Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1351 - 1360 af 2079

SLUTGRUND

Navn, SLUTGRUND , Beskrivende navn, Slutgrund , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SLUTGRUND udgår fra 2010 . erstattes delvis af variablen UDSTED , SLUTGRUND angiver ophørsstatus og ophørsgrund for børn og unge registrets hændelser. SLUTGRUND er en afledt hjælpevariabel, der er dannet i Danmarks Statistik, og som er blevet brugt interne ved udtræk fra registret. Fra 2010-registret udgår variablen og erstattes af grundvariablen UDSTED, som indberettes direkte af kommunerne, og som er basis i dannelse af SLUTGRUND. , Når en anbringelse afsluttes, skal kommunen indberette, hvor barnet udskrives til. Barnet kan udskrives til en af følgende kategorier (UDSTED):, 1:Forældres hjem, 2:Egen bolig, 3:Nye adoptionsforældre/søskende( for 18-20 årige), 4:Kriminalforsorg, 5:Døgninstitution for voksne med vidtgående handicap, 6. Andre i familien, 7. Netværk der ikke er familie, 9. Aftjening af værnepligt, 97. Andre/andet, 99. Uoplyst , Der er mange hændelser, hvor UDSTED er uoplyst. Det skyldes, at indberetningskvaliteten for UDSTED fra kommunerne ikke er så høj som for de øvrige indberetningsvariable. Ved manglende indberetning, sættes UDST=uoplyst. , SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. dannes første ciffer i SLUTGRUND. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at sige noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted , 5: Sagen er overført til anden kommune , 6: Sagen er ophørt pga. barnets død , Anden og tredje ciffer i SLUTGRUND siger noget om anbringelsesstedet på følgende måde: , Ved SLUTGRUND = 101 - 199 angiver de to sidste cifre hvortil barnet udskrives (UDSTED)., Fx betyder 102: Afsluttet anbringelse, hvor barnet udskrives til egen bolig., Ved SLUTGRUND = 200 - 299, 400 - 499 angiver de to sidste cifre anbringelsesstedet (STSTED) for det nye anbringelsesforløb. Det nye anbringelsessted angives ved at bruge de to første cifre fra anbringelsesstedkoden. Hvis fx. SLUTGRUND er lig 212, angiver det at "Barnet er overført til slægtsanbringelse", idet STSTED = 120 angiver at barnet er slægtsanbragt. , Ved SLUTGRUND = 300 - 399 angiver de to sidste cifre, de to første cifre af anbringelsesstedet (STSTED) fra indeværende anbringelsesforløb, Hvis fx. SLUTGRUND er lig 370, angiver det at "Barn overført til anden anbringelsesparagraf, men er stadig på skibsprojekt", idet STSTED=700 angiver at barnet er anbragt på skibsprojekt. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000, 100 og 600., SLUTGRUND = 500: Denne kode er kun til intern brug under driften. , Detaljeret beskrivelse, SLUTGRUND dannes af Danmarks Statistik ud fra UDSTED, og ved at sammenholde to på hinanden efterfølgende hændelser og sammenligne paragrafkoder, kommunekoder, institutionstyper og hændelsesdato m.m. , Første ciffer i SLUTGRUND er opbygget for at siger noget om, hvorfor hændelsen er sat til ophør. De enkelte værdier af første ciffer betyder følgende: , 0: Sagen er stadig aktiv. , 1: Barnet er helt ophørt med at være anbragt. , 2: Barnet er overført til anden type anbringelsessted. , 3: Barnet er overført til anden type anbringelsesparagraf. , 4: Barnet er både overført til anden anbringelsesparagraf og andet anbringelsessted. , 5: Sagen er overført til anden kommune. , 6: Sagen er ophørt pga. barnet er dødt. , Ad 1: Er anbringelsen (hændelsen) afsluttet og der ikke samtidigt er registreret en ny hændelse (anbringelse) enten på samme dag eller dagen efter kodes hændelsen med en slutgrund 101-199, hvilket betyder at anbringelse betragtes som reelt afsluttet. Ved ny anbringelse vil slutgrund blive kodet med 000, som betyder, at anbringelsen er aktiv., Ad 2-5: Er der registreret en ny anbringelse på samme dag som eller dagen efter, at den forrige anbringelse er ophørt, er der flere muligheder: , Har der været skift i paragraf (PGF), sættes slutgrund til 300-399., Har der været skift i anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 200-299., I de tilfælde hvor der både har været skift i paragraf(PGF) og anbringelsestype(STSTED), sættes slutgrund til 400-499. , I de tilfælde hvor der kun er skift i administrationskommune, sættes slutgrund til 500-599. , Ad 6: I de til tilfælde, hvor sagen ophører pga. dødsfald, sættes slutgrund til 600., Er der højst en dag mellem to hændelser, men hverken paragrafændring (PGF) eller ændring i anbringelsestype (STSTED), sammenkobles de to hændelser og første hændelses slutdato og anden hændelses startdato slettes. Disse hændelser, som fx kunne dække over et skift fra en plejefamilie til en anden plejefamilie, vil derfor i registret optræde som en sammenhængende hændelse. , Når hændelsen vedrører forebyggende foranstaltninger, kan SLUTGRUND kun antage værdierne 000 (aktiv sag), 100 og 600., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_STSTED - Slutgrund, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Familiepleje, 01-01-1957, 110, Netværksplejefamilie, 01-01-2006, 120, Slægtsanbringelse, 01-01-2006, 130, Familiepleje i øvrigt, 01-01-2006, 140, Kommunal plejefamilie, 01-01-2010, 200, Døgninstitution, 01-01-1958, 210, Døgninstitution sikret afdeling, 01-01-2006, 220, Døgninstitution i øvrigt, 01-01-2006, 230, Akutinstitution, 01-01-2006, 31-12-2010, 240, Døgninstitution delvis lukket, 01-01-2010, 300, Sygehus, 01-01-1967, 31-12-2005, 350, Særforsorgsinstitution, 01-01-1977, 31-12-1979, 400, Socialpædagogisk kollektiv, 01-01-1983, 500, Kostskole, ungdomsskole, efterskole mv, 01-01-1964, 600, Eget værelse eller lignende, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1983, 800, Kommunalt døgntilbud, 01-01-2004, 31-12-2010, 999, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/slutgrund

YDAARSAG

Navn, YDAARSAG , Beskrivende navn, Forlængelsesårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom. , Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., Detaljeret beskrivelse, YDAARSAG, Ydelsesårsag er kun defineret for sager vedrørende dagpenge ved sygdom., Koden angiver, hvorfor en sag har fået lov til at løbe længere end normalt i henhold til loven., Ydelsesårsag er som oftest blank., YDAARSAG mangler værdier for året 1997. Hvorfor vides ikke. , Der er databrud 1996/1998 og 2014/2015. , Der foreligger ikke nogen forklaring på databrudet i 1996/1998, men som sagt mangler YDAARSAG værdier i 1997. , Databrudet i 2014/2015 kan forklares med, at 16 ydelseskoder nedlægges, og samtidig oprettes der tre: , Indholdsmæssige ændringer fra år til år i variablen YDAARSAG, YDAARSAG har missingværdi = blank fra og med år 2002. Før år 2002 er missingværdi = missing (dvs. ikke udfyldt), 1996: Oprettede ydelsesårsager: , 54 - Pensionssag rejst , 55 - Indstillet til førtidspension, 2000: Oprettede ydelsesårsager:, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 2001: Nedlagte ydelsesårsager:, 08 - forlænget indstillet til førtidspension og , 55 - Indstillet til førtidspension oprettet 31. marts., 2004: Oprettede ydelsesårsager:, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 2007: Oprettede ydelsesårsager: , 01 - SDPL §27 stk.1 nr.1, Revalider. til ordinært arbejdsmarked, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, Nedlagte ydelsesårsager:, 01 - Revalidering sandsynlig, men ikke planlagt, 02 - Revalidering sandsynlig, afventer forrevalidering, 03 - Revalidering sandsynlig, forrevalidering iværksat, 04 - Revalidering sandsynlig, afventer iværksæt. af revalidering, 10 - Under lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 11 - Afventer lægebeh..forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 12 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 13 - Langv.lægebeh.,forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 15 - Beh.påbegyndt - forvent.arb.dyg.inden 26 uger, 16 - Under lægeb.- forvent.arb.dyg.inden 2*26 uger, 30 - Nyt sygefravær - generel varighed, 31 - Nyt sygefravær - forlængelse, 40 - Afklaring, forlænges i 13 uger, 41 - Afklaring, forlænges i yderligere 13 uger, 2014: Oprettede ydelsesårsager: , 02 - SDPL §27 stk.1 nr.4, Afklaring fleksjob/FØP/ressourceforløb, 23 - SDPL §27 stk. 1 nr. 3, Forventes rask, 32 - SDPL §26 stk.1, Nyt sygefravær omfattet af varighed, Nedlagte ydelsesårsager:, 24 - Er under lægebehandling efter ventetid §27 stk. 1 nr. 3, 32 - Nyt sygefravær, §26 stk.1 , 43 - Afklaring til fleksjob/FØP, § 27 stk. 1 nr. 4, 50 - Afventer forrevalidering/arbejdsprøvning, 51 - Forrevalidering/arbejdsprøvning iværksat, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 52 - Afventer iværksættelse af egentlig revalidering, 53 - Arbejdsskade anmeldt, 54 - Pensionssag rejst, 56 - Afventer raskmelding, ingen foranstaltning, 57 - Under lægebehandling, ingen foranstaltning, 60 - Afventer sygehusindlæggelse, 61 - Afventer speciallægeundersøgelse, 62 - Afventer speciallægeerklæring, 63 - Afventer ambulant behandling, 2016: Oprettede ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, 2017: Nedlagte ydelsesårsager:, 33 - SDPL §24 a og b, Nyt sygefravær - livstruende sygdom, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_YDAARSAG - Forlængelsesårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02-04-2007, 02, 01-01-1995, 02-04-2007, 03, 01-01-1995, 02-04-2007, 04, 01-01-1995, 02-04-2007, 05, 01-01-1992, 31-12-1994, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 08, 01-01-1995, 31-12-2001, 10, 01-01-1995, 02-04-2007, 11, 01-01-1995, 02-04-2007, 12, 01-01-1995, 02-04-2007, 13, 01-01-1995, 02-04-2007, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 02-04-2007, 16, 01-01-1995, 02-04-2007, 20, 01-01-1995, 23, 01-07-2014, 30, 01-01-1995, 02-04-2007, 31, 01-01-1995, 02-04-2007, 32, 01-07-2014, 40, 01-01-1995, 02-04-2007, 41, 01-01-1995, 02-04-2007, 42, 01-01-1995, 43, 01-01-1995, 30-06-2014, 50, 01-01-1995, 30-06-2014, 51, 01-01-1995, 30-06-2014, 52, 01-01-1995, 30-06-2014, 53, 01-01-1995, 30-06-2014, 54, 01-01-1996, 30-06-2014, 55, 01-01-1996, 31-12-2001, 56, 01-01-2000, 30-06-2014, 57, 01-01-2000, 30-06-2014, 60, 01-01-1995, 30-06-2014, 61, 01-01-1995, 30-06-2014, 62, 01-01-1995, 30-06-2014, 63, 01-01-1995, 30-06-2014, 02, 01-07-2014, 01, 03-04-2007, 24, 02-04-2007, 30-06-2014, 32, 01-01-2004, 30-06-2014, 33, 01-01-2016, 31-12-2017, 02, 03-04-2007, 30-06-2014, 24, 01-07-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ydaarsag

SPEC2

Navn, SPEC2 , Beskrivende navn, 2-cifret speciale , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SPEC2 (den to-cifrede speciale kode) refererer til en bestemt type af yder, dvs. almen læge, ørelæge, tandlæge osv. eller til andre typer af ydergrupper så som laboratorieundersøgelser mv. Opdelingen i de forskellige ydertyper bygger på de forskellige overenskomster, der er indgået mellem ydergruppen og regionerne (tidligere amterne). SPEC2 er en aggregering af SPECIALE (det 6-cifrede speciale), svarende til de to første cifre i variablen SPECIALE, som også indeholder ydelsestype i de sidste fire cifre. Ydelserne fremgår af takstmapperne på overenskomstportalen. , Detaljeret beskrivelse, Det to-cifrede speciale (SPEC2) er en aggregering af specialet på de to første cifre af det seks-cifrede speciale (SPECIALE). , I Danmarks Statistiks opgørelse sker der af hensyn til publiceringen en særskilt underopdeling af kontakterne til de almene læger, idet der ud fra blandt andet tidspunktskode sker en yderligere opdeling i dagtid og aften-/weekendtid samt i almindelige konsultationer, telefonkonsultationer, email-konsultationer og besøg. , På overenskomstportalen (www.okportalen.dk) findes takstmapper, som viser de forskellige 2-cifrede specialer, samt de ydelser, som ydes inden for hvert speciale. I den alfabetiske oversigt på www.okportalen.dk vælges T, og der trykkes på link til Takstmapper., Vedr. laboratorier er der et markant fald fra 2015 til 2016, som skyldes, at blodprøver fra praktiserende læger (der før 1. januar 2016 blev sendt til Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium) per 1. januar 2016 sendes til Region Hovedstadens hospitaler og dermed ikke indgår i registret. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_SPEC2 - 2-cifret speciale, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-2005, 01, Anæsthesiologi, 01-01-2005, 02, Fiktiv knækgrænse, 01-01-2005, 03, Diagn. radiologi Kbh., 01-01-2005, 04, Dermato-venerologi, 01-01-2005, 05, Diagnost. radiologi, 01-01-2005, 06, Reumatologi, 01-01-2005, 07, Gynækologi/obstetrik, 01-01-2005, 08, Intern medicin, 01-01-2005, 09, Kirurgi, 01-01-2005, 10, Histopatalogiske undersøgelser, 01-01-2005, 31-12-2006, 11, Klinisk kemi, 01-01-2005, 15, Ørelægevagt Kbh., 01-01-2005, 16, Ørelægevagt KAK, 01-01-2005, 17, Neurokirurgi, 01-01-2005, 18, Neuromedicin, 01-01-2005, 19, Øjenlægehjælp, 01-01-2005, 20, Ortopædisk kirurgi, 01-01-2005, 21, Ørelægehjælp, 01-01-2005, 22, Patologi, 01-01-2005, 23, Plastikkirurgi, 01-01-2005, 24, Psykiatri, 01-01-2005, 25, Pædiatri, 01-01-2005, 26, Børnepsykiatri, 01-01-2005, 28, Tropemedicin, 01-01-2005, 35, Distriktspsykiatri, 01-01-2005, 39, Øjenlægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 41, Ørelægehjælp *kfa*, 01-01-2005, 42, Referencelaborator., 01-01-2005, 43, Diagnoselaboratoriet, 01-01-2005, 44, Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium, 01-01-2005, 45, Medicinsk Laboratorium, 01-01-2005, 46, Omegnslaboratorier, 01-01-2005, 47, Århus Universitet, 01-01-2005, 48, Statens Seruminstitut, 01-01-2005, 49, Tandplejere, 01-01-2005, 50, Tandlægehjælp, 01-01-2005, 51, Fysioterapi 51, 01-01-2005, 52, Briller, 01-01-2005, 53, Kiropraktik, 01-01-2005, 54, Fodterapi, 01-01-2005, 55, Ortonyxi, 01-01-2005, 56, Klinikbehandling, 01-01-2005, 57, Ridefysioterapi, 01-01-2005, 58, Genoptræning, Øfeldt, 01-01-2005, 59, Fodbehandling arvævspat., 01-01-2005, 60, Fodbehandling, leddegigt, 01-01-2005, 61, Fysioterapi 61, 01-01-2005, 62, Vederlagsfri fysioterapi, 01-01-2005, 63, Psykologhjælp, 01-01-2005, 64, Kiropraktik kronikere, 01-01-2005, 65, Vederlagsfri ridefysioterapi, 01-01-2005, 68, Høreomsorg, 01-01-2005, 70, Almen læge, konsultation, dagtid, 01-01-2005, 71, Almen læge, konsultation, aften mv., 01-01-2005, 72, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 01-01-2005, 73, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 01-01-2005, 74, Almen læge, besøg, dagtid, 01-01-2005, 75, Almen læge, besøg, aften mv., 01-01-2005, 76, Almen læge, email-konsultation, 01-01-2005, 77, Almen læge, andre ydelser, 01-01-2005, 78, Almen læge, kontakter, forebyggelse mv., 01-01-2005, 79, Almen læge, basishonorar mv., 01-01-2005, 80, Almen lægehjælp 80, 01-01-2005, 81, KFA-vagtordning 81, 01-01-2005, 82, Kak vagtlægehjælp 82, 01-01-2005, 83, Vagtlægehjælp 83, 01-01-2005, 84, Kak vagtlægehjælp 84, 01-01-2005, 85, Præhospital, 01-01-2005, 86, Ø-læger, 01-01-2005, 87, Visitat kønssygdomme, 01-01-2005, 88, Læge u/ overenskomst, 01-01-2005, 89, KFA-vagtordning 89, 01-01-2005, 90, Offentl. sygesikring, 01-01-2005, 91, Disp. f. Sundhedsst., 01-01-2005, 92, Rekv.lægem. mv., 01-01-2005, 93, Rekvis. speciallæger, 01-01-2005, 94, Tilskud ernæringspræparater, 01-01-2005, 95, Begravelseshjælp, 01-01-2005, 96, Tolkebistand, 01-01-2005, 97, Fonde, 01-01-2005, 98, Bef. af alm. læger, 01-01-2005, 99, Diverse ydelser, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/spec2

IGFSP

Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/voksen--og-efteruddannelse/igfsp

Firmastatistik

Beskrivelse, Generel firmastatistik, Formålet med Generel firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. , Den Generelle firmastatistik, der første gang er udarbejdet for år 1999, har afløst den hidtidige Firmastatistik, der er udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker har samlet oplysninger på firmaniveau, men medens den hidtidige Firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den Generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Endvidere omfatter den Generelle firmastatistik kun firmaer, der er reelt aktive, medens den gamle statistik medtog alle firmaer, blot der var den mindste aktivitet., Statistikken integrerer oplysningerne fra tre andre erhvervsstatistikker, der udarbejdes for forskellige enhedstyper. Det drejer sig om regnskabsstatistikken for private byerhverv, der udarbejdes på firmaniveau, Firmaernes køb & Salg (FIKS), tidligere omsætningsstatistikken, der udarbejdes på SE-nummer niveau (dvs. den administrative enhed, der indberetter moms til Skattestyrelsen, og erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, der udarbejdes på arbejdsstedsniveau. De forskellige enhedstyper betyder, at de tre statistikkers resultater ikke uden videre kan sammenstilles. Det råder firmastatistikken bod på ved at bearbejde statistikkernes oplysningerne til det samme enhedsniveau, firmaet. Dette gør statistikken velegnet til blandt andet erhvervsøkonomiske analyser., Afgrænsning af reelt aktive firmaer:, I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register (ESR), registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i den Generelle firmastatik, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. , Den Generelle firmastatistik indeholder hermed kun de firmaer, som har haft eIndkomst-indberetninger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk højere end den f.eks. er for brancher indenfor industri, hvilket skyldes forskelle i aktivitetens karakter. I den offentlige sektor, hvor omsætningen ikke er et relevant udtryk for aktiviteten, bruges udelukkende eIndkomst-indberetningerne, mens firmaer inden for finansiering og forsikring er gennemgået manuelt for at fastslå, om de var reelt aktive. Brugen af eIndkomst som kilde til årsværk i firmastatistikken er ny fra 2008, hvorimod der før dette skifte i stedet blev taget udgangspunkt i firmaernes indbetalinger til ATP., Bemærk at de detaljerede regnskabsvariable i Generel Firmastatistik udelukkende dækker firmaer som regnskabsstatistikken for private byerhverv indeholder., Der arbejdes dels med statistiske enheder og dels med indberetningsenheder. Den statistiske enhed i den Generelle firmastatistik er firmaet, sædvanligvis svarende til den juridiske enhed. På dette niveau samles alle oplysninger., For de firmaer, der er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor statistik- og indberetningsenheden er firmaet, hentes såvel de økonomiske oplysninger som beskæftigelsesoplysningerne direkte. Beskæftigelsesoplysningerne for øvrige firmaer hentes fra erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. I denne statistik kan indberetningsenhederne dels være de administrative SE-enheder (dvs. den registreringsenhed, der anvendes af Skattestyrelsen). I de tilfælde, hvor et firma har produktionen geografisk spredt på de statistiske enheder, kan indberetningsenheden være de enheder, der betegnes som arbejdssteder..I ESR er der en entydig sammenhæng mellem arbejdssteder og firmaet, hvorfor oplysningerne fra arbejdsstederne kan samles til firmaniveauet. Henvisningen mellem enhederne ultimo statistikåret anvendes ved bestemmelsen af november-beskæftigelsen., Eksportoplysningerne for alle firmaer og omsætningen for de firmaer, der er momspligtige, men ikke er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hentes fra FIKS. Indberetningsenheden i FIKS er Skattestyrelsens administrative SE-enheder. Frem til og med år 2000 er SE-enhederne også de statistiske enheder i FIKS. En administrativ SE-enhed svarer normalt til et firma (ca. 95 pct. af SE-enhederne er registreret på denne måde (firmaet er normalregistreret)). I få tilfælde har et firma flere SE-enheder (firmaet er delregistreret). I endnu færre tilfælde indberetter flere firmaer oplysningerne på et fælles nummer (firmaet er fællesregistreret). Derfor er der til firmastatistikken foretaget dels en kobling af oplysningerne på de delregistrerede SE-enheder til firmaniveau, og dels foretaget en opsplitning af oplysningerne for de fællesafregnende enheder til de enkelte firmaer. Dette kan lade sig gøre, fordi der i ESR er registreret en entydig sammenhæng mellem SE-enhederne og den juridiske enhed. Fra 2001 er den statistiske enhed i FIKS firmaet., Populationen er alle reelt aktive firmaer i Danmark., Den usikkerhed, der er knyttet til den Generelle firmastatistik, er primært forbundet med henvisningerne mellem enhederne, som stammer fra Skat's Erhvervssystem. Manglende henvisninger kan betyde, at økonomiske og beskæftigelsesmæssige data ikke knyttes korrekt sammen for enkelte enheder. Problemet søges afhjulpet ved at underkaste navnlig de største virksomheder en manuel kontrol og fejlretning. Sekundært, da General firmastatistik er sammensat af en række kilder vil kvaliteten heraf, både på enheds- og variabelniveau, altid være underlagt kilderne. Der henvises til dokumentationen for statistikkerne Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Firmaernes køb og salg samt Erhvervsbeskæftigelsen, for en dybere indsigt i kildernes udarbejdelse og kvalitet. , For alle firmaer, der er registreringspligtige i hht. told- og skattelovgivningen eller selskabsregistreringslovgivningen, er dækningsgraden nærmest 100%. Enheder, der kan have en stor finansiel aktivitet, men er uden momspligt/lønsumsafgiftspligtig og/eller uden ansatte, er i få tilfælde ikke registreret i ESR, og indgår dermed heller ikke i den generelle firmastatistik., Se mere her:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/83001, Bilag, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Bagatelgrænse, Variable, GF_AINV, Investeringer, netto, GF_AINV_1, Investeringer, netto, GF_ANSATTE, Antal ansatte november, GF_ANSATTE_1, Antal ansatte november, GF_AT, Aktiver i alt, ultimo, GF_AT_1, Aktiver i alt, ultimo, GF_BAV, Bruttoavance, GF_BAV_1, Bruttoavance, GF_EGUL, Egenkapital, GF_EGUL_1, Egenkapital, GF_EKSP, Eksport, GF_EKSP_2, Eksport mv., GF_FUNK_KODE_1, Funktionskode, GF_IMPORT, Import i alt., GF_IMPORT_1, Import i alt, GF_INKLEJER, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_INKLEJER_1, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_KOB, Består af indenlandsk køb plus import. Alle beløb er i kroner uden moms., GF_KOB_1, Køb af varer og tjenester i alt., GF_KOM_KODE_1, Firmaets hjemstedskommune, GF_LGAGMV, Løn, pension mv., GF_LGAGMV_1, Løn, pension mv., GF_OMS, Omsætning, GF_OMS_1, Omsætning, GF_OMS_2, Omsætning, GF_RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, GF_RFEP_1, Ordinært resultat, GF_VIRKFKOD_1, Virksomhedsform, GF_VTV, Værditilvækst, GF_VTV_3, Værditilvækst, GF_AARE, Årets resultat, GF_AARE_1, Årets resultat, GF_AARSV, Antal ansatte (i årsværk), GF_AARSV_1, Antal ansatte (i årsværk), GF_AAT, Anlægsaktiver i alt, GF_AAT_1, Anlægsaktiver i alt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik

IDA arbejdssteder

Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

KYAARX

Navn, KYAARX , Beskrivende navn, KONTOKODE , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2007, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type ydelse der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Detaljeret beskrivelse, KYAARX angiver, hvilken type hjælp der er tale om. KYAARX er altid udfyldt. , Værdisættet for KYAARX består af to slags koder:, 1. Koder stammende fra den kommunale kontoplan. , 2. Koder dannet af Danmarks Statistik til statistikbrug (koder, der angiver ofte brugte aggregeringer)., Disse koder er følgende, 10020 Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 10025 Uddannelseshjælp i alt, 10030 Særlig uddannelsesydelse i alt ( -januar 2014), 10032 Kontantydelse i alt (oktober 2015 -), 10035 Arbejdsmarkedsydelse i alt (januar 2014 -), 10040 Revalideringsydelse i alt, 10050 Kontanthjælp i alt, 10060 Løntilskud vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m. fl. I alt, 10070 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, Ovenstående aggregeringer er medtaget, fordi det ikke er muligt at beregne helårsmodtagere på et aggregeret niveau ud fra angivelsen i variablen HELAAR for de enkelte ydelser, idet den samme person ofte modtager flere forskellige ydelser på samme tid. , Ændringerne i systemet i 2015 har betydet at personer som modtager ledighedsydelse ikke længere indgår i statistikken. Modsat er personer som modtager arbejdsmarkedsydelse inkluderet i sttistikken. Oplysninger om personer som modtager arbejdsmarkedsydelse fås fra Styrelsen for Arbejdsmarkedet og Rekruttering (STAR). Endvidere er statistikken afgrænset til kun at indeholde oplysninger om personer i alderen 16-64 år. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D280500.TXT_KYAARX - KONTOKODE, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, IALT, Kontanthjælp og beslægtede ydelser i alt, 01-01-2007, 10010, Ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10015, Aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt, 01-01-2007, 31-12-2015, 10020, Kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge m.fl. i alt, 01-01-2007, 10025, Uddannelseshjælp i alt, 01-01-2014, 10030, Særlig uddannelsesydelse i alt, 01-01-2013, 10032, Kontantydelse i alt, 01-10-2015, 10035, Arbejdsmarkedsydelse i alt, 01-01-2014, 10040, Revalideringsydelse i alt, 01-01-2007, 10050, Kontanthjælp i alt, 01-01-2016, 10060, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. I alt, 01-01-2016, 10070, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering i alt, 01-01-2016, 10080, Særlig støtte i alt, 01-01-2016, 5.61.001, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (efter 1. januar 2016), 01-01-2016, 5.61.002, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet, 01-01-2016, 5.61.003, Integrationsydelse til andre, 01-01-2016, 5.61.004, Kontanthjælp til udlændinge efter integrationsloven (før 1. januar 2016), 01-01-2007, 5.61.005, Hjælp i særlige tilfælde til udlændinge, 01-01-2007, 5.61.006, Integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrations-pgm. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.007, Integrationsydelse til andre i passive perioder med 30 pct. refusion, 01-09-2015, 5.61.008, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 50 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.009, Integrationsydelse til andre i aktive perioder/revalidering m. 30 pct. ref., 01-09-2015, 5.61.010, Integrationsydelse til førtidspensionister uden ret til social pension, 01-09-2015, 5.61.011, Udgifter til løntilskud ifølge integrationslovens §23c, 01-01-2016, 5.73.001, Kontanthjælp til personer, der er visiteret til fleksjob, 01-01-2007, 5.73.002, Kontant- og starthjælp til personer uden rettidigt aktiveringstilbud, 01-01-2007, 5.73.003, Kontant- og starthjælp til sygemeldte personer, 01-01-2007, 5.73.004, Uddannelseshjælp i passive perioder, 01-01-2014, 5.73.007, Kontanthjælp, 01-01-2016, 5.73.008, Uddannelseshjælp, 01-01-2016, 5.73.009, Særlig støtte, 01-01-2016, 5.73.010, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp m.fl., 01-01-2016, 5.73.011, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 01-01-2016, 5.73.012, Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension, 01-01-2016, 5.73.013, Kontanthjælp til forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.016, Særlig støtte til kontanthjælpsmodtagere, 01-01-2007, 5.73.018, Kontanthjælp til ikke-forsørgere fyldt 30 år, 01-01-2007, 5.73.019, Kontanthjælp til personer uden ret til social pension og førtidspension, 01-01-2007, 5.73.020, Kontanthjælp til unge under 30 år, 01-01-2007, 5.74.004, Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.006, Hjælp i øvrigt til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge, 01-01-2007, 5.74.016, Hjælp til flygtningebørn i øvrigt de første 3 år, 01-01-2007, 5.75.002, Uddannelseshjælp i aktive perioder med 30/50 pct. refusion, 01-01-2014, 5.75.005, Særlig støtte med 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.007, Aktiveringsgodtgørelse, 01-01-2007, 5.75.010, Forsørgelse af personer i tilbud efter kap. 10 m. 30 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.011, Løntilskud til personer i tilbud efter kap. 12 m 50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.014, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.75.016, Forsørgelse til pers. i ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og nytteindsats, 01-01-2007, 5.79.001, Særlig uddannelsesydelse i passive perioder, 01-01-2013, 5.79.002, Særlig uddannelsesydelse under uddannelse og virksomhedspraktik, 01-01-2013, 5.79.004, Løntilskud til ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, 01-01-2007, 5.79.008, Kontantydelse i passive perioder og under vejl. og opkval., 01-10-2015, 5.79.009, Kontantydelse i aktive perioder, 01-10-2015, 5.79.010, Løntilskud til personer med ret til kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.013, Kontantydelse, 01-10-2015, 5.79.014, Løntilskud vedr. kontantydelse, 01-10-2015, 5.80.001, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2007, 5.80.002, Revalideringsydelse 30/50 pct. refusion, 01-01-2007, 5.80.003, Hjælpemidler under revalidering, 01-01-2007, 5.80.006, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2007, 5.80.008, Løntilskud ved revalidenters ansættelse med løntilskud, 01-01-2007, 5.80.011, Revalideringsydelse ved virksomhedspraktik, 01-01-2007, 5.80.014, Revalideringsydelse, 01-01-2016, 5.80.015, Merudgifter til bolig under revalidering og forrevalidering, 01-01-2016, 5.80.016, Tilskud til selvstændig virksomhed, 01-01-2016, 5.80.017, Løntilskud vedr. revalidender, 01-01-2016, 6.00.001, Ikke aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014, 6.00.002, Aktiverede arbejdsmarkedsydelsesmodtagere, 01-01-2014

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kyaarx

RESUINK_GL

Navn, RESUINK_GL , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_GL er de indkomster, der er tilbage, når PERINDKIALT (indkomst i alt) er delt ud på ERHVERVSINDK_GL (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= , ERHVERVSINDK_GL+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK_GL, Indkomster ligger i variablen RESUINK_GL, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_GL er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - HONNY(1994-) - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 1994 findes variablen RESUINK (restindkomst), som er lig med RESUINK_GL fratrukket bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Restindkomsten RESUINK_GL består af:, - legater mv. til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - honoraraflønning (foredrag mv., royalties), - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (fra 1980 til 1987 og fra 2002; fra 1988 er størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK_GL), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse (fra 1994), - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til SKAT og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), - værdi af frynsegoder (1980-1993, heraf arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring 1980-1992)., Se også variablen QSAR( særlig indkomst som indgår i RESUINK_GL), Nedenfor ses ændringer i variablen RESUINK_GL(se også varaibel QSAR):, 1980-1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet og indgår i RESUINK_GL. , Fra 1988 til 2001 indgår kun en mindre skattepligtig del., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af øvrige formuegoder (ædle metaller, ædelstene, pantebreve mv.)., Fra 1983 er variablen ekskl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption) (ligger fra 1983 i variablen LOENMV (løn mv.))., Fra 1984 er udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte flyttet til variablen ANDOVERFORSEL (andre overførselsydelser)., I 1986 ligger manglende beløb i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv. i RESUINK_GL)., Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.)., Se diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_GL til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS., Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_GL til LOENMV., Fra 1994 flyttes beløb, som a-kasser i indberetning til SKAT ikke har indkomsttypeklassificeret, til variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra a-kasser og kommuner). Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV (løn mv.)., Fra 1994 flyttes nettooverskud af udenlandsk virksomhed til variablen NETOVSKUD_GL (nettooverskud af selvstændig virksomhed)., Fra 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; før 1994 ligger dette i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Faldet i RESUINK_GL fra 1993 til 1994 kommer især fra flytningen af skattemæssig værdi af frynsegoderne FRIBIL, FRITLF og FRIKOST til lønvariablen LOENMV; RESUINK_GL ville både beløbsmæssigt og antalsmæssigt have været en tredjedel større i 1994, hvis disse beløb havde indgået i variablen., Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., Beløbet er lagt på hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommunen har betalt beløbet)., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_GL til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink_gl. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument, "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. De to kilder er Skats slutligningsregister og Skats oplysningsseddelregister. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, RESUINK_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

Opholdsgrundlag

Beskrivelse, Beskrivelse af data om opholdsgrundlag, Opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen, Data om opholdsgrundlag for indvandrere i Danmarks Statistik er baseret på de opholdstilladelser, Udlændingestyrelsen har tildelt udenlandske statsborgere. Data stammer fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, og der findes en record for hver førstegangstilladelse, en person får tildelt. Danmarks Statistik modtager ikke oplysninger om fornyelser af opholdstilladelser, men hvis en person fx har haft en opholdstilladelse til familiesammenføring og sidenhen får en opholdstilladelse til asyl, vil denne nye type opholdstilladelse blive betragtet som en førstegangstilladelse. Danmarks Statistik får oplysning om, hvornår tilladelsen gælder fra, men ikke oplysning om, hvornår den gælder til., EU/EØS-borgere har ret til at opholde sig i Danmark i tre til seks måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren forventer at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal vedkommende ansøge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen. Et EU/EØS-registreringsbevis er alene et bevis på de rettigheder, borgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Registreringsbeviset er juridisk set ikke det samme som en opholdstilladelse. Opholdstilladelsen afgør Udlændingestyrelsen, om borgeren har ret til at modtage. Data om registreringsbeviser er inkluderet i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Eftersom data om opholdsgrundlag i Danmarks Statistik er beregnet til at kunne analysere data om udenlandske statsborgere i forhold til hvad, der er årsagen til, de opholder sig i Danmark, vil der i beskrivelsen af data ikke skelnes mellem opholdstilladelser og registreringsbeviser. Ordet opholdstilladelse bliver derfor anvendt som en samlet betegnelse for opholdstilladelser og registreringsbeviser., Udlændingesager og CPR-numre, Danmarks Statistik har modtaget alle Udlændingesager med førstegangstilladelser, der er tildelt siden 1. januar 1997. Alle Udlændingesager har et Udlændingenummer, som er unikt for den enkelte person. Udlændingenummeret er en del af Udlændingestyrelsens sagssystem og kan ikke i første omgang knyttes til et CPR-nr., fordi de personer, der får tildelt en opholdstilladelse, i de fleste tilfælde ikke har haft bopæl i Danmark. De har dermed heller ikke et dansk CPR-nr. Når en udlænding har modtaget sin opholdstilladelse og bliver registreret på kommunens folkeregister, bliver personens nye CPR-nr. koblet til personens sag i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Der bliver således oprettet en nøgle mellem personens udlændingesag og personens oplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. , Af tekniske årsager bliver alle nyoprettede CPR-numre ikke koblet til personens udlændingesag i forbindelse med folkeregistreringen. Det betyder, at det ikke er muligt at koble disse udlændingesager til andre individoplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. Se flere oplysninger under beskrivelse af variablen "Imputeret"., De tre niveauer i opholdstilladelsen, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte ud fra, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet., Hvordan er data tilrettelagt i Danmarks Statistik, Opholdstilladelser på individniveau er organiseret på tre forskellige måder i tre moduldatasæt i Danmarks Statistik: OPHGIN, OPHGST og OPHG. OPHGIN omfatter opholdsgrundlag for indvandrede personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk statsborgerskab, mens OPHGST er indvandrerbefolkningen pr. 1. januar i statusåret efter seneste opholdstilladelse. OPHG indeholder alle oplysninger om opholdstilladelser, Danmarks Statistik har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Den indeholder også de opholdstilladelser, der er imputeret i forbindelse med dannelsen af OPHGIN og OPHGST (se beskrivelse af imputationen under beskrivelsen af variablen "Imputeret")., Moduldata med indvandringer efter opholdstilladelse OPHGIN, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandringer af personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk/dansk statsborgerskab med én opholdstilladelse pr. indvandring. Der kan også være efterkommere, som er født i Danmark, som får opholdstilladelser. Fordi det er langt fra alle efterkommere, der skal have eller får en opholdstilladelse, har vi vurderet, at imputering for denne gruppe ikke vil være retvisende. Opgørelser over indvandringer efter opholdstilladelse bliver offentliggjort i statistikbanktabel VAN8., En person kan indvandre flere gange og kan få tildelt flere opholdstilladelser både i samme år og i forskellige år. Juridisk set skal en person, som ikke har et nordisk eller dansk statsborgerskab, have en opholdstilladelse, før det er muligt at blive indregistreret i folkeregistret - og dermed blive registreret som en person, der er indvandret til Danmark. I praksis er det muligt, at der sker en indvandring, før en opholdstilladelse bliver givet., Prioritering af opholdstilladelse, I få tilfælde er der personer, der har mere end én tilladelse pr. tilladelsesdato. Ved kobling af opholdstilladelse til indvandringer bliver der kun koblet en af disse tilladelser og dubletter bliver fjernet. I den forbindelse er tilladelserne sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag, Forklar. Det betyder, at hvis der fx er to tilladelser med samme tilladelsesdato, hvor den ene har værdien 1. Asyl og den anden har 5. Familiesammenføring under variablen "Kategori", vil det være 1. Asyl, der bliver valgt. Hvis der herefter er mere end én opholdstilladelse med tilladelsesdato i indvandringsåret, anvendes den tættest på indvandringen. Hvis der ikke er en indvandring i tilladelsesåret, kobles opholdstilladelser fra øvrige år. Hvis der findes mere end én, vælges den, der er tættest på indvandringen. En tilladelse fra Udlændingestyrelsen er i denne prioritering vurderet til at have en højere værdi end en imputeret tilladelse, så selv om der er flere år fra tilladelsesdatoen til indvandringsdatoen, er det besluttet at anvende tilladelsen fra Udlændingestyrelsen i stedet for at imputere en ny tilladelse. Ni ud af ti personer, der har fået koblet en tilladelse, har en tilladelse fra samme år som indvandringen, og 96-98 pct. af tilladelserne er tildelt året før eller samme år som indvandringen., Imputering, De indvandringer, som det ikke er muligt at koble en opholdstilladelse til, får herefter en imputeret opholdstilladelse ved hjælp af et imputeringsprogram. Det er kun variablene Kategori og Grundlag, som får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., Der bliver i forbindelse med kobling af opholdstilladelser dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som indvandringsåret, og tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. , Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandringer af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, kan ikke umiddelbart genfindes i andre udgivelser. Det skyldes både, at der er koblet et statsborgerskab til de vandringer, der på publiceringstidspunktet ikke havde fået koblet et statsborgerskab til. Samtidig skyldes det, at der ikke er andre vandringsstatistikker, der opgør indvandringerne efter personens fødeland., Moduldata med opholdstilladelser for indvandrere pr. 1. januar OPHGST, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandrere, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab pr. 31. december. Moduldatasættet er fordelt efter den aktuelle opholdstilladelse. Statusopgørelsen er dannet for populationen fra 2005 og frem. I de tilfælde, hvor en indvandrer har dansk eller nordisk statsborgerskab og er indvandret siden 1997, hentes eventuelt det udenlandske statsborgerskab., Prioritering af opholdstilladelse, Ved kobling af indvandrere og opholdstilladelse er der foretaget en prioritering af de opholdstilladelser, der kan kobles til personen via cpr-nummer. Som udgangspunkt er der fjernet dubletter, hvis der er mere end én tilladelse pr. person pr. tilladelsesdato. Tilladelserne sorteres. - sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag og Forklar, og den tilladelse med højest værdi beholdes. Hvis der er mere end én opholdstilladelse pr. person, skal opholdstilladelserne prioriteres. Hvis der er opholdstilladelser, som ikke er imputeret med tilladelsesdato i statusåret, anvendes den seneste af disse. Ellers beregnes antal dage fra ind-vandringsdato til tilladelsesdato. Hvis der kun er imputerede opholdstilladelser, vælges dem med den indvandringsdato, der er tættest på statusdatoen., Imputering, På grund af forsinkede registreringer af indvandringer, vil der være personer i statuspopulationen, der er indvandret før referenceåret. De har derfor ikke tidligere fået en imputeret opholdstilladelse. Denne restgruppe får ved hjælp af et imputeringsprogram en imputeret opholdstilladelse, der laves ud fra oplysninger om seneste indvandringsår før statusdatoen, civilstand, alder og statsborgerskab. Denne oplysning findes vha. samme metode som de øvrige indvandringer. Kun variablene Kategori og Grundlag får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., I forbindelse med kobling af opholdstilladelser bliver der dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som det indvandringsår, imputeringen er foretaget for. Tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. Hvis der ikke er en opholdstilladelse, er tilladelsesår=1599., Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandrere, der har en opholdstilladelse, fordi de er indvandret siden 1997 og ikke har eller har haft et dansk eller nordisk statsborgerskab, kan ikke umiddelbart genfindes i anden publiceret statistik. Det skyldes, at indvandrere med dansk eller nordisk statsborgerskab på statustidspunktet, som tidligere har haft et ikke-nordisk statsborgerskab, indgår i populationen af indvandrere, der har en opholdstilladelse., Moduldata med samtlige data om opholdstilladelser på individniveau OPHG, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med samtlige opholdstilladelser på individniveau. Det vil sige, at både de oprindelige data fra Udlændingestyrelsen med en opholdstilladelse pr. person pr. dag og de impu-terede opholdstilladelser er samlet i dette datasæt. Datasættet gør det muligt at prioritere de tildelte op-holdstilladelser på en anden måde, end Danmarks Statistik har gjort i forbindelse med dannelsen af modulda-tatabellerne OPHGIN og OPHGST. Data kan desuden bruges til at udarbejde forløbsdata., Variable, FORKLAR, Opholdstilladelsens forklar, GRUNDLAG, Opholdstilladelsens grundlag, IMPUTERET, Imputeret opholdstilladelse, KATEGORI, Opholdstilladelsens kategori, TILLADELSESDATO, Dato for opholdstilladelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag

C_TYPE

Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation