Søgeresultat

Analyser: Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd

Spirituskørsel kan få alvorlige konsekvenser, og hvert år bliver der registreret spiritusrelaterede færdselsuheld. Men hvordan har udviklingen været de seneste år, og hvad karakteriserer de personer, som sigtes for spirituskørsel?, Spirituskørsel dækker i strafferetslig betydning både over promillekørsel og kørsel under indflydelse af euforiserende stoffer. Begge dele behandles i analysen, der belyser udviklingen i spirituskørsel over de seneste femten år på baggrund af oplysninger om samtlige sigtelser for spirituskørsel fra 2007 til 2021. Analysen viser også hvornår på året der rejses flest sigtelser og udviklingen i spiritusrelaterede færdselsuheld. Analysen belyser desuden, hvad der karakteriserer de personer mellem 17 og 79 år, som sigtes for spirituskørsel., Analysens hovedkonklusioner:, De seneste år har antallet af sigtelser for spirituskørsel været stigende og toppede i 2020 med 17.000 sigtelser. Dog har der generelt set været færre spiritusrelaterede færdselsuheld over perioden, og blandt dem er andelen af uheld med personskader faldet fra 34 pct. i 2007 til 21 pct. i 2021., Fra 2017 har antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer overhalet antallet af sigtelser for promillekørsel. Over hele perioden er antallet af sigtelser for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer steget markant fra 100 sigtelser i 2007 til 10.100 sigtelser i 2021. Omvendt er antallet af sigtelser for promillekørsel faldet fra 14.500 sigtelser i 2007 til 6.500 sigtelser i 2021., Ni ud af ti sigtelser for spirituskørsel bliver rejst mod mænd, og særligt unge mænd er overrepræsenterede i forhold til befolkningen generelt. I perioden 2007-2021 var mere end en fjerdedel af alle sigtelser for spirituskørsel rejst mod mænd i alderen 17-25 år. For kvinders vedkommende blev der rejst flest sigtelser mod de yngste, samt kvinder i 40’erne., I 2021 var 73 pct. af de sigtede for spirituskørsel personer med dansk oprindelse, 16 pct. var indvandrere og 11 pct. var efterkommere. Samme år udgjorde personer med dansk oprindelse 85 pct. af befolkningen, mens indvandrere og efterkommere udgjorde hhv. 13 og 2 pct., Af dem, der blev sigtet for spirituskørsel i 2021, havde 56 pct. grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Til sammenligning havde 23 pct. i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen grundskolen som deres højest fuldførte uddannelse. Blandt de sigtede for spirituskørsel var det 9 pct., der havde en videregående uddannelse, hvor det i den tilsvarende aldersgruppe i befolkningen var 36 pct., Hent som pdf, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Kolofon, Ni ud af ti sigtede for spirituskørsel er mænd, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 23. juni 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/48729-ni-ud-af-ti-sigtede-for-spirituskoersel-er-maend

Analyse

Analyser: Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?

Tvangsauktioner er forbundet med, at ejerne af fast ejendom er endt i en vanskelig økonomisk situation, men hvad karakteriserer ellers ejere af huse på tvangsauktion? I hvilken grad er der forskel på ejere af huse på tvangsauktion, husejerne generelt og hele befolkningen?, Denne analyse ser nærmere på ejerne af de enfamiliehuse, der kom på tvangsauktion i 2020. Analysen undersøger blandt andet, hvor længe ejerne havde ejet huset inden tvangsauktionen. Analysen undersøger endvidere familietypen, familiens socioøkonomiske status, uddannelsesniveau samt indkomst og nettoformue/-gæld., Analysens hovedkonklusioner:, I 2020 havde 86 pct. af husene på tvangsauktion haft samme ejer i mere end 5 år. Blandt huse generelt var det samme tilfældet for 74 pct. I gennemsnit havde en ejer med hus på tvangsauktion i 2020 haft sin bolig i 15 år, hvilket også gjorde sig gældende for husejerne generelt., 66 pct. af familierne med huse på tvangsauktion i 2020 var af familietypen enlig, dvs. familien bestod af én voksen. Til sammenligning var andelen af enlige 27 pct. blandt husejerne generelt og 55 pct. blandt alle familier i befolkningen., Ejere af huse på tvangsauktion er i højere grad end andre overgået til at være enlige fra 2017 til 2020. Blandt familier med huse på tvangsauktion i 2020 var andelen af enlige 56 pct. i 2017, mens den var steget til 66 pct. i 2020. Både for husejerne og befolkningen generelt er der kun mindre forskelle på fordelingen på familietyper i 2017 og 2020., For familier med huse på tvangsauktion i 2020 havde 15 pct. status som arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere), mens kun 8 pct. af disse familier havde samme status i 2017. Blandt husejerne og i befolkningen generelt var stigningen i andelen af arbejdsløse (inkl. dagpengemodtagere) under 0,5 procentpoint i perioden til hhv. 2 pct. for husejerne og 7 pct. for familier i befolkningen., 12 pct. af familierne med et hus på tvangsauktion i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Blandt alle husejere og i befolkningen generelt var der tilsvarende 1 pct., der i 2020 havde en nettogæld på mere end 0,5 mio. kr. Nettogælden omfatter bl.a. den beregnede markedsværdi af fast ejendom, pensionsformue samt gæld til kreditforeninger og pengeinstitutter., Hent som pdf, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Kolofon, Hvad kendetegner ejere af huse på tvangsauktion?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 9. november 2022 kl. 08:00, Nr. 2022:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50040-hvad-kendetegner-ejere-af-huse-paa-tvangsauktion

Analyse

Analyser: Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?

I Danmark låner vi hvert år flere millioner materialer på folkebibliotekerne og eReolen. I 2022 lånte vi 30 mio. bøger og elektroniske materialer. Tidligere har vores viden om, hvem der låner bøger, og hvad de låner, bygget på stikprøver som fx Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Men siden starten af 2020 har det været muligt at beskrive folkebibliotekernes lånere meget præcist., I denne analyse præsenterer vi nogle af de muligheder, som statistikken over biblioteksudlån giver. Analysen beskriver lånerne ud fra bl.a. alder, køn, uddannelse, indkomst og familietype., Analysens hovedkonklusioner:, Lånerne har generelt én foretrukken adgangsvej, når de låner biblioteksmaterialer. 45 pct. af lånerne låner kun materialer i de fysiske filialer, mens 22 pct. benytter sig af både de fysiske filialer og eReolen., Kvinder låner oftere og mere end mænd. I 2022 var 66 pct. af alle lånere kvinder, og over 70 pct. af det lånte materiale blev lånt af kvinder. I gennemsnit lånte de kvindelige lånere 25 biblioteksmaterialer i 2022, mens de mandlige lånere lånte 19., Skønlitteratur er generelt det emne, der lånes mest – undtagen blandt studerende (inklusiv skoleelever på mindst 15 år), hvor faglitteratur udgør 53 pct. af deres samlede udlån. I 2022 lånte hver fjerde studerende bøger og elektroniske materialer på folkebibliotekerne og eReolen., Personer med en lang videregående uddannelse er oftere lånere end andre. I 2022 var 40 pct. af alle personer på 30 år eller derover med en lang videregående uddannelse lånere, hvorimod kun 10 pct. af alle personer, der var fyldt 30 år og med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse, lånte biblioteksmaterialer., Især familier med hjemmeboende børn låner biblioteksmaterialer. I 2022 var 58 pct. af alle familier med hjemmeboende børn lånere på folkebibliotekerne. Til sammenligning var kun 22 pct. af alle familier uden hjemmeboende børn lånere., Den ene procent af lånerne, der låner allermest, stod i 2022 for 14 pct. af det samlede udlån, og de betegnes som ”hyperlånere” i analysen. I 2022 var personer i denne kategori de lånere, som havde lånt over 197 bøger og/eller elektroniske materialer i løbet af året., Hent som pdf, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Kolofon, Hvem låner biblioteksmaterialer i Danmark?, Emnegruppe: Kultur og fritid, Udgivet: 23. marts 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/50927-hvem-laaner-biblioteksmaterialer-i-danmark

Analyse

NYT: Færre børn bliver adopteret

Adoptioner 2016

Adoptioner 2016, 697 børn blev sidste år adopteret af en eller to nye forældre. Det er 80 færre - hvilket svarer til 10 pct. færre - end året forinden. Langt de fleste - 83 pct. - blev adopteret af en stedforælder. 89 børn blev fremmedadopteret, dvs. adopteret til forældre, de ikke i forvejen kendte. 76 af de fremmedadopterede børn kom fra udlandet, og heraf kom flest - 19 børn - fra Sydafrika., Flest stedfædre, 578 børn blev i 2016 adopteret af enten en stedfar eller en stedmor. Det er 54 færre børn end i 2015, hvor 632 blev stedbarnsadopteret. Langt de fleste - 92 pct. - blev adopteret af en stedfar, mens kun 8 pct. blev adopteret af en stedmor. , De fleste stedbørnsadopterede er ikke børn, 71 pct. af de stedbørnsadopterede i 2016 var over 18 år, mens hver tredje var over 30 år. I 2014 var der 119 børn, der blev adopteret som 0-årige, mens ingen 0-årige blev stedbarnsadopteret i 2015 eller 2016, som følge af nye regler for medmødre. Anderledes ser det ud for de fremmedadopterede børn, der alle var under ti år, og kun ganske få var over fem år på adoptionstidspunktet. , Flest piger bliver stedbarnsadopteret, Blandt de stedbarnsadopterede i 2016 var der 32 pct. flere piger end drenge, mens der blandt de fremmedadopterede og øvrige adopterede er flere drenge end piger. I alt blev 316 drenge og 381 piger adopteret i 2016., Fem kvinder fremmedadopterede alene i 2016, Fem kvinder fremmedadopterede et barn alene i 2016 - mens ni kvinder adopterede alene i 2015, og ti kvinder adopterede alene i 2014. , Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2017 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetning af adoptioner fra Ankestyrelsen koblet med data fra befolkningsregisteret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27026

Nyt

Dansk enegang i Eurostat

For første gang nogensinde har Danmarks Statistik afvist at tilslutte sig Eurostats arbejdsprogram for det kommende år. Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing bør Eurostat gøre en langt større indsats for at luge ud i de statistikker, som er mindre vigtige., 20. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Dansk utilfredshed med Eurostats indsats for at luge ud i mindre vigtige statistikker fik i slutningen af 2004 Danmarks Statistik til at afvise EU's statistiske arbejdsprogram for 2005. Det er første gang nogensinde, at Danmarks Statistik har taget dette skridt, og skønt en række øvrige lande tilsluttede sig den danske kritik, var det kun Danmark og Tyskland, som tog det usædvanlige skridt at afvise programmet. Det danske og tyske skridt får dog ingen praktisk betydning, eftersom de øvrige EU-lande tilsluttede sig arbejdsprogrammet.  ,   , Nye statistikker , Arbejdsprogrammet fra Eurostat er et katalog over nye statistikker, som medlemslandene skal udarbejde til EU-kommissionen. Når der kommer flere punkter i arbejdsprogrammet, skal Danmarks Statistik påtage sig nye arbejdsopgaver og bruge mere tid på at lave statistik til EU.  , Flere krav fra Eurostat, "Arbejdsprogrammet for 2005 udgør en klar udvidelse af det samlede aktivitetsniveau. Det har vi ikke ressourcer til, og derfor ser vi os ikke i stand til at efterkomme de mange nye krav fra Eurostat," siger Jan Plovsing. "Eurostat har en klar forpligtelse til at gøre sit yderste for at begrænse statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning. I øjeblikket lever Eurostat ikke op til denne forpligtelse," siger Jan Plovsing. Han finder en sådan indsats helt nødvendig for at kunne frigøre ressourcer til at etablere en række vigtige nye EU-statistikker, som EU-landene skal udarbejde i den kommende tid, bl.a. om informationssamfundet og befolkningens levevilkår. "Det handler ganske enkelt om viljen til at prioritere," mener Jan Plovsing. ,   , Utilstrækkelige resultater, Jan Plovsing peger samtidig på, at nogle af kravene fra Eurostat betyder, at det danske erhvervsliv bliver pålagt flere administrative byrder, fordi virksomhederne skal indberette flere oplysninger til Danmarks Statistik. , "Vi er glade for, at Eurostat i den seneste tid er gået i gang med at identificere de statistikker, som ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedlægge eller reducere dem. Men vi mener, at resultaterne har været alt for utilstrækkelige."   , Danmark har i øjeblikket formandskabet for en fælleseuropæisk task force, som skal identificere statistikkrav, der ikke længere har væsentlig samfundsmæssig betydning med henblik på at nedprioritere eller ligefrem bortskære dem.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-20-Dansk-enegang-i-eurostat

Bag tallene

Her ligger boligerne, der vil få gavn af flad boligskat

Diskussionen om flad eller progressiv boligskat har betydning for flest boligejere omkring København., 8. februar 2017 kl. 8:18 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Folketingets partier forhandler i øjeblikket om en ny aftale om ejendomsværdiskatten. En del af forhandlingerne går på, om skatteprocenten skal være højere for den del af boligernes beskatningsgrundlag, der er over 6 mio. kr., I forhandlingerne indgår desuden et forslag om kun at beskatte 80 pct. af boligernes vurderede værdi. Det betyder, at boligernes vurdering i givet fald skal overstige 7,5 mio. kr., før boligejerne risikerer at blive beskattet med den højere procentsats., Oprindelig foreslog den daværende Venstre-regering, at de første millioner af boligens værdi skulle beskattes med 0,6 pct., mens den sidste del af boligernes værdi skulle beskattes med 1,0 pct. Siden har regeringen meldt ud, at den ikke ønsker et knæk i skatteprocenten, men en flad skat på boligens beskatningsgrundlag. Flere andre partier ønsker dog at fastholde et skatteknæk. , Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for ejendommes markedsværdi. Med disse tal kan vi vise, at boligejerne, som vil få gavn af en flad boligskat, typisk bor i København og Frederiksberg eller nord for hovedstaden., I alt 13.304 boliger er vurderet til en markedsværdi på mere end 7,5 mio. kr. De fleste af disse dyrere boliger ligger i Gentofte (5.164), der er den kommune med flest boliger vurderet til mere end 7,5 mio. kr., efterfulgt af København (1.644), Frederiksberg (1.456) og Rudersdal (1.382)., Til sammenligning er 736 boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Nordjylland til sammen. Uden for Region Hovedstaden er Århus med 821 og Greve med 107 de eneste kommuner med mere end 100 boliger vurderet til 7,5 mio. kr., Også boliger over 6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. er overrepræsenteret omkring København, viser , Danmarks Statistiks opgørelse over antallet af markedsværdier over forskellige markedsværdier, som du kan se i dette regneark, . , For yderligere information: , Laust Hvas Mortensen, 39 17 32 18, Kristina Stæhr Vest, 39 17 34 62, De ti kommuner med flest boliger vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Gentofte, 5.164, København, 1.644, Frederiksberg, 1.456, Rudersdal, 1.382, Aarhus, 821, Hørsholm, 588, Lyngby-Taarbæk, 412, Helsingør, 277, Fredensborg, 189, Gribskov , 141, De 22 kommuner uden en eneste bolig vurderet til over 7,5 mio. kr.:, Albertslund, Assens, Bornholm, Brønderslev, Fanø, Faxe, Guldborgsund, Jammerbugt, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Morsø, Nordfyns, Ringsted, Samsø, Sorø, Struer, Thisted, Tønder, Vejen, Vesthimmerlands,  , Boliger vurderet til over 7,5 mio. kr. fordelt på regioner, Region Hovedstad , 11.512, Region Midtjylland, 1.056, Region Syddanmark, 353, Region Sjælland, 278, Region Nordjylland, 105

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-08-boliger-der-vil-faa-gavn-af-flad-boligskat

Bag tallene

1.800 kunne have været omfattet af seks-år uddannelsesloftet i 2016

Næsten tre ud af fire af dem, der i 2016 kunne have været omfattet af det totale uddannelsesloft, ville også have været omfattet af det nye lempeligere uddannelsesloft., 7. februar 2017 kl. 11:19 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uddannelsesloftet gjorde det i første omgang ikke tilladt at tage en ny videregående uddannelse, hvis man allerede havde en på samme eller højere niveau. I januar blev loftet dog revideret, så det fra sommeren 2017 er muligt at tage en ny uddannelse, når der er gået seks år, fra man afsluttede den første., En ny opgørelse fra Danmarks Statistisk viser, hvor mange der kunne være blevet påvirket af de forskellige udgaver af uddannelsesloftet, hvis det havde været gældende i 2016., I 2016 påbegyndte i alt 102.000 personer en videregående uddannelse. 2.500 af dem kunne have været omfattet af regeringens totale uddannelsesloft, idet de allerede havde en uddannelse på samme eller højere niveau. 1.800 af de personer kunne desuden være blevet omfattet, hvis det nye reviderede uddannelsesloft var trådt i kraft. Det svarer til 72 pct. af de 2.500 personer., Flest personer, der påbegyndte en mellemlang videregående uddannelse, kunne være blevet påvirket af både det tidligere og det nuværende uddannelsesloft. Små 900 af dem, der startede på en mellemlang videregående uddannelse i sommeren 2016, havde afsluttet en anden uddannelse på samme eller højere niveau i de seks år, der gik forud., Uddannelsesloftet dispenserer for en række uddannelser, hvor der er høj grad af jobsikkerhed. Udvælgelsen af disse uddannelser vurderes hvert år. I 2017 er 25 uddannelsesretninger på listen, og de er trukket fra i vores opgørelse. Opgørelsen tager ikke højde for eventuelle andre dispensationsregler. , 10 mest populære uddannelser blandt dem, der i 2016 startede på en ny uddannelse, Ny uddannelse 2016, Tidligere afsluttet uddannelse indenfor 6 år, Tidligere afsluttet uddannelse i alt, Folkeskolelærer, 129, 205, Pædagog, 90, 135, Multimediedesigner, 75, 84, Jura, bachelor, 67, 75, Sygeplejerske, 57, 88, Socialrådgiver, 56, 123, Polititjenestemand, 55, 61, Medicin, bachelor, 49, 54, Datamatiker, 44, 55, Finansøkonom, 38, 54, Studerende på videregående uddannelser, Ny uddannelse 2016, Indenfor 6 år, For mere end 6 år siden, Studerende i alt, Mellemlange videregående uddannelser, 886, 428, 32347, Bacheloruddannelser, 412, 54, 28631, Korte videregående uddannelser, 372, 151, 12951, Lange videregående uddannelser, 122, 65, 28027, Videregående uddannelser i alt, 1792, 698, 101956,  , Forbehold: , Opgørelsen dækker alene ordinære uddannelser. Ph.d’er er dog ikke med., 2016 forstås her som studieåret 2016, der går fra okt. 2015 til okt. 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-06-i-2016-ville-1800-vaere-blevet-ramt-af-seks-aar-uddannelsesloftet

Bag tallene

Omkring 16.000 børn har både forældre og bedsteforældrepar, der bor hver for sig

Knap 16.000 børn har forældre og bedsteforældre, der bor på i alt seks forskellige adresser i Danmark., 19. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, For de fleste er julen ensbetydende med familiebesøg. For nogle kan familien dog være spredt på en del flere adresser end for andre. I alt 15.900 hjemmeboende børn under 18 år havde 1. januar 2018 forældre, der boede hver for sig og to sæt bedsteforældre, der også boede på hver deres adresse. , I alt havde 47.800 børn fire levende bedsteforældre, som boede på hver deres adresse. Det svarer til 12 pct. af alle børn med fire levende bedsteforældre. 31.300 af de 47.800 børn havde forældre, som boede sammen, godt 500 af børnene havde kun én forælder, mens resten altså havde forældre, der også boede hver for sig., ”I offentligheden er der talt en del om skilsmissebørns jul. Med tallene her kan vi se, at puslespillet i julen for nogle involverer flere generationer,” siger Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , befolkningsstatistikken, ., Anm.: Figuren dækker alle hjemmeboende børn under 18 år, hvor begge forældre og alle fire bedsteforældre var i live og boede i Danmark 1. januar 2018. , Forældre og bedste­forældre til fire ud ti børn bor sammen, I mange familier er både forældrepar og bedsteforældrepar fortsat sammen. 41 pct. af alle børn med to forældre og fire bedsteforældre, der er i live og bor i Danmark, har således både forældre og begge bedsteforældrepar, der har samme adresse. Det svarer til 168.400 børn., En tredjedel af børnene har fire levende bedsteforældre, 1. januar 2018 havde 35 pct. af de i alt 1.149.900 hjemmeboende børn under 18 år fire levende bedsteforældre. Andelen med alle fire bedsteforældre aftager med alderen, så omkring halvdelen af de 0-årige havde fire levende bedsteforældre, mens det var tilfældet for færre end 20 pct. af de 17-årige, viser publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ”. , Langt de fleste (89 pct.) hjemmeboende 0-17-årige børn havde imidlertid mindst en bedsteforælder i Danmark pr. 1. januar 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 53., Du kan læse om afstanden til bedsteforældrene i ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 55-57., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Amy Frølander. Har du spørgsmål til tal i denne artikel eller i ”Børn og deres familier 2018”, kan du kontakte Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 36 26, , amf@dst.dk, . , delebørn, I alt var det 1.165.200 børn under 18 år i Danmark 1. januar 2018. De fleste – men ikke alle - boede med både mor og far:, Boede med både mor og far: 73 pct., Boede med enlig mor:, 16 pct., Boede med mor og partner: ,  6 pct., Boede med enlig far: ,  4 pct., Boede med far og partner: 1 pct., Udeboende: 1 pct.,   Kilde: ”, Børn og deres familier 2018, ”, kap. 3

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-18-omkring-16000-boerns-foraeldre-og-bedsteforaeldrepar-bor-hver-for-sig

Bag tallene

Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Lungekræft er den største dræber herhjemme., 24. oktober 2018 kl. 13:20 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 døde 15.800 danskere af kræft, , viser tal fra Danmarks Statistik, . Langt de fleste, der døde af kræft i 2016, var over 40 år, to tredjedele var fyldt 70 år, og en tredjedel var fyldt 80 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/DOD1, Lungekræft er den største dræber, I 2016 døde 3.717 af lungekræft. Det var dermed den kræftsygdom, som flest i Danmark døde af. Derefter fulgte tarmkræft ekskl. endetarm (1.429 dødsfald), blærehalskræft (1.225) og brystkræft (1.127). , Blærehalskræft og brystkræft skiller sig sammen med forskellige former for kræft i livmoderen ud ved kun at ramme det ene køn. Således døde kun mænd af blærehalskræft i 2016, mens det stort set kun var kvinder, der døde af brystkræft og kræft i livmoderen og livmoderhalsen., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/DOD1, Mellem 14.900 og 15.800 personer er døde af kræft om året i Danmark de seneste tyve år, men justeret for befolkningsvækst og alderssammensætning er antallet af døde af kræft faldet., Færre dør af kræft, Siden midten af 1990’erne er antallet af døde af kræft i Danmark pr. 100.000 indbyggere faldet fra knap 300 i 1995 til 230 i 2015, hvor de seneste OECD-tal er fra. Tallene er standardiseret for alder, så de kan sammenlignes på tværs af lande. , Trods faldet siden 1995 ligger antallet af døde af kræft i Danmark fortsat noget over niveauet i de andre nordiske lande. I Norge døde 193 pr. 100.000 indbyggere af kræft i 2015. I Sverige var tallet 185. Dødsraten var lavest i Finland, hvor 173 døde af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, ., Kræftdødsfald i Danmark ligger højt i OECD, Sammenlignet med OECD, som dækker store dele af den vestlige verden, ligger niveauet for døde af kræft i Danmark relativt højt., Antallet af døde af kræft pr. 100.000 indbyggere er højere i en række østeuropæiske lande, men Danmark indtager en trist syvende plads ud af 41 lande, når OECD justerer for alderssammensætningen i befolkningerne. Niveauet er lavest i Mexico, hvor der var 114 dødsfald som følge af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, . , 1: For Rusland, New Zealand og Canada er data fra 2013. For Slovakiet, Portugal, Irland, Frankrig og Chile er data fra 2013-2014., Spørgsmål til tallene i artikel kan stilles til Dorthe Larsen, afdelingsleder på 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer

Bag tallene

Danskerne strømmer til feriehusene i efterårsferien

Efterårsferien er klart den uge i efteråret med flest udlejede feriehuse i Danmark. Særligt antallet af danske lejere af feriehuse stiger i uge 42., 15. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bortset fra ugerne fra slutningen af juni til begyndelsen af august er uge 42 den med flest udlejede feriehuse, viser tal fra Danmarks Statistik. , De seneste ti år (2008-2017) har danske feriehuse været udlejet i alt i 154.600 husuger i uge 42. Til sammenligning blev husene udlejet i 106.000 husuger i uge 39, 117.100 i uge 40 132.400 i uge 41. Efter efterårsferien falder antallet af udlejede feriehuse til 106.400 i uge 43, 70.400 i uge 44 og bare 44.900 i uge 45. , Stigningen i efterårsferien skyldes især danske lejere., ”Feriehusene lejes primært af tyskere, men i efterårsferien strømmer danskerne også til,” siger specialkonsulent, Paul Lubson fra Danmarks Statistik., I uge 42 stod danske lejere for 50.800 udlejede husuger, mens de blot lejede feriehuse i 19.400 husuger i uge 41., Den travleste uge målt i udlejede husuger er uge 30 i juli, hvor feriehusene var udlejet i 287.300 husuger i 2008-2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, I efterårsferien er næsten en tredjedel af feriehusene lejet af danskere , I ugerne i september og begyndelsen af oktober stod danskerne for lidt over 10 pct. af de udlejede husuger i 2008-2017. Men i uge 42 (efterårsferien) steg danskernes andel af de lejede huse til næsten 33 pct., hvilket er på niveau med den danske sommerferie i uge 26-30., I sommerhalvåret - men uden for de danske skoleferie - lejer tyskere typisk 80 pct. af de danske feriehuse., Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i uge 7, som er vinterferien i store dele af Danmark., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Udlejningerne i efterårsferie faldt en anelse i 2017 trods rekordår, Antallet af udlejede husuger i efterårsferien er faldet fra 17.800 til 16.100 fra 2016 til 2017. På trods af faldet i efterårsferien var antallet af udlejede husuger det højeste nogensinde i 2017. Også antallet af overnatninger i feriehuse var det højeste nogensinde i 2017, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , Noget tyder på, at antallet af udlejninger i efterårsferien vil stige igen i 2018. Ifølge den seneste , NYT fra Danmarks Statistik, om feriehusudlejninger var der ved udgangen af august booket flere feriehuse i oktober i 2018 end på samme tid i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Hvis du har spørgsmål til tallene er du velkommen til at kontakte Paul Lubson, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 42, , pal@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-feriehuse-i-efteraarsferien

Bag tallene