Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2161 - 2170 af 2940

    IGFSP

    Navn, IGFSP , Beskrivende navn, Forspaltekode på igangværende , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Forspaltekode på den igangværende uddannelse. Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., Forspalte1, Forspalte1 er den foretrukne danske klassifikation, som benyttes i Statistikbanken, de løbende offentliggørelser og de fleste serviceopgaver. Der findes en forspalte1 til afsluttede uddannelser og en til igangværende uddannelser, hvis opbygning dog er ens. Nedenstående beskrivelse dækker dem begge., Forspaltekoden er 8-cifret, hvor de 2 første cifre beskriver niveauet (hovedgruppen) for uddannelsen. De næste 2 cifre giver yderligere en faglig gruppering (mellemgruppen), der yderligere detaljeres i de følgende 2 cifre (undergruppe). Endelig angiver de sidste 2 cifre den konkrete uddannelse eller kvalifikation (elementarniveau)., Et eksempel på en uddannelse i forspaltehierakiet kunne være tømrer med den 8-cifrede Forspalte1-kode 35533520., Hovedgruppe 35 Erhvervsfaglig praktik og hovedforløb, Mellemgruppe 3553 Bygge og anlæg, Undergruppe 355335 Tømrer mv., Elementarniveau 35533520 Tømrer, Den 8-cifrede forspaltekode angiver en enkelte uddannelse og svarer derfor til den 4-cifrede UDD-kode. Se dokumentationen af UDD. I nogle tilfælde er flere UDD-koder dog samlet på samme 8-cifrede forspaltekode. Det vil være tilfældet, hvis der findes flere UDD-koder for den samme uddannelse., Der findes i alt følgende 12 hovedgrupper i Forspalte1:, 10 Grundskole, 15 Forberedende uddannelser, 20 Almene gymnasiale uddannelser, 25 Erhvervsgymnasiale uddannelser, 30 Erhvervsfaglige grundforløb, 35 Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb, 39 Efteruddannelse af specialarbejdere/faglærte, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bachelor, 65 Lange videregående uddannelser, 70 Forskeruddannelser, Detaljeret beskrivelse, Denne klassifikation eksisterer ikke længere. Den er fra 2015 er erstattet af DISCED-15., En uddannelses forspaltekode kan ændre sig:, Koder for uddannelse og afsluttende uddannelse (UDD- og AUDD-koderne) er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret, og koden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., Eksempel:, Sygeplejerske Forspalte1 UDD/AUDD, år 1990 40903010 5166/5166 , år 2006 50903010 5166/5166, Sygeplejeuddannelsen har skiftet niveau fra at være en kort videregående uddannelse til at være en mellemlang videregående uddannelse. Derfor ændredes dens placering i forspalte1 (fra 40903010 til 50903010), mens UDD- og AUDD-koderne fortsat var de samme., Bemærk endvidere, at en uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt niveau, normalt vil bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet niveau. Sygeplejersker med den kortere uddannelse løftes med op på det nye, højere niveau., En presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen vil være, at indholdet i uddannelsen ændres så meget, at der reelt er tale om en ny uddannelse., Til og med skoleåret 2005/06 er der kun blevet indsamlet uddannelsesoplysninger fra grundskolens 8., 9., og 10. klasse. Fra og med skoleåret 2006/07 indsamles der oplysninger fra og med børnehaveklassen, hvilket i 2008 betyder en stigning i personer med en igangværende grundskoleuddannelse., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Personer som er i gang med en uddannelse, Personer som er i gang med en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, U061000.TXT_FSP1M - Forspalte1 på mellemgruppeniveau, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1001, Ingen uddannelse, 1002, Grundskole til og med 6. klasse, 1003, 7.-10/11. klasse, 1005, Almene voksenuddannelser, 1006, Danskundervisning ved sprogcentre, 1510, Almene forløb, 1511, Erhvervsrettede forløb, 1512, Danskundervisning ved sprogcentre, 2015, Gymnasiet, 2016, Hf, 2017, Studenterkurser, 2018, Adgangskurser - videregående udd., 2539, Hhx, 2551, Htx, 2554, Adgangsgivende værkstedsskoleforløb, 2559, Adgangseksamen - ingeniøruddannelsen, 3039, Det merkantile område, 3040, Teknologi og kommunikation, 3042, Bygge og anlæg, 3044, Håndværk og teknik, 3046, Fra jord til bord, 3048, Mekanik, transport og logistik, 3049, Service, 3050, Sundhed, omsorg og pædagogik, 3059, Teknik, 3520, Pædagogisk, 3539, Handel og kontor, 3553, Bygge og anlæg, 3554, Jern og metal, 3555, Grafisk, 3558, Teknik og industri i øvrigt, 3560, Service, 3575, Levnedsmiddel og husholdning, 3580, Jordbrug og fiskeri, 3585, Transport mv., 3590, Sundhed, 3595, Sikkerhed, 3597, Ikke områdespecifikke uddannelser, 3920, Pædagogisk, 3939, Handel og kontor, 3953, Bygge og anlæg, 3954, Jern og metal, 3955, Grafisk, 3958, Teknik og industri i øvrigt, 3960, Service, 3961, Industriens arbejdsmarkedsuddannelser, 3962, Metalindustriens efteruddannelsesudvalg, 3963, Industriens arb.mark.udd./Metalindustrien euu, 3964, Euu for handel, administr., kommunikation og ledelse, 3965, Serviceerhvervenes euu, 3966, Euu for bygge/anlæg og industri, 3967, Euu for tekniske installationer og energi, 3968, Træets uddannelser, 3969, Mejeri- og Jordbrugets euu, 3970, Euu f. Køkken,hotel,restaurant,bager,konditor,kødbranchen, 3971, Transporterhvervets uddannelsesråd, 3972, Euu f. det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet, 3973, Euu f. tekn.install.-energi/bygge-anlæg ind., 3974, Øvrige kurser, AMU, 3975, Levnedsmiddel og husholdning, 3976, Euu f. rustfrit område, 3980, Jordbrug og fiskeri, 3985, Transport mv., 3990, Sundhed, 3998, Efterudd., specialarb., fagl., andre grupper, 4020, Pædagogisk, 4025, Formidling og erhvervssprog, 4030, Kunstnerisk, 4039, Samfundsfaglig, 4059, Teknisk, 4075, Levnedsmiddel og husholdning, 4080, Jordbrug og fiskeri, 4085, Transport mv., 4090, Sundhed, 4095, Politi og forsvar, 4097, Ikke områdespecifikke uddannelser, 5020, Pædagogisk, 5025, Formidling og erhvervssprog, 5030, Kunstnerisk, 5035, Naturvidenskabelig, 5039, Samfundsvidenskabelig, 5059, Teknisk, 5075, Levnedsmiddel og ernæring, 5080, Jordbrug og fiskeri, 5085, Transport mv., 5090, Sundhed, 5095, Politi og forsvar, 510, Førskoleuddannelser, 6002, Bachelor u.n.a., 6025, Humanistisk, 6030, Kunstnerisk, 6035, Naturvidenskabelig, 6039, Samfundsvidenskabelig, 6059, Teknisk, 6075, Levnedsmiddel og ernæring, 6080, Jordbrugsvidenskabelig, 6090, Sundhed, 6502, Kandidat u.n.a., 6520, Pædagogisk, 6525, Humanistisk og teologisk, 6530, Kunstnerisk, 6535, Naturvidenskabelig, 6539, Samfundsvidenskabelig, 6559, Teknisk, 6575, Levnedsmiddel og ernæring, 6580, Jordbrugsvidenskabelig, 6590, Sundhed, 6595, Forsvar, 7002, Forskerudd. u.n.a., 7020, Pædagogisk, 7025, Humanistisk og teologisk, 7030, Kunstnerisk, 7035, Naturvidenskabelig, 7039, Samfundsvidenskabelig, 7059, Teknisk, 7080, Jordbrugsvidenskabelig, 7090, Sundhed, 9030, Uoplyst, 9530, Afbrudt, 9630, Igang, 9730, Ikke igang, 9999, Oprydning endnu ikke klassificeret

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/igfsp

    C_TYPE

    Navn, C_TYPE , Beskrivende navn, C-familie type , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, C_TYPE er det samme som C-familietype. Det en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-familietype angiver om familien er en enlig person, eller om familien er en parfamilie, og i givet fald hvilken af fire partyper. I disse familietyper kan der være inkluderet hjemmeboende børn under 18 år. Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år udgør sin egen familie og repræsenterer således en særlig C-familietype. C-familier findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for D-familier er D_TYPE og for E-familier FAMILIE_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige. , Detaljeret beskrivelse, C-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien og vedrører den 1. januar. C-TYPE angiver C-familietypen. det vil sige, om familietypen er en enlig med eller uden børn, et ægtepar med eller uden børn, et registreret partnerskab med eller uden børn, et samlevende par med eller uden børn, et samboende par med eller uden børn eller som den sidste C-familietype et ikke- hjemmeboende barn under 18 år., De to personer i et par skal have samme CPR-adresse for at udgøre en af de fire partyper, der opereres med: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par., Børn, der regnes med til familien, benævnes hjemmeboende børn. Definitionen af hjemmeboende børn ses nedenfor., Et ægtepar skal bestå af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden, dvs at de begge har CIVST = G, og at de begge har ægtefællehenvisning til den anden. , Et registreret partnerskab skal bestå af to personer af samme køn. De har CIVST = P, og de har begge ægtefællehenvisning til den anden. Registrerede partnerskaber optræder for første gang i status for 1. januar 1990 (Lov om registrerede partnerskaber trådte i kraft den 1. oktober 1989)., Et par, der er skilt fra hinanden, men bor sammen., er ikke et ægtepar i C-familiesammenhænge. Tilsvarende gælder for personer med opløst partnerskab. Disse personer er enlige, samlevende par eller samboende par, alt efter relationerne til eventuelle øvrige personer i husstanden. I sjældne tilfælde findes der et ægtepar bestående af to personer af samme køn eller et registreret partnerskab bestående af en mand og en kvinde. Det skyldes kønsskifte har højst et par forekomster på et statustidspunkt., Et samlevende par har som udgangspunkt fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilsstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn). Hvis et par, der bor sammen, udgjorde et samlevende par et år før et statustidspunkt, regnes det fortsat for et samlevende par, selv hvis der ikke længere er fælles hjemmeboende børn (uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne hjemmeboende børn) til stede i husstanden. Dette er dog ikke tilfældet, hvis de i mellemtiden er blevet til et ægtepar. Denne opsamling af samlevende par fra året før går tilbage til 1991. Hvis et samlevende forældrepar, der ikke længere har fælles hjemmeboende børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn), på et enkelt statustidspunkt ikke har fælles adresse, går parret ud af gruppen af samlevende par og bliver til samboende, hvis de igen bor sammen, og de øvrige betingelser for at være samboende par er opfyldt (ellers bliver de enlige, eller et ægtepar, hvis de har gifter sig). Fra 1980 til 1990 skal der være fælles børn (her uanset børnenes alder og civilstand og børnenes eventuelle egne børn) til stede i husstanden på statustidspunktet, for at forældrene bliver regnet for et samlevende par., Samlevende par udskilles fra ikke-gifte par ved hjælp af børnenes forældrehenvisninsnumre. Forældrehenvisningsnumrene skønnes at være for mangelfulde, især vedrørende faderen, for årene før 1990. Af denne grund skelnes der i al offentliggjort familiestatistik ikke mellem samboende og samlevende par for årene 1980-89. Grupperne samlevende par og samboende par er slået sammen for disse år og anføres under samboende par. Det anbefales ikke at anvende en gruppering, der skelner mellem samlevende og samboende par for årene 1980-1989. , Et samboende par skal opfylde følgende betingelser: (1) de er ikke et samlevende par, men har eventuelt særbørn boende hos sig, (2) parret er er af hvert sit køn, (3) deres aldersforskel er mindre end 15 år (regnet som forskel på fødselsår), (4) ingen forældrehenvisningsnumre i CPR tyder på nært familieskab, og (5) der bor ingen andre voksne personer på adressen. Personer på ned til 16 år kan være samboende, hvis de øvrige betingelser er opfyldt., En voksen person (en person, der ikke er et barn), der ikke indgår i en af de fire partyper regnes for enlig og udgør sammen med hans/handes eventuelle hjemmeboende børn under 18 år familietypen "enlig"., Et barn er en person under 18 år, som aldrig har været gift (CIVST=U), som ikke selv har hjemmeboende børn, og som ikke er samboende. Personer ned til 16 år kan være samboende., Et hjemmeboende barn har samme CPR-adresse som mindst én af sine forældre og regnes med til forældrenes familie. Forældre-barn-relationen er enten biologisk eller baseret på adoption. Der er ikke muligt at skelne mellem disse to typer.Som hjemmeboende barn regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der er eller har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforælderen ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem barn og stedfaderen eller stedmoderen. En C-familie kan kun bestå af højst to generationer, hvoraf den yngste udgøres af ét eller flere hjemmeboende børn., Et ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, er ugift (CIVST = U), har ikke hjemmeboende børn, og indgår ikke i et samlevende par eller et samboende par. Personer ned til 16 år kan indgå i et samboende par, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_CTYPE - C-familie type, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig uden hjemmeboende børn, 11, Ægtepar uden hjemmeboende børn, 12, Ægtepar med hjemmeboende børn, 2, Enlig med hjemmeboende børn, 21, Registreret partnerskab uden hjemmeboende børn, 22, Registreret partnerskab med hjemmeboende børn, 31, Samlevende par uden hjemmeboende børn, 32, Samlevende par med hjemmeboende børn, 41, Samboende par uden hjemmeboende børn, 42, Samlboende par med hjemmeboende børn, 53, Ikke-hjemmeboende barn

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/c-type

    Nyt om grunddata - 2. kvartal 2025

    Her finder du de seneste informationer om dataopdateringer og nye grunddata, som Danmarks Statistiks Forskningsservice stiller til rådighed. Nyt om grunddata udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så al relevant information er samlet ét sted og er nemt tilgængelig. Kvartalsudgaven for 2. kvartal 2025 opdateres i perioden 1. april til 30. juni 2025. , 9. juli 2025 kl. 11:47 , Af , Danmarks Datavindue, Nye LPR-data er udgivet: LPR udgives fra 2023 som LPR_A tabeller , 9. juli 2025 af Helle Wallach Kildemoes , LPR_A tabellerne for 2023 er nu udgivet i grunddata. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) har opdateret de tidligere LPR_F tabeller (disse er nu lukket for bestilling) til en LPR analyse model svarende til de akutelle LPR_A tabeller. , I modsætning til LPR_F tabellerne pseudonymiserer Forskningsservice ikke længere koder på organisationer (SOR-koder). Dette kan du læse mere om i denne udgave af ”Nyt om grunddata”.  , LPR_A er ligesom LPR_F forløbstabeller, men indeholder ud over LPR3 information (tilbage til marts 2019) tillige information fra LPR2 (fra 2017-2019). , Variablen LPRINDBERTNINGSSYSTEM angiver, hvorvidt der er tale om LPR3, LPR2 eller MiniPas (private hospitaler). Danmarks Statistik modtog den endelige version af LPR_A_2023 tabellerne i marts 2025, med den implikation at LPR2023 tabellerne tillige indeholder foreløbig information vedr. 2024 hospitalskontakter. Data fra 2024 kan dog blive opdateret og de endelige data for 2024 vil udkomme i efteråret 2025, i forbindelse udgivelsen af LPR_A_ tabellerne for 2024., LPR_A tabellerne svarer i overvejende grad til LPR_F tabellerne, men indeholder betydeligt flere variable. Mens LPR_F bestod af 14 tabeller består LPR_A af 12 tabeller. Se overblik i tabellen nedenfor., Tabellen nedenfor viser forskelle og ligheder mellem LPR_A og LPR_F samt hvordan data fra udgåede LPR_F registre indgår i de nye LPR_A registre (a, b og c), LPR_A, LPR_F, Betalingsoplysninger, Betaler, Diagnose, Diagnoser, Forloeb (ac), Forloeb, Forloebsmarkoer, Forloebsmarkoer, Henvisningsaarsag_tillaeg (a), Henvisningsaarsag_tillaeg, Kontakt (a), Kontakt, Kontaktlokation (a) , Kontaktlokation, Mor_barn_relation, Morbarn_forloeb, Resultater (a), Resultater,  ,  , Nye, Udgåede, Sygehusophold (a), Organisationer (a), Procedureregistrering (ab), Procedurer_kirurgi (b), Procedureregistrering_Aflyst *, Procdurer_andet (b),  , Helbredsforloeb (c),  , Nyt_helbredsforloeb (c), * Særlig vedr. aflyste procedurer i LPR2,  , LPR_A_KONTAKT og LPR_A_FORLOEB er centrale tabeller som i LPR_F , Centrale koblingsvariable er nedenstående, hvoraf de med * markerede er nye i LPR_A , LPR_A_KONTAKT, PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_KONTAKT (nu unik på tværs af opdateringer), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB*, DW_SK_SYGEHUSOPHOLD*, (muliggør kobling til LPR_A_SGHOPHOLD, jf. nedenfor), DW_EK_BORGER* (identificerer samme borger på tværs af historik) , LPR_A_FORLOEB , PNR (Populationsafgrænsning), DW_EK_FORLOEB, DW_EK_HELBREDSFORLOEB, DW_EK_FORLOEB_FORRIGE*, DW_EK_BORGER*, Eksempler på supplerende vigtige variable:, Kont_aarsag: sks-kode (ALCCxx), fx Ulykke =ALCC02 , KONT_TYPE (Fx Virtuel), Forl_label: SKS-kode (ALALxx) sygdomskategorier, fx kræftsygdomme (ALAL01), nyfødte (ALAL52)., LPR_A_SGHOPHOLD, Ved kobling af LPR_A_KONTAKT via DW_SK_SYGEHUSOPHOLD indhentes vigtige oplysninger i LPR3 sv.t. LPR2, fx patienttype, offentlige vs. private hospitaler., For LPR3 (LPR_A_KONTAKT/ LPR_F_KONTAKTER) anvendes variablen Prioritet til at skelne mellem Akut vs Planlagt kontakt, men ingen direkte mulighed for at skelne mellem Skadestue/ambulant forløb vs. indlæggelse som i LPR2. Kobling til LPR_A_SGHOPHOLD giver adgang til variablene SGH_OPH_PRIORITET (Planlagt vs Akut (fysisk møde)) og SGH_OPH_TYPE (Ambulant vs Indlæggelse), Derudover indeholder tabellen vigtige binære ’flag-variable’ , Flag_beh_type_psykiatri; Flag_beh_type_somatik, Flag_sygh_type_off; Flag_sygh_type_priv, Flag_sgh_oph_finansiering_off; Flag_sgh_oph_finansiering_priv, To nye registre er tilgængelige: Få indsigt i danskernes pårørenderelationer , 9. juli 2025 af Amanda Grønbjerg Vrå , To nye grunddataregistre er nu tilgængelige i Danmarks Datavindue (DDV). Registrene giver nye muligheder for at belyse den danske befolknings pårørenderelationer – eller fraværet af dem – på et givent tidspunkt. De to registre består af:, • Paaroerende_befolkning: Indeholder én række pr. person i befolkningen og viser bl.a. antallet af pårørende samt den korteste bopælsafstand til dem, • Paaroerende_relationer: Indeholder én række pr. unik relation mellem to personer og indeholder oplysninger om relationstype og eventuel fælles bopæl., De pårørende, der registreres, omfatter bl.a. partnere, børn, forældre, søskende (hel- og halvsøskende), børnebørn, bedsteforældre og svigerbørn. Det er desuden muligt at identificere personer, som ikke har pårørende i nogen af disse kategorier – en vigtig dimension i analyser af fx ensomhed, sårbarhed og social ulighed., Registrene er dannet på baggrund af CPR-oplysninger og partnerdefinitionen i e-familietype og er udviklet med støtte fra TrygFonden samt i samarbejde med både interne og eksterne brugere., Levering af ikke-pseudonymiserede SOR-koder - både i grunddata og øvrige data, 9. juli 2025 af Karin Ørum Elwert og Oskar Enghoff , Den 13. juni udkom Forskningsservice med nye LPR_A grunddata for 2023. Samtidig med tilføjelsen af de nye data, overgår Forskningsservice til at levere ikke-pseudonymiserede SOR-koder i både Grunddata og øvrige data., SOR står for Sundhedsvæsenets Organisationsregister, et register som administreres af Sundhedsdatastyrelsen, hvori danske sundhedsenheder kan indgå med en unik kode – her kaldet SOR-kode. Tidligere har Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK) kunnet tilfredsstille mange af de samme behov som SOR, herunder tildeling af unikke koder (SHAK-koder) for mange danske sundhedsenheder., Forskningsservice har oplevet en løbende efterspørgsel efter ikke-pseudonymiserede SOR-koder fra vores brugere, men har indtil nu fastholdt pseudonymiseringen, da SHAK-koder i mange tilfælde har kunnet bruges i stedet. I april 2025 har Sundhedsdatastyrelsen imidlertid officielt udfaset SHAK-koderne, og for at fastholde og forbedre Danmarks Statistiks mikrodataordningers understøttelse af samfundsrelevante analyser på sundhedsområdet, overgår Forskningsservice nu til at levere SOR-koder uden pseudonymisering. Dermed svarer Forskningsservices håndtering af SOR-koder til Sundhedsdatastyrelsens håndtering., Forskningsservice vil fortsat have særlig opmærksomhed på øvrige data med SOR-koder, og sikre at tilknytningen af sådanne data tager højde for både datafortrolighedsmæssige hensyn og projektets analytiske behov., Det er vigtigt at påpege, at denne nye praksis ikke ændrer ved Forskningsservices regler for arbejdet med mikrodata. Ved brug af SOR-koder i Grunddata og øvrige data skal man således overholde de samme regler for fortrolighed, diskretionering og hjemtag, som gælder i øvrigt. Dermed falder hjemtag af analyseresultater baseret på SOR-enheder i Grunddata og øvrige data fortsat under de samme regler for diskretionering, som gælder for hjemtag af andre analyseresultater.,  ,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/nyt-om-grunddata-2-kvartal-2025

    High performance computing

    Hvis du har behov for stor regnekapacitet til dataanalyse, modellering eller machine learning, får du med High Performance Computing (HPC) adgang til en analyseplatform, der kan håndtere komplekse beregninger hurtigt og effektivt., I modsætning til traditionelle servere giver HPC mulighed for at skalere regnekapaciteten op eller ned efter behov., Fordele ved HPC:, Høj ydeevne:, Beregn og analysér store datamængder langt hurtigere end på almindelige servere., Fleksibilitet:, Skalér din kapacitet efter projektets behov., Storage:, HPC kan opbevare enorme mængder data og hurtigt hente disse fra hukommelsen., Ikke alle projekter kræver HPC. Hvis du arbejder med mindre datamængder, som kan behandles effektivt på en traditionel server, kan en hosted server være en mere omkostningseffektiv løsning. Hvis dine analyser kræver omfattende databehandling, komplekse simuleringer eller machine-learning-modeller, vil HPC være en fordel. For at kunne anvende HPC til projekter med grunddata, skal det pågældende HPC-center have oprettet en aftale med Danmarks Statistik., Flere HPC-løsninger – hvilken opfylder jeres behov?, Danmarks Statistik tilbyder tre forskellige løsninger, som er skitseret herunder. Læs nærmere, så du kan vælge den bedste løsning., API-løsningen, Denne løsning er åben for alle, der har et godkendt projekt i DDV App'en samt en aftale med et af HPC-centrene under ordningen. Du kan se en opdateret liste over, hvilke HPC-centre dette indebærer længere nede på denne side., Med denne løsning kan brugeren selv bestemme, om data skal ligge både på Danmarks Datavindues servere eller en hosted server , og, hos HPC-centeret, eller , kun, hos HPC-centeret. Det er også muligt at have nogle brugere tilknyttet projektet , kun, i DDV App, mens andre er tilknyttet projektet i både DDV App , og, på HPC-centeret. Løsningen gør det desuden muligt at tilknytte HPC-ressourcer i hele eller dele af projektets levetid., NGC-løsningen, Denne løsning er tilgængelig for sundhedsfaglige projekter, da dette er et krav fra NGC’s side. Projektet skal desuden være placeret på NGC i hele projektets levetid. En fordel ved denne løsning er, at man kan tilkøbe SSPE (se nedenfor)., Shared Secure Processing Environment (SSPE)-løsningen, Denne løsning er udviklet til projekter, der har egne data, som skal tilknyttes projektet, og hvor data enten:, er meget store og derfor tunge og omkostningsfulde at sende til Danmarks Datavindue for afidentificering, eller, af juridiske grunde ikke må overføres til Danmarks Datavindue’s servere., Løsningen indebærer, at Danmarks Datavindue kan behandle data direkte på NGC’s servere. Læs mere om dette længere nede på siden., Tilknyt HPC-løsninger til dit projekt i en periode med API-løsningen, Det er nu muligt at tilknytte et projekt i Danmarks Datavindue til et HPC-center i en kortere eller længere periode. Nedenfor kan du få svar på spørgsmål omkring løsningen., Hvilke HPC-centre er omfattet?, Danmarks Statistik har indgået samarbejde med følgende HPC-centre:, Computerome (DTU) , Læs mere hos Computerome, GenomeDK (AU) , Læs mere hos GenomeDK, Det forventes, at flere centre vil blive tilføjet, og listen vil derfor kunne ændre sig over tid., Hvad koster det at oprette?, For oprettelsen fakturerer Danmarks Datavindue fem timer efter gældende timetakst. Hertil kommer fakturering for dataudtræk, rådgivning, diskleje, behandling af eksterne data mm. , Se vores gældende timetakster, De fem timer dækker ikke HPC-centerets omkostninger i forbindelse med oprettelse i deres miljø eller deres driftsomkostninger. Hvis du har spørgsmål til priserne på HPC-centrene, beder vi dig om at kontakte dem direkte., Hvordan fungerer API-løsningen i forhold til eksterne data?, Eksterne data, der skal kunne sammenkobles med Danmarks statistiks grunddata, skal først sendes til Danmarks Datavindue for at blive afidentificeret. De eksterne data vil herefter blive overført til projektets miljø på HPC-centeret., Hvilke projekter må tage brug af ordningen?, Alle projekter, der ligger på enten forskermaskinen eller en hosted server, kan tilkøbe denne løsning, såfremt de har indgået en aftale med det relevante HPC-center., Projektet skal have en godkendt projektindstilling, inden Danmarks Datavindue overfører data til HPC-området. Fordi der er tale om en tilkøbsordning, kan du udarbejde og indsende din projektindstilling til Danmarks Datavindue, , inden, aftalen med HPC-centeret er på plads. De data, du får stillet til rådighed, vil først blive trukket og overført til HPC-centeret, efter projektindstillingen er godkendt, og Danmarks Datavindue har modtaget en kopi af en skriftlig aftale mellem institutionen og HPC-centeret. Kontakt HPC-centeret direkte, hvis du er interesseret i denne form for aftale., Bemærk, : Projekter, der ligger hos Nationalt Genom Center (NGC), kan ikke bruge denne løsning., Hvordan kommer man i gang?, Først skal man have en aftale med et eller flere HPC-centre. Denne aftale indgås for hele institutionen. Når aftalen med HPC-centeret er på plads, kan I udarbejde en liste over hvilke brugere på hvilke projekter, der skal have adgang til hvilket HPC-center., Listen sendes til jeres kontaktperson i Danmarks Datavindue, sammen en kopi af aftalen med HPC-centeret, som sørger for at oprette adgang for de enkelte brugere under de relevante projekter., Har jeg adgang til Danmarks Statistiks grunddata på både forskermaskinen og i HPC-miljøet?, Det er op til det enkelte projekt, om Danmarks Statistiks (DST) grunddata skal ligge på både forskermaskinen (eller en hosted server) , og, hos HPC-centeret, eller udelukkende hos HPC-centeret., Det betyder, at nogle brugere på et givent projekt kan have adgang til både forskermaskinen og HPC-ressourcer, mens andre kun har adgang til forskermaskinen. Vær opmærksom på, at hvis man vælger at have data begge steder, skal man stadig betale normal takst for diskleje på forskermaskinen/driftsudgifter på jeres hostede server., Hvis projektet udelukkende skal behandle data i HPC-miljøet, er det ikke nødvendigt at have data liggende på forskermaskinen. I så fald kan I informere jeres kontaktperson i Danmarks Datavindue om, at kopien af data på forskermaskinen ønskes slettet, efter at en kopi er overført til HPC-området., Udtræksprogrammerne (scripts), der blev brugt til at trække data, gemmes, så de kan genleveres senere ved behov. I dette tilfælde vil der blive oprettet en rammeaftale, der dækker de timer, Danmarks Datavindue bruger på at genlevere data., Bemærk:, Det er et krav, at projektet har en aktiv serverplads på enten DST’s egne servere eller en hosted server, da denne bruges til hjemtagelse af filer. Derudover skal login til HPC-miljøet ske via DDV App., HPC til sundhedsprojekter via Nationalt Genom Center (NGC), Hvis du arbejder med data fra Danmarks Statistik og har et projekt med et sundhedsfagligt formål, tilbyder vi en HPC-løsning via Nationalt Genom Center (NGC). HPC-løsningen anvender en , One-Node-Arkitektur, , hvor beregninger udføres på én server ad gangen. HPC-centeret er placeret uden for Danmarks Statistik, men projektet oprettes og kontrolleres af Danmarks Statistik på samme måde som andre projekter. Du administrerer stadig projektet via DDV App., For at få et nyt eller eksisterende projekt tilknyttet NGC, skal du, have oprettet et tillæg til din databehandleraftale., (gen)indstille dit projekt til godkendelse hos Danmarks Datavindue., indgå en aftale med NGC., kunne indgå i en dialog med teknisk personale omkring opsætning af serveradgang til NGC., Betaling for brug af HPC-centeret afregnes direkte med centeret. For at bruge NGC’s HPC-infrastruktur, betaler du for installation, hardwareleje, drift og support., Få mere information om betingelser for opkobling ved NGC samt priser for installation, hardwareleje, support og drift (pdf), SSPE - Ny mulighed for datadeling til sundhedsprojekter igennem HPC-løsningen, Hvis du ønsker at arbejde med meget store datamængder og har et projekt med et sundhedsfagligt formål, tilbyder vi en opsætning af projektet via en HPC-løsning ved Nationalt Genom Center (NGC)., Shared Secure Processing Environment, også kaldet SSPE-løsningen, giver dataleverandører mulighed for stille deres data til rådighed i et lukket miljø og brugerne mulighed for at analysere disse data sammen med grunddata. Dette vil dels gøre det muligt at arbejde med projekter, hvor den eksterne datamængde overstiger lager- og beregningskapaciteten på Danmarks Datavindues servere og dels sikre, at forskere, som har indgået juridiske aftaler om ikke at videresende eksterne data, herunder til Danmarks Statistik, kan overholde disse forpligtelser., SSPE-løsningen er en videreudvikling af NGC-løsningen og indføres ikke som en erstatning for den nuværende opsætning, men som et tilbud til projekter, der har brug for større kapacitet til deres analyse af data. Der gælder derfor de samme krav til projekter, der ønsker at anvende SSPE-løsningen som til projekter, der ønsker at benytte sig af NGC-løsningen., Kontakt og spørgsmål, Spørgsmål vedrørende HPC-centeret, , software på HPC-miljøet, priser på HPC-ressourcer eller opsætning/vedligehold af HPC-miljø: Kontakt det relevante HPC-center direkte., Spørgsmål vedrørende API og SSPE, : Kontakt din kontaktperson i Danmarks Datavindue eller skriv til , danmarksdatavindue@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/high-performance-computing

    Sanktionsregler

    Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og følger Danmarks Statistiks hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Overtræder du reglerne, risikerer du, at du eller hele din institution suspenderes eller kommer i karantæne hos Danmarks Statistik. Læs her om vores sanktionsregler og sagsbehandling ved databrud., Brugere af Danmarks Statistiks forskermaskiner er ansvarlige for at overholde vores hjemtagelses- og datasikkerhedsregler. Det betyder, at du som bruger har ansvar for: , At dit arbejde på forskermaskinerne er i overensstemmelse med Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler. , Læs mere under Regler for arbejde med mikrodata,  , At hjemtage analyseresultater og materialer i overensstemmelse med Danmarks Statistiks hjemtagsregler. , Læs mere under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, , og , At underrette Danmarks Datavindue øjeblikkeligt, hvis du konstaterer, at du har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- eller hjemtagelsesregler., Læs mere i Danmarks Statistiks vejledningsmateriale:, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) ,  , Brud på reglerne? Sådan håndterer du det, Har du overtrådt Danmarks Statistiks regler eller mistanke om, at du har det, har du underretningspligt. Opfylder du underretningspligten i forbindelse med overtrædelse, vil det ses som en formildende omstændighed., Du bedes underrette både den autorisationsansvarlige på din institution og Danmarks Datavindue, sidstnævnte ved at sende en e-mail til , FSEHjemtag@dst.dk, med følgende: , Din ident og autorisationsnummeret på den institution, du er tilknyttet, Evt. projektnummer, En beskrivelse af bruddet eller hvor du mistænker et brud, Dato og tidspunkt for bruddet , Hvis bruddet involverer filer, for eksempel filer du har hjemtaget, billedfiler på din computer, i din mailboks eller lignende, skal du straks slette dem fra din PC, DDV App, mailbakker mv. og informere om dette i din e-mail til Danmarks Datavindue.,  , Danmarks Statistiks sanktionsregler, Hvis der sker brud på Danmarks Statistiks regler for hjemtagelse og datasikkerhed, har Danmarks Statistik mulighed for at sanktionere brugere og i værste fald hele institutioner. Danmarks Statistiks sanktionsregler træder i kraft, hvis: , En bruger overtræder reglerne for arbejdet med mikrodata på Danmarks Statistiks forskermaskiner, for eksempel ved at tage et skærmbillede eller afskrive fra forskermaskinen, , eller, En bruger har hjemtaget data med mikrodata for eksempel hjemtaget en fil med pseudynomiseret nøglevariable fra BOPIKOM, Bemærk, : En enkeltstående overtrædelse af diskretionsreglerne vil ikke medføre sanktioner. Ved gentagne overtrædelser kan det dog føre til sanktioner for institutionen., Sanktioner ved brud – Vurdering af alvor og omfang, Det er Danmarks Statistik, der træffer afgørelse om en sanktion. Afsættet er et skel mellem milde og alvorlige brud: , Milde brud, : Ubetænksom handling eller uheld – for eksempel identifikation ved fejlsøgning, Alvorlige brud, : Bevidst handling – for eksempel bevidst forsøg på at identificere individer eller virksomheder i data , Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om et brud skal betegnes som mildt eller alvorligt. I vurderingen af et bruds alvorlighed indgår følgende overvejelser:, Er der tale om en ubetænksom eller bevidst handling?, Har brugeren selv opdaget bruddet, og i så fald opfyldt sin underretningspligt?, Ved hjemtagning, : Hvor stor en mængde mikrodata har brugeren hjemtaget?, Ved hjemtagning, : Er hjemtagsværktøjet i DDV App brugt til hjemtagelsen, og i så fald, har brugeren ignoreret hjemtagsmodulets advarsel? , Ved enkeltstående, milde brud vil sanktionen ramme brugeren og projektet, hvor bruddet er sket. Det betyder, at projektet, hvor bruddet fandt sted, midlertidigt lukkes for alle og brugerens adgang midlertidigt lukkes, så denne ikke kan tilgå sine projekter. Ved alvorlige eller gentagne brud, dvs. hvor der tidligere er registreret brud på institutionsnummeret, vil sanktionerne være strengere. Se oversigten over sanktioner nedenfor., Bemærk, : Hvis Danmarks Statistik tidligere har registreret brud for en institution, vil brud, der er mere end 2 år gamle, ikke tages i betragtning. Det betyder, at det nye brud vil blive behandlet som et førstegangsbrud., Oversigt over sanktioner, Sanktionsystem for forskningsordningen,  , Sanktion mod bruger og projekt:, Adgang for bruger lukkes og adgang til projekt lukkes, Sanktion mod institution:, Adgang for alle brugere lukkes og adgang til alle projekter lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang, inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Konkret, vurdering*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne*, 3 mdrs. karantæne*, Mulighed for at opsige institutionens autorisations-aftale og/eller en konkret brugeraftale, 6 mdrs. karantæne*, Konkret evaluering af institutionens autorisations-aftale, samt mulighed for at opsige autorisations-aftale*, Sanktionssystem for myndighedsordningen,  , Sanktion mod bruger: , Adgang for bruger lukkes, Sanktion mod ordning:, Adgang for ordningens brugere lukkes, Forekomst, 1. gang, 2. gang, inden for 2 år, 3. gang, inden for 2 år, 4. gang , inden for 2 år, Mildt brud, Frem til redegørelse kan godkendes*, 1 mdrs. karantæne, 1 mdrs. karantæne, Konkret vurdering, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, Alvorligt brud, 3 mdrs. karantæne, 3 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale og/eller brugeraftale, 3 mdrs. karantæne, 6 mdrs. karantæne, Mulighed for at opsige autorisations-aftale, * Når Danmarks Statistik konstaterer et brud, der falder ind under sanktionsreglerne, vil brugeren og det projekt, hvor bruddet har fundet sted, blive midlertidigt suspenderet, indtil Danmarks Statistik har behandlet sagen og truffet en afgørelse. Dette gælder uanset, om der er tale om et enkeltstående eller gentagne brud inden for 2 år. , Danmarks Statistiks afgørelse træffes på baggrund af en redegørelse og en plan, som den institution, brugeren er tilknyttet, skal forelægge for Danmarks Statistik. Behandlingen af sagen påbegyndes først i Danmarks Statistik, når en , tilstrækkelig , redegørelse og plan er modtaget. Det er Danmarks Statistik, der vurderer, om en institutions redegørelse og plan er tilstrækkelig eller skal omgøres.  , Du kan læse mere om Danmarks Statistiks sagsbehandling samt de krav, der stilles til redegørelsen og planen under ”Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning”.,  , Sagsbehandling ved regelbrud i Danmarks statistik - vejledning, Når Danmarks Statistik modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks datasikkerheds- og hjemtagsregler, vil den pågældende bruger og det projekt, hvor bruddet er sket, blive midlertidigt suspenderet. Suspensionen varer, indtil Danmarks Statistik har modtaget en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og plan for at forhindre lignende brud i fremtiden, og sagen er blevet behandlet og afgjort af Danmarks Statistik., Sagsbehandlingen trin-for-trin , Processen foregår i følgende trin:, Trin: Orientering og krav om redegørelse og plan, Når Danmarks Datavindue modtager en underretning eller selv konstaterer, at en bruger har overtrådt Danmarks Statistiks regler, vil den pågældende bruger og den autorisationsansvarlige, tilknyttet institutionen, blive orienteret pr. mail. , Danmarks Datavindue orienterer om datoen for suspensionen af projektet og pågældende bruger samt anmode om en tilstrækkelig redegørelse for hændelsen og bruddets omfang, samt en tilstrækkelig plan for at undgå lignende brud i fremtiden. Både redegørelsen og planen skal udfyldes i den standardskabelon som udleveres af Danmarks Datavindue., Det er den autorisationsansvarlige på institutionen, der har ansvaret for, at redegørelsen og planen udarbejdes og sendes til Danmarks Datavindue., Redegørelse og plan – krav om ”tilstrækkelighed”, Med kravet om tilstrækkelighed efterspørger Danmarks Datavindue en tilstrækkelig redegørelse for hændelsesforløbet og bruddets omfang. Med en tilstrækkelig plan menes en redegørelse og eventuel dokumentation for passende tekniske, organisatoriske og/eller personalemæssige foranstaltninger, institutionen har implementeret i lyset af bruddet. Planen kan bl.a. bestå af: , En kort redegørelse for institutionens nuværende regler og praksis, som er relevante for sagen, En redegørelse for, hvad institutionen har gjort i forbindelse med bruddet, for eksempel hvilke konsekvenser det har haft for bruger, En plan for, hvad institutionen vil gøre for at forebygge lignende brud i fremtiden, Det er vigtigt, at der ikke fremsættes hensigtserklæringer. Det betyder, at institutionen skal redegøre for de indsatser, der allerede er gennemført eller vil blive gennemført, samt beskrive den proces, der ligger bag. Eksempler kunne være: , Har den autorisationsansvarlige afholdt møde med relevante nøglepersoner i institutionen om bruddet? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvilke forslag/ beslutninger blev vedtaget?). Vedhæft evt. beslutningsreferat., Har den autorisationsansvarlige indstillet forslag eller løsningsforslag til et relevant udvalg, direktionen, bestyrelsen eller lignende? (Angiv: Hvem? Hvornår? Hvad er/var på dagsordenen? Hvad blev besluttet?). Vedhæft evt. dagsorden og/eller beslutningsreferat. , Har man på institutionen besluttet at styrke for eksempel kommunikationen, undervisningsmaterialer, kodeks for adfærd eller lignende? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?). , Har institutionen vedtaget eller gjort andet for at forebygge lignende brud i fremtiden? (Hvad? Hvordan? Hvornår? Hvem er målgruppen?)., Hvis Danmarks Datavindue vurderer, at redegørelsen, planen eller begge er utilstrækkelige, vil Danmarks Statistik orientere herom og anmode om en ny. ,  , Trin: Sagsbehandling i Danmarks Statistik, Når Danmarks Statistik vurderer, at en tilstrækkelig redegørelse og plan er modtaget, vil Danmarks Datavindue forberede sagen til Danmarks Statistiks Direktion og Rigsstatistiker. Sagsbehandlingen forventes at tage cirka 8 arbejdsdage fra modtagelsen af den tilstrækkelige redegørelse til afgørelsen sendes., Trin: Afgørelse, Når Danmarks Statistik har truffet afgørelse i sagen, modtager den autorisationsansvarlige et afgørelsesbrev fra Danmarks Statistik pr. mail. Brevet indeholder den endelige afgørelse fra Danmarks Statistiks Rigsstatistiker, herunder begrundelsen for afgørelsen samt information om, hvorvidt den midlertidige suspension af projektet og brugeren ophæves, eller om der lægges yderligere sanktioner på brugeren eller institutionen., Vejledninger, aftaler og dokumenter i relation til sanktionsregler og ansvar, Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler under Mikrodataordningerne, Vejledning i datasikkerhedsreglerne under Mikrodataordningerne, herunder for hjemsendelse af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf) , Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks statistik , Aftaler, Autorisationsaftale, Databehandleraftale (pdf), Tilknytningsaftale, Brugeraftale

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/regler-og-datasikkerhed/sanktionsregler

    Ældreserviceindikator - Leveret hjemmehjælp - eget hjem

    Beskrivelse, Leveret hjemmehjælp er hjælp, der ydes i forhold til Lov om Social Service § 83. Hjælpen omfatter personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derudover indgår personer, der midlertidigt har ophold på plejehjem efter SEL § 84 stk. 2, da de modtager hjælp efter SEL § 83, når de opholder sig på den midlertidige plads. Besøg leveret som Akuttider, som fx nødkald efter SEL § 83 indgår ligeledes. , Aflyste tider samt klippekortsordning og personer som modtager SEL § 83 på bosteder efter SEL § 107/110 samt personlig pleje og praktisk hjælp efter SEL § 95 indgår ikke i leverancen., Hjemmehjælp er gratis for borgeren og ydes efter en visitation, der foretages af kommunen., Borgeren har frit valg af leverandør af hjemmehjælp i eget hjem. Borgeren kan vælge, om hjælpen skal komme fra kommunen eller fra et af kommunen godkendt privat firma, som kan findes på kommunens hjemmeside. Kommunen skal sikre, at borgeren har mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører af hjemmehjælp., Kommunerne tilrettelægger hjemmehjælpen på baggrund af kommunalpolitiske overvejelser og markedsforhold, særlige lokale hensyn og borgernes behov. De leverandører, borgerne kan vælge imellem, skal være kvalificerede og opfylde kommunens generelle krav til hjemmehjælp., Der er sket et fald i hjemmehjælp i perioden 2008-2019. Faldet i antallet kan dels skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb efter Serviceloven § 83a, som skal hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. I nogle kommuner kan et rehabiliteringsforløb stå i stedet for hjemmehjælp i perioden, hvor borgeren modtager rehabilitering, hvorfor antallet af hjemmehjælpstimer derfor forventeligt falder. Samtidigt er flere kommuner i samme periode overgået til Fælles Sprog III - en fælleskommunal metode for dokumentation og udveksling af data på sundheds- og ældreområdet, som kan påvirke om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp. Implementeringen af Fælles Sprog III i kommunerne er pågået i perioden 2017-2020. Det er derfor ikke givet, at faldet i hjemmehjælp for perioden 2015 og frem er et udtryk for et reelt fald i service til borgere, der modtager hjemmehjælp., Hver måned modtager Danmarks Statistik fra hver kommune data for de registreringer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Der er tre leverandører af EOJ-systemer: DXC, KMD og Systematic. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Fra og med år 2010 er der mulighed for at indberette data på Excel-ark, hvis datafremsendelse via EOJ-systemer ikke er muligt., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør., Til beregning af leveret hjemmehjælp anvendes tre dataleverancer fra EOJ på fritvalgsområdet:, · L1.1 - Start-/stoptider (denne er dog udfaset i 2020 og der indberettes kun på L1.3), · L1.2/L1.4 - Visiteret hjemmehjælp , · L1.3 - Leveret hjemmehjælp , Leverance L1.1 (denne leverance er udfaset i 2020 og alle kommuner indberetter data vha. L1.3 for den leveret hjælp) omfatter oplysninger på besøgsniveau for de planlagte hjemmehjælpsbesøg, hvor hjemmehjælperen har registreret et start- og sluttidspunkt for besøget. Dette vil typisk ske i form af en registrering i en håndholdt computer (PDA), men det kan også være som en efterfølgende registrering af de faktiske tidspunkter for besøget. Der er ingen opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.2/L1.4 er en registrering over alle borgere i kommunen, der er visiteret til hjemmehjælp efter reglerne om frit valg. Den visiterede hjælp er opgjort på personlig pleje og praktisk hjælp., Leverance L1.3 omfatter oplysninger på besøgsniveau for de leverede hjemmehjælpsbesøg. Der er tale om besøgets længde hos borgeren. Dvs., at fx vejtid m.v. ikke indgår. Leverancen skal baseres på de planlagte hjemmehjælpsbesøg i kommunens omsorgssystemer, hvor der evt. justeres for afvigelser i forhold til den oprindeligt planlagte tid - dvs. at aflyste besøg fjernes. Tiderne bliver efterreguleret, hvis et besøg tager længere eller kortere tid end oprindeligt planlagt. Hver ydelsestype er angivet med et start- og sluttidspunkt fordelt på praktisk hjælp og personlig pleje. Hvis et besøg indeholder både praktisk hjælp og personlig pleje, er der foretaget en tidsmæssig opdeling af besøget i to., Det var oprindeligt tænkt, at leverancen L1.3 skulle dække al leveret hjemmehjælp. Imidlertid er kvaliteten og dækningen af data mangelfuld for flere kommuner. Derfor er der valgt følgende metode til udarbejdelse af leveret hjemmehjælp:, Alle personer, der har modtaget et besøg ifølge L1.3, og hvor kommunen anvender KMD eller Systematic eller DXC fra 2020 og frem som systemleverandør. Undtaget er borgere, hvor der ikke foreligger en visitation ifølge L1.2/L1.4.. Endvidere er personer, hvor der er stor forskel mellem den visiterede og den leverede hjælp, fratrukket., Ikke alle private leverandører har i dag adgang til at registrere data om leveret tid til kommunernes omsorgssystem. Besøg udført af private leverandører af hjemmehjælp indgår for nogle kommuner således ikke i L1.3, så personer fra L1.2/L1.4, der er visiteret til privat leverandør af hjemmehjælp er inddraget. Deres visiterede ydelser er korrigeret med en omregningsfaktor for at beregne den leverede hjælp, da den leverede hjælp typisk er lavere end visitationen. Forholdet mellem disse er fundet på nationalt plan og på leverandørtype på baggrund af kommuner, hvor både data om visiteret og leveret hjælp fundet valide og godkendt af kommunen. , For nogle kommuner kan der være delvise oplysninger om den private leverede hjælp. Disse ydelser medtages, og kommunens øvrige visiterede ydelser korrigeres med den nationale omregningsfaktor og medtages i den samlede leverede hjemmehjælp., Besøgene er opdelt tidsmæssigt på ydelsestyperne personlig pleje og praktisk hjælp., Fra 2020 gælder nedenstående behandling af data ikke længere, da alle kommuner indberetter L1.3, Ovenstående gælder for de kommuner, som ikke anvender DXC som leverandør. For kommuner, der har DXC som leverandør, skal leverance L1.1 inddrages i stedet for leverance L1.3 frem til 2020, hvor alle kommuner inklusiv DXC kommuner er overgået til L1.3. Da L1.1 ikke indeholder en opdeling på personlig pleje og praktisk hjælp, er dette forhold fundet for de visiterede ydelser, og denne fordeling er anvendt på det samlede minuttal i leverance L1.1. Også i leverance L1.1 er data for de private leverancer mangelfulde. Derfor er samme metode som for L1.3 anvendt her til at imputere privat leveret hjælp., Den anvendte metode til at imputere den private leverede hjælp kaldes en gennemsnitsimputering. Imputerede data er markeret med koden 'FTI' i kolonnen AEL_Status. , For alle kommuner, der har DXC som systemleverandør, er der en opdeling af den samlede leverede hjælp på personlig pleje og praktisk hjælp ud fra, hvorledes den visiterede hjælp fordeler sig. Imidlertid er der ikke hentet nye data ind i datasættet, hvilket er sket med imputeringen af den private hjemmehjælp. Derfor bliver dette ikke markeret med en 'FTI'- markering. , Det er udelukkende, hvor der er tilføjet nye data i datasættet, som det er sket med den imputerede private hjælp, at der er 'FTI'-markering., For leverance L12/L1.4 modtages i Danmarks Statistik et ugentligt gennemsnit for hver måned fra kommunerne for den visterede tid. For leverance L11 og L13 modtages data for alle leverede besøg for hele måneden med angivelse i minutter. Disse omregnes til et ugentligt gennemsnit for hver måned, så data bliver sammenlignelige. Der er taget hensyn til antal dage i de enkelte måneder - samt skudår., Således indeholder leveret hjemmehjælp et ugentligt gennemsnit hver måned i antal minutter. For hver borger kan der være flere forskellige leverandører, idet borgeren kan have valgt én leverandør til personlig pleje og en leverandør til praktisk hjælp og en anden leverandør til madservice. Madservice bliver rubriceret som praktisk hjælp., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , Statistikken er udarbejdet fra 2011 og frem. Data ligger på cpr-nummerniveau. Før 2011 var det ikke muligt at udarbejde statistik over leveret hjemmehjælp, da kommunernes indberetninger var mere mangelfulde end nu., København optræder med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. I datasættet angives Socialforvaltningen med kommunekode 102 og Sundhedsforvaltningen med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, mens Sundhedsforvaltningen primært er for borgere på 65 år og derover. Fra marts 2020 indberetter de to forvaltninger i Københavns Kommune, som en samlet enhed, hvorfor at København fremadrettet vil fremgå med kommunekode 101. , Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'LEV TID L1 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Bilag, Indberettede måneder for kommunerne 2020, Variable, LEV_TYPE_LEV, Leverandørtype for leveret hjemmehjælp frit valg, PERPL_LEV, Personlig pleje frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør, PRAHJ_LEV, Praktisk hjælp frit valg, gennemsnitlig leveret tid pr. uge i minutter i en given måned - fordelt på leverandør

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---leveret-hjemmehjaelp---eget-hjem

    Firmastatistik

    Beskrivelse, Generel firmastatistik, Formålet med Generel firmastatistik er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af det danske erhvervsliv gennem økonomiske, beskæftigelses- og regnskabsmæssige oplysninger på firmaniveau. , Den Generelle firmastatistik, der første gang er udarbejdet for år 1999, har afløst den hidtidige Firmastatistik, der er udarbejdet for årene 1992-1999. Begge statistikker har samlet oplysninger på firmaniveau, men medens den hidtidige Firmastatistik alene omfattede firmaer i momspligtige brancher og den private sektor, omfatter den Generelle firmastatistik alle brancher og sektorer. Endvidere omfatter den Generelle firmastatistik kun firmaer, der er reelt aktive, medens den gamle statistik medtog alle firmaer, blot der var den mindste aktivitet., Statistikken integrerer oplysningerne fra tre andre erhvervsstatistikker, der udarbejdes for forskellige enhedstyper. Det drejer sig om regnskabsstatistikken for private byerhverv, der udarbejdes på firmaniveau, Firmaernes køb & Salg (FIKS), tidligere omsætningsstatistikken, der udarbejdes på SE-nummer niveau (dvs. den administrative enhed, der indberetter moms til Skattestyrelsen, og erhvervsbeskæftigelsesstatistikken, der udarbejdes på arbejdsstedsniveau. De forskellige enhedstyper betyder, at de tre statistikkers resultater ikke uden videre kan sammenstilles. Det råder firmastatistikken bod på ved at bearbejde statistikkernes oplysningerne til det samme enhedsniveau, firmaet. Dette gør statistikken velegnet til blandt andet erhvervsøkonomiske analyser., Afgrænsning af reelt aktive firmaer:, I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register (ESR), registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i den Generelle firmastatik, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der var reelt aktive hele året eller en del af året. , Den Generelle firmastatistik indeholder hermed kun de firmaer, som har haft eIndkomst-indberetninger for ansatte lønmodtagere svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det er derfor ikke muligt at angive en bestemt omsætningsmæssig grænse. I brancher inden for engroshandel er omsætningsgrænsen typisk højere end den f.eks. er for brancher indenfor industri, hvilket skyldes forskelle i aktivitetens karakter. I den offentlige sektor, hvor omsætningen ikke er et relevant udtryk for aktiviteten, bruges udelukkende eIndkomst-indberetningerne, mens firmaer inden for finansiering og forsikring er gennemgået manuelt for at fastslå, om de var reelt aktive. Brugen af eIndkomst som kilde til årsværk i firmastatistikken er ny fra 2008, hvorimod der før dette skifte i stedet blev taget udgangspunkt i firmaernes indbetalinger til ATP., Bemærk at de detaljerede regnskabsvariable i Generel Firmastatistik udelukkende dækker firmaer som regnskabsstatistikken for private byerhverv indeholder., Der arbejdes dels med statistiske enheder og dels med indberetningsenheder. Den statistiske enhed i den Generelle firmastatistik er firmaet, sædvanligvis svarende til den juridiske enhed. På dette niveau samles alle oplysninger., For de firmaer, der er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hvor statistik- og indberetningsenheden er firmaet, hentes såvel de økonomiske oplysninger som beskæftigelsesoplysningerne direkte. Beskæftigelsesoplysningerne for øvrige firmaer hentes fra erhvervsbeskæftigelsesstatistikken. I denne statistik kan indberetningsenhederne dels være de administrative SE-enheder (dvs. den registreringsenhed, der anvendes af Skattestyrelsen). I de tilfælde, hvor et firma har produktionen geografisk spredt på de statistiske enheder, kan indberetningsenheden være de enheder, der betegnes som arbejdssteder..I ESR er der en entydig sammenhæng mellem arbejdssteder og firmaet, hvorfor oplysningerne fra arbejdsstederne kan samles til firmaniveauet. Henvisningen mellem enhederne ultimo statistikåret anvendes ved bestemmelsen af november-beskæftigelsen., Eksportoplysningerne for alle firmaer og omsætningen for de firmaer, der er momspligtige, men ikke er omfattet af regnskabsstatistikken for private byerhverv, hentes fra FIKS. Indberetningsenheden i FIKS er Skattestyrelsens administrative SE-enheder. Frem til og med år 2000 er SE-enhederne også de statistiske enheder i FIKS. En administrativ SE-enhed svarer normalt til et firma (ca. 95 pct. af SE-enhederne er registreret på denne måde (firmaet er normalregistreret)). I få tilfælde har et firma flere SE-enheder (firmaet er delregistreret). I endnu færre tilfælde indberetter flere firmaer oplysningerne på et fælles nummer (firmaet er fællesregistreret). Derfor er der til firmastatistikken foretaget dels en kobling af oplysningerne på de delregistrerede SE-enheder til firmaniveau, og dels foretaget en opsplitning af oplysningerne for de fællesafregnende enheder til de enkelte firmaer. Dette kan lade sig gøre, fordi der i ESR er registreret en entydig sammenhæng mellem SE-enhederne og den juridiske enhed. Fra 2001 er den statistiske enhed i FIKS firmaet., Populationen er alle reelt aktive firmaer i Danmark., Den usikkerhed, der er knyttet til den Generelle firmastatistik, er primært forbundet med henvisningerne mellem enhederne, som stammer fra Skat's Erhvervssystem. Manglende henvisninger kan betyde, at økonomiske og beskæftigelsesmæssige data ikke knyttes korrekt sammen for enkelte enheder. Problemet søges afhjulpet ved at underkaste navnlig de største virksomheder en manuel kontrol og fejlretning. Sekundært, da General firmastatistik er sammensat af en række kilder vil kvaliteten heraf, både på enheds- og variabelniveau, altid være underlagt kilderne. Der henvises til dokumentationen for statistikkerne Regnskabsstatistikken for private byerhverv, Firmaernes køb og salg samt Erhvervsbeskæftigelsen, for en dybere indsigt i kildernes udarbejdelse og kvalitet. , For alle firmaer, der er registreringspligtige i hht. told- og skattelovgivningen eller selskabsregistreringslovgivningen, er dækningsgraden nærmest 100%. Enheder, der kan have en stor finansiel aktivitet, men er uden momspligt/lønsumsafgiftspligtig og/eller uden ansatte, er i få tilfælde ikke registreret i ESR, og indgår dermed heller ikke i den generelle firmastatistik., Se mere her:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/83001, Bilag, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Bagatelgrænse, Variable, GF_AINV, Investeringer, netto, GF_AINV_1, Investeringer, netto, GF_ANSATTE, Antal ansatte november, GF_ANSATTE_1, Antal ansatte november, GF_AT, Aktiver i alt, ultimo, GF_AT_1, Aktiver i alt, ultimo, GF_BAV, Bruttoavance, GF_BAV_1, Bruttoavance, GF_EGUL, Egenkapital, GF_EGUL_1, Egenkapital, GF_EKSP, Eksport, GF_EKSP_2, Eksport mv., GF_FUNK_KODE_1, Funktionskode, GF_IMPORT, Import i alt., GF_IMPORT_1, Import i alt, GF_INKLEJER, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_INKLEJER_1, Antal beskæftigede inkl. ejer, GF_KOB, Består af indenlandsk køb plus import. Alle beløb er i kroner uden moms., GF_KOB_1, Køb af varer og tjenester i alt., GF_KOM_KODE_1, Firmaets hjemstedskommune, GF_LGAGMV, Løn, pension mv., GF_LGAGMV_1, Løn, pension mv., GF_OMS, Omsætning, GF_OMS_1, Omsætning, GF_OMS_2, Omsætning, GF_RFEP, Resultat før finansielle og ekstraordinære poster, GF_RFEP_1, Ordinært resultat, GF_VIRKFKOD_1, Virksomhedsform, GF_VTV, Værditilvækst, GF_VTV_3, Værditilvækst, GF_AARE, Årets resultat, GF_AARE_1, Årets resultat, GF_AARSV, Antal ansatte (i årsværk), GF_AARSV_1, Antal ansatte (i årsværk), GF_AAT, Anlægsaktiver i alt, GF_AAT_1, Anlægsaktiver i alt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik

    Opholdsgrundlag

    Beskrivelse, Beskrivelse af data om opholdsgrundlag, Opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen, Data om opholdsgrundlag for indvandrere i Danmarks Statistik er baseret på de opholdstilladelser, Udlændingestyrelsen har tildelt udenlandske statsborgere. Data stammer fra Udlændingestyrelsens Udlændingeregister, og der findes en record for hver førstegangstilladelse, en person får tildelt. Danmarks Statistik modtager ikke oplysninger om fornyelser af opholdstilladelser, men hvis en person fx har haft en opholdstilladelse til familiesammenføring og sidenhen får en opholdstilladelse til asyl, vil denne nye type opholdstilladelse blive betragtet som en førstegangstilladelse. Danmarks Statistik får oplysning om, hvornår tilladelsen gælder fra, men ikke oplysning om, hvornår den gælder til., EU/EØS-borgere har ret til at opholde sig i Danmark i tre til seks måneder. Hvis EU/EØS-statsborgeren forventer at opholde sig i Danmark i mere end tre måneder, skal vedkommende ansøge om et registreringsbevis hos Statsforvaltningen. Et EU/EØS-registreringsbevis er alene et bevis på de rettigheder, borgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Registreringsbeviset er juridisk set ikke det samme som en opholdstilladelse. Opholdstilladelsen afgør Udlændingestyrelsen, om borgeren har ret til at modtage. Data om registreringsbeviser er inkluderet i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Eftersom data om opholdsgrundlag i Danmarks Statistik er beregnet til at kunne analysere data om udenlandske statsborgere i forhold til hvad, der er årsagen til, de opholder sig i Danmark, vil der i beskrivelsen af data ikke skelnes mellem opholdstilladelser og registreringsbeviser. Ordet opholdstilladelse bliver derfor anvendt som en samlet betegnelse for opholdstilladelser og registreringsbeviser., Udlændingesager og CPR-numre, Danmarks Statistik har modtaget alle Udlændingesager med førstegangstilladelser, der er tildelt siden 1. januar 1997. Alle Udlændingesager har et Udlændingenummer, som er unikt for den enkelte person. Udlændingenummeret er en del af Udlændingestyrelsens sagssystem og kan ikke i første omgang knyttes til et CPR-nr., fordi de personer, der får tildelt en opholdstilladelse, i de fleste tilfælde ikke har haft bopæl i Danmark. De har dermed heller ikke et dansk CPR-nr. Når en udlænding har modtaget sin opholdstilladelse og bliver registreret på kommunens folkeregister, bliver personens nye CPR-nr. koblet til personens sag i Udlændingestyrelsens Udlændingeregister. Der bliver således oprettet en nøgle mellem personens udlændingesag og personens oplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. , Af tekniske årsager bliver alle nyoprettede CPR-numre ikke koblet til personens udlændingesag i forbindelse med folkeregistreringen. Det betyder, at det ikke er muligt at koble disse udlændingesager til andre individoplysninger i Danmarks Statistiks personstatistikdatabase. Se flere oplysninger under beskrivelse af variablen "Imputeret"., De tre niveauer i opholdstilladelsen, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS", "Familiesammenføring" og "Studie". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. Det er sjældent, at det giver mening at anvende det tredje niveau, Forklar. Alligevel kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte ud fra, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet., Hvordan er data tilrettelagt i Danmarks Statistik, Opholdstilladelser på individniveau er organiseret på tre forskellige måder i tre moduldatasæt i Danmarks Statistik: OPHGIN, OPHGST og OPHG. OPHGIN omfatter opholdsgrundlag for indvandrede personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk statsborgerskab, mens OPHGST er indvandrerbefolkningen pr. 1. januar i statusåret efter seneste opholdstilladelse. OPHG indeholder alle oplysninger om opholdstilladelser, Danmarks Statistik har modtaget fra Udlændingestyrelsen. Den indeholder også de opholdstilladelser, der er imputeret i forbindelse med dannelsen af OPHGIN og OPHGST (se beskrivelse af imputationen under beskrivelsen af variablen "Imputeret")., Moduldata med indvandringer efter opholdstilladelse OPHGIN, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandringer af personer, der er født i udlandet med ikke-nordisk/dansk statsborgerskab med én opholdstilladelse pr. indvandring. Der kan også være efterkommere, som er født i Danmark, som får opholdstilladelser. Fordi det er langt fra alle efterkommere, der skal have eller får en opholdstilladelse, har vi vurderet, at imputering for denne gruppe ikke vil være retvisende. Opgørelser over indvandringer efter opholdstilladelse bliver offentliggjort i statistikbanktabel VAN8., En person kan indvandre flere gange og kan få tildelt flere opholdstilladelser både i samme år og i forskellige år. Juridisk set skal en person, som ikke har et nordisk eller dansk statsborgerskab, have en opholdstilladelse, før det er muligt at blive indregistreret i folkeregistret - og dermed blive registreret som en person, der er indvandret til Danmark. I praksis er det muligt, at der sker en indvandring, før en opholdstilladelse bliver givet., Prioritering af opholdstilladelse, I få tilfælde er der personer, der har mere end én tilladelse pr. tilladelsesdato. Ved kobling af opholdstilladelse til indvandringer bliver der kun koblet en af disse tilladelser og dubletter bliver fjernet. I den forbindelse er tilladelserne sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag, Forklar. Det betyder, at hvis der fx er to tilladelser med samme tilladelsesdato, hvor den ene har værdien 1. Asyl og den anden har 5. Familiesammenføring under variablen "Kategori", vil det være 1. Asyl, der bliver valgt. Hvis der herefter er mere end én opholdstilladelse med tilladelsesdato i indvandringsåret, anvendes den tættest på indvandringen. Hvis der ikke er en indvandring i tilladelsesåret, kobles opholdstilladelser fra øvrige år. Hvis der findes mere end én, vælges den, der er tættest på indvandringen. En tilladelse fra Udlændingestyrelsen er i denne prioritering vurderet til at have en højere værdi end en imputeret tilladelse, så selv om der er flere år fra tilladelsesdatoen til indvandringsdatoen, er det besluttet at anvende tilladelsen fra Udlændingestyrelsen i stedet for at imputere en ny tilladelse. Ni ud af ti personer, der har fået koblet en tilladelse, har en tilladelse fra samme år som indvandringen, og 96-98 pct. af tilladelserne er tildelt året før eller samme år som indvandringen., Imputering, De indvandringer, som det ikke er muligt at koble en opholdstilladelse til, får herefter en imputeret opholdstilladelse ved hjælp af et imputeringsprogram. Det er kun variablene Kategori og Grundlag, som får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., Der bliver i forbindelse med kobling af opholdstilladelser dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som indvandringsåret, og tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. , Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandringer af personer, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab, og som er født i udlandet, kan ikke umiddelbart genfindes i andre udgivelser. Det skyldes både, at der er koblet et statsborgerskab til de vandringer, der på publiceringstidspunktet ikke havde fået koblet et statsborgerskab til. Samtidig skyldes det, at der ikke er andre vandringsstatistikker, der opgør indvandringerne efter personens fødeland., Moduldata med opholdstilladelser for indvandrere pr. 1. januar OPHGST, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med indvandrere, der ikke har et dansk eller nordisk statsborgerskab pr. 31. december. Moduldatasættet er fordelt efter den aktuelle opholdstilladelse. Statusopgørelsen er dannet for populationen fra 2005 og frem. I de tilfælde, hvor en indvandrer har dansk eller nordisk statsborgerskab og er indvandret siden 1997, hentes eventuelt det udenlandske statsborgerskab., Prioritering af opholdstilladelse, Ved kobling af indvandrere og opholdstilladelse er der foretaget en prioritering af de opholdstilladelser, der kan kobles til personen via cpr-nummer. Som udgangspunkt er der fjernet dubletter, hvis der er mere end én tilladelse pr. person pr. tilladelsesdato. Tilladelserne sorteres. - sorteret i stigende rækkefølge efter Kategori, Grundlag og Forklar, og den tilladelse med højest værdi beholdes. Hvis der er mere end én opholdstilladelse pr. person, skal opholdstilladelserne prioriteres. Hvis der er opholdstilladelser, som ikke er imputeret med tilladelsesdato i statusåret, anvendes den seneste af disse. Ellers beregnes antal dage fra ind-vandringsdato til tilladelsesdato. Hvis der kun er imputerede opholdstilladelser, vælges dem med den indvandringsdato, der er tættest på statusdatoen., Imputering, På grund af forsinkede registreringer af indvandringer, vil der være personer i statuspopulationen, der er indvandret før referenceåret. De har derfor ikke tidligere fået en imputeret opholdstilladelse. Denne restgruppe får ved hjælp af et imputeringsprogram en imputeret opholdstilladelse, der laves ud fra oplysninger om seneste indvandringsår før statusdatoen, civilstand, alder og statsborgerskab. Denne oplysning findes vha. samme metode som de øvrige indvandringer. Kun variablene Kategori og Grundlag får en imputeret værdi, mens variablen Forklar er vurderet til at være for detaljeret til at kunne anvendes til imputering - på nær for sager med kategorien "Familiesammenføring"., I forbindelse med kobling af opholdstilladelser bliver der dannet en variabel for tilladelsesår og imputerings-status. Hvis opholdstilladelsen er imputeret, vil tilladelsesåret være det samme som det indvandringsår, imputeringen er foretaget for. Tilladelsesdatoen vil være sat til 01-01-1599. Hvis der ikke er en opholdstilladelse, er tilladelsesår=1599., Sammenligning med anden statistik, Antallet af indvandrere, der har en opholdstilladelse, fordi de er indvandret siden 1997 og ikke har eller har haft et dansk eller nordisk statsborgerskab, kan ikke umiddelbart genfindes i anden publiceret statistik. Det skyldes, at indvandrere med dansk eller nordisk statsborgerskab på statustidspunktet, som tidligere har haft et ikke-nordisk statsborgerskab, indgår i populationen af indvandrere, der har en opholdstilladelse., Moduldata med samtlige data om opholdstilladelser på individniveau OPHG, Danmarks Statistik har dannet et moduldatasæt med samtlige opholdstilladelser på individniveau. Det vil sige, at både de oprindelige data fra Udlændingestyrelsen med en opholdstilladelse pr. person pr. dag og de impu-terede opholdstilladelser er samlet i dette datasæt. Datasættet gør det muligt at prioritere de tildelte op-holdstilladelser på en anden måde, end Danmarks Statistik har gjort i forbindelse med dannelsen af modulda-tatabellerne OPHGIN og OPHGST. Data kan desuden bruges til at udarbejde forløbsdata., Variable, FORKLAR, Opholdstilladelsens forklar, GRUNDLAG, Opholdstilladelsens grundlag, IMPUTERET, Imputeret opholdstilladelse, KATEGORI, Opholdstilladelsens kategori, TILLADELSESDATO, Dato for opholdstilladelse

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag

    IDA arbejdssteder

    Beskrivelse, Formålet med den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA-databasen) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Databasen er oprindeligt opbygget med specielt henblik på at betjene forskere, men offentlige myndigheder (ministerier) og interesseorganisationer anvender også hyppigt databasen. Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., Databasen indeholder oplysninger om samtlige personer i befolkningen og alle virksomheder med ansatte, hvilket gør den velegnet til at belyse problemstillinger, der vedrører udsnit af forholdsvis små grupper., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , I arbejdsstedsdatasættet forekommer variable, der indeholder forskellige informationer fremad i tid eller tilbage i tid om det enkelte arbejdssted. Hvorvidt der er tale om det samme arbejdssted afgøres ud fra et fast defineret regelsæt, der afgør, om identiteten for et arbejdssted er ændret eller uændret. , Det afgørende kriterium for, at virksomheden er den samme i to på hinanden følgende år, består i at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Der foreligger således samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt :, Samme ejer og samme branche., Samme ejer og samme arbejdsstyrke., Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Kriteriet om samme ejer eller samme arbejdsstyrke står ikke alene, idet det også skal sandsynliggøres, at der er tale om samme type af erhvervsaktivitet (jf. fx kravet om samme branche i regel 1). Sammenfattende gælder det, at samme virksomhed foreligger, når en ejer eller de ansatte personer fortsætter den samme type af erhvervsaktivitet. Personerne i en virksomhed bestemmer altså identiteten over tid, ikke fx den fysiske lokalitet. Det betyder, at en given virksomhed (defineret ved ejeren og/eller de ansatte) kan overtage en anden virksomheds tidligere lokaler og alligevel være bevaret., Der kan hentes yderligere information om dette i de vedhæftede bilag henholdsvis "Hovedrapporten", afsnit 1.4 og kap. 4 og "Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29"., Yderligere information kan fås i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset)" samt i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, I arbejdsstedsdatasættet indgår kun gyldige arbejdssteder, dvs. at de såkaldte "fiktive" arbejdssteder ikke forekommer i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS) men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., For yderligere oplysninger om fiktive arbejdssteder henvises til variablen LBNR., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se kvalitetsdeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, IDA hovedrapport, Virksomheders identitet over tid. Arbejdsnotat nr. 29., Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ADRESSE, Arbejdssteds adressekode, ADRXFREM, Adresseændring for arbejssted året efter, ADRXTILB, Adresseændring for arbejdssted i året før, AFGRATE, Afgangsrate i efterfølgende årsperiode i procent, ANDELOPS, Andel af opsugede blandt ansatte, ANDELUDS, Andel af udskilte til et andet arbejdssted blandt ansatte, ANDFA, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted, ANDHF, Andel topledere og lønmodtagere på højeste niveau (PSTILL=31-33) pr. arbejdssted, ANDIF, Andel i kategorien -anden lønmodtager- (PSTILL=36) pr. arbejdssted, ANDLEDAR, Andel af arbejdere med årsledighed, pct., ANDLF, Andel lønmodtagere på mellemniveau (PSTILL=34) pr. arbejdssted, ANTALXFR, Ændring i antal ansatte i efterfølgende år (hovedbeskæftigede), ANTALXTI, Ændring i antal ansatte ift. året før, ANTNOV, Antal ansatte pr. november, ANTNOVBI, Antal bibeskæftigede pr. november, ANTAAR, Antal ansættelsesforhold (personer) i år, ARBGNR, Arbejdsgivernummer, ARBGNRFR, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter, ARBGNRTI, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året før, ARBSTK, Arbejdsstedskode, ARBSTKFR, Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter, ARBSTKTI, Arbejdsstedskode for arbejdssted året før, BESKXFR, Ændring i beskæftigelsesomfang efterfølgende år, BESKXTI, Ændring i beskæftigelsesomfang året før, BRANCHE03, Branchekode (DB03) for arbejdsstedet., EJERKO, Ejerkode (omkodet), ENDNEDL, Endelig nedlæggelse af arbejdssted, FILIAL, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), FRELFREM, Firmaintern/ekstern nedlæggelse via opsugning, FRELTILB, Firmaintern/ekstern oprettelse via udskilning, IDFREM, Identitet for arbejdssted fremad i tid, IDTILB, Identitet for arbejdssted tilbage i tid, KVANDFA, Andel kvinder blandt lønmodtagere på grundniveau (personer med PSTILL=35), KVANDHF, Andel kvinder blandt direktører, overordnede og ledende funktionærer (personer med PSTILL=31-33), KVANDIF, Andel kvinder i kategorien 'anden lønmodtager' (personer med PSTILL=36), KVANDLF, Andel kvinder blandt lønmodtagere på mellemniveau (personer med PSTILL=34), LBNR, Arbejdsstedets løbenummer, LBNRFREM, LBNR for relateret arb.sted året efter, LBNRTILB, LBNR for relateret arbejdssted året før, LEDPERG, Ledighedsperioder blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LGRGNSAR, Årsledighedsgrad blandt ledige arbejdere i gennemsnit, LONGNS, Gennemsnitlig timeløn for alle hovedbeskæftigede, LONGNSFA, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede faglærte arbejdere (PSTILL= 35)., LONGNSHF, Gennemsnitlig timeløn for højere funktionærer (hovedbeskæftigede med PSTILL= 31-33), LONGNSIF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede personer i kategorien 'anden lønmodtager' (PSTILL= 36)., LONGNSLF, Gennemsnitlig timeløn for hovedbeskæftigede lønmodtagerE på mellemniveau (PSTILL= 34), LONAAR, Lønsum pr. år for alle ansættelsesforhold, PCTFREM, Gengangere på arbejdsstedet pr. året efter, PCTTILB, Gengangere på arbejdsstedet fra året før., REGELFR, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter, REGELTI, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før, TILGRATE, Tilgangsrate i forudgående årsperiode, pct., AARSVRK, Antal årsværk for alle ansættelsesforhold

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation