Søgeresultat

Historisk nationalregnskab

Hvad var Danmarks BNP under 2. verdenskrig? Og under kartoffelkuren? Her finder du det historiske nationalregnskab.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/historisk-nationalregnskab

Emneside

NYT: Mest specialundervisning til ældre drenge

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015

Specialundervisning i grundskolen 2014/2015, I skoleåret 2014/2015 fik 4,4 pct. af eleverne i grundskolen specialundervisning. Det var i særdeleshed drengene, som blev henvist til specialundervisning. Således var andelen af drenge i specialundervisning på 6,1 pct., mens pigernes andel lå på blot 2,5 pct. Behovet for specialundervisning stiger, jo ældre eleverne bliver. I skoleåret 2014/2015 lå andelen af elever i specialundervisning samlet set på 2,1 pct. i 0. klasse og steg herfra op til 7,2 pct. i 10. klasse. Den samme tendens ses både for drengenes og for pigernes vedkommende. 9,1 pct. af drengene i 10. klasse fik specialundervisning i 2014/2015., Bornholm har højeste andel specialunderviste elever, Landsdelen Østsjælland havde den mindste andel af elever, der i skoleåret 2014/2015 fik specialundervisning, nemlig 3,6 pct. Også landsdelene Sydjylland og Byen København lå forholdsvist lavt med 4,0 pct. hver. Omvendt lå Bornholm højest med en andel på 6,4 pct. i specialundervisning. Højt lå også landsdelen Vest- og Sydsjælland med 5,8 pct. og landsdelen Fyn med 4,7 pct., Kun få specialundervisningselever i normalklasser, Kun få elever, som modtager specialundervisning, går i folkeskolernes normalklasser. Dette skal ses i lyset af definitionen af specialundervisning, hvor en elev først kan kaldes specialundervisningselev, når det samlede støttebehov for den enkelte elev er mindst ni ugentlige klokketimer. I skoleåret 2014/2015 modtog samlet set 1.421 elever specialundervisning i folkeskolernes normalklasser. , Svagt fald i andelen af elever i specialklasser og på specialskoler, I perioden fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2014/15 er andelen af elever, som går i enten specialklasser i folkeskolen eller på specialskoler, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem, faldet jævnt fra 4,4 pct. til 3,8 pct. Specialskolerne og specialklasserne står for langt hovedparten af undervisningen for elever, som er henvist til specialundervisning. Således foregik 88,3 pct. af den samlede undervisning af specialundervisningshenviste elever i skoleåret 2014/2015 i enten en specialklasse i folkeskolen eller på en specialskole, dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem. Andelen af specialundervisning i specialklasser i folkeskolen alene udgjorde i skoleåret 2014/2015 51,7 pct. af den samlede specialundervisning., Specialundervisning i grundskolen fordelt på klassetrin. Skoleåret 2014/2015,  , I alt, 0. klasse, 1.-6. klasse, 7.-10. klasse,  , antal elever, Alle skoler i alt, 709, 989, 67, 574, 401, 005, 241, 410, Elever i specialundervisning, 30, 964, 1, 412, 15, 595, 13, 957, Folkeskoler, normalklasser i alt, 543, 707, 56, 226, 325, 302, 162, 179, Elever i specialundervisning, 1, 421, 81, 903, 437, Folkeskoler, specialklasser i alt, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Elever i specialundervisning, 16, 016, 741, 8, 301, 6, 974, Friskoler og private grundskoler i alt, 110, 688, 10, 090, 62, 022, 38, 576, Elever i specialundervisning, 1, 575, 73, 1, 011, 491, Specialskoler, dagbehandling mv. i alt, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Elever i specialundervisning, 11, 314, 517, 5, 380, 5, 417, Efterskoler i alt, 24, 807, -, -, 24, 807, Elever i specialundervisning, 601, -, -, 601, Andre skoletyper i alt, 3, 457, -, -, 3, 457, Elever i specialundervisning, 37, -, -, 37, Andel elever i specialundervisning fordelt på klassetrin,  , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl.,  , pct., 2011/2012, 10,8, 3,9, 8,2, 10,4, 12,4, 12,7, 12,6, 12,5, 11,4, 11,7, 11,3, 11,7, 2012/2013, 5,4, 2,2, 3,2, 4,1, 4,4, 5,0, 5,6, 5,7, 6,0, 6,9, 8,3, 10,9, 2013/2014, 4,5, 2,2, 2,8, 3,4, 4,0, 4,3, 4,8, 5,3, 5,5, 5,5, 6,1, 7,2, 2014/2015, 4,4, 2,1, 2,8, 3,2, 3,7, 4,4, 4,5, 4,8, 5,3, 5,5, 5,7, 7,2, Anm.: Bemærk, at der fra og med skoleåret 2012/2013 er ændret i definitionen af specialundervisning, således at en elev nu kun tælles med, såfremt omfanget af specialundervisning er af ni klokketimers ugentligt gennemsnit eller derover. Definitionsændringen gælder kun for de offentlige skoler., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. juni 2015 - Nr. 312, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Bemærk, at opgørelsen for frie grundskoler og øvrige skoletyper ikke følger samme opgørelsesmetode som for folkeskolen. På folkeskoleområdet er tællingsenheden elever, hvor opgørelsen er baseret på skolernes registreringer af elever, som modtager specialundervisning. På de frie grundskolers område er opgørelsen baseret på skolernes ansøgning om timer til specialundervisning, som indsendes til ministeriet og bevilges. Tællingsenheden her er antallet af timer til en elev. Opgørelsen af omfanget af specialundervisning vil tendere i retning af at undervurdere omfanget af specialundervisning på de frie grundskoler. Derfor skal en sammenligning imellem frie grundskoler og øvrige skoletyper tages med et vist forbehold., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19495

Nyt

Publikation: Indikatorer for vandmiljøet 2006

Publikationen omfatter de væsentligste problematikker vedrørende vandmiljøet og ruster derfor læseren til bedre at kunne følge miljødebatten.

https://www.dst.dk/pubomtale/11006

Publikation

Publikation: International benchmarking af økonomiske statistikker

Rapporten International Benchmarking af økonomiske korttidsstatistikker skal give læseren et indblik i, hvordan danske statistikker klarer sig i sammenligning med andre europæiske og amerikanske statistikker.

https://www.dst.dk/pubomtale/4748

Publikation

Publikation: Udenrigshandel - Varer og tjenester 2007

Læs også bind 2:

https://www.dst.dk/pubomtale/12761

Publikation

Analyser: Flere voksne bor sammen med deres forældre

Læs mere om indkomst i boks 2.

https://www.dst.dk/analyser/54723-flere-voksne-bor-sammen-med-deres-foraeldre

Analyse

Bestanden af transportmidler

Statistikken over transportmidler viser antallet af personbiler, busser, lastbiler, motorcykler mv. Der er også opgørelser over antallet af skibe, fly og tog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler

Emneside

Input-output

Tabellerne belyser sammenhængene mellem import, produktion og anvendelser i økonomien ved en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger fra nationalregnskabet. Suppleret med visse antagelser muliggør tabellerne, modelberegninger af sammenhænge i økonomien, der ikke direkte fremgår af nationalregnskabet. , Introduktion, Tabeller af denne art har med afbrud været opstillet i Danmark siden 1930'erne. Med nationalregnskabets nugældende definitioner er der opstillet input-output tabeller for alle år fra og med 1966 i såvel løbende priser som foregående års priser. Det skal dog bemærkes, at tabeller for 1966-1982 flere gange har været genstand for tilbageregninger som følge af nye metoder og klassifikationer, men tabellerne mellem 1993 og 2004 kun har været udsat for en enkelt tilbageregning som følge af data- og metoderevisionen i 2014. For årene fra 2005 og frem  er opstillingen for de løbende prisers vedkommende baseret på produktbalancer mens det samme er gældende for foregående års priser for årene 2008 og frem., Ud fra nationalregnskabets ca. 2.350 produktbalancer opstilles en tabel, der i pengeværdi beskriver, hvordan varer og tjenester i økonomien har flydt mellem udbydere og efterspørgere. På udbudssiden redegøres for erhvervene, import og andre primære inputs, herunder aflønning af, ansatte, mens efterspørgerne udgøres af erhvervene og de endelige efterspørgsler, bl.a. privat forbrug og eksport. Tabellen opstilles i basispriser, dog inkl. told for import. Dette er det prisniveau, hvor der er størst homogenitet mellem værdier og mængder., Input-output tabeller danner grundlaget for opstillingen af input-output modeller. Ved hjælp af disse modeller er det muligt at analysere såvel direkte som indirekte effekter på fx beskæftigelse, energiforbrug eller bruttoværditilvækst som følge af ændringer i efterspørgslen. En anden vigtig anvendelse er såkaldte strukturelle dekomponeringsanalyser, som kan hjælpe med at afsløre, hvor meget enkelte faktorer har bidraget med til udviklingen i forskellige variabler, herunder fx CO2-emissioner eller beskæftigelsen., Dokumentation, Begrebsforklaring,  , Med input-output modellen kan man beregne de direkte og indirekte virkninger på import, beskæftigelse, udslip af forurenende stoffer mv. af ændringerne i de endelige efterspørgsler, herunder det private forbrug. Data til at beregne sådanne strukturelle ændringer i økonomien over tid kan frit downloades fra , www.dst.dk/inputoutput, . Her foreligger danske input-output tabeller i årlige udgaver for perioden 1966 til 2011. Endvidere kan man hente investeringsmatricer samt energi- og emissionsmatricer til brug for input-output beregningerne.., Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Beskæftigelse og løn i nationalregnskab, Input-output tabeller, Multiplikatortabeller, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Input-output tabel. Totaler for tilgang fordelt efter anvendelse og prisenhed (NAIO4), Relateret indhold i Input-output, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26, Mail: , prj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/input-output

Emneside

Mediebrug

Hvor finder jeg statistik om brug af medier?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., På Danmarks Statistiks emneside , "Digital adfærd",  findes link til den årlige undersøgelse ”It-anvendelsen i befolkningen”, som kortlægger danskernes adgang til og brug af it og internet herunder e-handel og sociale medier. Resultaterne af undersøgelsen udgives bl.a. i en årlig , publikation,  og i tabeller i , Statistikbanken, . Særlige temaer fra undersøgelsen tages op i serien "Nyt fra Danmarks Statistik": , "It-anvendelse i befolkningen",  - senest om brug af sociale medier: , "Danmark bruger sociale medier mest i EU", . Andre temaartikler blev udgivet i den nu afsluttede serie , "It-anvendelse i befolkningen (tema)", ., Undersøgelser om danskernes kulturvaner er med mellemrum gennemført siden 1964. I undersøgelserne finder man oplysninger om forbruget af bl.a. tv, radio, aviser, blade, bøger og internet. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen findes i Statistikbanken under , ”Kultur- og fritidsvaner”, samt under de enkelte emner. Særlige temaer fra undersøgelsen tages op i serien "Nyt fra Danmarks Statistik": , kvartalsvis, , , tillæg,  og , årlig, ., På , Kulturministeriets hjemmeside,  finder man bøgerne "Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004 – med udviklingslinjer tilbage til 1964" og ”Danskernes kulturvaner 2012”. , Danmarks Statistik udgiver også en række kulturstatistikker om bl.a. bogproduktion, dag- og fagbladenes læsertal, flow-tv's seertal, radiolyttetid og biografernes billetsalg. Statistikkerne samles i den årlige publikation , "Kultur", og findes også i , Statistikbanken, .  , Bogpanelets , årsrapporter,  belyser udviklingen på bogmarkedet, herunder produktionen, distributionen og forbruget., Kulturministeriet udgiver årligt rapporten ", Mediernes udvikling i Danmark, " om udbud og brug af tv, radio, aviser og internet., I forbindelse med den årlige rapport udgives også en række , temarapporter,  med mere dybdegående analyser. Fra undersøgelsen udgives desuden , "Kort nyt",  om fx brug af streamingtjenester og podcast., Hvert år laver , DR Medieforskning, en rapport om udviklingen i befolkningens brug af de elektroniske medier. Der kigges bl.a. på udviklingen i tv- og radioforbruget herunder streaming af tv og musik., ADD - Algoritmer, Data & Demokrati, laver undersøgelser, hvor de spørger både børn og voksne om deres selvoplevede digitale kompetencer og deres holdning til ny teknologi., Hvor finder jeg statistik om børn og unges brug af medier?, Kulturministeriets rapporter tilknyttet , ”Mediernes udvikling i Danmark”, , indeholder tabeller fordelt på aldersgruppen 12-18 årige., DR Medieforskning, opgjorde i 2022 de 3-8 åriges, de 9-14 åriges og de 15-24 åriges daglige minutforbrug på traditionelt tv og på streaming., Medierådet for Børn og Unge har i 2022 udgivet undersøgelsen , "Småbørns brug af digitale medier",  med oplysninger om de 0-6-åriges mediebrug., VIVE har i 2020 i analysen , "Børn og unges trivsel og brug af digitale medier", sammenholdt forskellige danske og internationale undersøgelser af bl.a. børns skærmforbrug., I , ”Skolebørnsundersøgelsen 2018” , findes et afsnit om stillesiddende adfærd for eksempel brug af TV og computer. I undersøgelsen spørges eleverne til forskellige former for skærmaktiviteter (film, tv-serier, YouTube, spil, sociale medier, videosamtaler og surf på internettet), og hvor meget tid de typisk bruger om dagen på de forskellige aktiviteter i deres fritid., I , "Børns digitale liv",  (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., [Denne side er senest revideret august 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/mediebrug

Ofte stillede spørgsmål

Arbejdsmarkedsstatus (RAS)

Hvor høj er beskæftigelsesfrekvensen i Danmark? Og hos borgere med dansk og ikke-dansk oprindelse? Besøg den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS).

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/befolkningens-arbejdsmarkedsstatus/arbejdsmarkedsstatus-ras

Emneside