Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1601 - 1610 af 2368

Ø-kommuner har de højeste udgifter pr. indbygger

Landets ø- og landkommuner havde i 2022 flest udgifter pr. indbygger, mens Frederiksberg Kommune havde færrest. Udgifter til senior- og førtidspension pr. indbygger er højere i landkommunerne end i resten af landet., 15. maj 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Læsø, Lolland, Samsø og Langeland Kommune. Det er de fire kommuner i landet, som havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2022. Læsø Kommune havde den højeste med 95.048 kr. pr. indbygger. I den anden ende finder vi Frederiksberg Kommune, hvor udgiften var 56.161 kr. pr indbygger efterfulgt af Skanderborg Kommune og Vejle Kommune. , ”De store forskelle på kommunernes udgifter pr. indbygger i landets kommuner er ikke nødvendigvis et billede af kommuner med et større eller mindre serviceniveau eller bedre administration. Det er nok mere et udtryk for kommunernes forskellighed ift. befolkningssammensætning og geografi,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Nettodriftsudgifter pr. indbygger, 2022., , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK11, Landkommuner havde de højeste nettodriftsudgifter pr. indbygger, Hvis vi inddeler landets 98 kommuner i kategorierne hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner og landkommuner, så viser tallene, at landkommuner havde de højeste udgifter i 2022 på 71.622 kr. pr. indbygger. Storbykommuner havde de laveste udgifter på 62.597 kr. pr. indbygger. En landkommune er defineret som en kommune, hvor den største by har under 30.000 indbyggere, og antallet af tilgængelige arbejdspladser er mindre end 40.000. , De andre tre kommunegrupper, hovedstadskommuner, provinsbykommuner og oplandskommuner havde alle udgifter for mellem 64.400-64.800 kr. pr. indbygger. I gennemsnit havde landets kommuner udgifter for 65.740 kr. pr. indbygger., Dykker vi ned i de forskellige udgiftsposter, så har landkommuner de højeste udgifter til ældre pr. indbygger, hvorimod hovedstadskommuner har de højeste udgifter til dagtilbud til børn og unge. Derudover er landkommunernes udgifter til senior- og førtidspension højere pr. indbygger i forhold til resten af landet. Her brugte landkommunerne 7.300 kr. pr. indbygger sidste år mod gennemsnittet for hele landet på 5.500 kr. Udgifterne var lavest i hovedstadskommunerne med en nettodriftsudgift pr. indbygger på 3.800 kr. , ”I landkommunerne er udgifterne pr. indbygger steget mest over de seneste tre år. Det skyldes bl.a., at udgifter til ældrepleje og senior- og førtidspension er vokset mere i landkommunerne fra 2019-2022 end i resten af landet,” siger Magnus Jeppesen, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , I landkommunerne steg udgifterne pr. indbygger samlet set med 6.708 kr. fra 2019-2022. Til sammenligning steg udgifterne med mellem 4.600-5.400 kr. pr. indbygger for de andre kommunegrupper i perioden., Nettodriftsudgifter pr. indbygger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Kommunerne havde samlet set nettodriftsudgifter for 388,6 mia. kr. i 2022, hvilket er 9,3 mia. kr. mere end i 2021 svarende til en stigning på 2,5 pct. , Faktaboks: , De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. , Kommunegrupper: , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, Se nettodriftsudgifter pr. kommune , her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-05-15-oe-kommuner-har-de-hoejeste-udgifter

Bag tallene

Færre udskyder skolestart (rettet)

Andelen af børn, der starter sent i 0. klasse i folkeskolen, er halveret siden 2009, hvor 0. klasse blev obligatorisk. Andelen er faldet stort set lige meget for begge køn, men var i alle årene væsentligt højere for drenge end for piger. Andelen, der starter tidligt i folkeskole, er også faldet., 25. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 9. august 2019 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er konstateret mindre fejl i tal for antal elever med sen skolestart samt antal nye folkeskoleelever. De rettede tal er markeret med rød. Fejlen påvirker ikke artiklens konklusioner. , Andelen af børn, der starter sent i folkeskole, er mere end halveret fra 13,4 pct. i 2009 til , 5,8, pct. i 2018. For drenge er andelen faldet til 8,, 1, pct., mens 3,, 2 , pct. af pigerne i 2018 startede sent i folkeskole., Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., ”I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, de starter senere i skole. Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., 2., 8, 00 af de i alt 47., 7, 00 nye folkeskoleelever i 2018 begyndte sent i skole., Sen skolestart. Folkeskolen*, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , elevregisteret, ., Anm.: Opgørelsen indeholder børn, der starter i normalklasser første gang – og altså ikke omgængere eller elever i specialklasser eller modtageklasser., * Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., Få og stadig færre starter tidligt, Andelen, der begynder tidligt i skole, er faldet fra 1,5 pct. i 2009 til 0,7 pct. i 2018. Dermed er andelen med tidlig skolestart ligesom andelen, der starter sent, halveret, men altså fra et langt lavere niveau. to tredjedele af eleverne, som begynder tidligt i skole i 2018, er piger., Børn starter tidligt i skole, hvis de starter tidligere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., 21 elever i en folkeskoleklasse, I 2018 var klassekvotienten i 0. klasse 21,0 i folkeskolen. Det er mere end i 2009, men mindre end i 2012. I alle årene siden 2009 har kvotienten været højere i folkeskolen end på fri- og privatskoler, hvor klassekvotienten i 2018 var 17,4. Også på fri- og privatskoler var klassekvotienten højere i 2018 end i 2009., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, ., Få kommuner har over 24 elever i 0. klasserne i gennemsnit, I 2018 var klassekvotienten i folkeskolen højest i Morsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Egedal kommuner. I disse kommuner var kvotienten over 24 elever. Klassekvotienten var lavest i Stevns, Frederikshavn og Læsø kommuner, hvor der højest gik 14 børn i gennemsnit i hver 0. klasse. Klassekvotienterne på et enkelt klassetrin varierer meget mellem årene i nogle kommuner. I langt de flest kommuner (62) var klassekvotienten mellem 19 og 23 i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, på , lri@dst.dk, eller 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-25-Faerre_udskyder-skolestart

Bag tallene

Historisk få arbejdsstandsninger

Overenskomsterne for mere end 600.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er netop blevet stemt hjem. Det er sket uden konflikter - efter et år med det laveste antal strejker og lockouter, som endnu er målt., 17. april 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Aftalen om de næste to års overenskomster for privatansatte er faldet på plads uden konflikt. Det er sket efter et år, hvor antallet af arbejdsstandsninger var historisk lavt. Danmarks Statistik har opgjort 93 arbejdsstandsninger sidste år som følge af strejker og lockouter. , Det er det laveste antal, siden man begyndte at føre statistik på området i 1996. Dengang var tallet ti gange så højt, nemlig 930 arbejdsstandsninger., Antal arbejdsstandsninger 1996-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, , Industrien stod for hovedparten af arbejdsstandsningerne fra 1996 og omkring ti år frem. Herefter begyndte industrien at nærme sig niveauet for de tre andre hovedområder med flest arbejdsnedlæggelser: Bygge- og anlæg, transport, post og tele samt det offentlige arbejdsmarked., Arbejdsstandsninger på udvalgte hovedområder 1996-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ABST1, Flest arbejdsstandsninger i 2002 - flest tabte arbejdsdage i 1998, Antallet af arbejdsstandsninger toppede i 2002. Her var der i alt var 1.349 arbejdsstandsninger, hvoraf over halvdelen (725) fandt sted i industrien. , Historisk er 2002 dog ikke gået over i strejkehistorien som ét af de store strejkeår, da de mange strejker dette år i gennemsnit var forholdsvis små målt på antallet af ansatte og tabte arbejdsdage. , De strejker og lockouter, vi husker, er typisk dem, hvor mange ansatte er berørte, og som har betydet et stort antal tabte arbejdsdage. Det gælder ikke mindst 1998, som var året for den såkaldte ”gær-krise”. Her strejkede 450.000 ansatte i industrien og antallet af tabte arbejdsdage løb op i over tre millioner. , Konflikten, som er én af de største mellem arbejdsgivere og ansatte, handlede bl.a. om den sjette ferieuge. Konflikten betød, at Danmark lå næsten stille i 14 dage - bl.a. kunne butikkerne ikke få kørt varer ud, og der var mangel på stort set alle fødevarer. Konflikten blev især kendt for, at danskerne var bange for at løbe tør for gær., Storkonflikter i det offentlige, Også storkonfliktåret 2008 rager op på tidslinjen – her strejkede mange offentligt ansatte for at få mere i løn. Konflikten kostede 1,9 millioner tabte arbejdsdage., Under lærerkonflikten i 2013 blev 67.000 overenskomstansatte lærere på en række forskellige skoletyper i hele landet lockoutet. Konflikten, som varede 25 dage, kostede 920.000 tabte arbejdsdage – dvs. langt hovedparten af de i alt 930.000 tabte arbejdsdage det år., Seneste store konflikt var i 2021, hvor omkring 5.000 sygeplejersker strejkede i over to måneder., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2021 (Nyt fra Danmarks Statistik), Konfliktniveauet i den private sektor falder, Mens bølgerne således har gået højt på det offentlige arbejdsmarked i nyere tid, ser man sjældent arbejdsgivere og lønmodtagere i konflikt på det private arbejdsmarked i de senere år:, ”De seneste tal på arbejdsstandsninger fortsætter en tendens, vi har set i en længere årrække. Konflikter i den private sektor falder, og der har faktisk ikke været en større konflikt på det private område siden 1998,” siger chefkonsulent Mikkel Zimmermann. , I 2022 var der med 16.000 tabte arbejdsdage også et relativt lavt konfliktniveau. Hovedparten af de tabte arbejdsdage havde forbindelse til pilotstrejken hos SAS med medfølgende arbejdsnedlæggelser blandt kabinepersonalet og flymekanikerne., Læs mere om arbejdsstandsninger i 2022 her (Nyt fra Danmarks Statistik)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-17-historisk-faa-arbejdsstandsninger

Bag tallene

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid. Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000., , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

En ud af fem tilmeldte på erhvervsuddannelser mødte ikke op

Nye tal fra Danmarks Statistik beskriver elever, som var tilmeldt en erhvervsuddannelse – men ikke mødte op og begyndte. Tallene giver et mere detaljeret indblik i det generelt høje frafald på disse uddannelser., 4. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sommeren er ved at være forbi, og landet over er flere tusinde nye elever begyndt på en erhvervsuddannelse. Men sammenligner man med antallet af tilmeldte forud for studiestart, er der sandsynligvis færre nye elever på erhvervsuddannelserne, end man kunne forvente ud fra antallet af tilmeldte. , , Danmarks Statistik har for første gang samlet data om de såkaldt aldrig påbegyndte elever i perioden 2011 til 2016, og opgørelsen viser, at 20 pct. af de tilmeldte elever i perioden ikke mødte op. Aldrig påbegyndte defineres som elever, der har tilmeldt sig et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men ikke begynder på uddannelsen. Elever, der tilmelder sig uddannelsen, men ikke får lov til at begynde på grund af adgangsbegrænsninger, indgår også frem til 2015. Adgangsbegrænsninger findes dog kun på få erhvervsuddannelser, og den samlede andel aldrig påbegyndte ville derfor ikke ændres markant, hvis disse ikke talte med. , Ud af de tilmeldte elever, der i perioden 2011-2016 ikke mødte op, var lidt over halvdelen i 2016 stadig hverken i gang med eller havde fuldført en anden ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Frafald præger dog også de tilmeldte elever, der begynder på grundforløbet. I denne gruppe er det lidt mindre end en tredjedel af de elever, der begynder på et grundforløb, som i 2016 ikke har fuldført eller er i gang med en uddannelse., Man skal være opmærksom på, at begge grupper indeholder elever fra hele perioden 2011 til 2016. Således har nogle af de inkluderede elever gået mere end 5 år uden at tage eller begynde en anden uddannelse, mens andre har gået i blot ét år eller mindre., , Forskelle mellem køn, I forhold til kønsfordelingen blandt elever på erhvervsuddannelserne er kvinder overrepræsenterede blandt de aldrig påbegyndte. 21 pct. af de tilmeldte kvinder begynder ikke på uddannelsen, mens det kun er tilfældet for 18 pct. af de tilmeldte mænd. Mændene er til gengæld mere tilbøjelige til at falde tidligt fra, når de først er begyndt på uddannelsen., Indvandrere og efterkommere falder lidt oftere fra, Indvandrere og efterkommere, som udgør hhv. 9 og 5 pct. af de tilmeldte elever, er mere tilbøjelige til at falde tidligt fra. 25 pct. af de tilmeldte indvandrere og 24 pct. af de tilmeldte efterkommere møder ikke op på uddannelsen. Blandt personer med dansk oprindelse er det 18 pct., der ikke begynder., Forældres indkomst og uddannelsesniveau, Den sociale baggrund ser også ud til at spille ind på, hvorvidt man begynder på uddannelsen. Blandt tilmeldte elever, hvis forældres indkomst er under 300.000 kroner, er det 23 pct., der ikke går i gang med uddannelsen. Børn af forældre i indkomstgruppen 600-699.999 kroner har det laveste frafald. Her er det 17 pct., der falder fra. Forskellene mellem de højere indkomstgrupper er dog ganske små. , , Hvis man ser på forældrenes uddannelse, er der også en tendens til, at tilmeldte elever ikke begynder på uddannelsen, hvis forældrenes højeste uddannelsesniveau er grundskole eller en gymnasial uddannelse. , Danmarks Statistik har desuden set på elevernes karaktergennemsnit i grundskolen, men forskellene mellem elever med forskelligt karaktergennemsnit er ret små., 44 pct. af aldrig påbegyndte uden uddannelse står uden for arbejdsstyrken, Ser man alene på aldrig påbegyndte i perioden 2011 til 2015, som i 2015 ikke var i gang med eller havde fuldført en anden uddannelse, var 44 pct. i 2015 uden for arbejdsstyrken (f.eks. personer, der modtager passiv kontanthjælp eller førtidspension, eller personer, der forsørges af andre). Tager man personer, der er kursister eller produktionsskoleelever ud, er 36 pct. uden for arbejdsstyrken. Af de resterende aldrig påbegyndte fra perioden 2011-2015 var 6 pct. arbejdsløse og 39 pct. i beskæftigelse. Resten var enten i gang med uddannelse på det tidspunkt (en lavere uddannelse - f.eks. 10. klasse) eller var ikke registreret i Danmarks Statistiks register over befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet., Om statistikken, Danmarks Statistik har været i kontakt med en række erhvervsskoler, og på baggrund af disse samtaler beskæftiger denne artikel sig kun med aldrig påbegyndte over hele perioden fra 2011 til 2016. På grund af usikkerheder i den præcise tidsregistrering for de aldrig påbegyndte er det ikke muligt at beregne retvisende tal for enkeltår. Læs mere om statistikken i statistikdokumentationen: , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aldrig-paabegyndte--erhvervsuddannelser, Hvis du har spørgsmål til teksten, er du meget velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen på mail , nkl@dst.dk, eller telefon 3917 3259.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-04-en-ud-af-fem-tilmeldte-paa-erhvervsuddannelserne-moedte-ikke-op

Bag tallene

FAKTA: Nøgletal for personbiler

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler. Nøgletal for nyregistrerede biler viser blandt andet, at gennemsnitsvægten for personbilerne er steget siden 2014., 22. september 2017 kl. 15:22 , , I forbindelse med regeringen og Dansk Folkepartis aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler har Danmarks Statistik udarbejdet datasæt med nøgletal for nyregistrerede biler siden 2014., Nøgletallene kan blandt andet bruges til beregninger angående bilernes vægt, brændstofforbrug og emission., På den måde kan man eksempelvis se, hvordan emissioner og energieffektiviteten ændres, når bilernes vægt ændres. , Du kan også læse mere om energieffektiviteten for nyregistrerede biler i 2017, der viser, at , kun dieselbiler kører længere på literen, sammenlignet med tidligere., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro på mail , sda@dst.dk, eller telefon 39 17 34 16., Herunder kan du se en oversigt over tabellerne i de tre regneark: , 1. Nøgletal for personbiler 2017, alle (benzin og diesel under et), Nye personbiler fordelt på ejersektor, Nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye personbiler fordelt på sektor, Gennemsnitlig energieffektivitet for nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Emission af CO2 for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 2. Nøgletal for personbiler 2017, benzin: , Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 3. Nøgletal for personbiler 2017, diesel:, Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-22-fakta-noegletal-for-personbiler

Bag tallene

Globalisering udfordrer statistikken

Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland. Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

Bag tallene

Pengeguide til ferie hos vores nordiske naboer

Hvis du overvejer at tage på en lille ferie eller forlænget weekend i et af vores nordiske nabolande i løbet af foråret, så er det måske værd at tage med i overvejelserne, hvor du kommer længst for dine penge., 6. april 2016 kl. 9:00 , Af , Mads Andersen, Selv i de nordiske lande, hvor vi på mange måder ligner hinanden på tværs af landegrænser, kan priserne på hoteller, restauranter, mad og drikkevarer variere en del. Det viser tal og prissammenligninger fra EU’s statistikkontor Eurostat. På baggrund af dem og med udgangspunkt i Sverige, Norge, Island, Finland og Danmark giver Netmagasinet Bag Tallene her nogle bud på, hvor rejsen skal gå hen, alt efter hvilket budget du har. , Hvis du alene fokuserer på, hvor pengene rækker længst, bør du se nærmere på rejser til Island eller Finland. Ser man på hotel- og restaurantpriser, er begge lande billigere end Danmark. I Island er hoteller og restauranter omkring 11 pct. billigere, mens Finland har de billigste hoteller med priser, der er 13 pct. billigere end i Danmark. , Til gengæld er der ikke mange penge at spare, hvis du gerne vil rejse til vores to tætteste naboer. I Sverige er hotel- og restaurantpriserne godt nok en smule lavere end i Danmark – ca. 5 pct. billigere – men er det Norge, der vækker rejselysten, kan det godt blive en dyr fornøjelse at booke et hotelværelse. Her er priserne 18 pct. højere end i Danmark, hvilket gør Norge til et af de få lande i Europa, der har højere hotel- og restaurantpriser end Danmark. , En del at spare på fødevarer, Men at booke et hotelværelse og spise på restaurant hver aften er jo ikke den eneste måde, man kan holde ferie på. Man kan leje et sommerhus eller en lejlighed med eget køkken og bo, som man ville gøre derhjemme og selv sørge for egen mad., Hvis du ønsker at besøge et af vores nordiske nabolande, og denne form for ferie virker tiltrækkende, er du heldig. Danmark er blandt de nordiske lande nemlig et af de dyreste, når det kommer til prisen på fødevarer og drikkevarer, der ikke indeholder alkohol. I både Sverige, Finland og Island er der penge at spare på fødevarer i forhold til Danmark. Man sparer mindst i Sverige, hvor priserne ligger 13 pct. under Danmarks, mens besparelsen er størst i Island, hvor priserne ligger 18 pct. under Danmarks., Igen er du uheldig, hvis budgettet strammer, og du gerne vil til Norge. Her ligger priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer højere, end de gør i Danmark- nærmere bestemt 18 pct. højere. , Dobbelt så dyr alkohol, Hvis det ikke er turistattraktioner og finkultur, der trækker i dig, men snarere tanken om et par glas med lidt procenter i forårssolen, skulle du måske overveje at blive hjemme. Danmark er nemlig det land i Norden, der har den billigste alkohol. Så uanset hvor du tager hen, vil det blive en dyrere affære., Det bedste bud på destinationen, hvis det er alkoholpriserne, der er vigtigst, er Sverige, da priserne stort set ligger på samme niveau som i Danmark – de er kun 1 pct. højere. Det er efterfulgt af Finland, hvis alkoholpriser er 25 pct. højere end Danmarks, og Island, som har alkoholpriser, der er 55 pct. højere end de danske., Dyrest bliver det for dig – igen – i Norge. Her er priserne på alkoholiske drikkevarer nærmest det dobbelte af de danske priser. De ligger hele 90 pct. højere end tilsvarende danske priser. En 25 kroners øl i Danmark ville altså koste dig omkring 47,5 danske kroner i Norge., , Ikke stor forskel på tøj- og skopriser, Hvis man vil shoppe tøj og sko på sin nordiske ferie, er det bedste bud Finland, hvor priserne ligger 5 pct. lavere end i Danmark. Omvendt skal man undgå Island, hvis man vil spare penge – her ligger priserne på tøj og sko i gennemsnit 15 pct. højere end herhjemme., I hverken Norge ligger tøj- og skopriserne 7 pct. højere end de danske priser, mens både tøj og sko i gennemsnit koster det samme i Sverige som i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-04-06-pengeguide-til-ferie-hos-vores-nordiske-naboer

Bag tallene

Efterlønsreformen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige

Forhøjelsen af efterlønsalderen har øget beskæftigelsen blandt 60-årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Efterlønsreformen har altså indtil videre haft den ønskede effekt., 12. maj 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I 2011 indgik den daværende VK-regering, DF og de radikale en aftale om reform af tilbagetrækningssystemet med det formål at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Det betød blandt andet en gradvis forhøjelse af efterlønsalderen fra 2014. I Danmarks Statistik har vi lavet en analyse af, hvad forhøjelsen af efterlønsalderen har betydet for beskæftigelsen af de berørte lønmodtagere, og konklusionen er klar: Reformen har indtil videre virket efter hensigten. De personer, der har fået forhøjet deres efterlønsalder, bliver på arbejdsmarkedet frem til deres nye efterlønsalder., Artiklen er skrevet på baggrund af DST Analyse , "Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?", Særligt i forhold til ufaglærte og faglærte har der været udtrykt bekymring for, om de er for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år. Det er i høj grad blandt ufaglærte og faglærte, at der er relativt mange, der vælger at gå på efterløn, så snart de har mulighed for det., , I 2013 – før reformen trådte i kraft – var det mellem 30 og 35 pct. af medlemmerne i eksempelvis 3F og FOA, der gik på efterløn som 60-årige, mens det samme kun gjaldt omkring 5 pct. af medlemmerne i fx Akademikernes og Magistrenes a-kasser. , Men også blandt ufaglærte og faglærte bliver de personer, som efter reformen har fået deres efterlønsalder forhøjet, på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 60 år og frem til deres nye efterlønsalder. , Tydelige effekter af reformen, Personer født i 1953 er den sidste årgang, som ikke er berørt af reformen. Ser vi på lønmodtagerandelen blandt ufaglærte og faglærte fra den årgang, lå den nogenlunde stabilt omkring 80 – 85 pct. frem til de fyldte 60 år. Herefter faldt lønmodtagerandelen brat med over 15 procentpoint. De første, der blev berørt af reformen, er personer født i 1. halvår af 1954. De kunne først gå på efterløn fra 60½ år. Tallene viser, at det har betydet, at lønmodtagerandelen for dem forblev uændret høj, fra de fyldte 60 år, til de fyldte 60½ år. Herefter ses samme fald på ca. 15 procentpoint. Personer født i 2. halvår 1954 har mulighed for at gå på efterløn fra de fylder 61 år, mens de, der er født i 1. halvår 1955, kan gå på efterløn som 61½-årige. Her har vi endnu ikke tallene, efter at de har nået deres nye efterlønsalder, men for dem gælder det tilsvarende, at lønmodtagerbeskæftigelsen er stort set uændret fra de fyldte 60 år og frem mod deres nye efterlønsalder. , Altså har den nye efterlønsalder betydet, at mange ufaglærte og faglærte fortsætter med at arbejde, efter de fylder 60 år. Og det samme gør sig også gældende for lønmodtagere med en videregående uddannelse. Deres lønmodtagerbeskæftigelse ligger lidt højere på 85-90 pct., Ikke flere på andre typer overførsler, En af bekymringerne, da tilbagetrækningsreformen blev aftalt, var, at flere ufaglærte og faglærte ville overgå til offentlig forsørgelse i perioden, fra de fylder 60 år, og frem til de når deres nye efterlønsalder. Det kan være i forhold til førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge og lignende. Men analysen viser, at det hidtil ikke har været tilfældet. Andelen på offentlig forsørgelse er stort set uændret, og det samme gælder også, hvis man kigger særskilt på andelen, som modtager sygedagpenge. Dette ses både for ufaglærte og faglærte samt for personer med en videregående uddannelse. , God begyndelse, Forhøjelsen af efterlønsalderen er indtil videre sket i en periode med stigende beskæftigelse. Fra foråret 2013 til udgangen af 2015 er antallet af lønmodtagere steget med næsten 90.000 personer. Det svarer til 3,5 pct. De forbedrede konjunkturer kan have spillet ind på lønmodtagerbeskæftigelsen blandt de 60-årige. Men med en stigning på ca. 20 pct. i lønmodtagerbeskæftigelsen for de 60-årige, er der ikke nogen tvivl om, at efterlønsreformen har haft den ønskede effekt. Analysen kan selvsagt ikke sige, om det vil blive ved med at være tilfældet, efterhånden som efterlønsalderen stiger yderligere. Men begyndelsen peger i hvert fald på, at reformen virker. , Denne artikel har været bragt som , kronik, i Børsen, 12. maj 2016.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-05-12-Efterloensreformen

Bag tallene

Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn., , I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation