Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1231 - 1240 af 2963

      FAMSKATTOT_13

      Navn, FAMSKATTOT_13 , Beskrivende navn, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSKATTOT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMSKATTOT_13 er baseret på SKATTOT_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, FAMSKATTOT_13 er dannet ud fra variablen FAMSKATTOT i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMSKATTOT_13 = FAMSKATTOT - KISKAT fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), hvor , KISKAT er kirkeskat, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010.doc" i Personindkomster, Ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATTOT:, Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves., Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffet., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check (2010-) er ikke modregnet i skatten, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATTOT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskattot-13

      GF_AARSV

      Navn, GF_AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, "Antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede., Denne variabel skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året. , ", Detaljeret beskrivelse, Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: , Til og med år 2007:, Summen af indbetalinger til ATP-ordningen (Arbejdsmarkedets TillægsPension) for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers arbejde ugentlig - betales ingen ATP, - 9-17 timers arbejde ugentlig, 1/3 af fuldt bidrag, - 18-26 timers arbejde ugentlig, 2/3 af fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer med mindre end ni timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Fra år 2008:, Beregningen er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte., Antal årsværk personer (ansatte) (med 2 decimaler fra 2015) (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2007 og 2008 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Dette databrud har den konsekvens, at antallet af årsværk generelt set falder udelukkende på grund af de ændrede kilder og beregningsmetoder. Det er dog lidt brancheafhængigt, men det generelle billede af hele populationen, er at beskæftigelsen falder med 2,1-2,2 procentpoint i kraft af ændrede inputkilde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, GF_AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aarsv

      Kriminalitet - afgørelser

      Beskrivelse, Afgørelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister samt rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Den strafferetlige afgørelse kan bestå af ét eller flere forhold. En afgørelse med ét forhold betegnes som 'solosag', mens en afgørelse, hvor flere forhold er afgjort under ét, betegnes som et 'sagskompleks'. Et sagskompleks består af et hovedforhold (typisk det, der primært bidrager til straffastsættelsen og -udmålingen) og et eller flere biforhold (bisigtelser eller konfererede sager). Oplysninger om afgjorte bisigtelser findes under statistikområdet konfererede sager. , Statistikområdet afgørelser belyser antallet af afgørelser i forbindelse med overtrædelse af straffeloven og særlovene (herunder færdselsloven). Data for strafferetlige afgørelser stilles til rådighed tilbage til 1980. , En strafferetlig afgørelse træffes af en domstol eller af anklagemyndigheden på baggrund af en sigtelse for overtrædelse af straffeloven eller en særlov. Ved overtrædelse af færdselsloven kan der dog træffes afgørelser uden forudgående sigtelse. Den strafferetlige afgørelse fører enten til idømmelse af straf eller frikendelse i henhold til enten straffeloven, særlovene eller retsplejeloven. , Afgørelserne omfatter først og fremmest frihedsstraffe, bøder, tiltale undladt, tiltalefrafald og frifindelser. Statistikken omfatter dog ikke alle bødeafgørelser, idet bøder under 2500 kr. for færdselslovsovertrædelser og bøder under 1.000 kr. for hovedparten af øvrige særlovsovertrædelser ikke registreres i Rigspolitiets centrale kriminalregister, der er datakilde til statistikken. I perioden 2001-2011 var denne grænse for færdselslovsovertrædelser på 1.500 kr. og før 2001 på 1.000 kr. Disse ændriner sammen med ændringer (stigninger) i bødestørrelser for fædselslovsovertrædelser har betydning for hvor mange bødedomme, der indgår i statistikken (jfr. AFG_GER7)., For årene 1980-89 skal man være opmærksom på, at registret indeholder afgørelser vedr. virksomheder der fejlagtigt har fået et gyldigt CPR-nummer. Det skyldes, at oprindeligt blev CPR-numre og SE-numre i Kriminalregistret krypteret. Krypteringsalgoritmen var lavet på en måde, så SE-numre ved en dekryptering godt kunne blive til et validt CPR-nummer. De pågældende afgørelser kan identificeres ved AFG_KOEN = 0. Det drjer sig om mellem 67 rekords i 1980 og 1103 rekords i 1988., For supplerende dokumentation for statistikområdet afgørelser henvises til statistikdokumentationen på følgende LINK: , https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , https://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=20752, Variable, AFG_AFGOEDTO, Afgørelsens dato (RP), AFG_AFGRETKO, Afgørelsens rets- eller politikreds, AFG_AFGTYP3, Afgørelsens eller sanktionens type (DS), AFG_ANKEDTO, Ankedato, AFG_BSTRFLGD, Længde af betinget frihedsstraf, AFG_FRAKKOD, Frakendelsens paragraf i lovgivningen, AFG_GER7, Gerningskode syvcifret, AFG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), AFG_UBSTRFKO, Arten af ubetinget frihedsstraf, AFG_UBSTRFLG, Længde af ubetinget frihedsstraf, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser

      Kriminalitet - anmeldelser

      Beskrivelse, Anmeldelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatikken dannes på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse til eventuel sanktion og afsoning., · personnummeret eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed, samt at følge personer eller virksomheder over flere år., Anmeldelser omfatter overtrædelser af straffeloven eller særlovene, mens færdselsloven ikke indgår med anmeldelser. Endvidere er der alene tale om politianmeldte lovovertrædelser og lovovertrædelser, der på anden måde kommer til politiets kendskab. De anmeldte lovovertrædelser rummer oplysninger om overtrædelsens art, samt om politiet efterfølgende har haft mulighed for at rejse sigtelse i sagen. , Anmeldelserne omfatter alene sagsoplysninger og således ingen oplysninger om personer. , Ved kobling af oplysninger om anmeldelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er anmeldelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale anmeldelsesregister. , Blandt afgørelser truffet i perioden 1990-2009 findes der næsten 2 mio. afgørelser (ud af i alt 3,2 mio. afgørelser), hvortil der ikke findes en anmeldelse med det samme journalnummer i Danmarks Statistiks anmeldelsesregister. Hovedparten kan forklares ved, at anmeldelser vedrørende overtrædelse af færdselsloven ikke indgår i anmeldelsesregistret, jf. ovenfor. Tilbage er ca. 43.000 afgørelser, hvoraf knap 22.000 vedrører afgørelser om overtrædelse af færdselslovslignende særlove (forordning om fartskrivere og køre-hviletidsregler). Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår i det centrale anmeldelsesregister, men er ikke medtaget i Danmarks Statistiks register. Yderligere ca. 9.000 afgørelser vedrører afgørelser om overtrædelse af registreringsafgiftsloven, vægtafgiftsloven, lov om hyrekørsel og lov om godstransport. Anmeldelser af disse lovovertrædelser indgår også i det centrale kriminalregister, men er først medtaget i Danmarks Statistiks register fra og med 2007. , Blandt de resterende ca. 12.000 afgørelser, der burde findes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret er de 2.100 afgørelser truffet i 1990 og ca. 1.400 er truffet i 1991. Dette skyldes, at anmeldelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1990. Da der årligt er ca. 25 pct. af afgørelserne, der vedrører anmeldelser indgivet i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i de første år end i de senere år, hvortil der ikke kan findes en anmeldelse. I årene fra 1995 og frem er der årligt 300-600 afgørelser med gerningskoder, der ikke vedrører færdselslovsovertrædelser eller de øvrige lovovertrædelser nævnt ovenfor, der ikke genfindes med en anmeldelse i anmeldelsesregistret. Det svarer til under 1 pct. af afgørelserne for de berørte gerningskoder. Årsagen til de manglende anmeldelser må formodes at være et periodiseringsproblem: Udtrækkene til Danmarks Statistik fra anmeldelsesregistret og kriminalregistret foretages typisk omkring 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækkene indeholder henholdsvis de anmeldelser, der er anmeldt i tællingsåret og de afgørelser, der har en afgørelsesdato, der ligger i tællingsåret. , Hvis anmeldelsen imidlertid ikke er blevet registreret i anmeldelsregistret inden det tidspunkt, hvor udtrækket til Danmarks Statistik foretages, vil anmeldelsen ikke blive udtrukket for det pågældende år. Den vil heller ikke blive udtrukket det efterfølgende år, da den vil være registreret med en anmeldelsesdato, der ligger før tællingsåret., For supplerende dokumentation for statistikområdet "anmeldelser" henvises til kvalitetsdeklarationen på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/966, Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, ANM_GER7, Gerningskode syvcifret, DS, ANM_SLUTDATO, GERNINGSSLUTDATO, ANM_STARTDTO, GERNINGSSTARTDATO, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer)

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser

      FRADRAG

      Navn, FRADRAG , Beskrivende navn, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel., Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag, , udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag m.m., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG: - QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter - QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG) - ARBFORS, fradrag vedr. A-kasse, fagforening og efterløn - BEFORDR, befordringsfradrag - UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag. Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel: FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994), hvor - BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik) - QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT - ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT. Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skat-temæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregi-ster til Danmarks Statistik foretages. Ændringer: Fra 1987 åbnes der op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten. Se også diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 1987 til 1993 er der et 3 pct. fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=alll ). Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BE-FORDR (befordringsfradrag). Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedr. a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag. Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, FRADRAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/fradrag

      GRON_CHECK

      Navn, GRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check, kompensation for grønne afgifter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønne afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre ende til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som kompensation for personer i den de nedre indkomstgrupper. Kompensationwen er fuld for indkomster under en given bundgrænse, jf. detaljeretr beskrivelse, og aftrappes i takt med stigende indkomster., Den grønne check er skattefri., Læs mere om Grøn check hos SKAT,, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 med senere ændringer., Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen er fuldt skattepligtig (eller grænsegænger (dvs. personer der tjener mindst 75 pct. af indkomsten i Danmark men bor i udlandet) den første dag i indkomståret, og ved indkomst-årets udløb er fyldt 18 år. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check. Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr. Grøn chek består af tre komponenetr, et hovedbeløb et supplement for hert af de f'ørste to børn, samt et suopplerede beløb for lave indkosmter. Maksimumbeløb for grøn Checks hovedbeløb er: For 2010-2014 er maksbeløbet 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskatte-grundlag over en given bundgrænse (ca. 370.000 kr.) og er derved 0 før tops-kattegrundlaget når 400.000 kr. Supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moderen). Dette aftrappes også med indkomsten. Fra 2013 kan personer med et topskattegrundlag under 212.000 kr. i 2010 niveau få et supplerende beløb på 280 kr. For 2015 og 2016 er maksbeløbene: 955 kr.(950 kr. 2016) for voksne- hovedbeløbet, maks. 220 kr. for børn, og maks. for 2 børn Supplement for lavindkomster er på 280 kr. Det giver i alt en maksimal grøn check på: 2010- 2012: 1.900 kr. 2013 -2014: 2.180 kr. 2015: 1.675 kr. 2016: 1.670 kr., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, GRON_CHECK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/gron-check

      HAEVPEN

      Navn, HAEVPEN , Beskrivende navn, Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift, ekskl. udbetalinger fra LD og ATP , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1989, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Alle afgiftspligtige hævede pensioner undtagen:, - engangsudbetalinger af ATP (ATP_ENGANG),, - engangsudbetaling af den særlige pensionsordning (SP_PENSION) , - Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD_UDBETAL)., Beløbet er før fradrag af afgifter, HAEVPEN indgår ikke i de generelle indkomstvariable i indkomststatistikken. , Løbende administrationsbidrag er fratrukket beløbet. , Udgifter til privat/ekstern rådgiver kan ikke ( og er derfor ikke) trukket fra. Ligeledes er evt. administrationsudgifter ved udbetaling af delophævelser ikke fradragsberettigede og derfor ikke trukket fra., Fra 2021 er et eller flere selskaber begyndt, at indberette en masse småbeløb.. De dækker over medlemmets betaling for dækninger på gruppesummer, fx Dødsfaldssum, kritisk sygdomssum eller Invalidesum for medlemmer, som ikke indbetaler på deres pensionsordning., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri. Denne del af hævede pensioner indgår ikke i HAEVPEN. Hævde pensioner kan opdeles i to grupper, hævet i tide og hævet i utide. Pension hævet i tide(KAPPEN) er: Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der er hævet, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år(fra 2010 fra efterlønsalderen indtræder til 15 år efter herefter), eller for alle type pensioner udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet. Pension hævet i utide: Hævet pension, der ikke opfylder de ovenstående betingelser. Se pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 2006. Afgiften, der betales af HAEVPEN, ligger i variablen HAEVPENAF (Afgift af alle hævede pensioner). For alle årene 1989-2005 er beløb fra SKAT's kørsel april 2008. For årene 2006-2009 er data fra SKAT's kørsel april 2010. For år 1997 er der hævet ekstra mange små beløb på pensioner med løbende udbetaling. Fra 2013 kan der ikke mere inddsættes beløb på skattebegunstiget kapitalpensionsordning. Samtidig med denne ændring blev det muligt i 2013,2014 og 2015 at overflytte kapitalpensionen til en aldersopsparing (mod betaling af normal afgift reduceret med 2,7 pct.-point). Tilsvarende gælder for supplerende engangsydelse, der kan overføres til supplerende engangssum. Når beløb fra aldersopsparing og supplerende engangssum hæves ( når pensionsalderen er nået) registreres det ikke i registeret for hævede pensioner. Dette vil kunne ses i pensionsformueregisteret. Overførslen til aldersopsparing står i variablen OVERF_TIL_ALDERSOPS, og er ikke en DEL AF HAEVPEN Overførslen til supplerende engangssum står i variablen OVERF_TIL_ALDERSSUM, og er ikke en DEL AF HAEVPEN, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, HAEVPEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/haevpen

      KAPPEN

      Navn, KAPPEN , Beskrivende navn, Afgiftspligtig kapitalpension hævet i tide. Opgjort før fradrag af afgift , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1989, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Afgiftspligtige kapitalpensioner (opsparing eller forsikring) hævet i tide - (alder mindst 60 år eller ved dødsfald). Beløbet er før fradrag af afgift., KAPPEN indgår ikke i de generelle indkomstvariable i indkomststatistikken. , KAPPEN er ekskl., - engangsudbetalinger af ATP (ATP_ENGANG),, - engangsudbetaling af den særlige pensionsordning (SP_PENSION) , - Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD_UDBETAL)., Løbende administrationsbidrag er fratrukket beløbet. , Udgifter til privat/ekstern rådgiver kan ikke ( og er derfor ikke) trukket fra. Ligeledes er evt. administrationsudgifter ved udbetaling af delophævelser ikke fradragsberettigede og derfor ikke trukket fra., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Afgiftspligtige kapitalpensioner hævet i tide. Beløbet er før fradrag af afgifter. For kapitalordninger oprettet før 1972 gælder: Værdi fra arbejdstagers indbetalinger før 1972 samt værditilvækten heraf er afgiftsfri. Også indbetalinger og værditilvækst på disse ordninger frem til og med 1979 er afgiftsfri, i det omfang der ikke er sket ændringer i ordningerne. For forsikringsordningerne må der ikke være være forøgelse af præmie eller kapitalindskud, og for opsparingsordningerne (bank) måindbetalingerne i perioden 1972 til 1979 ikke overstige den største indbetaling før 1972. Denne del af hævede kapitalpensioner indgår ikke i KAPPEN. Kapitalpension hævet i tide omfatter: Kapitalopsparing eller kapitalforsikring hævet når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år (fra 2010 fra efterlønsalderen indtræder til 15 år efter herefter), eller ved pensionsejerens dødsfald, eller for visse af pensionerne ved invaliditet. Se også Lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10/11/2006. For alle årene 1989 til 2007 er beløb fra skats kørsel april 2008. Dermed kan der for opgørelser for år før 2007 være en lille ændring i forhold til tidligere opgørelser, som normalt er fra kørsler 4 måneder efter årets afslutning. Afgiften, der betales af KAPPEN, ligger i variablen KAPPENAF. KAPPEN er et heraf beløb af HAEVPEN. Fra 2013 kan der ikke mere inddsættes beløb på skattebegunstiget kapitalpensionsordning. Samtidig med denne ændring blev det muligt i 2013,2014 og 2015 at overflytte kapitalpensionen til en aldersopsapring(mod betaling af normal afgift reduceret med 2,7 pct.-point).Når beløb fra aldersopsparing hæves ( når pensionsalderen er nået) registreres det ikke i registeret for hævede pensioner. Dette vil kunne ses i pensionsformueregisteret. Overførslen til aldersopsparing står i variablen OVERF_TIL_ALDERSOPS, og indgår ikke i variablen KAPPEN., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KAPPEN har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/kappen

      KOEJD

      Navn, KOEJD , Beskrivende navn, Kontant værdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., 1983 kontantejendomsværdi (offentlige vurdering)- dog ikke alle ejendomme ( første år hvor denne oplysning skal indberettes særskilt til Skat (ligger for en række personer -ca. 500.000 alene registreret i variablen QAKTIVF, de samlede aktiver), 1984 -1986: kontant værdi af boliger, men kun for personer med en almindelig selvangivelse (dvs. at de ikke har indkomst fra udlandet, selvstændig virksomhed eller komplicerede formueindkomster), 1987-1996: kontant værdi af boliger , 1997- 2006: kontant værdi af boliger og driftsbygninger mv. , Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Fra og med 1994 findes også variablen EJENDOMSVURDERING (kontant ejendomsværdi inkl. driftsbygninger og ubebyggede grunde). Variablen EJENDOMSVURDERING omfatter således flere ejendomme end OVSKEJD (Beregnet lejeværdi af egen bolig (beregnet af skat) ). For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår. Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering: 1983-1985 : 1. april 1986-2002: 1. januar Fra og med 2003: 1.oktober Sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejendomsregistret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv., som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes. For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode. Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der teoretisk burde være den samme værdier. 1984-1986 Oplysninger fra personer med selvstændig virksomhed, indkomster fra udlandet og lønarbejde i udlandet indgår ikke i opgørelsen. Fra 1997 indgår også værdi af driftsbygninger mv. i opgørelsen- sammenligning med opgørelser af ejendomsværdien i ejedomsregisteret viser, at det ikke er alle driftsbygninger mv. som er registreret i variablen KOEJD fra 1997. For analyser omfattende perioden fra 1994 og frem bør variablen EJENDOMSVURDERING anvendes . For analyser hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen og hvor årene før 1994 indgår, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode. Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc". Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KOEJD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/koejd

      KORSTOETT

      Navn, KORSTOETT , Beskrivende navn, Boligsikring og boligydelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Boligsikring og boligydelse, Før 2015 korrigeret støtte, dvs. udbetalte beløb i boligsikring eller boligydelse (inkl. lån 1984-2014) opregnet til hele kalenderåret på grundlag af decembertallene. Input data modtages i februar det efterfølgende år. Korrektioner af den udbetalte større foretaget efter dette tidspunkt kommer således ikke med., Fx beregnes støtten for 1997 således:, Modtagere i december 1996 alene: STØTTE 96 ganges med 5,5. , Modtagere i december 1997 alene: STØTTE 97 ganges med 6,5., Modtagere både i december 1996 og i december 1997: STØTTE 96 ganges med 5,5 og sammenlægges med STØTTE 97 ganget med 6,5., Hermed estimeres boligstøtten i første del af året på baggrund af boligstøtten fra december året før og i sidste halvår på baggrund af modtaget boligstøtte for december i året., Beløbet er lagt på hos den person i husstanden, som modtager støtten., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.24 og benævnes 'Boligstøtte', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Boligstøtte/boligydelse Boligstøtte er hjælp til boligudgifter, der afhængigt af husstandens sammensætning, indkomst- og boligforhold, kan tildeles efter ansøgning. Boligsikring kan tildeles lejere i udlejningslejligheder o.l. samt bofællesskaber, hvor lejeren ikke er pensionist, mens boligydelse kan tildeles modtagere af social pension, som bor i leje-, andels- eller ejerbolig samt bofællesskaber. Der har været følgende ændringer i, hvem der kan modtage boligstøtte: - I 1989 inkluderes boligstøtte til ældreboliger. - I 1993 ophæves er de særlige regler om ydelse af boligstøtte til pensionister i kommunale pensionistboliger. - I 1994 åbnes op for, at personer i bofællesskab kan få boligstøtte på baggrund af den enkelte beboers økonomiske forhold frem for den samlede husstands. Nye førtidspensionister modtager boligstøtte efter særlige regler fra og med 2003. I 2004 medførte lovændringer, at der for husstande med personer, der har modtaget kontanthjælp i seks sammenhængende måneder, gælder et loft for summen af kontanthjælp og boligstøtte. Det betyder, at personer, som slet ikke er berettiget til boligstøtte efter loftsreduktion, indgår med boligstøtte lig med nul, og personer, som modtager reduceret boligstøtte efter loftsreduktion ind-går med de udbetalte beløb. Fra 2015 årets boligsikring og boligydelse ( dvs. ikke opregnet fra decembertal). I november 2024 modtog en række personer, bosat i visse lejeboligafdelinger, 1 måneds gratis husleje som kompensation for den høje inflation, der var i årene 2022 og 2023. Til gengæld udgik evt. udbetaling af boligstøtte den pågældende måned. I statistikken for 2024 er den gratis husleje derfor indregnet i indkomst, der stammer fra boligstøtte. Boligstøtten er ikke skattepligtig. Variablen indgår i andre overførsler (ANDOVERFOERSEL, og i OVRIG_OVERFORSEL_13) Yderligere information vedrørende boligstøtte forefindes i bekendtgørelse af lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. oktober 2008). Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/947., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, KORSTOETT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/korstoett
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation