Søgeresultat

Ph.d.-uddannelser

Hvor mange i Danmark begynder, går på eller afslutter en Ph.d. uddannelse?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/ph-d-uddannelser

Emneside

Uddannelsesstedernes elevtal

Se antallet af studerende på de forskellige universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/fuldtidsuddannelser/uddannelsesstedernes-elevtal

Emneside

Bredere dataadgang ledsages af nye regler for e-mailadresser

Forskningsservices nye tiltag med bredere dataadgang skaber større og mere fleksible forskningsprojekter – men samtidig øges behovet for at styrke koblingen mellem de ansvarlige institutioner og deres brugere. Derfor skærper Forskningsservice snart kravene til brug af e-mailadresser. Den præcise tidsplan for ændringen offentliggøres i sensommeren 2025, men både autorisationsansvarlige og brugere kan allerede nu forberede sig., 9. juli 2025 kl. 9:30 , Af , Sabrina Hilstrøm, Gennem foråret 2025 har Forskningsservice arbejdet målrettet på at skabe bedre rammer for komplekse forskningsprojekter. Det betyder, at brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger nu har mulighed for at formulere bredere projekter, hvilket åbner op for flere analyser inden for samme projekt samt større fleksibilitet til både iterative og eksplorative analyser., Men samtidig stiller den bredere adgang krav om en mere kontrolleret og entydig tilgang til data. Som Nikolaj Borg Burmeister, kontorchef i Forskningsservice, forklarer:, - ”Mange brugere benytter i dag gratis webmail-adresser som Gmail og Hotmail eller udenlandske e-mailadresser. Det gør det vanskeligt entydigt at identificere brugerne og sikre deres tilknytning til autoriserede institutioner, som har det overordnede ansvar for dataadgangen.”, For at sikre, at dataadgangen sker under kontrollerede forhold med en klar kobling mellem brugere og ansvarlige institutioner, skærper Forskningsservice derfor snart kravene til e-mailadresser. En detaljeret tidsplan offentliggøres i sensommeren 2025., Skærpede krav til e-mailadresser – hvad indebærer det?, Alle brugere skal ved indførelsen af det skærpede krav være registreret med en e-mailadresse tilhørende en autoriseret institution. Det vil sige, at man som bruger skal være oprettet med en e-mailadresse tilknyttet den autoriserede institution, man arbejder under. Private og gratis webmailadresser – såsom Gmail og Hotmail – samt udenlandske e-mailadresser og adresser fra ikke-autoriserede institutioner må derefter ikke anvendes.  Nikolaj Borg Burmeister uddyber:, -”Hvis du samarbejder med flere institutioner, kan du godt være oprettet med en e-mailadresse fra en anden autoriseret institution. Men hvis adressen stammer fra en ikke-autoriseret institution, skal du have en e-mailadresse udstedt af den institution, der ejer projektet.”, Hvad kan du gøre allerede nu?, Det er allerede muligt at forberede sig – både som bruger og som autorisationsansvarlig. Forskningsservices anbefalinger er:, Som bruger:, Tjek, hvilken e-mailadresse du er registreret med. Hvis du bruger en privat eller udenlandsk mailadresse, bør du skifte til en e-mail fra din autoriserede institution, hvis du har mulighed for det., Som ansvarlig for autorisationer:, Kortlæg hvilke maildomæner der gælder for din institution. Identificer brugere, som skal have ny mailadresse, og lav en plan for, hvordan I sikrer, at kravet bliver opfyldt. Det anbefales desuden at rydde op i gamle og inaktive brugere i Danmarks Datavindue for at skabe et mere sikkert og overskueligt miljø., Yderligere information, For spørgsmål eller yderligere vejledning kan Forskningsservices Callcenter eller din kontaktperson i Forskningsservice kontaktes. Den endelige plan vil blive offentliggjort senere i 2025, så det anbefales at afvente denne i forbindelse med konkrete sager.,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/bredere-dataadgang-ledsages-af-nye-regler-for-emailadresser

HAEVPENAF

Navn, HAEVPENAF , Beskrivende navn, Afgift af alle afgiftspligtige hævede pensioner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1989, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Afgift af alle hævede pensioner, se også variablen HAEVPEN (Værdi af alle hævede afgiftspligtige pensioner før fradrag af afgift)., Denne variabel omfatter ikke engangsudbetalinger fra ATP, den Særlige Pensionsordning samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond., HAEVPENAF indgår ikke i de generelle skattevariable i indkomststatistikken., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, HAEVPENAF udgør en andel af HAEVPEN. Den del af kapitalopsparings- og kapitalforsikringsordninger (kapitalpensioner), der stammer fra indbetalinger før 1979, og hvor ordningen er oprettet før 1958, er afgiftsfri. Hævde pensioner kan opdeles i to grupper, hævet i tide og hævet i utide. Pension hævet i tide er: Hævet kapitalopsparing eller kapitalforsikring, der er hævet, når pensionsejeren er mellem 60 og 70 år, eller for alle type pensioner udbetaling ved pensionsejerens dødsfald eller for visse ordninger pension hævet ved invaliditet. Pension hævet i utide: Hævede pensioner, der ikke opfylder de ovenstående betingelser. Afgiften af pensioner hævet i tide er generelt 40 pct. Afgiften af pensioner hævet i utide er generelt 60 pct. For indbetalinger før 1980 vil der være andre afgiftssatser, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006. For alle årene 1989-2007 er beløb fra SKAT's kørsel april 2008. For årene 2008- 2009 er data fra SKAT's kørsel april 2010. For år 1997 er der hævet ekstra mange små beløb på pensioner med løbende udbetaling., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, HAEVPENAF har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/haevpenaf

EJENDOMSVURDERING

Navn, EJENDOMSVURDERING , Beskrivende navn, Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark ejet pr. 31. 12 , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og ører., Variablen har skiftet navn fra "KOEJD_NY05" til "EJENDOMSVURDERING" indhold uændret. , Kontant ejendomsværdi af ejendomme i Danmark inkl. erhvervsejendomme og ubebyggede ejendomme (fra 1994). ( offentlige vurdering), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, For 1983-2006 findes også variablen KOEJD (kontant ejendomsværdi af boliger i Danmark, 1997-2006 inkl. driftsbygninger). Forskellen på variablen KOEJD og EJENDOMSVURDERING for 1994-1996, er, at KOEJD kommer fra SKATs slutligningsregister og omfatter værdien af boliger, hvor EJENDOMSVURDERING er dannet ud fra oplysninger i SKATs ejendomsregister og omfatter alle ejendomme inkl. ubebyggede grunde. Fra 1997 - 2006 indgår mange driftsbygninger også i opgørelsen KOEJD; dermed er den største forskel mellem de to variable i denne periode ubebyggede grunde (se også variablen KOEJD). For personer, der kun ejer en del af en ejendom, er det den forholdsmæssige del af ejendomsværdien, der indgår. Opgørelsestidspunkt for den kontante ejendomsvurdering: 1994-2002: 1. januar i året Fra 2003: 1.oktober i året Fra og med 2003 vurderes ejerboliger i ulige år og øvrige ejendomme i lige år. Der er afvigelser fra denne generelle regel: · Ejendommen er nybygget. · Der er foretaget om- og tilbygninger, der kræver byggetilladelse. · Grundarealet er ændret. · En ejendom har lidt væsentlig skade ved brand, storm eller lignende, eller hvis værdien er faldet væsentligt som følge af nedrivning af bygninger. · Ejeren har begæret omvurdering Fra 2003 til 2006 blev ejendomsvurderingen for ejendomme, der ikke var vurderet i året, pristalsreguleret. For analyser vedrørende årene før 1994, hvor personer med selvstændig virksomhed ikke indgår i populationen, kan variablen KOEJD med fordel anvendes for hele den betragtede periode (se dog vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" vedr. 1984-1986). Kilden til variablene KOEJD og EJENDOMSVURDERING er to forskellige offentlige registre, hvor udtrækstidspunktet fra registrene kan bevirke, at der er forskelle på opgørelserne fra de to registre, hvor der ellers teoretisk burde være den samme værdi. Se også vedlagte dokument "formueopgørelse.doc"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJENDOMSVURDERING har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejendomsvurdering

QANDPENS

Navn, QANDPENS , Beskrivende navn, Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner( ekskl.tjenestemandspensioner) og private pensioner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, ud-betalinger fra indekskontrakter, skattepligtig pension fra udlandet og arbejds-markedsbidragspligtig pension fra tidligere arbejdsgiver., QANDPENS indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - Hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN), - Pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN sammen med hævede kapitalpensioner), - Engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.16 og benævnes 'Andre pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QANDPENS indgår i variablen QPENSIALT Hvor: QPENSIALT er alle pensionsindkomster QANDPENS er lig med summen af QPENSPRI, pension fra udlandet (fra 1998) og pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994). QPENSPRI: Pensionsudbetalinger fra ordninger i pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter - ordninger med løbende udbetaling eller rateudbetaling, udbetalinger fra indekskontrakter. QPENSPRI udgør hoveddelen af QANDPENS. Pension fra udlandet ligger før 1998 i variablene RESUINK /RESUINK_GL. Pensionsudbetalinger fra tidligere arbejdsgiver ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL. Udbetalinger fra private pensioner mv. (QPENSPRI beløb) ligger før 1991 i variablen RESUINK_GL Hvor RESUINK: Restindkomst inkl. børnebidrag RESUINK_GL er restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag Beløbene i variablen QPENSPRI (pensionsudbetalinger fra pensionskasser, forsikringsselskaber og pengeinstitutter) er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag,"opgørelse_af_private_pensioner.doc". QANDPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Fra 2004 er udbetalinger fra nogle mindre firmapensionskasser inkluderet i opgørelserne, jf. vedlagte bilag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QANDPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qandpens

QAKTIVF_NY05

Navn, QAKTIVF_NY05 , Beskrivende navn, Aktiver ultimo året, ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Aktiver ultimo året., Variablen består af kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter samt aktier, obligationer og pantebreve i depot (gælder fra 1995)., Variablen medregner ikke værdi af hovedaktionærposter uden for depot, bil, lystbåd, campingvogn, kontanter, pensionsformuer samt besætninger og lagerværdier for selvstændigt erhvervsdrivende., Beløb i kr. og ører., qaktivf_ny05=kursakt+ejendomsvurdering+indestpi+udlakt, Detaljeret beskrivelse, Formel: QAKTIVF_NY05= KURSAKT+EJENDOMSVURDERING+INDESTPI+UDLAKT Før 1995 henvises til variablen QAKTIVF. For 1995-2006 er der opgørelser både for denne variabel QAKTIVF_NY05 og efter gammel opgørelse (QAKTIVF). Formueskatten ophæves fra 1997. Det giver ændring i opgørelsen af aktieformuen. Før 1997 indberettedes værdien af aktieformuen af skatteyderen. Fra 1997 er det den indberettede værdi af aktierne fra depoter, pengeinstitutter, kreditforeninger m.m. Det giver en kraftig stigning i antallet af aktionærer fra 1996 til 1997 (hovedsagelig mindre aktionærposter). Variablen inkluderer fra 1997 også hovedaktionærposter i depot; før 1997 blev alle hovedaktionærposter indberettet til SKAT. EJendomsformuen er lig med den kontante offentlige ejendomsvurdering: 1983-1985 1.april 1986-2002 1.januar Fra 2003 1. oktober Se sammenligning med formuevariablen QAKTIVF (1980-1996) i vedlagte dokument, "formueopgørelse.doc". Aktiver fra Danmark er indberetninger fra registre (ejendomsregister og indberetninger fra pengeinstitutter og depotholdere). Aktiver fra udlandet (udenlandsk depot/ejendom i udlandet) er indberetninger til SKAT af skatteyderen)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF_NY05 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf-ny05

QPASSIVN

Navn, QPASSIVN , Beskrivende navn, Passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1995, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, Realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken (Udbeatling Danmark studiegæld), finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), (defineret fra og med 1995), Privat gæld indgår ikke i opgørelsen., QPASSIVN=bankgaeld+oblgaeld+pantgaeld+udprigael+GAELD_TIL_OFF, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Før 1995 se variablen QPASSIV (passiver opgjort efter gammel opgørelse). For årene 1995 og 1996 er der opgørelser både for denne variabel (QPASSIVN) og efter gammel opgørelse (QPASSIV). I det omfang gæld i virksomhed er realkreditgæld, pengeinstitutgæld, gæld til Hypotekbanken(Udbetaling Danmark Studiegæld, finansieringsselskaber, kommuner, kontokortgæld og pantebrevsgæld (pantebreve i depot), indgår den i QPASSIVN. Passiver fra Danmark er indberetninger fra registre (indberetninger fra pengeinstitutter/depotholdere, kreditforeninger, kontokortholdere). Passiver fra udlandet (udenlandsk depot) er indberetninger til SKAT fra skatteyderen. Vedr. sammenligning med variablen QPASSIV (1980-1996), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" samt nedenstående. I 1997 ophæves formueskatten, og dermed skal skatteyderne ikke indberette formuer og passiver til SKATpå selvangivelserne. Dermed udgår en række passiver af opgørelserne. Fra 2013 indgår gæld til det offentlige( fra Skats inddrivelsessystem) Følgende passiver indgår ikke i variable QPASSIVN: Pantebreve der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIVN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassivn

UDD

Navn, UDD , Beskrivende navn, Uddannelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en uddannelse forstået som uddannelsesprogrammet eller uddannelsesaktiviteten., Alle uddannelsesprogrammer har en UDD-kode., fx:, Sygeplejerske = 5166, Maskinmester = 5189, Koden er entydig og en uddannelses UDD-kode ændres ikke. Det er derfor UDD-koden, som skal bruges, hvis et givet uddannelsesprogram skal identificeres over tid. , Gennem tiden har det dog i nogle tilfælde været nødvendigt at lægge 2 udd koder sammen til en ny, hvis der har været tale om den samme uddannelse og splitte en udd kode op i, hvis 2 uddannelser har været indberettet på samme kode., Detaljeret beskrivelse, De 4-cifrede koder for uddannelser identificerer entydigt de enkelte uddannelser, men er i sig selv usystematiske og derfor ikke umiddelbart velegnet til udarbejdelse af statistik. Her benyttes i stedet de 8-cifrede såkaldte forspaltekoder, som angiver uddannelsens placering i en uddannelsesklassifikation. Se fx dokumentationen af HOVEDOMRAADE_DETALJERET., I nogle tilfælde skifter en uddannelse niveau, dvs. flytter fra et niveau i uddannelsesklassifikationen til et andet niveau. Sygeplejerskeuddannelsen var fx på et tidspunkt placeret som en kort videregående uddannelse, men er i dag placeret som en mellemlang videregående uddannelse., En uddannelse, der udvikler sig og flyttes til et nyt uddannelsesniveau, vil normalt bevare sin uddannelseskode, hvis der ikke er nogen presserende grund til at skelne mellem den oprindelige og den nye udgave af uddannelsen. Man vil således ikke skulle lede efter sygeplejersker forskellige steder i klassifikationen, selv om sygeplejersken har udviklet sig og skiftet uddannelsesniveau. , Bemærk endvidere at koder for uddannelsesaktiviteter og uddannelseskvalifikationer er stabile over tid, men de tilknyttede forspaltekoder kan ændre sig. En uddannelse kan være fejlplaceret og forspaltekoden bliver derfor ændret, når fejlen erkendes, eller en uddannelse kan have udviklet sig over tid, så den på et tidspunkt bliver flyttet til et andet niveau. Det er derfor bedst at bevare uddannelseskoden i historisk materiale og efterfølgende anvende seneste klassifikation på alt historisk materiale for at undgå inkonsistens i forbindelse med tidsserier., UDD-koden er 4 cifre lang. Værdisættet er numeriske felter og eventuelt foranstillede 0'er bliver fjernet., Nye UDD-koder:, Der oprettes løbende nye uddannelser og dermed kommer der løbende nye UDD-koder., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, UDD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/udd

Forskermaskinen

Brugere af mikrodataordningerne kan vælge at foretage deres arbejde på Danmarks Statistiks forskermaskine - det vil sige en server, der kan rumme flere adskilte projekter., Her findes vejledninger til opsætning, login og brug af Danmarks Statistiks forskermaskine:, Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Forbindelse til forskerservere i Danmarks Statistik - Linux brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Windows brugere (pdf), Forbindelse til Ministerieordningen i Danmarks Statistik - Mac brugere (pdf), Vejledning til skift af password (pdf), Vejledning til reset af password (pdf), Forbindelse til Danmarks Statistiks forskerservere fra udlandet (pdf), Arbejde på Danmarks Statistiks forskerservere (pdf), Adgang til Statistikbanken og Danmarks Statistiks hjemmeside fra forskerservere (pdf), Brugen af SAS formater i Danmarks Statistik, Vejledning til upload af data (pdf), Vejledning til hurtig genskabelse af filer (pdf), Hardware og software på Danmarks Statistiks forskermaskiner (pdf),  , Projekternes diskforbrug, På oversigterne over diskforbrug nedenfor, kan du se, hvor meget plads dit forskningsprojekt har optaget på forskningsserverne de seneste år., Diskforbrug 2025, 1-2. kvartal, Diskforbrug 2024, Diskforbrug 2023, Diskforbrug 2022, Diskforbrug 2021, Diskforbrug 2020, Diskforbrug 2019, Diskforbrug 2018, Diskforbrug 2017, Diskforbrug 2016, Diskforbrug 2015, Diskforbrug 2014, Diskforbrug 2013, Diskforbrug 2012, Diskforbrug 2011, Diskforbrug 2010, AI-værktøj til kodehjælp på forskermaskinen, På forskermaskinen og hostede servere er der udviklet et AI-værktøj til kodehjælp. Formålet med værktøjet er at hjælpe brugere af Danmarks Datavindue med diverse programmeringsopgaver. Værktøjet giver dig mulighed for at prompte en model, som hjælper dig med at skrive i og forstå en lang række programmeringssprog herunder SAS, SPSS, Python, Stata og R, som er de fem sprog, der er understøttet på forskermaskinen., Sådan får du adgang, Login på forskermaskinen:, AI-værktøjet til kodehjælp er placeret på forskermaskinen. Du skal derfor starte med at logge på forskermaskinen via remote.dst.dk., Åben AI-værktøjet:, Klik på ikonet ”AI code-help”, som ligger på skrivebordet., Login på AI-værktøj:, Efter du har åbnet AI-værktøjet, kommer der en side frem, som beder om login-oplysninger. Her skal du bruge din projekt-IDENT (uden @dstfse.local) samt dit Windows password., Så snart du har gjort dette, vil du have adgang til AI-værktøjets hovedside, og du kan nu gå i gang med at prompte. Vær opmærksom på, at selvom værktøjet ligger lokalt på forskermaskinen, , må du ikke indtaste data af nogen art, . Værktøjet er altså udelukkende tiltænkt kodehjælp., Af sikkerhedsmæssige årsager vil dine dialoger med værktøjet ikke blive gemt efter nedlukning af værktøjet. Er der kodeeksempler, som du ønsker at gemme i længere tid, skal du derfor gemme i dem workdatamappen. , Modellen, som værktøjet er baseret på, er den offentligt tilgængelige qwen2.5-coder, som er produceret af virksomheden Ollama. Ønsker du mere information om modellens funktionalitet, henviser vi til Ollamas hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/analyseplatform/forskermaskinen