Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2031 - 2040 af 2969

Kriminalitet - sigtelser

Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

Sociale Pensioner

Beskrivelse, Statistikken indeholder alle, der har modtaget folke- og førtidspension januar det pågældende år eller i løbet af det forgående år med bopæl i Danmark, samt personer bosat i udlandet som modtager dansk pension. , Der skelnes mellem følgende pensionsarter:, · Folkepension, · Højeste førtidspension, · Mellemste førtidspension, · Forhøjet almindelig førtidspension, · Almindelig førtidspension, · Ny førtidspension (fra januar 2003), · Seniorpension (fra januar 2020), Referencetiden er januar hvert år. Med virkning fra januar 2009 er udtrækskriterierne ændret, således er pensionister som er fyldt 65 år inden årets udgang bliver regnet med som folkepensionister i opgørelsen pr. januar, uanset om pensionen betales forud eller bagud. Det medfører, at ca. 700 personer medregnes som folkepensionister, mens de efter den hidtidige metode ville have været regnet som førtidspensionister., Den samlede pålidelighed er meget god, da pensionsregisteret er et administrativt (udbetalings) register med fuld dækning. Fra marts 2020 administreres data af Udbetaling Danmark/ATP. Førhen blev data administreret af KMD. Materialet bliver fejlsøgt først og fremmest maskinelt, men også manuelt med rettelser. Kommunerne har mulighed for at melde tilbage, hvis tallene ikke stemmer med kommunens egne tal., Over registerperioden er der sket følgende væsentlige ændringer:, januar 1994 bliver de sociale pensioner bruttoficeret dvs. gjort skattepligtige. I forbindelse med bruttoficeringen af pensionerne, er grundbeløbet nedsat, mens pensionstillægget er hævet markant., januar 1994 bliver der indført et pensionstillæg til reelt enlige pensionister. Beløbet, bliver ydet som kompensation for, at det forhøjede personfradrag bortfaldte., januar 1995 bliver det særlige pensionstillæg udspecificeret i to tillæg: Pensionstillæg, reelt enlig og et særligt pensionstillæg som gradvist bliver overført til pensionstillæg, reelt enlig, og ophører i 1999., Fra og med året 1995 er den manuelle indberetning af pensionister på plejehjem ophørt., Fra 1. januar 1995 administreres alle pensionsudbetalinger for pensionister bosat i udlandet af Socialministeriet. Ændringerne medfører, at det ikke længere er muligt at skelne mellem personer, der alene modtager dansk pension og personer der både modtager dansk pension og EU-pension., Fra året 1999 og frem er tal for folke- og førtidspensioner offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Fra og med statistikken for 2010, bliver denne artikel ikke længere publiceret. Hovedtal vil være tilgængelige i Statistikbanken., januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov i kraft der supplerer den tidligere lovgivning. Alle, der før denne dato har søgt eller fået tilkendt førtidspension, er omfattet af den tidligere lovgivning; også hvis det drejer sig om ansøgninger om forhøjelser af førtidspensionsniveauet. Ansøgere efter denne dato er omfattet af den nye førtidspension. Der skelnes i den nye lovgivning ikke længere mellem flere førtidspensionsniveauer. Satsen beregnes ud fra højeste sygedag-pengesats. Satsen beregnes forskelligt for enlige førtidspensionister og samlevende førtidspensionister., juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der ved udgangen af 2006 var fyldt 48 år, bliver folkepensionister, fra de er fyldt 65 år., Fra 2005 kan folkepensionister modtage en supplerende engangsydelse, også kaldet "ældrechecken". Ydelsen afhænger af egen og samlevers indtægt og likvide formue., I 2006 blev der indført en ekstra tillægsydelse til almindelig og almindelig forhøjet førtidspension. Ydelsen er skattefri., Fra 1. juli 2008 er der indført en ny lov om udskudt pension. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udskyde deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder og højst i 10 år til sammen. Fra 1. juli 2018 kaldes opsat pension for ventetillæg og kan udbetales på 3 måder; livsvarig ventetillæg, 10-årigt forhøjet ventetillæg for både grundbeløb og pensionstillæg, eller et engangsbeløb for det udskudte grundbeløb og 10-årigt forhøjet ventetillæg for pensionstillæg., Førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal tilbydes ressourceforløb, der skal forbedre chancen for at blive en del af arbejdsmarkedet., I årene 2019-2022 hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/, For yderligere information se venligst Kvalitetsdeklarationen for Folke- og Førtidspension på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/941, https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension , Variable, ERHVERV_UDYGTIG, Erhvervsudygtighedsbeløb for januar, kroner, EXTRA_TILLAEG, Ekstra tillægsydelse for januar måned, kroner, FOERTID_BELOEB, Førtidsbeløb for januar, kroner, GRUNDBELOEB, Grundbeløb for januar måned , kroner, INVALI_BELOEB, Invaliditetsbeløb for januar, kroner, JAN_IALT_BELOEB, Folke- og førtidspension for januar, kroner, PENS_TILLAEG, Pensionstillæg for januar måned , kroner, SLUTPENKODE, Pensionskode 31. december året før., AAR_IALT_BELOEB, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner

Sygesikring - Ydelser

Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Sygesikring - Ydelser: , Registret indeholder oplysninger om alle ydelser i praksissektoren, hvortil der ydes offentligt tilskud efter sygesikringsloven/sundhedslovens kapitel 15 (mens tilskud efter den sociale servicelov til fx tandbehandling, ikke indgår i registret). Opdelingen af ydelser er yderst detaljeret, og eksempelvis har forskellige typer af vaccinationer deres eget unikke ydelsesnummer., Ved anvendelsen af registret er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Blandt andet giver registeret ikke et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Mens der i forbindelse med ydelser fra læger og speciallæger normalt gives tilskud til alle behandlinger (også til gruppe 2-patienter), gælder det samme ikke for de øvrige sundhedsydelser i praksissektoren. For fx tandlægernes vedkommende gives der normalt tilskud til de regelmæssige undersøgelser, men ikke til fx tandregulering. For psykolog- og kiropraktorhjælp gives kun tilskud under særlige omstændigheder i henhold til lovgivningen., Hvilke ydelser der gives tilskud til, ændres over årene som følge af ny lovgivning eller ændrede overenskomster mellem læger mv. og regionerne (tidligere amterne). En ændring i antallet af ydelser fra et år til det næste behøver derfor ikke være et udtryk for en reel ændring i antallet af behandlinger mv., men kan være et udtryk for ændrede regler for, hvilke ydelser der gives tilskud til., Den mest detaljerede inddeling af samtlige ydelser er en 6-cifret kode. De to første cifre i specialekoden angiver, hvilken ydertype der har givet ydelsen, fx almen læge eller tandlæge. Bemærk, at der ofte kan være tale om, at flere ydertyper kan levere principielt samme ydelse, og at lokale forhold kan afgøre, om det er den ene eller den anden ydertype, der har givet ydelsen., I hvor høj grad almene læger henviser til en speciallæge, kan fx være afhængig af, om den almene læge selv føler sig kompetent til at levere den pågældende ydelse, og om den rette speciallæge findes i lokalområdet. , Variable, BARNMAK, Barnemarkering, HONUGE, Honoraruge, SIKGRUP, Sygesikringsgruppe, SPECIALE, 6-cifret speciale, YDERNR, Ydernummer, YDERSAMT, Yders amt, YDLANT, Antal ydelser under specialet, YDLTID, Tidspunktskode for ydelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser

Ældreserviceindikator - Imputerede plejehjemsbeboere (afsluttet)

Beskrivelse, Registret blev afsluttet i 2016., Borgere, der bor på plejehjem/-bolig optræder i det afsluttede datasæt PSD_AEL_L21_PERS_IMP, enten fordi de er visiteret til hjemmehjælp eller som følge af nedenfor beskrevne imputering (beregning)., En visitation til plejehjem/-bolig foregår ved, at borgeren visiteres af kommunen enten ved egen, familiens henvendelse eller via hospitalsophold eller hvis borgeren allerede får hjemmehjælp i eget hjem. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. , Der kan være borgere, der modtager hjælp i flere kommuner. De kan være indberettet af flere kommuner, eller de kan have adresse_id i de imputerede data., Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer: Avaleo, CSC og KMD. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Imidlertid er leverancerne fra kommunerne til Danmarks Statistik mangelfulde; kun ca. 35-40 pct. af kommunerne indberetter oplysninger om visitationer., I 2011 rettede Danmarks Statistik i samarbejde med KL og Socialministeriet henvendelse til de kommuner, hvor man i 2011 ikke havde modtaget data til brug for 2010-statistikken. Svarene fra kommunerne kunne inddeles i følgende typer:, · Man visiterer borgerne i pakker efter deres funktionsniveau., · Det er ikke altid, der sættes tid på., · Man registrerer slet ikke., · Der opgøres ikke en tidsramme pr. borger., · Der opgøres en lønsum pr. plejebolig., Derfor bliver variablen med information om, hvilke borgere der bor på plejehjem/-bolig imputeret (beregnet) for resten af kommunerne., Flere imputeringsmetoder er undersøgt. Den følgende er fundet mest velegnet, da øvrige metoder såsom at søge på kommunernes hjemmesider m.m. blev fundet for tidskrævende., Til imputeringen gøres brug af befolkningsregisteret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR - yderligere er for hver person oplysninger om familie- og husstandsforhold) samt registrene over den visiterede hjemmehjælp i eget hjem og over modtagne data på den visiterede hjemmehjælp på plejehjem/-bolig., Fra befolkningsregisteret findes alle borgere på 80 år og derover, der har denne alder i det år, som statistikken vedrører. Disse matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor i hver opgang. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst seks borgere over 80 år Som udgangspunkt medtages der adresser, hvor der bor 75 pct. ældre i forhold til unge. , Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre bliver testet på forskellige kommuner, hvor vi kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret. I opgørelsen ønskes et datasæt med alle plejehjem, plejeboliger fra almen boligloven, friplejeboliger, selvejende institutioner og diakonhjem. Da det er en bestandsstatistik over året, medtages borgere for hele året, og ikke kun dem, som bor på adressen ultimo året. Alle borgere på adresserne medtages og altså ikke kun borgere over 80 år., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder generelt med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Socialforvaltningen angives med kommunekode 102, og Sundhedsforvaltningen angives med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Til dette datasæt modtages kun data fra Sundhedsforvaltningen (kommunekode 103). , Statistikken er udarbejdet fra 2008-2016. Data ligger på personnummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourcetælling på sumniveau., Et samlet billede af, hvor mange kommuner der har indberettet og på hvilket medie findes i bilaget 'IMP_MARK L21 - antal indberettende kommuner'., Se, hvilke måneder for hver kommune der er indberettet/godkendt for de seneste år, statistikken er udarbejdet, i bilaget 'IMP_MARK L21 - indberettede maaneder fra kommunerne'., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'IMP_MARK L21 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., En mere detaljeret gennemgang af metoden, der ligger bag opregningen findes i bilaget 'Imputering af plejehjemsbeboere'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Se desuden en emneside om ældreområdet på , http://www.dst.dk/aeldre., Bilag, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Variable, IMP_MARK, Markering for imputering af borgere

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-

EJERKO

Navn, EJERKO , Beskrivende navn, Ejerkode (omkodet) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver oplysning om virksomheden juridiske status fra erhvervsregisteret., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I perioden 1980 - 1998 blev EJERKO dannet på baggrund af variablen EJER (ejerkode)fra RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), og i perioden 1999 - dannes EJERKO på baggrund af variablen VIRKFORM (VIRKFORM)som modtages fra erhvervsregistret. , VIRKFORM-koden blev indført i 1999. Alle virksomheder med en VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomheds-register), der blev oprettet 17. oktober 1999., RAS modtager variablen fra arbejdspladsprojektet, som også leverer data til erhvervsregistret, så der er tale om den samme variabel, der blot leveres fra forskellige statistikregistre., I perioden 1980-1998 blev EJERKO omkodet fra EJER til den nuværende inddeling. I denne periode ændredes værdisættet for variablen EJER fra at være tocifret til at være trecifret fra og med virkning fra erhvervsregistret 1990 (ER-versionerne nov. 90). Der er imidlertid kun foretaget en opdeling af allerede eksisterende koder, således at de to første cifre er identiske med de to hidtil anvendte cifre., Nedenfor er redegjort for omkodningen fra den tocifrede kode (EJER står til venstre og EJERKO til højre):, 10 ( ENKELTMANDSVIRKSOMHED) = "01", 21 (INTERESSENTSKAB) ="02", 22 (PARTREDERI) ="02", 30 (KOMMANDITSELSKAB) = "03", 41 (A/S UNDER STIFTELSE) ="04", 42 (A/S I NORMAL DRIFT) ="04", 43 (A/S I LIKVIDATION) ="04", 44 (A/S UNDER KONKURS) ="04", 45 (FORSIKRINGS-A/S) ="04", 51 (APS UNDER STIFTELSE) ="05", 52 (APS I NORMAL DRIFT) ="05", 53 (APS I LIKVIDATION) ="05", 54 (APS UNDER KONKURS) ="05", 60 (ANDELSSELSKABER (AMBA: GENSIDIGE FORSIKR. MV.) ="06", 70 (STATEN) ="07", 81 (AMTSKOMMUNE) ="08", 82 (PRIMÆRKOMMUNE) ="08", 85 (FÆLLESKOMMUNALE ENHEDER) ="08", 90 (ANDEN OFFENTLIG MYNDIGHED: FX. HT, DØDSBO/KONKURSBO EFTER ENKELTMANDSVIRKSOMHED, PRIVATE HUSHOLDNINGER, ANDEN EJER I ØVRIGT (KONSORTIER MV.) ) ="09", 91 (FORENING) = "09", 92 (FONDE OG SELVEJENDE INSTITUTIONER) ="09", 93 (FOLKEKIRKEN) ="09", 94 (MENIGHEDSRÅD) ="09", 98 (UDENLANDSK VIRKSOMHED) ="98", 99 (UOPLYST EJER) ="99", I perioden 1999 og frem omkodes EJERKO fra VIRKFORM efter nedenstående gruppering (VIRKFORM står til venstre og EJERKO til højre)., 010 = '01', 030,050 = '02', 040 = '03', 060,070 = '04', 080 = '05', 090,100,110 = '09', 130,140 = '06', 150 = '09', 170,180,200,210 = '98', 230 = '07', 240,250 = '08', 260 = '09', 270 = '99', 280 = '90', 990 = '99', other = '99', En redegørelse for de enkelte koder for VIRKFORM-variablen kan ses i vedhæftede bilag., Kode 08 i EJERKO er lig kommuner og amtskommuner. Hvis det ønskes at skelne mellem primærkommuner og amter, kan det gøres, ved at EJERKO kombineres med de sidste 3 cifre af variablen ARBGNR (Arbejdsgivernummer)- men kun for de ARBGNR, der har et foranstillet "2" (indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer). Hvis de tre sidste cifre er en kommunekode, er arbejdsstedet en kommune, og er det en amtskode, er arbejdsstedet et amt., Fra og med 2005 kan ovenstående løsning ikke længere anvendes, idet de kommunale arbejdssteder ikke længere består af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens cvr-nummer. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, anbefales det i stedet at anvende funktionskoden hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen beskæftigelse). Funktionskoden dannes på baggrund af arbejdsstedets branche og den økonomiske enheds virksomhedsform., Det stigende antal missing fra 1999 og frem skyldes en stigning i antallet af arbejdssteder med virksomhedsform = 270. Disse omkodes til kode 99, som indgår i kategorien missing i graf og tabel. For en uddybning af kode 270, se det vedhæftede bilag om virksomhedsformer i ESR., Bilag, Graf, Tabel, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_EJERKO - Ejerkode (omkodet), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Angiver at enheden ikke er kodet, 01-01-1980, 31-12-3000, 01, Enkeltmandsfirma, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Interessentskab (I/S) partsrederi, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Kommanditselskab, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Aktieselskab (A/S), 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Anpartsselskab (ApS), 01-01-1980, 31-12-3000, 06, Andelsforening, 01-01-1980, 31-12-3000, 07, Stat, 01-01-1980, 31-12-3000, 08, Kommune, amtskommune, 01-01-1980, 31-12-3000, 09, Selvejende institution, forening, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, Anden ejer end ovennævnte, 01-01-1980, 31-12-3000, 98, Udenlandske virksomheder, 01-01-1980, 31-12-3000, 99, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ejerko

JOBATP

Navn, JOBATP , Beskrivende navn, Atpbeløb fra oplysningsseddel , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-indbetaling i ansættelsesforholdet. , Variablen indeholder ATP indbetalt i det enkelte ansættelsesforhold, både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej-novemberansættelser inkl. den vigtigste ej-novemberansættelse., ATP-indbetaling i ansættelsesforholdet. , Variablen indeholder atp indbetalt i det enkelte ansættelsesforhold både for hoved- og bibeskæftigede novemberansættelser, øvrige novemberansættelser og ej november ansættelser., Detaljeret beskrivelse, Variabelen angiver det indbetalte ATP-beløb i ansættelsesforholdet. Oplysningen om ATP-indbetalingen kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). Beløbet er opgjort i kroner fra 0 kr. og opefter., Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer ligeledes fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. Hvis der er tale om et ej-november job, defineres den vigtigste ansættelse dernæst som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har det største lønbeløb., ATP-beløbet indgår i beregningen af den gennemsnitlige timeløn (se TIMELON under emnegruppen Lønforhold). Hertil omregnes ATP-beløbet til en fællessats svarende til B-satsen. B-satsen udgør 1166,40 kr. pr. år. Dette beløb opnås ved en arbejdsuge på mindst 27 timer (i 1992 30 timer) og har været uændret siden 1982. Omregningen finder sted, idet ATP-beløbet indgår i beregningen af estimatet for arbejdsstiden, som anvendes i beregningen af den gennemsnitlige timeløn. Hvis ATP-beløbet for den enkelte ansættelse er større end b-satsen, sættes ATP- beløbet lig 1166,40 kr. i beregningen af timelønnen. , Det oprindeligt indbetalte ATP-beløb for den enkelte ansættelse figurerer fortsat i selve data. De ATP-beløb der afspejles i graf og tabel kan således godt overstige det omregnede ATP-beløb i beregningen., B-satsen har været uændret siden 1982, hvilket forklarer springet i grafen for dette år., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til fire, og en del variable blev ligeledes skåret væk. JOBATP (Atpbeløb fra oplysningsseddel) blev i den forbindelse dannet ud fra den tidligere variabel NOVATP (ATP i november ansættelse). Denne indeholdt ATP-beløb for novemberansættelser, og variablen JOBATP er således udvidet til at omfatte de ovenfor beskrevne ansættelser., De fire datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBATP kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne, se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Udviklingen i ATP-beløbet i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, JOBATP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/jobatp

PRIS_BEREGN_KD

Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

TLONKVAL

Navn, TLONKVAL , Beskrivende navn, Kvalitet af timelønsskøn , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen indeholder et groft skøn over kvaliteten af bestemmelsen af den gennemsnitlige timeløn i novemberansættelsen for hoved- og bi-lønmodtagere ved hjælp af den relative usikkerhed., Detaljeret beskrivelse, I bestemmelsen af den relative usikkerhed indgår forskellige variable såsom maksimal, minimal og bestemt timeløn, indbetalt ATP-beløb, antal arbejdstimer i ansættelsesperioden, korrigerede normaltimetal i ansættelsesperioden etc. Hvilke variable der indgår afhænger af, om der er tale om bestemmelsen af den relative usikkerhed for lønmodtagere, der arbejder på fuld tid eller på nedsat tid. For en gengivelse af de helt eksakte beregninger henvises til Arbejdsnotat nr. 31 side 31 ff., Den relative usikkerhed kan antage værdier fra 0 til >100 pct., Hvis en person i gennemsnit arbejder halv tid eller mere i ansættelsesperioden (20 timer el. derover pr. uge), vil den relative usikkerhed være under 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 1-49, og timelønnen er relativt velbestemt. , Hvis personen derimod arbejder mindre end halv tid i gennemsnit i ansættelsesperioden, kan den relative usikkerhed - afhængigt af periodens længde - blive større end 50 pct., dvs. Tlonkval er lig 50-99, og usikkerheden er derved for stor. Det gælder fx., hvis personen arbejder mindre end halv tid i gennemsnit for hele året., Denne kvalitetsindikator viser således, at den gennemsnitlige timeløn er bedst for fuldtidsbeskæftigede og dårligst bestemt for personer, der arbejder på halv tid eller mindre., Værdier over 100 kan forekomme. Det betyder, at bestemmelsen af timelønnen i høj grad drukner i sin egen usikkerhed. For personer, der ikke optræder i befolkningen d. 1/1, men kun optræder d. 31/12 det pågældende år, sættes værdien af Tlonval til større end 500. Disse personer benævnes "tilgangspersoner"., De relevante populationer for TLONKVAL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af personer i 2008 skyldes at der var færre lønmodtagere som følge af indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, CLR.TXT_TLONKVAL_GRP - Kvalitet af timelønsskøn, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Antal timer i ansættelse lig 0, >100, Ubrugelig kvalitet, 100, Ingen ATP, 1-49, Brugbar kvalitet, 50-99, Tvivlsom kvalitet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/tlonkval

FORTJ_STAND

Navn, FORTJ_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet timefortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet timefortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Standardberegnet timefortjeneste i kr., Den standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager har fået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage lønmodtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. , For at komme frem til den standardberegnede timefortjeneste skal standardfortjenesten sættes i forhold til de timer, hvori den er optjent. Nogle dele af fortjenesten optjenes udelukkende i de timer, hvor lønmodtageren er på arbejde, andre lønkomponenter optjenes også under fravær, og andre optjenes også i forbindelse med overarbejde. I modsætning til fortjeneste pr. præsteret time kan man i opgørelsen af den standardberegnede timefortjeneste ikke nøjes med at anvende ét antal timer. Der er en lille forskel fra lønkomponent til lønkomponent, hvorfor der ikke findes en unik definition af standardtimerne. Der henvises til publikationen Lønstatistik - metode og nye begreber afsnit 4.5.2 for er mere tilbundsgående forklaring., Standardfortjenesten er således fortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse., Fastlønnede i den offentlige sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/(Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Genetillæg/ Betalte timer)., Timelønnede i den offentlige sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Pensionsbidrag )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer., Fastlønnede i den private sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger + Særlige feriegodtgørelse)/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + ( Pensionsbidrag+Genetillæg)/ Betalte timer., Timelønnede i den private sektor: , Standardberegnet timefortjeneste =(Grundløn mv. + Ferie- og søgnehelligdagsbetaling)/( Betalte timer - Fraværstimer - Overarbejdstimer) + (Personalegoder + Uregelmæssige betalinger )/( Betalte timer - Overarbejdstimer) + (Pensionsbidrag + Særlig feriegodtgørelse + Genetillæg) / Betalte timer., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, FORTJ_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/fortj-stand

FAMKONTANTHJAELP_13

Navn, FAMKONTANTHJAELP_13 , Beskrivende navn, Kontant hjælp i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMKONTANTHJAELP_13 er ren kontanthjælp og er baseret på KONTANTHJAELP_13 fra Personindkomste. , FAMKONTANTHJAELP_13 er summen af kontanthjælp for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., 1994-1998 Kontanthjælp efter bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), 1999 Kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse)., Skattefri kontanthjælp, Ændringen i loven fører ikke til ændring i indholdet i variablen., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, FAMKONTANTHJAELP_13 er dannet ud fra variablen FAMKONTHJAELP i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Med revisionen er tilbagebetalt kontanthjælp (TBKONTHJ) og skattefri kontanthjælp (KONTSKFRI ) nu en del af kontanthjælpen., 2013-2016: Data for skattefri kontanthjælp er mangelfulde. Se variablen KONTSKFRI i personindkomst for mere information., Om FAMKONTHJAELP:, Variablen FAMKONTHJAELP er dannet (før 1994 på KONT_GL) fra og med 1994 på KONTANTHJ fra PERSONINDKOMST, Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til Skats oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 Skats E_indkomstregister hvortil der indberettes mindst en gang pr. måned. I forbindelse med indberetningen skal indberettes kode for type af kontanthjælp. Ud over KONTHJ skal der indberettes kode for revalidering, aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov, service og aktivlov)., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Dvs., at den enkelte indberetter i kommunen fx skal afgøre, om forrevalidering er kontanthjælps- eller revalide-ringsydelse i indberetningen. Ønskes mere detaljerede og præcise data vedr. kontanthjælpsydelser bør kontanthjælpsregisteret eller den sammenhængende socialstatistik anvendes, jf. beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser: kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp summes sammen, og fordeles derefter som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., KONTHJ indeholder ikke revalideringsydelse, aktiveringsydelse og anden ydelse (disse tre ligger i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og A-kasser samt i variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994 et heraf beløb af ANDBISTANDYD). , Fra år 1999 får flygtninge og indvandrere introduktionsydelse i stedet for kontanthjælp, (se også. variablen BEL_K699 i den sammenhængende socialstatistik). Beløbet ligger i variablen ANDBISTANDYD (ved fejl i indberetninger fra kommuner til skat kan beløbet ligge i KONTHJ). , Kontanthjælpen er forhøjet for personer der har forsørgerpligt over for børn, og er reduceret for personer under 25 år, jf. LBK nr 946 af 01/10/2009, bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik., Se også den sammenhængende socialstatistiks variable (BEL_K194) årligt udbetalt hjælp til underhold til forsørgere og (BEL_K294) årligt udbetalt hjælp til underhold til ikke-forsørgere., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Se også variablen QBISTYD2 (kontanthjælps-, aktiverings- og revaliderings-ydelser fra 1994). , Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMKONTANTHJAELP_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famkontanthjaelp-13

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation