Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 621 - 630 af 1337

    Statistikservice

    Statistikservice udkom i perioden 1975-2014. Denne publikationsserie minder om serien Statistiske Efterretninger men indeholder flere detaljerede tabeller. Der er digital adgang til de nyere udgivelser (1999-2014). Har du behov for ældre udgivelser, kan du kontakte , Informationsservice og Bibliotek, ., Vælg filtrering, Emnegruppe, Alle emner, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Erhvervsliv, Serie, Alle serier, Bistand til børn og unge - Kommunefordelt statistik (Udgået), Boligstøtte - Kommunefordelte opgørelser (Udgået), Børnefamilieydelser og børnetilskud - Kommunefordelte opgørelser (Udgået), Dagpenge ved sygdom eller fødsel - Kommunefordelte opgørelser (Udgået), Den sociale ressourceopgørelse - Kommunefordelte årstakster på dagpasningsområdet (Udgået), Den sociale ressourceopgørelse. Kommunefordelte opgørelser for dagpasningsområdet mv (Udgået), Den sociale ressourceopgørelse. Kommunefordelte opgørelser for ældreområdet mv. (Udgået), Folkepension og førtidspension - Kommunefordelte opgørelser (Udgået), Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik - Kommunefordelte opgørelser (Udgået), Kvartalsvist lønindeks for den offentlige sektor (Erstattet), Lønindeks for den offentlige sektor (Udgået), Lønindeks for den private sektor (Udgået), Lønstatistik for amter og kommuner (Udgået), Lønstatistik for den kommunale sektor (Erstattet), Lønstatistik for den private sektor året (Udgået), Lønstatistik for den statslige sektor (Erstattet), Lønstatistik for staten (Udgået), Lønstrukturstatistik for den private sektor (Udgået), Prisstatistik (Udgået), Samlede arbejdsomkostninger (Udgået), Serie A (Udgået), Serie B (Udgået), Serie C (Udgået), Serie D (Udgået), Summarisk lønindeks for den private sektor (Erstattet), Udenrigshandelen fordelt på varer og lande (Udgået), Vis udgåede serier , Vis seriens nummer , Viser 1 - 50 af 333,  , 21. marts 2014, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 4. kvt. 2013:, 17. januar 2014, Prisstatistik December 2013:, 20. december 2013, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 3. kvt. 2013:, 18. december 2013, Prisstatistik November 2013:, 19. november 2013, Prisstatistik Oktober 2013:, 17. oktober 2013, Prisstatistik September 2013:, 20. september 2013, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 2. kvt. 2013:, 18. september 2013, Prisstatistik August 2013:, 19. august 2013, Prisstatistik Juli 2013:, 17. juli 2013, Prisstatistik Juni 2013:, 21. juni 2013, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 1. kvt. 2013:, 19. juni 2013, Prisstatistik Maj 2013:, 17. maj 2013, Prisstatistik April 2013:, 17. april 2013, Prisstatistik Marts 2013:, 22. marts 2013, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 4. kvt. 2012:, 19. marts 2013, Prisstatistik Februar 2013:, Rettet: 20. marts 2013 kl. 13:00, 19. februar 2013, Prisstatistik Januar 2013:, 17. januar 2013, Prisstatistik December 2012:, 19. december 2012, Prisstatistik November 2012:, 14. december 2012, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 3. kvt. 2012:, 19. november 2012, Prisstatistik Oktober 2012:, 17. oktober 2012, Prisstatistik September 2012:, 21. september 2012, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 2. kvt. 2012:, 19. september 2012, Prisstatistik August 2012:, 17. august 2012, Prisstatistik Juli 2012:, 18. juli 2012, Prisstatistik Juni 2012:, 22. juni 2012, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 1. kvt. 2012:, 19. juni 2012, Prisstatistik Maj 2012:, 18. maj 2012, Prisstatistik April 2012:, 18. april 2012, Prisstatistik Marts 2012:, 23. marts 2012, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 4. kvt. 2011:, 19. marts 2012, Prisstatistik Februar 2012:, 15. februar 2012, Prisstatistik Januar 2012:, 18. januar 2012, Prisstatistik December 2011:, 19. december 2011, Prisstatistik November 2011:, 16. december 2011, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 3. kvt. 2011:, 17. november 2011, Prisstatistik Oktober 2011:, 19. oktober 2011, Prisstatistik September 2011:, 23. september 2011, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 2. kvt. 2011:, 19. september 2011, Prisstatistik August 2011:, 17. august 2011, Prisstatistik Juli 2011:, 15. juli 2011, Prisstatistik Juni 2011:, 24. juni 2011, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 1. kvt. 2011:, 17. juni 2011, Prisstatistik Maj 2011:, 18. maj 2011, Prisstatistik April 2011:, 19. april 2011, Prisstatistik Marts 2011:, 25. marts 2011, Udenrigshandelen fordelt på varer og lande 4. kvt. 2010:, 17. marts 2011, Prisstatistik Februar 2011:, 17. februar 2011, Prisstatistik Januar 2011:, 19. januar 2011, Prisstatistik December 2010:,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/historiske-publikationsserier/statistikservice

    Danske statsborgerskaber er ulige fordelt blandt udlændinge

    Hver anden dansk-tyrker har fået dansk statsborgerskab, mens det samme kun gælder for én ud af 12 islændinge bosat i Danmark. Der er betydelige forskelle på, hvor stor del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab., 3. april 2006 kl. 0:00 ,  , 200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark har dansk statsborgerskab. Det svarer til 43 pct. af de i alt 463.000 indvandrere og efterkommere, som bor i Danmark. Blandt de forskellige grupper af personer med udenlandsk baggrund er der imidlertid betydelige forskelle på, hvor stor en del af indvandrerne og deres efterkommere, som har dansk statsborgerskab. , Tyrkerne udgør den største befolkningsgruppe i Danmark med udenlandsk baggrund. Af de i alt 55.500 tyrkere har næsten halvdelen (47 pct.) dansk statsborgerskab. Andelen af personer, som har fået dansk statsborgerskab, er dog større blandt libaneserne i Danmark. Blandt de 22.500 personer med libanesisk baggrund, har fire ud af hver fem dansk statsborgerskab. Der er i stor udstrækning tale om tidligere statsløse palæstinensere. , Blandt indbyggere i Danmark med irakisk baggrund er kun en ud af tre danske statsborgere. , Store forskelle blandt nabolandene, Blandt vore nordiske broderfolk med bopæl i Danmark har langt de fleste bevaret deres oprindelige statsborgerskab. Der er dog alligevel markante forskelle: Af de 7.800 islændinge i Danmark har således kun en ud af hver 12 skaffet sig dansk statsborgerskab, og af de 15.700 nordmænd i Danmark har kun hver fjerde skiftet det norske statsborgerskab ud med et dansk. Svenskerne giver hyppigere afkald på deres statsborgerskab: Af de 14.500 svenskere i Danmark har mere end en tredjedel (nemlig 37 pct.) fået dansk statsborgerskab. , Det er dog Tyskland, som er det land blandt vores naboer, hvor udvandrerne til Danmark i størst omfang har fået dansk statsborgerskab. Blandt de 25.900 tyskere bosat i Danmark har tæt ved halvdelen dansk statsborgerskab, altså en langt større andel end nogen af vore nordiske nabofolk kan opvise. , Flere efterkommere søger statsborgerskab, Hvis vi nøjes med at fokusere på indvandrernes efterkommere, har vi mulighed for udelukkende at analysere statsborgerskaber blandt personer, som er født i Danmark af forældre, som enten er indvandrere eller udenlandske statsborgere. Det giver os mulighed for at udelukke personer, som kun opholder sig i Danmark i en kortere periode fx i forbindelse med studieophold eller et midlertidigt arbejde.  , Her viser statistikken, at ni ud af ti personer med libanesisk baggrund, som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der et stykke vej ned til gruppen af tyrkere - her er det en andel på 64 pct. af efterkommerne, som har dansk statsborgerskab. Blandt irakerne er det godt halvdelen (54 pct.), som har dansk statsborgerskab. , Blandt efterkommerne af europæiske indvandrere er islændingene fortsat meget lidt tilbøjelige til at ansøge om dansk statsborgerskab. Kun 17 pct. af alle islændinge som er født i Danmark, har dansk statsborgerskab. Herfra er der unægtelig et stort spring op til de 71 pct. af de tyske efterkommere, som har fået dansk pas. De svenske og norske efterkommere har været noget mere villige til at tage dansk statsborgerskab end islændingene, men ligger dog fortsat langt under de tyske efterkommeres niveau. 57 pct. af de norske efterkommere og 52 pct. af de svenske efterkommere har dansk pas.   , Befolkningen i Danmark fordelt efter statsborgerskab og oprindelse pr.1. januar 2006, Antal personer , Procent , Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Dansk , statsborgerskab, Udenlandsk , statsborgerskab, I alt, Hele befolkningen i alt , 5.157.408 , 270.051 , 5.427.459 , 95,0 , 5,0 , 100,0 , Personer med dansk oprindelse , 4.957.171 , 7.053 , 4.964.224 , 99,9 , 0,1 , 100,0 , Indvandrere og efterkommere, i alt , 200.237 , 262.998 , 463.235 , 43,2 , 56,8 , 100,0 , Tyrkiet , 25.841 , 29.709 , 55.550 , 46,5 , 53,5 , 100,0 , Irak , 9.189 , 17.733 , 26.922 , 34,1 , 65,9 , 100,0 , Tyskland , 12.577 , 13.298 , 25.875 , 48,6 , 51,4 , 100,0 , Libanon , 17.890 , 4.619 , 22.509 , 79,5 , 20,5 , 100,0 , Bosnien-Hercegovina , 8.537 , 12.415 , 20.952 , 40,7 , 59,3 , 100,0 , Pakistan , 10.658 , 8.626 , 19.284 , 55,3 , 44,7 , 100,0 , Jugoslavien (ex) , 7.547 , 9.868 , 17.415 , 43,3 , 56,7 , 100,0 , Somalia , 6.816 , 9.748 , 16.564 , 41,1 , 58,9 , 100,0 , Norge , 4.106 , 11.638 , 15.744 , 26,1 , 73,9 , 100,0 , Polen , 7.094 , 7.586 , 14.680 , 48,3 , 51,7 , 100,0 , Sverige , 5.402 , 9.107 , 14.509 , 37,2 , 62,8 , 100,0 , Iran , 9.967 , 4.422 , 14.389 , 69,3 , 30,7 , 100,0 , Vietnam , 8.688 , 4.181 , 12.869 , 67,5 , 32,5 , 100,0 , Storbritannien , 2.560 , 9.550 , 12.110 , 21,1 , 78,9 , 100,0 , Afghanistan , 1.973 , 9.273 , 11.246 , 17,5 , 82,5 , 100,0 , Sri Lanka , 7.459 , 2.851 , 10.310 , 72,3 , 27,7 , 100,0 , Marokko , 6.182 , 2.939 , 9.121 , 67,8 , 32,2 , 100,0 , Kina , 1.903 , 6.178 , 8.081 , 23,5 , 76,5 , 100,0 , Island , 646 , 7.181 , 7.827 , 8,3 , 91,7 , 100,0 , Thailand , 1.481 , 5.894 , 7.375 , 20,1 , 79,9 , 100,0 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bef3, Tabellen viser de 20 største indvandrergrupper i Danmark (både indvandrere og efterkommere) med angivelse af, hvor mange af dem, der er danske statsborgere. , Statistikken viser i øvrigt, at de to største befolkningsgrupper i Danmark med fremmed baggrund er tyrkerne og irakerne - disse to grupper udgør tilsammen 82.500 personer. Det svarer ret nøje til antallet af mennesker i Danmark, der stammer fra samtlige vores nabolande: Norge, Sverige, Tyskland, Polen og Storbritannien.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-04-03-Statsborgerskaber

    Bag tallene

    Rumænien er det billigste land i EU

    Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-30-billigste-eu-lande

    Bag tallene

    Juleaften: Øerne bruger mest ekstra strøm, mens storbykommuner bruger mindst

    Fanø, Samsø og Langeland brugte mest ekstra strøm den 24. december i 2021 i forhold til en gennemsnitlig decemberdag med hhv. 41,5, 32,3 og 31,3 pct. København var derimod den kommune, som brugte mindst ekstra strøm med et elforbrug, som var 0,9 pct. højere end forbruget på en almindelig decemberdag. , 19. december 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juleaften bliver der generelt brugt mere el end normalt, når and, flæskesteg og risengrød skal forberedes, og sidste år var ingen undtagelse. Hvis vi dykker ned i elforbruget for den 24. december sidste år og sammenligner med en gennemsnitlig decemberdag i 2021, så bliver der julet mest i Fanø Kommune, hvor husholdningers elforbrug holdt op mod en gennemsnitlig decemberdag var 41,5 pct. højere den 24. december. Dernæst følger Samsø og Langeland kommune med 32,3 pct. og 31,3 pct. ekstra elforbrug i julen. I den anden ende finder vi foruden Københavns Kommune, Frederiksberg kommune og Aarhus kommune, hvor merforbruget lå på hhv. 0,9 pct., 3,2 pct. og 7,5 pct. , ”Fanø er suverænt den kommune i landet, hvor der bliver brugt mest el den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag. Der er en klar tendens til, at mange jyske kommuner og sommerhuskommuner ligger pænt over gennemsnittet juleaftensdag, hvorimod København og visse omegnskommuner ligger i bund. Det kan tyde på, at mange i hovedstadsområdet ikke tænder kontakterne derhjemme og i stedet holder jul i sommerhus eller i Jylland,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Også juledag den 25. december bliver der brugt mest el over gennemsnittet i Fanø kommune med 43,2 pct. og dernæst Varde kommune med 34,6 pct. Der blev brugt mindst i Frederiksberg og København kommune med hver -8,2 pct.,  Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Vi tænder ovnen tidligere juleaften end på andre decemberdage, Dykker vi ned i, hvornår på dagen stømforbruget stiger i landets kommuner, så viser der sig et billede af, at vi juleaftensdag bruger mere strøm tidligere på dagen end på en helt almindelig decemberdag. Dette kan hænge sammen med, at en del af juleforberedelserne begynder tidligt netop denne dag., Den 24. december topper danskernes strømforbrug mellem kl. 16 og 17. Det er en time tidligere end på en gennemsnitlig decemberdag. , Også når vi zoomer ind på elforbruget time for time, ligger Fanø kommune helt i spidsen med en stigning på 61,7 pct. mellem kl. 16 og 17 ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. Herefter følger øerne Samsø og Ærø med 52 pct. og 47,6 pct. , Vender vi tallene rundt, så bliver der ikke overraskende brugt relativ mindst el mellem kl. 16 og kl. 17 i København og Frederiksberg kommune med 12,0 pct. og 17,6 pct. ift. en gennemsnitlig decemberdag i 2021. , Flæskesteg og julelys behøver dog ikke at være den eneste forklaring på, at elforbruget på Fanø ligger særlig højt, forklarer Thomas Eisler. , ”Selvom vi har meget præcise tal på, hvor meget el der bliver brugt, kan vi ikke vide, hvad den bliver brugt til. I 2021 fik mange en hvid jul med frostgrader. Fanø er også en kommune, hvor mange har varmepumper og elvarme, så det kan være med til, at Fanø skiller sig ud fra andre land- og sommerhuskommuner.”, Kilde: Elmålerdata fra Energinet., Top ti kommuner med det højeste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., Fanø: 41,5, Samsø: 32,3, Langeland: 31,3, Varde: 30,6, Ringkøbing-Skjern: 29,4, Odsherred: 29,1, Ærø: 27,7, Halsnæs: 26,9, Stevns: 26,9, Syddjurs: 26,7, Top ti kommuner med det laveste elforbrug den 24. december ift. en gennemsnitlig decemberdag (pct.)., København: 0,9, Frederiksberg: 3,2, Aarhus: 7,5, Aalborg: 12,4, Odense: 13,2, Gentofte: 13,7, Lyngby-Taarbæk: 14,1, Gladsaxe: 16,2, Brønderslev: 17,0, Rødovre: 17,1, Fakta og forbehold: , Tallene for elforbruget er fra 2021. Husholdningernes elforbrug er beregnet som elforbrug målt på elmålere, som ikke er tilknyttet et CVR-nummer og fordelt efter total elforbrug for hver kommune. Der kan forekomme fejl i registreringen af elmålere. Fejlsøgning er kun foretaget blandt elmålere med et usædvanligt højt forbrug. Derudover viser elforbruget ikke, hvad ellen er blevet brugt til. Således kan fx varmepumper/elvarme bidrage til et højere elforbrug.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-19-elforbrug-2021-jul

    Bag tallene

    Fakta om dansk økonomi

    Danmarks Statistik har samlet et ark med fakta om udviklingen i dansk økonomi. Generelt har væksten i bruttonationalproduktet været positiv både i Danmark og i vores nabolande de seneste 55 år. Den seneste nedgangsperiode var i forbindelse med COVID-19-pandemien, der har påvirket økonomien markant i både Danmark og udlandet. , 29. marts 2019 kl. 9:00 - Opdateret 21. marts 2022 kl. 16:20 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 21. marts 2022: Denne artikel er opdateret med de nyeste tal for 2021., COVID-19 gav negativ vækst i 2021, Danmark oplevede i 2021 en , kraftig vækst på 4,1 pct. i bruttonationalproduktet (BNP), efter en nedgang i 2020 på -2,1 pct. BNP-væksten i 2020 var kraftigt påvirket af nedlukningerne på grund af COVID-19 og var negativ for første gang siden finanskrisen i 2009. Periode fra 2014 til 2019 anses for en sammenhængende periode med relativt solid vækst (i gennemsnit 2,4 pct.). Til sammenligning har den gennemsnitlige vækst siden årtusindskiftet været 1,2 pct. , Her kan du finde mere , information om BNP samt , nye data, efterhånden, som de offentliggøres, . , BNP og realvækst,   , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, * Foreløbige tal 2019-2021., Endelige og foreløbige tal, Alle tal for 2019-2021 er foreløbige og vil blive revideret i henhold til Nationalregnskabets faste revisionsrytme. Det endelige nationalregnskab bliver offentliggjort cirka to og et halvt år efter årets udløb., Se mere på , www.dst.dk/Nationalregnskab, ., Oftest positiv vækst i Danmark, Siden 1966 er BNP vokset gennemsnitligt 2,0 pct. om året, og siden da har der været seks perioder, hvor væksten var lav eller negativ. Disse perioder er markeret med orange i figuren ovenfor. Ud over den negative vækst under covid-19 nedelukningen var den økonomiske vækst senest negativ under finanskrisen i 2008-2009. Faldet i BNP på 4,9 pct. i 2009 er i øvrigt klart den største nedgang i dansk BNP siden 1966., BNP er den samlede værdi, der skabes på de danske arbejdspladser. Siden 1966 er vi blevet en million flere indbyggere i Danmark, og beregnet pr. indbygger er BNP mere end fordoblet sinde da, når man tager højde for prisudvikling. ,  , Danmark i forhold til Sverige, Tyskland og USA, Siden finanskrisen har væksten været positiv i både Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. I gennemsnit har væksten i perioden siden finanskrisen været noget højere i Sverige (2,5 pct.) og USA (2,2 pct.) end i Danmark (1,9 pct.), og Tyskland (1,6 pct.) og EU som helhed (1,3 pct.). Set i et længere perspektiv - siden årtusindskiftet - har den gennemsnitlige vækst i Danmark (1,4 pct.) ligget på niveau med EU som helhed (1,4 pct.)., Målt pr. indbygger har udviklingen også været positiv i de udvalgte lande. Væksten i BNP pr. indbygger i perioden 2000-2021 i Danmark (0,8 pct.) har ligget under de lande vi sammenligner os med. i Sverige (1,3 pct.) har væksten i BNP pr. indbygger været højere end både i USA (1,1) og EU27 som helhed (1,1)., Udvikling i BNP og BNP pr. indbygger i udvalgte lande, korrigeret for prisudvikling, Anm: EU-27 tal for 2021 er beregnet på baggrund af de tilgængelige kvartalstal. , Kilde: Macrobond og www.census.gov samt Eurostat.,  , Danmarks BNP målt pr. indbygger blandt de højeste i EU   , Det danske BNP pr. indbygger er blandt de højeste i EU. I 2021 var BNP pr. indbygger 425.000 kr. (løbende priser-priser). Det niveau kan man ikke umiddelbart sammenligne med BNP pr. indbygger i andre lande. Hvis man vil sammenligne velstand på tværs af lande, bør man omregne til samme valuta samt tage højde for, at man ikke kan købe det samme for pengene i forskellige lande. , De nyeste opgørelser for BNP korrigeret for forskelle i nationale prisniveauer, for 2020 viser, at Danmark har Europas højeste BNP per indbygger, og at vi ligger på niveau med Nederlandene, Østrig og Tyskland. Kun Luxembourg og Irland ligger markant bedre end Danmark blandt EU’s medlemslande, og det skyldes , særlige omstændigheder vedrørende mange beskæftigede grænsependlere i Luxembourg, og mange multinationale virksomheder i Irland., København og omegn står for en tredjedel af Danmarks BNP , En stadig større andel af BNP produceres i hovedstaden. Siden 2008 er andelen af BNP, som produceres i København og omegn steget. I 2008 stod landsdelene Byen København og Københavns Omegn for 29 pct. af BNP, mens andelen i 2020 var 34 pct., Med til historien hører dog, at Byen København blev særligt hårdt ramt af COVID19-pandemien i forhold til resten af landet. COVID19-pandemien medførte et fald i andelen af BNP, der i 2020 blev produceret i hovedstaden. , En stor del af stigningen i Københavns andel af BNP fra 2008 til 2020 skyldes, at beskæftigelsen opgjort på arbejdssted i perioden her er steget med 91.000 personer, mens den er faldet med 56.000 i resten af landet. Læs mere om det regionalfordelte nationalregnskab , på , emnesiden,  og i ,  , NYT fra Danmarks Statistik, ., En tredjedel af BNP går til privatforbrug, Den samlede forsyning af varer og tjenester i dansk økonomi består af den samlede danske værdiskabelse (BNP) samt importerede varer og tjenester. Den samlede forsyning i dansk økonomi svarer per definition til den samlede endelige anvendelse af varer og tjenester til eksport, privatforbrug, offentligt forbrug samt investeringer. , Af den samlede forsyning var der i 2021 cirka 30 pct. privatforbrug, 16 pct. offentligt forbrug, 15 pct. investeringer og 39 pct. eksport., Forsyning og Anvendelse. 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1,  , BNP vokser hurtigere end beskæftigelsen, Siden 1966 er Danmarks BNP mere end tredoblet. I samme periode er det samlede antal beskæftigede steget med 31 pct., og arbejdstiden pr. beskæftiget er faldet med ca. 33 pct. Når BNP stiger mere end beskæftigelsen og arbejdstiden, peger det på, at vi er blevet mere produktive. Læs mere om produktivitetsudviklingen i , Nyt om produktivitetsudviklingen, ,, hvor den økonomiske udvikling sammenholdes med de præsterede arbejdstimer., Beskæftigelse og BNP, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nan1, Læs mere om beskæftigelsesudviklingen i , artikel med fakta om beskæftigelse, . ,  , Serviceerhverv har erstattet landbrug, råstofindvinding og industri i den danske værditilvækst , De seneste 55 år er andelen af den danske værditilvækst, der kommer fra klassiske primærerhverv (landbrug, fiskeri og råstofudvinding) samt industri, byggevirksomhed og energiforsyning, blevet reduceret markant. Fra at udgøre cirka 40 pct. af den danske værditilvækst i 1966, udgør den 25 pct. i 2020. I samme periode er andelen af værditilvækst, der kommer fra markedsmæssige serviceerhverv samt offentlig forvaltning og service, steget fra at udgøre cirka 60 pct. til at udgøre 75 pct. , Branchernes andele af den samlede værditilvækst i 1966 og 2021, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/nabp10, Har du spørgsmålet til tallene i denne artikel, kan du kontakte Bo Siemsen, 39 17 30 69, , bsm@dst.dk, Begreber, BNP, - BNP er en forkortelse for bruttonationalproduktet og er den samlede værdi skabt på danske arbejdspladser i en periode, eksempelvis et år eller kvartal., Vækst, - Væksten i BNP korrigeret for prisudvikling (realvækst) beskriver, hvordan det går med økonomien. Når BNP-væksten er positiv betyder det, at der skabes mere værdi på danske arbejdspladser end tidligere., Løbende priser , - , Løbende priser er det prisniveau, som gælder i den aktuelle periode. For BNP er det priserne for varer og tjenester der gælder., Købekraftskorrektion, - Ved at korrigere BNP med købekraftspariteter tages der højde for forskelle i landenes pris- og omkostningsniveauer. Det betyder, at de omregnede beløb bliver realt sammenlignelige. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-29-faktaark-om-dansk-oekonomi

    Bag tallene

    En tredjedel af årets cykeltyverier sker om sommeren

    Sommeren er højsæson for cykeltyverier, og politiet modtager næsten en tredjedel af årets anmeldelser i 3. kvartal. Set over en lang årrække anmeldes der samlet set færre cykeltyverier, men niveauet er nu lidt højere end før COVID-19., 1. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Det er om sommeren under blå himmel og solskin, at vi har det mest oplagte cykelvejr, men det er også det tidspunkt på året, der er flest cykeltyverier. Mere specifikt er 3. kvartal, altså juli, august og september, den periode på året, hvor der bliver anmeldt flest cykeltyverier rundt om i landet., Ser man på de seneste 10 år fra og med 2014 til og med 2023, udgjorde cykeltyverierne i 3. kvartal i gennemsnit 30,4 pct. af årets anmeldte cykeltyverier. Det kvartal med færrest anmeldte tyverier i gennemsnit har været 1. kvartal med 19,4 pct. af årets anmeldelser., ”Der er færrest anmeldelser af cykeltyverier i de kolde måneder, mens antallet stiger betydeligt i sommermånederne. Det er sandsynligvis blot en afspejling af, hvornår der er flest, der cykler og dermed flest cykler i gadebilledet,” siger Iben Pedersen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Antal anmeldte cykeltyverier, 1. kvt. 2014 - 1. kvt. 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Lidt flere cykeltyverier end før COVID-19, Under COVID-19 tog antallet af anmeldte cykeltyverier et dyk. Det skyldes formentligt, at man ikke parkerede sin cykel foran en café eller arbejdspladsen som vanligt grundet nedlukninger og hjemmearbejde., Sammenligner man med før COVID-19, er der dog sket en mindre stigning i anmeldte cykeltyverier. I 2019 blev der anmeldt 46.212 tyverier – et tal, der har været faldende siden 2009. I 2020 og 2021 ramte anmeldelserne et historisk lavpunkt med henholdsvis 40.642 og 37.437 for så at stige i 2022 og ende på 48.305 sidste år., Cykler er det transportmiddel, hvor der bliver anmeldt flest tyverier. I 2023 blev der anmeldt 5.989 stjålne motorkøretøjer, herunder bil og motorcykel, mens der blev anmeldt 552 stjålne knallerter., Tyveri af forskellige transportmidler efter type, 1995-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf20, Flest cykeltyverier i Hovedstaden, Der bliver anmeldt flest cykeltyverier i de store byer og især i Hovedstaden. I Københavns Kommune blev der i 2023 anmeldt 17.317 cykeltyverier, og tager man Frederiksberg med, stiger tallet med 2.039. I Aarhus modtog politiet 4.576 anmeldelser, og i Odense anmeldte 2.593 personer deres cykel stjålet. I Aalborg blev 1.594 cykler meldt stjålet i 2023., ”I og med der er tale om de største byer i Danmark, giver det også mening, at der her bliver stjålet flest cykler. Sammenholder man antallet af anmeldelser med kommunernes befolkningstal, ligger hovedstaden dog stadig i toppen med 2.641 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere,” siger Iben Pedersen., Fra København er der et stykke ned til den næste kommune, Frederiksberg, hvor 1.950 cykler pr. 100.000 borgere blev meldt stjålet til politiet i 2023. Hernæst følger Lyngby-Taarbæk og Glostrup, som ligger henholdsvis lidt over og lidt under 1.500., Fra de kommuner med flest cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere til dem med færrest er der et stort spring. Lemvig er med 73 anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere nederst på listen. Morsø er den eneste anden kommune, der også ligger under 100 cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere i 2023., Anmeldte cykeltyverier pr. 100.000 indbyggere, 2023, Anm.: Befolkningen er opgjort i 3. kvartal 2023. , Find din kommune her, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf22, og , www.statistikbanken.dk/folk1a, I 2023 blev der anmeldt 48.305 cykeltyverier, og der blev rejst 842 sigtelser. 200 personer blev kendt skyldige i cykeltyveri. , De flest domme lyder på en bødestraf.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-01-en-tredjedel-af-aarets-cykeltyverier-sker-om-sommeren

    Bag tallene

    Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

    Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

    Bag tallene

    Bæredygtighed på solidt datagrundlag

    Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

    Bag tallene

    Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

    Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation