Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 371 - 380 af 637

    NYT: Landbrugets resultat steg i 2024

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

    Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift i 2024, hvilket var 158.000 kr. mere end i 2023. Fremgangen skete på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kr. til 2,1 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at aflønne landmandens egen arbejdsindsats og investerede egenkapital. Med 1,2 mio. kr. blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Lavere resultat og meget forskellig udvikling for bedrifter med grise, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kr. til 2,3 mio. kr. Det var den eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug - svin, malkekvæg og planteavl. Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 mio. kr. (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med den højeste indtjening og afkast på 8,6 pct. Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 mio. kr. i gennemsnit (1,6 mio. kr. i 2023). Dette gennemsnit dækker over en variation fra minus 2,2 mio. kr. for ringeste kvartilgruppe til 2,2 mio. kr. for bedste kvartilgruppe., Højt afkast af konventionel mælkeproduktion, Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kr. til 2,5 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 mio. kr. i 2024. Resultaterne svarede til afkastningsgrader på hhv. 7,4 og 5,2 pct. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter., Kartofler bidrager godt for planteavlen, For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kr. til 0,9 mio. kr. i 2024. Især bedrifter med kartofler har givetvis klaret sig godt, idet der var en større stigning i kartoflers andel af bruttoudbyttet end i andelen af arealet. Men der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkeroer og frøafgrøder. Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2 pct. hvilket var 0,8 procentpoint bedre end i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Danmark i EU-perspektiv, I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4 pct. af produktionsværdien på 451 mia. , Euro i EU-27 jf. , Farm Accountancy Data Network (FADN) public database, . , Til databasen indsamles årligt data fra ca. 80.000 bedrifter. For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på ca. 18.000 danske bedrifter med et beregnet standard output på mindst 25.000 Euro. Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5 pct. af EU-27, mens de modtager 1,8 pct. af landbrugsstøtten i EU-27. Udover , public database, viser Kommissionen også forskellige Dashboards på EU og landeniveau i , Farm Economy Focus, ., Værdien af landbrugsstøtten aftager over tid, Landbrugsstøttens andel af det samlede EU budget reduceres lidt år for år. I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf hovedparten var direkte støtte, mens resten fordeler sig på produktionsafhængig støtte primært til slagtekalve og støtte til miljøtiltag, fx økologi, samt støtte gennem øvrige landdistriktsmidler, fx investeringstilskud, , www.statistikbanken.dk/jord1, . Støtten kan omregnes til 2.577 kr. pr. dyrket ha i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kr. pr. ha i 2024 priser. I den seneste CAP (Common Agricultural Policy) periode 2023-2027 er mere støtte rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er ca. 13 pct. af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod ca. 3 pct. for ti år siden. , Nye bæredygtighedsdata, Fra regnskabsår 2025 udvides FADN gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , antal, Bedrifter, 7, 223, 6, 294, 5, 781, 9, 741, 10, 200, 9, 446, 16, 700, 16, 182, 15, 227, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 12, 828, 13, 315, 14, 585, 1, 027, 821, 871, 6, 142, 5, 690, 6, 078, Driftsomkostninger, 9, 650, 10, 673, 11, 423, 756, 808, 813, 4, 610, 4, 656, 4, 841, Resultat af primær drift, 3, 178, 2, 642, 3, 163, 271, 13, 58, 1, 532, 1, 034, 1, 237, Finansieringsomkostninger, 671, 1, 669, 2, 070, 59, 186, 236, 324, 766, 932, Generelle driftstilskud, 557, 571, 609, 127, 115, 135, 315, 294, 315, Driftsresultat, 3, 065, 1, 544, 1, 702, 339, -58, -43, 1, 523, 562, 619, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 2, 574, 1, 036, 1, 167, 166, -235, -223, 1, 214, 257, 305,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 5,8, 4,4, 4,8, 1,7, -0,4, 0,1, 4,8, 3,2, 3,6, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 30,2, 31,3, 30,4, 47,2, 48,5, 46,6, 35,3, 36,6, 35,0, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere ca. 13.000 små deltidsbedrifter i 2024.Tal for 2022 og 2023 indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg,, økologisk,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , antal, Bedrifter, 2, 154, 1, 974, 1, 806, 1, 797, 1, 444, 1, 351, 1, 847, 1, 675, 1, 630, 345, 310 , 291,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 7, 492, 7, 231, 7, 936, 19, 065, 22, 892, 24, 057, 15, 426, 14, 760, 16, 636, 14, 066, 12, 842, 13, 666, Driftsomkostninger, 4, 659, 5, 668, 5, 538, 16, 425, 18, 141, 19, 754, 10, 591, 11, 828, 12, 846, 10, 395, 10, 719, 10, 644, Resultat af primær drift, 2, 832, 1, 563, 2, 398, 2, 641, 4, 751, 4, 303, 4, 836, 2, 933, 3, 790, 3, 671, 2, 122, 3, 022, Finansierings-omkostninger, 957, 1, 878, 2, 304, 557, 2, 028, 2, 562, 516, 1, 434, 1, 724, 822, 1, 930, 2, 049, Generelle driftstilskud, 757, 794, 832, 471, 499, 538, 499, 444, 437, 666, 647, 666, Driftsresultat, 2, 632, 480, 927, 2, 556, 3, 222, 2, 279, 4, 819, 1, 942, 2, 503, 3, 515, 839, 1, 639, - bedste fjerdedel, 5, 978, 2, 777, 3, 578, 7, 231, 9, 263, 8, 822, 10, 561, 4, 738, 6, 162, 6, 886, 2, 545, 3, 797, - dårligste fjerdedel, 427, -1, 437, -1, 056, -1, 169, -544, -1, 798, 1, 334, 119, 403, 847, -777, 97, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 2, 205, 24, 425, 2, 075, 2, 717, 1, 754, 4, 258, 1, 369, 1, 929, 2, 956, 290, 1, 053,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,7, 2,4, 3,2, 4,1, 6,8, 5,3, 10,6, 5,8, 7,4, 6,5, 3,6, 5,2, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 34,5, 35,3, 33,9, 28,6, 29,8, 28,2, 26,5, 26,9, 28,6, 23,4, 22,9, 28,4, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. juli 2025 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54984

    Nyt

    NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

    Jordbrugets prisforhold (år) 2024

    Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50059

    Nyt

    NYT: Solid økonomi i kartofler til industri

    Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023

    Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se , Flere kartofler på de danske marker, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for korn, raps og frø, Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg. , Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Frø, Industrikartofler,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , hkg pr. ha, Udbytte, 87, 76, 68, 48, 46, 41, 15, 11, 465, 438,  , kr. pr. hkg, Pris, 210, 167, 204, 174, 426, 380, 1, 100, 882, 90, 115,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 8, 341, 2, 247, 4, 880, -1, 798, 8, 073, 1, 205, 4, 368, -4, 094, 7, 776, 16, 524,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 860, 176, 495, -246, 899, 48, 471, -646, 446, 833, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for malkekøer, Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ., Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 10, 548, 10, 763, 10, 993, 9, 428, 9, 345, 9, 576, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 290, 406, 351, 358, 460, 411,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 34, 922, 49, 183, 43, 461, 38, 545, 48, 745, 44, 436, Omkostninger, 31, 328, 35, 466, 36, 853, 33, 946, 39, 737, 41, 160, Nettooverskud, 3, 594, 13, 717, 6, 608, 4, 599, 9, 008, 3, 276,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 338, 763, 486, 390, 587, 342, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien, Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx , www.statistikbanken.dk/ani5, . Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin., Højere overskud for æglæggende høns, For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion., Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, Slagtesvin, Høns,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 408, 648, 1, 106, 1, 271, 982, 1, 232, 2, 324, 2, 114, 1, 829, 1, 851,  , kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns, Produktionsværdi, 17, 470, 28, 816, 75, 791, 70, 342, 13, 733, 16, 334, 132, 956, 139, 117, 31, 340, 32, 191, Omkostninger, 20, 189, 20, 692, 69, 160, 69, 219, 14, 996, 15, 367, 139, 009, 146, 393, 31, 560, 31, 540, Nettooverskud, -2, 719, 8, 124, 6, 630, 1, 123, -1, 263, 967, -6, 052, -7, 276, -220, 651,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, -163, 1, 225, 520, 272, 32, 362, 81, 64, 185, 249, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2024 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50584

    Nyt

    NYT: Flere bor i større byområder

    Byopgørelsen 1. januar 2025

    Byopgørelsen 1. januar 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51231

    Nyt

    NYT: Unge fra Hørsholm har højest fuldførelsesprocent

    25- og 35-åriges uddannelse 2013

    25- og 35-åriges uddannelse 2013, Hørsholm Kommune havde i 2013 den højeste andel af unge, som havde fuldført en ungdomsuddannelse, 90,7 pct. Dragør fulgte tæt efter med 90,3 pct., mens Fanø lå på tredjepladsen med 89,5 pct. Landsgennemsnittet var 77,8 pct. Den laveste fuldførelsesprocent fandtes i Ishøj Kommune med kun 67,7 pct. Ligeledes var der lav fuldførelsesprocent i Glostrup med 70,8 pct., Slagelse med 70,9 pct. og Stevns med 71,5 pct. Beregningen er baseret på personer, der i 2013 var 25 år gamle, og fordelt efter den kommune, de boede i som 15-årige., Færre fuldfører en ungdomsuddannelse end for ti år siden, Over en tiårig periode har der været en svag tilbagegang i fuldførelsesprocenten på ungdomsuddannelser for de 25-årige. Således var tallet i 2004 på 78,5 pct., mens det i 2013 var faldet til 77,8 pct. I 2012 var tallet dog 77,0 pct. - altså lavere end i 2013., Af de 25-årige kvinder havde 80,9 pct. fuldført en ungdomsuddannelse i 2013. Blandt mændene var den tilsvarende andel 74,8 pct. I 2004 var tallet det samme for kvinderne, mens mændenes andel lå på 76,1 pct. - altså noget lavere end i 2013. , Flere 35-årige med en videregående uddannelse - især kvinder, Af de personer, som i 2013 var 35 år, havde 44,3 pct. fuldført en videregående uddannelse. Det er en betydelig stigning i forhold til den tilsvarende andel på kun 33,0 pct. i 2004., 52,3 pct. af kvinderne, som i 2013 var 35 år, havde fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde blot 36,5 pct. af de jævnaldrende mænd fuldført en videregående uddannelse., En stor andel af de personer, som ikke har en videregående uddannelse som 35-årige, har i stedet en erhvervsuddannelse. Af de 35-årige mænd havde 40,5 pct. fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, mens andelen for kvinder var 31,9 pct., Andel af 25-årige, som har fuldført en ungdomsuddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 78,5, 78,2, 77,6, 77,1, 77,4, 77,2, 77,1, 77,1, 77,0, 77,8, Mænd, 76,1, 76,0, 74,7, 74,5, 74,4, 73,9, 74,1, 73,9, 73,7, 74,8, Kvinder, 80,9, 80,4, 80,6, 79,8, 80,5, 80,5, 80,2, 80,4, 80,4, 80,9, Anm.: Personer, som har fuldført en , ungdomsuddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 20 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den, seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Andel af 35-årige, som har fuldført en videregående uddannelse,  , 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013,  , pct., I alt, 33,0, 34,7, 36,6, 38,0, 39,2, 40,8, 41,3, 42,3, 43,4, 44,3, Mænd, 29,0, 30,3, 31,8, 32,3, 33,3, 34,6, 34,8, 35,2, 35,6, 36,5, Kvinder, 37,1, 39,2, 41,7, 43,7, 45,2, 47,2, 47,8, 49,8, 51,3, 52,3, Anm.: Personer, som har fuldført en , videregående uddannelse, , er opgjort som personer med en højest fuldført uddannelse i hovedgruppe 40 eller højere i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur. , Opgørelsen er eksklusive indvandrere, da den seneste undersøgelse af indvandrernes medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med 2006., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. september 2014 - Nr. 478, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Oplysningerne vedrørende uddannelsesstatus er for hvert af årene opgjort 1. oktober., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/18615

    Nyt

    NYT: Mere vedmasse i skovene - især af løvtræ

    Ressourceregnskab for skov 2018

    Ressourceregnskab for skov 2018, De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ. Skovarealet er øget lidt gennem perioden, men væksten i vedmassen skyldes især, at der er blevet mere vedmasse pr. ha skov. I 2018 var der 212 m, 3, vedmasse pr. ha, det er 13 pct. mere end i 2008 (187 m, 3, pr. ha)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Mere vedmasse af løvtræ fordi der ikke fældes så meget, Vedmassen vokser, når træerne samlet set vokser mere end den mængde der fjernes gennem hugst, trædød og stormfald. Når mængden af vedmasse af løvtræ er vokset mere end nåletræet fra 2008 til 2018, så skyldes det at der fjernes væsentlig mindre løvtræs vedmasse gennem hugst mv. end der er tilvækst. Tilvæksten af nåletræ i 10-årsperioden har været højere end for løvtræ, men hugst og andre reduktioner af nåletræ har også været større. Derfor vokser beholdningen af nåletræ mindre. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Vedmassens beregnede markedsværdi er 16,6 mia. kr., Værdien af vedmassen er i 2018 beregnet til 16,6 mia. kr., hvilket svarer til 26.000 kr. pr. ha skov eller 122 kr. pr. m, 3, vedmasse. Vedmassens markedsværdi beregnes ud fra bl.a. priserne på tømmer og energitræ, typiske omkostninger ved skovning og antagelser om bl.a. fældetab. Til sammenligning er de seneste opgørelser af værdien for en anden naturressource, beholdningen af olie og naturgas, opgjort til 151 mia. kr. i 2016., Mange andre værdier end vedmasse i skovene, Skovene har værdi på mange måder. Vedmassens markedsmæssige værdi som kilde til tømmer, brænde og flis er kun en af dem. Værdien af skoven for biodiversitet, som kulstoflager og den rekreative værdi er andre vigtige værdier. Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en markedsmæssig værdisætning af vedmassen. , Skovarealet stabilt i de seneste år, Skovarealet har været stigende set over de sidste hundrede år i Danmark, men de seneste år har udviklingen været stagnerende. Skov har således de seneste fire år udgjort 14,9 pct. af det danske areal, når det opgøres som , indikator 15.1 for FN's mål for bæredygtig udvikling, . , Midtjylland har mest skov, men Sjælland har mest vedmasse pr. hektar, Blandt regionerne er det Midtjylland, der har mest skov, både opgjort som areal og vedmasse. Region Sjælland er den region, hvor der er mest vedmasse pr. ha skov (295 m, 3, pr. ha), mens Region Nordjylland har mindst (179 m, 3, pr. ha). Løvtræ har typisk mere vedmasse pr. ha i skoven end nåletræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, og , skovrg03, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2020 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/37883

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation