyelse o.l., dels kan kommunen bestemme, at en bolig lovligt kan stå tom, fx. diplomatbolig og gæstebolig. Endelig vil kortere ophold på en uddannelsesinstitution ikke behøve ændring af elevernes folkeregisteradresse., En væsentlig del af boligerne uden CPR-tilmelding vil derfor ikke umiddelbart være til rådighed for boligmarkedet. , Bilag, Databrud - Bolig og Ejendomsdatabasen, Variable, ANTAL_VÆRELSER, Antal værelser i bolig- eller erhvervsenheden, BADEFORHOLD, Badeforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F319 iflg. BBR-Instruks, BOLIGART, Boligart, BOLIGTYPE, Boligtype for bolig-/erhvervsenhed, BYSTØRRELSESKODE, Bystørrelseskode, CPR_BBR_MATCHKODE_GL, CPR_BBR_MATCH_GL, EJENDOMSNUMMER, Ejendomsnummer, EJERFORHOLD, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, EJERLEJLIGHEDSNUMMER, Ejerlejlighedens ejendomsnummer - felt F306 i BBR-Instruks, ENHEDSANVENDELSE, Bolig- eller erhvervsenhedens hovedsagelige anvendelse - felt F307 iflg. BBR-instruks, HUSSTANDSTYPE, Husstandstype for husstand, INSTALLATIONSFORHOLD, Installationsforhold for bolig-/erhvervsenhed, KØKKENFORHOLD, Køkkenforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F320 iflg. BBR-Instruks, OPFØRELSESÅR, Opførelsesår for bygning, SAMLET_AREAL, Samlet arel for enten bygning eller bolig-/erhvervsenhed, TOILETFORHOLD, Toiletforhold for bolig-/erhvervsenhed - felt F318 iflg. BBR-instruks, UDLEJNINGSFORHOLD, Udlejningsforhold - F261/F322/F392, VARMEINSTALLATION, Varmeinstallation - Felt F229 iflg BBR-Instruks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold

Ældreserviceindikator - Visiteret hjemmehjælp - eget hjem

Beskrivelse, Visiteret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Serviceloven § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Der indgår også visiteret hjemmehjælp, hvor leverandøren angives som SEL § 94, mens personer, som modtager tilskud efter SEL § 95 til personlig pleje og praktisk hjælp ikke indgår i leverancen., Hjemmehjælpen er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Hjemmehjælp i eget hjem betegner hjælp, hvor kommunen iht. Lov om Social service § 91 skal give borgeren mulighed for at vælge mellem flere leverandører af hjemmehjælp - frit valg - i modsætning til hjemmehjælp til beboere i plejeboliger o.l., hvor der ikke er frit valg., Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp. Leverandørerne vælges enten via en udbudsrunde eller via en godkendelsesmodel. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp. , En visitation til hjemmehjælp foregår ved, at borgeren visiteres til hjemmehjælp af kommunen enten ved egen eller familiens henvendelse eller via hospitalsophold. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. I praksis sker visitationen ved, at en visitator kommer på besøg hjemme hos borgeren, og det undersøges, hvad der er af behov for hjemmehjælp. Afhængig af kommune kommer visitator 1-2 gange om året, eller hvis hjemmehjælpen vurderer, der skal ske ændringer i hjælpen. I vurderingen af hjemmehjælpen tages hensyn til, hvad borgeren selv kan, om der er familie eller ægtefælle, der kan tage del i hjælpen, og hvordan boligen er indrettet., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Antallet af visiteret timer er i perioden faldet med 27 %. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven§83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer:, DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Statistikken er udarbejdet fra 2008 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourceopgørelse på sumniveau., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner, i bilaget 'VIS TID L12 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Antal indberettende kommuner 2020, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_VIS, Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg., PERPL_VIS, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør., PRAHJ_VIS, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig visiteret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem