Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1541 - 1550 af 2368

NYT: Beskeden stigning i forbrugsudgiften

Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014

Forbrugsundersøgelsen, prisfremskrevet 2014, Moderat inflation i 2014 betød, at forbrugsudgiften for en gennemsnitlig husstand steg med 1.400 kr. Den beskedne stigning afspejles i et fald i forbrugsudgiften for næsten hver anden forbrugspost, bl.a. mad og drikke samt tobak. , To voksne under 60 år uden børn, , , husstande med mindst tre voksne, , , to voksne med børn, samt , enlige med børn, var med stigninger på mellem 0,3 pct. og 0,4 pct., svarende til mellem 1.000 kr. og 1.600 kr. de husstandstyper, der havde de mindste relative stigninger i forbrugsudgiften i 2014. Husstande med , enlige over 60 år uden børn, fik med 0,9 pct. den største relative stigning i forbrugsudgiften., Stigende udgifter til transportforsikringer, men lavere bilpriser, En gennemsnitlig husstand havde en merudgift til , andre varer og tjenester, på 800 kr. Det var primært merudgifter til transportforsikringer på 12 pct. eller gennemsnitlig 600 kr., der bidrog til stigningen. De højere udgifter til transportforsikringer var især mærkbare for , husstande med mindst tre voksne, , da disse ofte har en eller flere biler. Husstandstypen fik en merudgift på 1.100 kr., hvorimod hustande med , enlige uden børn, fik en merudgift på 300 kr. Husstandene fik generelt gavn af lavere bilpriser i 2014, idet udgiften til køb af biler i gennemsnit faldt med 150 kr, ., Boligbenyttelse bidrog mest til stigning i forbrugsudgift, Udgifter til , boligbenyttelse, , der steg med 1.100 kr., og , elektricitet og opvarmning, , der øgedes med 400 kr., var de to poster, som bidrog mest til stigningen i forbrugsudgiften. Merudgiften på , boligbenyttelse, varier for de forskellige husstandstyper mellem 800 kr. og 1.400 kr. Det er altovervejende udgifter til husleje mv., der er årsagen til merudgi, ften i forhold til året før., Lavere udgifterne til fødevarer, drikkevarer og tobak, I 2014 faldt forbrugsudgiften til fødevarer, drikkevarer og tobak for alle husstandstyper med 200 kr. - et fald på 0,6 pct. Faldet i forbrugsudgiften varierer for de forskellige husstandstyper mellem 50 kr. og 500 kr. Mindst gavn af de lavere priser fik , enlige over 60 uden børn,, mens, hustande med mindst tre voksne, opnåede den største besparelse, idet disse forbrugsposter udgør den største andel af husstandenes forbrug. , Prisændringer er ikke et udtryk for det faktiske forbrug i denne statistik, Denne opgørelse har fokus på, hvordan prisændringer rammer forskellige husstandstyper som følge af forskellige forbrugssammensætninger. Da statistikken er en ren prisfremskrivning af husstandenes faktiske forbrug, siger den således ikke noget om, i hvor høj grad den indkomstudvikling, som husstandene har haft i samme periode, kompenserer for de ændrede udgifter som følge af prisudviklingen., Statistikken er lavet ved at kombinere tal fra , forbrugsundersøgelsen 2011-2013, og , forbruger- og nettoprisindeks december 2014., Derved får man en detaljeret beregning af inflationens betydning for forskellige husstandstyper afhængig af forskellene i deres forbrugsmønstre, Statistikken er beregnet ud fra oplysninger i , forbrugsundersøgelsen, om, hvad forbrugerne har oplyst, de rent faktisk havde af udgifter til forbrug i 2012. Ved at kombinere disse oplysninger med tal for prisudviklingen i årene 2012 til 2014 er det beregnet, hvad præcist det samme forbrug ville have kostet i årene frem til og med 2014. Tallene er ikke et udtryk for husstandenes faktiske forbrug. , I forhold til det faktiske forbrug adskiller disse tal sig på mindst to måder. For det første er der ikke taget højde for, at mange forbrugere vælger at købe relativt færre varer og tjenester, der stiger i pris, og i stedet køber relativt billigere varer og tjenester - denne effekt benævnes ofte substitutionseffekten. For det andet har ændringer i forbrugernes indkomst også en effekt på forbruget. Langt hovedparten af forbrugernes indkomst anvendes til forbrug, og sker der en ændring i indkomsten, vil man ofte også se en ændring i det forbrugsmønster, som husholdningerne har. Denne indkomsteffekt tager opgørelsen ikke højde for., Ændring i forbrugsudgiften som følge af prisændringer for forskellige husstandstyper. Fra 2013 til 2014, , Enlig, 2 voksne, Mindst, 3 voksne, Alle, , Under 60 år uden børn, , 60 år+ uden børn, Med børn, , Hovedperson, under 60 år , uden børn, Hovedperson 60 år+, uden børn, Med børn, , , , , kr. pr. husstand, Samlet forbrugsudgift i 2013, 202, 478, 195, 249, 271, 648, 366, 402, 353, 260, 435, 080, 493, 054, 313, 686, Ændringsudgift i alt , 922, 1, 742, 1, 016, 1, 045, 1, 980, 1, 655, 1, 358, 1, 423, Heraf udgifter til:, , , , , , , , , Fødevarer, -82, -52, -169, -157, -134, -187, -240, -129, Drikkevarer og tobak, -94, 4, -62, -190, -38, -216, -237, -112, Beklædning og fodtøj, 5, -43, 54, 69, -14, 208, 72, 48, Boligbenyttelse, 800, 986, 1, 072, 1, 114, 1, 428, 1, 370, 1, 402, 1, 135, Elektricitet, opvarmning, 317, 437, 492, 381, 419, 375, 402, 389, Boligudstyr, Husholdningstjenester o.l., -85, -65, -73, -147, -291, -191, -206, -149, Medicin og lægeudgifter, 87, 177, 61, 189, 265, 146, 187, 162, Køb af transportmidler, -65, -31, -58, -160, -174, -193, -337, -130, Anden transport og kommunikation, -163, -52, -258, -410, -307, -246, -583, -247, Fritidsudstyr, underholdning og rejser, -323, -32, -743, -468, -144, -531, -584, -338, Andre varer og tjenester, 524, 411, 700, 823, 969, 1, 119, 1, 483, 795, Samlet forbrugsudgift i 2014, 203, 400, 196, 991, 272, 664, 367, 447, 355, 240, 436, 735, 494, 412, 315, 109, Nyt fra Danmarks Statistik, 16. januar 2015 - Nr. 25, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på tal fra , Forbrugsundersøgelsen, , der er prisfremskrevet med , Forbrugerprisindeks, på detaljeret niveau. , Forbrugsundersøgelsen, bygger på stikprøveundersøgelser for tre fortløbende år omfattende over 2.500 private husstande De indsamlede data bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i det midterste år i aktuel periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18979

Nyt

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct. Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede. , Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2025, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

NYT: Fald i jordbrugets investeringer i 2023

Jordbrugets investeringer 2023

Jordbrugets investeringer 2023, Jordbrugets investeringer faldt med 1,6 mia. kr. i 2023 til 6,7 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til et fald på 19 pct. De lavere investeringer kan fordeles på 1,4 mia. kr. i maskiner og inventar samt 0,2 mia. kr. i bygninger, grundforbedringer mv. Investeringsniveauet er det næstlaveste i perioden 2010 og frem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Nettoinvesteringer negative, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2023 negative med 0,7 mia. kr. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2022, 2023, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 9, 124, 8, 534, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, 11, -710, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i kvægstalde end i svinestalde, I 2023 blev der investeret for 744 mio. kr. i kvægstalde, hvilket var 139 mio. kr. mindre end året før. Alligevel blev der i 2023 investeret næsten dobbelt så meget i kvægstalde som i svinestalde. Investeringer i svinestalde udgjorde 378 mio. kr. Det underbygger, at husdyrtællingerne viste et mindre fald for kvæg (2 pct.) end for svin (11 pct.) i 2023 se , www.statistikbanken.dk/KVAEG5, og , www.statistikbanken.dk/SVIN, . De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2023 til 1,3 mia. kr., hvilket var 171 mio. kr. mindre end i 2022., Lavere investeringer i maskiner og inventar, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 5,2 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end i 2022. Investeringerne i maskiner og inventar var dog ekstraordinært høje i 2022. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2015, 2020, 2022, 2023, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 059, 9, 135, 7, 823, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 534, 2, 431, Kvægstalde, 807, 611, 883, 744, Svinestalde, 473, 770, 171, 378, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 480, 1, 309, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 6, 431, 5, 242, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 170, 151, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 7, 757, 8, 345, 6, 729, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 579, 2, 267, 2, 100, Kvægstalde, 807, 610, 790, 643, Svinestalde, 473, 770, 153, 327, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 199, 1, 324, 1, 131, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 002, 5, 928, 4, 509, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 150, 120, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Inflation, afgifter og stigende renteniveau, Målt i faste priser er der tale om et større fald i investeringerne fra 8,3 mia. kr. til 6,7 mia. kr., da der som for øvrige varegrupper har været en ikke ubetydelig prisstigning for investeringsgoderne. Det har måske betydet, sammen med den politiske usikkerhed om kommende CO2-afgift på landbrugets udledninger samt , stigende finansieringsomkostninger, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302), at mange landbrug har holdt igen med investeringer i 2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. oktober 2024 - Nr. 307, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 1,39 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50003

Nyt

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023

Jordbrugets renter og gæld 2023, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2023, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50005

Nyt

NYT: Flere grønne jobs - især inden for videnservice

Grønne varer og tjenester 2023

Grønne varer og tjenester 2023, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.500 i 2023, en stigning på lidt under 6 pct. Stigningen ses især inden for , videnservice, , der blandt andet omfatter rådgivning og forskning, hvor den grønne aktivitet voksede med ca. 20 pct. til 15.700 årsværk. Ligeledes var der betydelige stigninger inden for , industri, og , energiforsyning, på hhv. 7 pct. og 12 pct. Udviklingen afspejler formentligt et øget fokus på grøn omstilling, især inden for energiforsyning og energianvendelse, samt at den samlede beskæftigelse i samfundet er steget. Resultaterne for 2023 er foreløbige og opgørelsen er generelt behæftet med usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester, Modsat beskæftigelsen viser omsætningen, opgjort i løbende priser, et samlet fald på 3,5 pct., fra 315 mia. kr. i 2022 til 304 mia. kr. i 2023. Inden for , energiforsyning, var nedgangen fra 2022 til 2023 dog hele 16 mia. kr., hvilket især kan tilskrives priserne på elektricitet, som i 2022 var usædvanligt høje, mens de i 2023 var klart lavere. , Hvis man ser bort fra faldet i , energiforsyning, var der en lille stigning i den samlede grønne omsætning for de øvrige brancher på 2 pct., hvilket er den samme stigning som i det generelle prisindeks for producentpriser, se , www.statistikbanken.dk/pris4015, . Dette betyder alt andet lige en uændret omsætning af grønne produkter målt i faste priser., Inden for , videnservice, var der en omtrent tilsvarende udvikling i omsætningen som for beskæftigelsen, idet omsætningen her steg med 17 pct. til ca. 25 mia. kr. Denne ret direkte sammenhæng er forventelig, da videnbaserede ydelser overvejende er baseret på arbejdskraft. , Grøn eksport på 100 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 101 mia. kr. i 2023 mod 102 mia. kr. året før. Over 80 pct. er eksport inden for industrien. Eksporten er som følge af en indirekte metode dog mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og er formentligt let undervurderet., Ny gruppering af miljøformål, Aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres ligeledes efter miljøformål. Her er den eksisterende klassifikation med beslutning i FN's statistikkomité blevet erstattet af en ny klassifikation, som også vil blive anvendt i EU-lande som formidlingsgrundlag. Den nye klassifikation er anvendt i tabellen og i en nyoprettet statistikbanktabel, , www.statistikbanken.dk/gron1a, . Samlet set er den grønne aktivitet med den nye og den hidtidige klassifikation den samme, men den overordnede gruppering efter hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er blevet ændret til en gruppering med afsæt i de fysiske indsatsområder, som energi, vand og materialer., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde, , 2022, 2023*, 2023 ift. 2022, , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 314,7, 303,9, -3,4, Luftkvalitet og klima, 8,0, 7,1, -11,2, Reduktion af drivhusgasser, .., .., , Reduktion af anden luftforurening, 8,0, 7,1, -11,2, Energiforsyning og -forbrug, 209,0, 196,9, -5,8, Produktion af energi fra fornybare kilder, 165,7, 150,0, -9,5, Energibesparelser og -effektivisering, 43,3, 46,9, 8,2, Spildevand og vandressourcer, 28,7, 28,1, -2,1, Spilde- og regnvandshåndtering, 23,9, 22,8, -4,4, Vandbesparelser og sikring af vandressourcer, 4,8, 5,3, 9,3, Affalds- og materialehåndtering, 47,1, 51,1, 8,5, Affaldshåndtering, 28,9, 31,4, 8,6, Genindvinding og materialebesparelse, 18,2, 19,7, 8,3, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 14,4, -1,2, Beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand, 13,0, 12,8, -2,1, Beskyttelse af biodiversitet og landskaber, 1,0, 1,1, 13,9, Forvaltning af skovressourcer, 0,6, 0,5, -6,4, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 1,9, -1,4, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,9, 3,0, 3,8, Forskning og udvikling vedr. miljøbeskyttelse, 0,5, 0,5, 3,9, Forskning og udvikling vedr. ressourcebesparelse, 2,4, 2,5, 3,8, Andre og tværgående miljøområder, 2,5, 1,4, -42,5, *Foreløbige tal., Anm: Der er ikke fundet tal inden for (direkte) reduktion af drivhusgasser via fangst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Størst ændring i klassifikationen inden for genanvendelse, I den nye klassifikation har kategorien , genanvendelse og materialebesparelse, erstattet tre ressourcebesparende formål i den gamle klassifikation, idet ressourcebesparelse inden for henholdsvis træ, plastic og mineraler nu alle er indeholdt heri, og offentliggøres samlet. I 2023 var der inden for miljøformålet , genanvendelse og materialebesparelse, en omsætning på 19,7 mia. kr. mod 18,2 mia. i 2022. Inden for det samlede miljøområde , affalds- og materialehåndtering, steg omsætningen fra 47,1 til 51,1 mia. kr. Det skal nævnes, at den tidligere opdeling fortsat findes i , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. november 2024 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2025, Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50007

Nyt

NYT: Ringe kornhøst efter vådt forår

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024

Høsten af korn, raps og bælgsæd 2024, Kornproduktionen steg 7 pct. i 2024 til 7,6 mio. tons i forhold til 2023. Resultatet var dog stadig 16 pct. under normalhøsten på 9,1 mio. tons og den næstlaveste kornproduktion siden tørkeåret 2018. Ved normalhøst forstås gennemsnittet af tiåret 2014-2023. Nedbør både forår og sommer, bidrog til det lave høstresultat (se , nøgletal fra DMI, ). Produktionen af raps faldt 14 pct., og bælgsæd faldt 15 pct. i forhold til 2023, begge især pga. et mindre tilsået areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Lave udbytter for vinterhvede, Udbyttet for vinterhvede blev 72 hkg/ha, hvilket er noget under normaludbyttet på 78 hk/ha. Rug lå med 59 hkg/ha kun lidt under normaludbyttet på 61 hkg/ha. Det samme gjaldt vårbyg med et udbytte på 55 hkg/ha mod et normaludbytte på 56 hkg/ha., Det samlede kornareal faldt med 5.000 ha til 1.230.000 i 2024. Arealet med vinterhvede faldt 12.000 ha, og havre, blandsæd og andet korn faldt 6.000 ha. Omvendt steg arealet med vårbyg med 9.000 ha og rug med 3.000 ha. Se mere om landbrugsarealet i tidligere udgivelser af , Nyt fra Danmarks Statistik om afgrøder i dansk landbrug, ., Fald i produktionen af raps og bælgsæd, Udbyttet for raps blev uændret 39 hkg/ha, lidt under normaludbyttet på 40 hkg/ha. Produktionen faldt dog 15 pct. til 700 mio. kg i 2024 pga. fald i arealet. Også produktionen af bælgsæd faldt 15 pct. til 111 mio. kg i 2024. Det skyldtes igen fald i arealet, da udbyttet steg fra 31 hkg/ha til 36 hkg/ha, hvilket dog stadig var under normaludbyttet på 38 hkg/ha., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn, se , www.statistikbanken.dk/korn, ., Næsten 17.000 bedrifter med korn, Salgsværdien af det danske korn udgjorde 13,9 mia. kr. i høståret 2023, hvilket svarer til 15 pct. af jordbrugets samlede salgsproduktion, se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, . Salgsværdien påvirkes af den aktuelle udvikling i kornpriserne. Salgsprisen på korn i andet kvartal 2024 lå 17 pct. lavere end samme kvartal året før, se , www.statistikbanken.dk\lpris22, . 16.800 bedrifter dyrkede korn i 2024, hvor 9.900 havde vinterhvede og 13.900 havde vårbyg, se , www.statistikbanken.dk/afg5, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, Gns. 2014-2023, 2022, 2023, 2024*, , 1.000 hektar, hkg/ha, 1.000 tons, Korn (kerne) i alt, 1, 307, 1, 235, 1, 230, 73 , 58 , 62 , 66 , 9, 575, 7, 138, 7, 602, Vinterhvede, 480 , 476 , 465 , 86 , 75 , 72 , 78 , 4, 127, 3, 576, 3, 345, Vårhvede, 18 , 12 , 11 , 49 , 38 , 40 , 48 , 88 , 47 , 44 , Rug, 109 , 109 , 112 , 64 , 57 , 59 , 61 , 700 , 616 , 662 , Triticale, 1, 5 , 4 , 4 , 63 , 66 , 65 , 61 , 34 , 28 , 25 , Vinterbyg, 64 , 57 , 59 , 72 , 65 , 65 , 66 , 460 , 375 , 381 , Vårbyg, 551 , 504 , 513 , 67 , 44 , 55 , 58 , 3, 711, 2, 212, 2, 804, Havre og blandsæd, 2, 72 , 64 , 58 , 55 , 37 , 48 , 50 , 395 , 239 , 277 , Majs til modenhed, 1, 8 , 8 , 9 , 73 , 60 , 71 , 69 , 61 , 45 , 65 , Raps i alt, 198 , 211 , 181 , 45 , 39 , 39 , 40 , 889 , 827 , 700 , Bælgsæd, 3, 39 , 42 , 31 , 43 , 31 , 36 , 38 , 168 , 132 , 111 , Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder vedrører kerneudbytte. Vinterafgrøder: Vinterhvede, rug, triticale, vinterbyg og raps (stort set al produktion af raps udgøres af vinterraps). Havre er en vårafgrøde. , *Foreløbige tal. , 1, Majs til modenhed og triticale har større stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel. , 2, Inklusive 'andet korn'. , 3, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. november 2024 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50055

Nyt

NYT: Månedslønnen var i gennemsnit48.572 kr. i 2023

Lønstruktur 2023

Lønstruktur 2023, Ændret 28. november 2024 kl. 08:00, Der er desværre fundet fejl i statistikken, der påvirker beregningen af månedslønnen for branchen offentlig administration, undervisning og sundhed samt funktionen arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau. Ca. 7.000 ansættelsesforhold fra den statslige sektor, svarende til ca. 5.500 fuldtidsbeskæftigede, var fejlagtigt frasorteret i årene 2022 og 2023. Fejlen er rettet for begge år, og de rettede tal er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2023 tjente lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i gennemsnit , 48.572, kr. om måneden. Halvdelen af lønmodtagerne havde en månedsløn på mellem , 35.696, kr. og , 54.964, kr. En fjerdedel af lønmodtagerne tjente mindre end , 35.696, kr. om måneden, mens en fjerdedel tjente mere end , 54.964, kr. om måneden. Lønforskellen mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede udgjorde dermed , 19.268, kr. om måneden. Månedsløn er opgjort som den standardberegnede månedsfortjeneste, hvor pensionsbidrag og bonus er inkluderet, men betalinger for overtid og fravær er fratrukket., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, og egen beregning, Størst lønforskel i finansiering og forsikring, Fordelt på brancher var største lønforskel mellem de 25 pct. højest- og de 25 pct. lavestlønnede i , finansiering og forsikring., Her var lønforskellen 28.656 kr., da de 25 pct. lavestlønnede tjente mindre end 49.810 kr., mens de 25 pct. højestlønnede tjente mere end 78.466 kr. om måneden. I modsætning hertil var lønforskellen lavest i branchen o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor den lå på , 13.864, kr. om måneden. , Det var også inden for , finansiering og forsikring, at lønnen gennemsnitlig lå højest, da gennemsnitslønnen her var 67.631 kr. om måneden. Branchen, hvor ansatte tjente mindst var , handel og transport mv., med en gennemsnitsløn på 44.316 kr. om måneden. Forskellen på lønniveau på tværs af brancherne skyldes primært, at brancherne er præget af forskellige typer af lønmodtagere. Fx er antallet af højtuddannede i, finansiering og forsikring, tre gange større end antallet af højtuddannede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons40, og egen beregning, Løn fordelt efter sektor og arbejdsfunktion, Fordelt på arbejdsfunktioner er lønnen inden for den private sektor generelt lidt højere end i den offentlige sektor. Lønforskellen mellem sektorerne er størst inden for , ledelsesarbejde, og , arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, . Fx tjente en leder i det private i gennemsnit 85.236 kr. om måneden, mens en leder i regionerne i gennemsnit tjente 82.140 kr., i staten 80.462 kr. og i kommunerne 65.684 kr. om måneden. Inden for visse arbejdsfunktioner har offentligt ansatte dog en højere månedsløn end privatansatte. Det gør sig bl.a. gældende for , operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, , hvor de kommunalt ansatte aflønnes højest med en månedsløn på 47.840 kr. i gennemsnit, mens månedslønnen for de region- og stats- samt privatansatte var hhv. 45.858 kr., 40.303 kr., og 39.596 kr. , Det skal bemærkes, at lønforskellen inden for arbejdsfunktioner mellem sektorerne kan skyldes en række forskellige faktorer, som ikke er taget højde for her, fx sammensætning af personalegrupper. , Månedslønninger fordelt efter sektor og arbejdsfunktion. 2023, , I alt, , Privat, Stat, Region, Kommune, , , kr., I alt, 48, 572, , 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Militært arbejde, 45, 562, , .., 45, 562, .., .., Ledelsesarbejde, 83, 021, , 85, 236, 80, 462, 82, 140, 65, 684, Arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau, 55, 428, , 62, 072, 52, 440, 54, 023, 45, 334, Arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, 51, 198, , 52, 987, 48, 038, 41, 812, 45, 824, Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde, 42, 328, , 42, 749, 40, 749, 35, 740, 41, 366, Service- og salgsarbejde, 35, 649, , 34, 946, 41, 982, 38, 033, 35, 329, Arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, 37, 153, , 37, 558, 35, 700, .., 37, 268, Håndværkspræget arbejde, 43, 147, , 43, 142, 43, 592, 43, 710, 42, 540, Operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde, 39, 619, , 39, 596, 40, 303, 45, 858, 47, 840, Andet manuelt arbejde, 34, 895, , 35, 317, 33, 149, 32, 174, 33, 321, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Lønforskel mellem mænd og kvinder er størst i regioner, Forskellen i mænds og kvinders løn er størst i regionerne, hvor kvinder i 2023 i gennemsnit tjente 46.313 kr. om måneden, mens mænd tjente 55.177 kr. om måneden, hvilket er en forskel på 8.864 kr. eller 16 pct. Det skal bemærkes, at forskellige faktorer kan have indflydelse på lønforskellen, herunder at mænd og kvinder varetager forskelligt arbejde., Månedslønninger fordelt efter sektor og køn. 2023, , I alt, Privat, Stat, Region, Kommune, , kr., I alt, 48, 572, 50, 348, 49, 108, 48, 442, 41, 995, Mænd, 51, 539, 52, 337, 50, 270, 55, 177, 43, 902, Kvinder, 45, 183, 46, 740, 47, 869, 46, 313, 41, 398, Anm.: Datagrundlaget er eksklusiv elever og unge lønmodtagere under 18 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lons20, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er i forbindelse med denne offentliggørelse foretaget en revision af , overtidstillæg pr. præsteret time, for ansatte i den statslige sektor for året 2022. Dette skyldes en fejlindberetning vedr. overarbejdstimer fra en ekstern dataleverandør. Fejlen påvirker hovedsageligt sektoren , Stat (inklusiv sociale kasser og fonde), og lønkomponenten , overtidstillæg pr. præsteret time, . Fejlen påvirker marginalt det overordnede lønniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2024 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Bao Chau Do, , , tlf. 30 62 50 74, Sam Blanch, , , tlf. 23 63 60 44, Kilder og metode, Begrebet løngab angiver forskellen mellem mænds og kvinders løn set i forhold til mænds løn, ud fra den standardberegnede timefortjeneste. Begrebet månedsløn har den tekniske betegnelse standard¬beregnet månedsfortjeneste. Lønbegrebet udledes af den standardberegnede timefortjeneste ved at opregne til månedsfortjeneste på baggrund af en 37 timers arbejdsuge. Den standardberegnede månedsfortjeneste beregnes ved at gange den standardberegnede timefortjeneste med 160,33. Den standardberegnede timefortjeneste inkluderer grundløn, kvalifikations- og individuelle tillæg, pension, feriebetalinger og særlig feriegodtgørelse, personalegoder, genetillæg og uregelmæssige betalinger såsom engangstillæg og bonus. I datagrundlaget i denne artikel indgår unge lønmodtagere under 18 år eller elever ikke. Arbejdsfunktioner i statistikbanken er baseret på Disco-08 klassifikationen, der kan findes på www.dst.dk/disco-08. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønstruktur, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50107

Nyt

NYT: Ledigheden steg med 300 i juli

Arbejdsløsheden (md.) juli 2025

Arbejdsløsheden (md.) juli 2025, Fra juni til juli steg ledigheden med 300 fuldtidspersoner. Hermed er ledigheden for juli opgjort til 88.000 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Den seneste måned er såvel antallet af aktiverede ledige som antallet af ikke-aktiverede ledige steget med 200. Samtlige ledighedstal i denne artikel er sæsonkorrigeret, omregnet til fuldtidspersoner og afrundet til hele 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, Lidt flere ledige på dagpenge og på kontanthjælp, Fra juni til juli steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 200, mens antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere steg med 100. Herefter var der 75.600 fuldtidsledige på dagpenge og 12.400 fuldtidsledige på kontanthjælp., Uændret ledighedsprocent for begge køn og for samtlige aldersgrupper, Fra juni til juli forblev ledighedsprocenten uændret for de to køn, svarende til 2,8 pct. for mænd og 3,0 pct. for kvinder. Tilsvarende forblev ledighedsprocenten uændret for samtlige de opgjorte aldersgrupper. Herefter var ledighedsprocenten fortsat lavest for de 16-24-årige med 1,1 pct. og højest for de 25-29-årige med 4,8 pct. , Ledighedsprocenten faldt på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, Fra juni til juli faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, mens den steg med 0,1 procentpoint i Københavns omegn og i Østjylland. Ledighedsprocenten forblev uændret for de resterende syv landsdele fra juni til juli. Herefter havde Bornholm landets laveste ledighedsprocent på 1,9 pct., mens Byen København havde den højeste ledighedsprocent på 3,6 pct. i juli., Revisioner ved denne offentliggørelse, Det sæsonkorrigerede ledighedstal for juni er opjusteret med 100 i forhold til det tilsvarende niveau ved offentliggørelsen 30. juli. Revisioner af de seneste sæsonkorrigerede månedstal kan både skyldes opdateringer af de faktiske (ikke-sæsonkorrigerede) indberettede ledighedstal for de respektive måneder samt selve sæsonkorrektionen, som hver måned justerer de seneste sæsonkorrigerede månedstal ved inddragelsen af de nye faktiske ledighedstal for den aktuelle måned. , Opgørelsen af ledighedsudviklingen fra juni til juli i denne offentliggørelse er en nedjustering på 100 i forhold til ledighedsindikatoren for juli, som blev offentliggjort 12. august: , Indikator tyder på lille stigning i ledighed, en , (, Nyt fra Danmarks Statistik 2025:233)., Ledige fuldtidspersoner fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele, sæsonkorrigeret, , Ledige, Ledighedsprocent, 1, , 2025, 2025, , Apr., Maj, Juni, Juli, Apr., Maj, Juni, Juli, , 1.000 personer, pct., Ledige, 86,9, 87,0, 87,7, 88,0, 2,9, 2,9, 2,9, 2,9, Nettoledige, 76,0, 76,2, 76,9, 77,0, 2,5, 2,5, 2,6, 2,6, Dagpengemodtagere, 67,4, 67,7, 68,3, 68,5, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 8,5, 8,4, 8,6, 8,5, •, •, •, •, Aktiverede ledige, 11,0, 10,9, 10,8, 11,0, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 7,1, 7,0, 7,0, 7,1, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 3,9, 3,9, 3,8, 3,9, •, •, •, •, Mænd, 42,8, 43,1, 43,6, 43,7, 2,8, 2,8, 2,8, 2,8, Kvinder, 44,1, 43,9, 44,1, 44,3, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 16-24 år, 4,8, 4,7, 4,8, 4,8, 1,1, 1,1, 1,1, 1,1, 25-29 år, 15,5, 15,4, 15,5, 15,7, 4,8, 4,8, 4,8, 4,8, 30-39 år, 26,6, 26,7, 26,8, 26,8, 4,1, 4,1, 4,2, 4,2, 40-49 år, 15,5, 15,5, 15,6, 15,5, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, 50-59 år, 14,7, 14,8, 15,0, 15,0, 2,2, 2,2, 2,2, 2,2, 60-66 år, 9,8, 9,9, 10,0, 10,1, 3,0, 3,0, 3,1, 3,1, Byen København, 17,1, 17,2, 17,2, 17,3, 3,6, 3,6, 3,6, 3,6, Københavns omegn, 9,1, 9,2, 9,3, 9,5, 3,1, 3,2, 3,2, 3,3, Nordsjælland, 5,1, 5,2, 5,3, 5,3, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Bornholm, 0,4, 0,3, 0,3, 0,3, 2,1, 2,0, 2,0, 1,9, Østsjælland, 3,0, 3,1, 3,1, 3,2, 2,3, 2,3, 2,4, 2,4, Vest- og Sydsjælland, 7,7, 7,7, 7,8, 7,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,7, Fyn, 8,0, 8,0, 8,0, 8,0, 3,3, 3,3, 3,3, 3,3, Sydjylland, 8,9, 8,8, 8,8, 8,8, 2,5, 2,5, 2,5, 2,5, Østjylland, 14,5, 14,5, 14,6, 14,6, 3,0, 3,0, 3,0, 3,1, Vestjylland, 4,4, 4,3, 4,4, 4,4, 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, Nordjylland, 8,8, 8,8, 8,8, 8,8, 3,0, 3,0, 3,0, 3,0, 1, Ledighedsprocenterne i tabellen beregnes i forhold til den senest opgjorte registerbaserede arbejdsstyrke, pt. med reference til ultimo november 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus07, og , aus08, Nyt fra Danmarks Statistik, 29. august 2025 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. september 2025, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Danmarks Statistik offentliggør på baggrund af et mindre detaljeret og mindre opdateret datagrundlag en hurtig, månedlig ledighedsindikator omkring 12 dage efter udgangen af referencemåneden. Ledighedsindikatoren er en tidlig indikation af, hvad bruttoledighedsstatistikken (denne offentliggørelse) for samme måned vil vise ca. 18 dage senere., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50108

Nyt

NYT: Inflationen og kerneinflationen steg igen i juli

Forbruger- og nettoprisindeks juli 2025

Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,3 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks juli 2025, I juli steg det samlede forbrugerprisindeks med 2,3 pct. i forhold til samme måned året før. I juni var den tilsvarende stigning 1,9 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det særligt kød, der bidrager til inflationen i juli. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,2 pct. i juli, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I juni havde kerneinflationen en årsstigning på 1,9 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset op den seneste måned, Fra juni til juli steg forbrugerprisindekset med 1,5 pct. Isoleret set trak prisstigninger på især pakkerejser, leje af sommerhus og elektricitet indekset op med 1,05 procentpoint. Modsat trak prisfald på bl.a. tøj, benzin og sko indekset ned med 0,18 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint, , Juni - juli 2025, , , Juli 2024 - juli 2025, , , pct. , , , , pct., Månedlig ændring i, , , , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset, , 1,5, , (inflation), , 2,3, , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , , , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag, , , , Største positive bidrag, , , Pakkerejser, 0,93, 0,48, , Husleje, 21,08, 0,44, Leje af sommerhus, 0,58, 0,42, , Pakkerejser, 0,93, 0,22, Elektricitet, 2,22, 0,15, , Kød, 2,52, 0,19, Største negative bidrag, , , , Største negative bidrag, , , Tøj, 3,59, -0,11, , Leje af sommerhus, 0,58, -0,17, Benzin, 1,56, -0,04, , Benzin, 1,56, -0,13, Sko, 1,00, -0,03, , Nye biler, 2,16, -0,09, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i juni, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 2,2 pct. i juli. Tallene for juli er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i juni steg den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,3 pct. fra 2,2 pct. i maj. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i juni var Cypern med 0,5 pct., Frankrig med 0,9 pct., Irland med 1,6 pct. og Danmark med 1,8 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i juni var Rumænien med 5,8 pct., Estland med 5,2 pct. samt Ungarn og Slovakiet begge med 4,6 pct., Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for juli udkommer 20. august 2025. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), , , 2024, 2025, Ændring, , Vægte , pr. januar , 2025, Juli, Juni, Juli, Juni - juli 2025, Juni 2024, - juni 2025, Juli 2024, - juli 2025, , , indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 119,8, 120,7, 122,5, 1,5, 1,9, 2,3, Fødevarer og ikke-alkoholiske, , , , , , , , drikkevarer, 12,68, 132,0, 137,3, 140,6, 2,4, 5,2, 6,5, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 135,1, 134,1, 135,9, 1,3, 0,9, 0,6, Beklædning og fodtøj, 4,59, 91,6, 94,8, 91,7, -3,3, -0,9, 0,1, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 118,4, 120,5, 121,2, 0,6, 1,8, 2,4, Boligudstyr, , , , , , , , , husholdningstjenester, 4,75, 103,2, 103,1, 104,2, 1,1, 1,0, 1,0, Sundhed, 3,00, 112,7, 115,2, 115,3, 0,1, 2,9, 2,3, Transport, 13,69, 121,0, 119,7, 119,7, 0,0, 0,1, -1,1, Kommunikation, 2,32, 84,2, 86,0, 87,4, 1,6, 2,4, 3,8, Fritid og kultur, 11,16, 117,9, 116,6, 122,8, 5,3, 1,5, 4,2, Uddannelse, 0,89, 130,4, 135,2, 135,2, 0,0, 3,7, 3,7, Restauranter og hoteller, 5,96, 144,7, 135,8, 144,8, 6,6, 0,9, 0,1, Andre varer og tjenester, 8,22, 120,3, 123,1, 123,4, 0,2, 2,5, 2,6, Varer, 49,03, 114,4, 115,3, 116,4, 1,0, 1,1, 1,7, Tjenester, 50,97, 124,1, 124,9, 127,3, 1,9, 2,5, 2,6, Forbrugerprisindeks, , , , , , , , ekskl. energi og, , , , , , , , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 118,5, 119,4, 121,1, 1,4, 1,9, 2,2, , , , , , , , , Nettoprisindeks i alt, •, 120,4, 121,1, 123,0, 1,6, 1,9, 2,2, HICP i alt, •, 120,3, 120,9, 122,9, 1,7, 1,8, 2,2, HICP-CT i alt, •, 119,6, 120,1, 122,1, 1,7, 1,7, 2,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +2,3 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, juli 2024 - juli 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. august 2025 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. september 2025, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50279

Nyt

NYT: Lille tilbagegang i forbrugertilliden

Forbrugerforventninger august 2025

Forbrugertillidsindikatoren, -17,2, august 2025, -1,5, fra juli til august 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger august 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i august på minus 17,2. Det er på niveau med gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er minus 16,5 og en lille tilbagegang i forhold til sidste måned, som var minus 15,7. Tilbagegangen skyldes, at tre ud af fem indikatorer, som tilsammen danner forbrugertilliden, er faldet yderligere denne måned, hvor især forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation er faldet betydeligt. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks økonomiske situation forværres, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I august var indikatoren på minus 26,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 24,5. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i august på minus 13,0, som er lidt lavere end gennemsnittet for de seneste seks måneder på minus 11,1., Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 25,5. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 27,2. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i august på minus 5,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,0. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger nu på minus 15,9. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 14,7., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i august på 51,8, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder er 45,0., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 35,4. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 38,7., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Inflationen og kerneinflationen steg igen i juli, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:231)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 11,9, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,7., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren, , 2022, 2023, 2024, 2025, , , , , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -22,2, -15,6, -7,8, -15,5, -17,0, -18,4, -15,1, -15,7, -17,2, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -17,8, -20,5, -8,4, -8,0, -10,1, -12,7, -11,9, -11,1, -13,0, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , -5,0, 2,0, 2,8, -1,9, -6,4, -5,5, -4,7, -5,8, -5,4, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -39,1, -25,8, -8,6, -21,6, -23,0, -32,0, -22,1, -21,9, -26,3, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -17,1, -1,5, -7,4, -30,8, -31,7, -28,6, -22,8, -23,5, -25,5, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,1, -32,3, -17,5, -15,1, -13,6, -13,4, -14,2, -16,0, -15,9, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger, , 2022, 2023, 2024, 2025, , , , , Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 58,3, 44,8, 23,9, 37,8, 36,3, 44,0, 47,3, 52,6, 51,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, 25,0, -9,0, 14,5, 42,8, 40,5, 40,8, 36,7, 36,1, 35,4, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 14,1, 15,2, 9,4, 17,1, 16,0, 19,1, 12,9, 11,0, 11,9, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -16,1, -11,4, -6,0, -7,7, -7,6, -7,1, -9,7, -7,2, -10,5, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 26,4, 25,6, 27,7, 29,1, 23,0, 26,3, 24,6, 22,9, 23,5, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 24,2, 21,4, 25,2, 27,7, 26,3, 23,7, 26,5, 23,9, 23,9, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -17,2, august 2025, -1,5, fra juli til august 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2025 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2025, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50290

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation