Forside

Søgeresultat

Viser resultat 691 - 700 af 1337

8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande. , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

Bag tallene

Flest hedder Jens Jensen

Jens Jensen er det mest brugte navn i Danmark. Danmarks Statistik har udvidet søgningen på www.dst.dk/navne, så man nu samtidig kan søge på både fornavn og efternavn., 29. januar 2002 kl. 0:00 , , Til de 5.023 Jens Jensen'er i Danmark: Til lykke. Jens Jensen er det mest populære eller i hvert fald mest brugte navn i Danmark. Og i det hele taget er danskerne glade for fornavne, der minder temmelig meget om efternavnet. I hvert fald bliver Jens Jensen efterfulgt af Hans Hansen (3.871) og Niels Nielsen (3.863) som de mest brugte navne., Danmarks Statistik har i næsten et år haft navnestatistikken liggende gratis tilgængelig på , www.dst.dk/navne, . Hidtil har man enten kunnet søge på, hvor mange man deler fornavn eller efternavn med, men nu er servicen udvidet til, at man samtidig både kan søge på fornavn og efternavn.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-01-29-Jens-jensen

Bag tallene

Hjemmearbejde er blevet almindeligt

Det fleksible arbejde er blevet almindeligt for mange. 17 pct. af lønmodtagerne arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten, og hver fjerde medarbejder styrer selv sin arbejdstid, viser tal fra Danmarks Statistik., 11. marts 2002 kl. 0:00 , , Danskernes liv har ændret karakter de senere år. Næsten alle forældre har et fuldtidsarbejde, og stort set alle børn bliver passet i institution. Hverdagen er blevet mere kompleks for de fleste, og bl.a. for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, er det fleksible arbejde blevet almindeligt for mange. , For 17 pct. eller 417.000 af alle lønmodtagere foregår en del af deres arbejde eller alt deres arbejde hjemme i deres egen bolig. 2 pct. arbejder altid eller størstedelen af tiden hjemme, og 15 pct. arbejder af og til hjemme. Samtidig har 37 pct. af dem, der arbejder hjemme, en pc-hjemmearbejdsplads med opkobling til arbejdspladsens netværk. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. , "Tallene overstiger faktisk de forventninger, der har været til omfanget af hjemmearbejde. Samtidig viser tallene, at scenarierne om, at folk ville komme til at arbejde fuldtid derhjemme, ikke er blevet en realitet. Tallene er tværtimod udtryk for, at hjemmearbejde først og fremmest bliver brugt for at gøre livet lidt mere fleksibelt," siger Lars Qvortrup, professor ved Center for Interaktive Medier på Syddansk Universitet. , Den gode danske måde, Jeremy Millard, chefkonsulent ved Teknologisk Institut og ekspert i fleksible arbejdspladser og nye arbejds- og organisationsformer, mener også, at det fleksible arbejde nu er blevet almindeligt i Danmark - men på en meget dansk måde, når vi sammenligner os med andre europæiske lande: , "I Danmark har vi formået at kombinere fleksibilitet med en høj grad af socialt ansvar, så medarbejderne bliver mindre udsat for risici forbundet med et fleksibelt arbejdsmarked, og samtidig høster arbejdsgiverne også en gevinst." , Hvis aftalen om hjemmearbejde bygger på tillid, samarbejde og en høj grad af selvbestemmelse betyder det ofte, at medarbejdernes psykologiske og sociale samspil med andre bliver styrket. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte får mere tilfredse medarbejdere, produktiviteten stiger, og kvaliteten af det udførte arbejde bliver væsentligt forbedret. , Men hvis hjemmearbejdet bruges til at udnytte medarbejderne med strammere arbejdsvilkår, større kontrol og mindre selvbestemmelse, så bliver arbejdet anonymt og fjernstyret, medarbejderne bliver stressede og får mindre tid til familielivet. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte opnår, at medarbejderne arbejder næsten i døgndrift, bl.a. fordi hjemmearbejdet på pc-er, der er opkoblet til arbejdspladsen, giver arbejdsgiverne mulighed for hele tiden at kontrollere medarbejderne. Samtidig får arbejdsgiverne adgang til et langt større marked af medarbejdere, fordi hjemmearbejderne kan arbejde hvor som helst i verden. Arbejdsgiverne kan vælge kun at ansætte folk for korte perioder til enkelte projekter, og det bliver arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer, hvordan arbejdet skal gennemføres. , "Jeg mener, at Danmark ligger tættest på den fornuftige fleksibilitet - og den er vi også nået længere med end andre lande, hvor fleksibiliteten stort set kun gavner arbejdsgiverne. Danmark er fx også et af de førende lande, hvad angår dækkende rammeaftaler om hjemmearbejde og fleksibelt arbejde generelt," siger Jeremy Millard. , Hver fjerde styrer selv sin arbejdstid, Samtidig med at hjemmearbejde bliver mere og mere almindeligt, er faste arbejdstider også på retur. Arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at hver fjerde lønmodtager selv styrer sin arbejdstid, og altså ikke skal møde og gå på bestemte tider, men har flekstid. , Qvortrup mener, at den udvikling er udtryk for, at ledelsesformerne ændrer sig: , "Ledelse skal ikke længere være direktiv - altså ledelse, hvor chefen siger, hvad medarbejderen skal gøre fra kl. 8-9 og fra 9-11 osv. I dag skal ledelse være rammeledelse kombineret med, at vi leder os selv. Og det er igen et led i at være mere fleksibel, men det er også et led i, at virksomhederne skal være mere fleksible. Flekstiden handler dels om, at medarbejderne kan være fleksible over for deres egen hverdag, men også over for deres arbejdsopgaver, så man fx giver den et par timer ekstra én dag, og så arbejder mindre en anden dag." , Nye A og B hold, "Bagsiden ved det fleksible arbejdsliv er, at det bliver mere stressende. Faste arbejdstider giver mulighed for et forholdsvis enkelt liv med faste rammer, hvorimod det fleksible arbejdsliv læsser problemerne med den komplekse hverdag over på den enkelte, som skal administrere det dag for dag," siger professor Qvortrup og uddyber: , "Faren er, at hverdagen bliver en stor improvisation, fordi de stabile rammer bliver nedbrudt. Det betyder, at du fx efter endt arbejdsdag skal hjem og forhandle med din kone eller børnenes bedsteforældre om, hvem der gør hvad i morgen. Og det kan være meget belastende." , Kravet om og behovet for selvtilrettelæggelse er altså en stor fordel for dem, der har overskuddet til at styre det, men for dem, der ikke har overblik og overskud, er det en ekstra belastning. , "Hvis man i dag skal inddele befolkningen i A og B hold, så tæller det ikke, at man kan finde ud af at trykke på de rigtige knapper på en computer, men at man kan håndtere kompleksiteten," siger Lars Qvortrup og fortsætter: , "Vi ser altså helt nye A og B hold, hvor inddelingen ikke længere tager udspring i, hvem der er højt eller lavtuddannet, men hvem der bedst evner selvforvaltningen." , Jeremy Millard er inde på noget af det samme: , "Medarbejdere, der selv har kontrol og færdigheder til at tilrettelægge præcist, hvor arbejdet slutter, og hvor andre dele af deres liv begynder, kan drage store fordele af det fleksible arbejde. Men dem, der ikke har sådan en kontrol eller de nødvendige færdigheder, er klart dårligere stillet, og står måske svagere end de gjorde, inden fleksibiliteten og hjemmearbejdet kom på dagsordenen. , Jubilæer er yt, Arbejdskraftundersøgelsen viser desuden, at 5 pct. af lønmodtagerne har søgt nyt arbejde de seneste fire uger. For langt den største andel - 46 pct. - skyldes det et ønske om bedre arbejdsforhold - fx bedre løn, arbejdstider eller transport, og 24 pct. søger et andet arbejde, hvor jobindholdet bedre svarer til deres viden og kunnen. 14 pct. søgte nyt job, fordi deres nuværende arbejde var midlertidigt. , "Jeg synes, det er meget interessante tal, for det viser jo, at 70 pct. af dem, der søger nyt job, gør det ud fra deres ambitioner og egne behov. Det er et udtryk for, at vores forhold til karrieren har ændret karakter," siger Lars Qvortrup og uddyber: , "Tidligere, når man gik til jobsamtale, handlede det om, hvad man kunne gøre for arbejdspladsen. I dag er det groft sagt vendt om: Hvad kan arbejdspladsen gøre for mig og min personlige udvikling? Og det, tror jeg, er holdningen hos især yngre lønmodtagere - deres karriere er et led i deres selvudvikling, og når de føler, de gror fast og ikke bliver stimuleret nok, så kikker de sig om efter et nyt arbejde." , Samtidig mener Lars Qvortrup, at tallene er et udtryk for, at det ikke længere er et ideal at have en livslang karriere på samme arbejdsplads. Tidligere var det med stor personlig stolthed, at man modtog et fint guldur fra virksomheden til sit jubilæum - nu er det yt: , "Tidligere var 30-40 år på samme arbejdsplads et udtryk for stabilitet - i dag er det nærmest pinligt og et udtryk for manglende dynamik," anfører Qvortrup. , Hvert kvartal bliver der gennemført interview med 11.000 personer i alderen 15-66 år til Arbejdskraftundersøgelsen. Dermed bliver mere end 44.000 personer spurgt årligt. Tallene i denne artikel dækker hele perioden fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-03-11-Hjemmearbejde

Bag tallene

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 , , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Biografbranchen atter ovenpå

Biografbranchen er atter kommet ovenpå efter en lang nedtur i 80´erne og 90´erne, hvor udviklingen var kendetegnet ved et svigtende publikum og en udbredt biografdød., 18. august 2006 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Biografbranchens indtjening i form af entréindtægter er de sidste par år kommet på niveau med 1980, når man korrigerer for prisudviklingen. En stærk stigning i billetpriserne igennem de sidste mange år har medvirket til dette. I dag koster en billet en tredjedel mere end i 1993, når man medregner udviklingen i priser. , Entréindtægterne fra billetsalget kunne dog først sidste år måle sig med 1980. Det skyldes, at mens der blev solgt 16 mio. billetter i 1980, blev der kun solgt 12 mio. i 2005. Det viser de tal, som Danmarks Statistik løbende indsamler om biograferne i Danmark. , Biografernes entréindtægt, korrigeret for prisudvikling, , Videoen skabte nedgang i antallet af film og biografer, De sidste 25 år har været udfordrende for biografbranchen. Særligt i 80'erne og starten af 90'erne blev branchen påvirket af et faldende billetsalg, hvilket betød, at halvdelen af landets biografer måtte dreje nøglen om. Der er i dag 165 biografer tilbage, mens der i 1980 var 329. , En stor del af nedgangen i billetsalget skyldes introduktionen af videomaskinen, der hurtigt blev populær og allemandseje. På ganske få år blev de fleste nye og gamle film flyttet fra det store lærred til tv'et og videoen i hjemmet. Indtil da havde man i mange år haft det, man kalder repriser eller repremierer på film, dvs. genfremvisning af fx James Bond-film, Olsen Banden-film og lignende succesfulde film. Pornofilm og såkaldte sengekantsfilm blev også flyttet fra det offentlige biografrum til de private stuer. , - Man dræbte ikke kun reprisen og de erotiske film. Man dræbte også de dårlige film, fx forskellige karatefilm. De blev udsendt direkte på video i stedet for at blive vist i biografen, siger Kim Pedersen, der er formand for Danske Biografer. , Udviklingen medførte ikke kun et drastisk dyk både i antallet af biografer, men også i udbuddet af film. I 1980 blev der vist 2.154 forskellige film, mens tallet nåede i bund med 524 i 1995. Tre ud af fire film forsvandt med andre ord ud af biografen. , , Flere danske film på plakaten , Siden 1995 er det gået stille og roligt fremad, og i 2005 blev der vist 653 film. Især danske premierefilm, dvs. film, der ikke er vist før, er blevet populære i biograferne. I 1980 var det kun hver tyvende premierefilm, der var dansk, mens det i 2005 var hver femte. Film som "Den eneste ene", "Italiensk for begyndere", "En kort en lang" og "Anja og Viktor" er eksempler på film, der i 90'erne og fremefter har tiltrukket mange biografgængere. , Det er især siden midten af 90'erne, at der er kommet flere danske film i biografernes repertoire. I 1995 var der 12 danske premierefilm, mens der sidste år var 41. Det er det højeste antal premierefilm i de 30 år, man fra Danmarks Statistiks side har ført statistik over film. , Antallet af danske premierefilm har en stor indflydelse på, hvordan det går for den danske biograf- og filmbranche. , - Det går forrygende for tiden. Det skyldes især produktionen af danske film. Det er dem, der afgør, om det bliver et godt eller dårligt år, siger Kim Pedersen. , Han uddyber, at mens der i andre lande var en stor tilbagegang i biografbesøg, havde Danmark et lille plus i 2005. , Danske premierefilm i landets biografer, , Stigning i biografer med flere sale, I løbet af 80'erne og ind i 90'erne tyndede det ud i landets biografer. Det var især de små provinsbiografer, der måtte lukke og slukke. Siden 1995 har antallet af biografer været nogenlunde stabilt. Til gengæld har biograferne fået flere sale. I 1980 var der 1,4 sale pr. biograf, mens dette tal sidste år var vokset til noget nær det dobbelte, nemlig 2,4 sale pr. biograf. , , Udvikling i antallet af biografer og biografsale, Nye udfordringer venter forude, Selv om biografbranchen nu er kommet op til overfladen, når man sammenligner med 1980, venter der absolut ikke ro forude. Nye udfordringer inden for det tekniske område kan blive en trussel mod de enkelte biografers økonomi. , Det gælder først og fremmest Hollywoods krav om nyt teknisk udstyr, så filmene kan afspilles digitalt i biograferne. Det kan dele af biografbranchen få svært ved at finansiere. , - Det nye udstyr koster mellem en halv og en hel million kroner. Det er især de 100 mindste biografer, der får svært ved at skaffe de penge. I sidste ende vil det måske føre til lukning af flere biografer, hvis man ikke fra fx politisk hold medfinansierer udgifterne, siger Kim Pedersen. , Men truslen kommer også fra de private hjem. Projektorer og lydanlæg med surround er på vej frem hos private. Nye lagringsmedier som HD-DVD og Blueray giver en langt flottere billedkvalitet end den nuværende teknologi. Der bliver kortere mellem premieren for film og det tidspunkt, hvor den kan købes på DVD. Det vil også snart blive muligt at downloade film på lovlig vis via nettet. , Efter hans mening er folk dog stadig tiltrukket af den oplevelse, biografen kan give, hvad end billetterne koster mere, eller der er færre biografer at vælge imellem. , - Den oplevelse, man får af at gå i biografen, kan ikke fås andre steder. Og så er der selvfølgelig det store lærred og den gode lyd, siger Kim Pedersen. , , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik om biografer, Se mere på , www.dst.dk/biografer, , , https://www.statistikbanken.dk/bio1, og , https://www.statistikbanken.dk/bio2, , Foto: Søren Hytting, Denne artikel er offentliggjort 18. august 2006, Kontakt, Presse, Telefon: 39 17 30 70, Mail: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2006-08-18-Biograferne-ovenpaa-igen

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , , Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år. , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Skæv aldersfordeling i Folketinget

Andelen af ældre i det danske samfund er stadigt stigende. Men i Folketinget fylder de ældre ganske lidt, og det er spild af ressourcer, mener eksperter., 22. oktober 2012 kl. 15:00 , , Video: Hør hvad Folketingsmedlemmerne Per Stig Møller (K) og Jeppe Mikkelsen (RV) mener om antallet af +65'ere i Folketinget., Danske ældre på 65 år og derover er underrepræsenterede i Folketinget. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte bog ”65+”, der er et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. I dag er 17 procent af den samlede danske befolkning over 65 år. Men da stemmerne fra folketingsvalget den 15. september 2011 var talt op, var kun syv af de 175 kandidater, der vælges i Danmark, på 65 år og derover valgt ind i Folketinget. Det svarer til fire procent., ”Der er interesser og befolkningsgrupper, som ikke naturligt er repræsenteret i Folketinget. Det er naturligvis et demokratisk problem, fordi vi her taler om et repræsentativt demokrati,” siger Johannes Andersen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. , Han understreger dog, at man aldrig vil kunne danne et hundrede procent repræsentativt folketing, fordi der er tale om et demokratisk system, hvor man stemmer på den, man har tillid til., Selvmodsigelse at fravælge ældre politikere, Peter Nedergaard er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder manglen på ældre i Folketinget for ”en selvmodsigelse i den offentlige retorik”:, ”På den ene side taler man om det grå guld. Man taler om, at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om dem, der skal repræsentere os, nemlig politikerne, så går det tilsyneladende den anden vej. Så jeg synes, man skal tage at blive lidt mere konsistent. Når vi ved, at ældre bliver friskere og friskere, så er det underligt, at vi i den grad dyrker de unge politikere.”, Gruppen af folketingsmedlemmer på 65+, som blev valgt ind i september sidste år, tæller blandt andet rutinerede politikere som Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (RV), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K)., I de 13 måneder, der er gået siden valget, har navnkundige politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Karen Jespersen (V) med flere desuden rundet de 65 år. Således tilhører 13 af de politikere, der i Danmark er valgt til Folketinget, denne aldersgruppe. Det svarer til 7,5 procent af det samlede folketing. Til sammenligning udgør andelen af 65+'ere, der er i arbejde, dog kun 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. , Udnyt erfaringen, Den danske regerings gennemsnitsalder steg tirsdag i sidste uge, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen lavede en mindre regeringsrokade. Ud røg den yngste minister nogensinde, 27-årige skatteminister Thor Möger Pedersen, og han blev erstattet af Holger K. Nielsen på 62. Han blev dermed den ældste minister i den nuværende regering. Samtidig erstattede Annette Vilhelmsen (53) Ole Sohn (58) på posten som erhvervs- og vækstminister. Altså har ingen minister i den nuværende regering rundet de 65., ”Jeg synes, det er en skam, hvis vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er i den her gruppe, som er friskere end nogensinde før, og som lever længere tid, og som har en stor ballast. Det er et ressourcetab af rang,” siger Peter Nedergaard., Også Johannes Andersen mener, at erfaringen taler for at pege på de ældre politikere, men han medgiver, at de unges store engagement også er af betydning., ”Der er ligesom to dimensioner: Den ene er engagement, den anden er erfaring. Og der er ingen tvivl om, at jo yngre du er, jo større er dit engagement. For der er erfaringen ikke noget, der tynger dig. Og du har ikke problemer med at sige, nå nej, det har jeg hørt før, det gider jeg ikke. Når man er ældre, har man megen erfaring, og den erfaring er med til – som regel – at dæmpe ens engagement, sådan at man nogle gange ikke gider sige ting, fordi man har sagt eller hørt det før. Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagementet, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” siger Johannes Andersen., Flere 65+’ere i fremtidens folketing, Gruppen på 65+ vil være stadigt stigende de næste mange år. Fra 17 procent i dag til 20 procent i 2020, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes gruppen at udgøre hele 25 procent af det danske samfund i 2040., ”Jeg siger ikke, de skal have en repræsentation, der svarer til deres andel, for der er også personer i denne gruppe, som er meget gamle, og som ikke er åndsfriske, det skal vi også huske på. Men den største gruppe er jo åndsfriske og kunne sagtens klare at være medlem af Folketinget,” siger Peter Nedergaard., Johannes Andersen forventer da også, at vi kommer til at se en stigning i antallet af ældre i Folketinget i de kommende år., ”Jeg vil ikke være overrasket, hvis procenten vil være stigende ud fra, at det er en stærk gruppe, som er vant til at arbejde politisk, og som er vant til at mobilisere sig selv og andre. På den anden side tror jeg også, at mange af de 68’ere, som har haft travlt med rigtig, rigtig mange politiske ting, får travlt med at dyrke livet,” siger han., I videoen over artiklen kan du høre Danmarks yngste og ældste folketingsmedlem forholde sig til den skæve aldersfordeling på Christiansborg., MF’ere på 65+ valgt i Danmark (pr. 22/10-2012):, Per Stig Møller (KF, 70), Marianne Jelved (RV, 69), Birthe Rønn Hornbech (V, 69), Bertel Haarder (V, 68), Eyvind Vesselbo (V, 67), Steen Gade (SF, 67), Leif Mikkelsen (LA, 67), Mogens Lykketoft (S, 66), Finn Sørensen (EL, 65), Karen J. Klint (S, 65), Pia Kjærsgaard (DF, 65), Karen Jespersen (V, 65), Claus Hjort Frederiksen (V, 65), Hans Vestager (RV, 67 år) er ikke regnet med i det samlede antal +65’ere, da han blot er midlertidig stedfortræder for Marlene Borst Hansen (RV, 38 år), Læs meget mere om de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation i 65+

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget

Bag tallene

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På, Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden. , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien. I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding., , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2010-10-19-verdensstatdag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation