Søgeresultat

Sol eller sne: Vinterferien deler danskerne

I februar 2017 tog danskerne på omkring 462.000 lange ferierejser til udlandet. De fem mest populære destinationer deler sig mellem sne og ski (59 pct.) og sol og strand (41 pct.)., 22. januar 2019 kl. 8:00 , Af , Presse, Vinterferien og februar er højsæson for rejselystne danskere. I 2017, hvor de seneste opgørelser er fra, var Spanien (inklusive De Kanariske Øer) med 82.000 lange ferierejser den mest populære destination, når danskerne rejste til udlandet på vinterferie. Spanien (inklusive De Kanariske Øer) stod for 18 pct. af udlandsrejserne den måned. , En anden populær solbeskinnet destination var Thailand, som med 31.000 rejser stod for 7 pct. af udlandsrejserne. , Fakta: Lange ferierejser , Danmarks Statistiks , rejsestatistik , skelner mellem korte og lange ferierejser. Lange ferierejser dækker over rejser af en varighed på mindst fire overnatninger, mens korte ferierejser er på mindre end fire overnatninger. ,  Figur 1. Danskernes top 5 rejsedestinationer i udlandet. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Anm: Spanien er inklusive De Kanariske Øer , Anm 2: Kun rejser med mindst fire overnatninger er medtaget. , For skiløberne var Østrig, Sverige og Norge favoritdestinationer. Der var 70.000 lange ferierejser til Østrig (15 pct. af ferierejser til udlandet den måned), 50.000 lange ferierejser til Sverige (11 pct.) og 44.000 til Norge (10 pct.). , Skolernes vinterferie varer en uge, hvilket stemmer godt overens med den gennemsnitlige opholdslængde på danskernes favoritdestinationer i udlandet, som alle - med undtagelse af Thailand- er mellem 6 og 8 dage (illustreret ved den grønne cirkel i figur 1). Rejserne til Thailand varer gennemsnitligt 15 dage, hvilket er noget længere end de øvrige populære vinterferiedestinationer. , Fakta: Sådan rejser danskerne på lange ferierejser i udlandet, Fly 71pct., Bil 21 pct., Bus 4 pct., Skib 2 pct., Tog 1pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FF3, Mere end hver fjerde lange ferierejse i vinterferien var i Danmark, Ud over de 462.000 udlandsrejser med mindst fire overnatninger var der i februar 2017 også 172.000 rejser med Danmark som feriedestination. Dette svarer til, at 27 pct. af samtlige lange ferierejser blev holdt på dansk grund i vinterferien 2017.  Den gennemsnitlige opholdslængde for ferien i Danmark var 7 dage. , Figur 2. Rejser med mindst fire overnatninger. Februar 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FF1, Ferierejser i februar 2017, Destination, Antal rejser, Opholdslængde (antal dage), Alle, 633.245, 9, Danmark, 171.556, 7, Spanien, 82.308, 8, Østrig, 70.083, 7, Sverige, 50.286, 7,  Norge, 44.416, 6,  Thailand, 31.135, 15,  Øvrige lande, 183.461,  Spørgsmål om tal i denne artikel kan rettes til fuldmægtig Else-Marie Rasmussen på  , Tlf.: 39 17 33 62, emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-21-sol-eller-sne-vinterferien-deler-danskerne

Bag tallene

Kina ny stor handelspartner

Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. ,   , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. -  i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit.  , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina.  , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt.  , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen.  Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina.  , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

Bag tallene

Udlejning af feriehuse størst i Jylland

I Jylland blev feriehusene flittigt lejet ud i juli i år og især til tyske turister. På Fyn og Sjælland er det i højere grad ejeren selv, der nyder ferien i eget sommerhus., 16. november 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juli var den måned, hvor flest nøgler til feriehuse bliver lånt ud. Men der er stor forskel på, hvor mange af landets sommerhuse, der låses op af en lejer, og hvor mange der låses op af ejeren selv., Hvis man lægger antallet af udlejede huse på udlejningsfirmaers travleste dag i juli sammen og holder op mod antallet af huse i kommunen, lå Tønder Kommune øverst på listen med 67 pct. af sommerhusene udlejet. Af de 2.100 sommerhuse i kommunen, svarer det til, at 1.402 var lejet ud gennem et udlejningsfirma. Næstefter Tønder fulgte Varde Kommune med 51 pct. udlejede feriehuse., Om undersøgelsen, Antallet af sommerhuse i Danmark er opgjort efter BBR-registret., Antallet af udlejede sommerhuse er indregistreret af udlejningsfirmaer. Tal for privat udlejning er ikke med i denne opgørelse, og tallet for udlejede huse kan derfor være højere end vist i denne artikel., Andelen er udlejede sommerhuse er beregnet ud fra udlejningsfirmaernes travleste dag, hvorfor dagen kan variere. Derfor vil summen af udlejede huse på årets travleste dag ikke nødvendigvis stemme overens med summen af de individuelle udlejningsfirmaers travleste dag., Kigger man på antallet af udlejede feriehuse toppede Ringkøbing-Skjern Kommune listen med 4.851 udlejede feriehuse ud af 10.383 huse, svarende til en udlejningsprocent på 47., Til sammenligning var udlejningsprocenten for samtlige af landets 220.000 sommerhuse 14,4 pct. Det svarer til 31.580 udlejede sommerhuse, når man udregner summen af udlejningsstedernes travleste dag., ”Hvert år vælger mange tyskere at holde ferie i Danmark, og de er i høj grad med til at trække udlejningsprocenten op i Danmark. Vesterhavet er en populær destination for tyske turister og derfor klart det sted, hvor flest feriehuse bliver lejet ud,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Tyske gæster stod for 2 mio. af i alt 4,2 mio. overnatninger i de danske feriehuse i juli måned. Danske gæster stod for 1,6 mio. af overnatningerne, mens resten fordelte sig på andre nationaliteter., Andel af feriehuse udlejet i de danske kommuner, juli 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik. Se tallene , for alle kommuner her, ., Andelen af udlejede feriehuse var også høj på de danske øer – ud over Sjælland og Fyn. I juli var den fx 42 pct. på Ærø, 23,5 pct. på Samsø og 20,2 pct. på Læsø på årets travleste dag., Lav udlejningsprocent mod øst, Med undtagelse af Bornholm faldt andelen af udlejede sommerhuse, jo længere østpå man kommer. Guldborgssund havde med 11,4 pct. den højeste udlejningsprocent i Region Sjælland., ”Mens der er gang i udlejningerne i Jylland og på øerne, tyder det på, at man i højere grad benytter sig af sit eget hus på Sjælland. Odsherred er med 24.000 huse suverænt den kommune med flest sommerhuse, men udlejningsprocenten for udlejningsfirmaer er her nede på 2,7 pct.,” siger Paul Lubson., På Fyn ligger udlejningsprocenten mellem 4 og 11,5 pct., hvor Kerteminde er lavest og Middelfart og Assens ligger højest., Den mest udlejede dag, Ovenfor er tallene opgjort som summen af hvert udlejningsfirmas travleste dag i løbet af juli. Vil man se på hver enkelt dag, toppede udlejningerne for juli på månedens sidste dag., Det var også denne dag, udlejninger til tyske turister lå højest for juli, mens antallet af danske feriehuslejere var højest den 13. juli, midt i sommerferien. Der var cirka lige mange tyske og danske turister i uge 28, som har været den mest populære uge blandt danske gæster. Alle andre uger har antallet af tyske bookinger været i overtal., ”Tyskere udgør den største andel af lejere, når det kommer til danske feriehuse. I Tyskland lå sommerferien senere end den danske, så derfor peaker udlejningerne for tyske gæster også senere i slut juli eller august,” siger Paul Lubson., Udlejede feriehuse efter gæsternes nationalitet, juli 2022  ,  Kilde: Særkørsel på baggrund af feriehusudlejernes indberetninger til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-11-16-andel-feriehuse-udlejet

Bag tallene

Spiritusulykker med høje promiller sker ofte på knallert

Selvom knallerter kun udgør 3,4 pct. af alle private køretøjer i Danmark, så står de for 38 pct. af spiritusulykker med promille over 2.0. Jo højere promillen bliver, jo mere fylder knallerter i statistikken over spiritusulykker i trafikken., 29. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 skete der 56 spiritusulykker i trafikken, hvor en eller flere personer kom til skade, og hvor føreren af det forulykkede køretøj havde en promile på 2.0 eller derover. , Knallerter stod for 21 af disse spiritusulykker med over 2.0 i promille, hvilket svarer til 38 pct. af alle spiritusulykker af den type i 2018. , ”Knallertkørerne fylder 13 pct. af spiritusulykkerne, hvor promillen er i den lave ende af skalaen dvs. mellem 0,5 og 0,8 promille, hvorefter knallerternes andel af spiritusulykker stiger i takt med promillen,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., Disse tal dækker kun spiritusulykker med personskade, hvor politiet er blevet tilkaldt. Tallet er underestimeret, da spiritusulykker, som ikke kommer til politiets kendskab, herunder de som registreres på skadestuerne, ikke indgår i denne statistik. , Knallerters andel af spiritusulykker. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12, Antallet af spiritusulykker på knallert er kraftigt faldende, Set over en 10-årig periode er antallet af spiritusulykker, hvor knallertføreren har overskredet promillegrænsen, faldet kraftigt. , I 2008 skete der 224 spiritusulykker på knallerter, hvor knallertførerens promillegrænse var overskredet. Dette tal var faldet til 65 i 2018, hvilket svarer til et fald på 71 pct., Dermed er antallet af spiritusulykker på knallerter også faldet mere, end antallet af spiritusulykker med overskreden promillegrænse er generelt. , For alle førere af køretøjer og fodgængere er dette tal faldet fra 744 i 2008 til 259 i 2018 svarende til et fald på 65 pct. , Tilskadekomne og dræbte i spiritusulykker hvor promillegrænsen er overskredet. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD12,    , Fakta: Hvordan ser den typiske knallertejer ud?, I Danmark er der rundt regnet registreret 116.000 ejere til knallerter. , 78 pct. af knallertejerne er mænd, 18 pct. er kvinder og i 5 pct. af tilfældene er ejerens køn uoplyst. , Den typiske knallertejer er 45-54 år gammel og folk i denne aldersgruppe ejer 25 pct. af alle knallerter i Danmark. Den næststørste gruppe af knallertejere er de 55-64 årige, som ejer 19 pct. af alle knallerter. , Der er flest spiritusulykker på knallert blandt de 45-54 årige, denne gruppe står for 28 pct. af årets samlede spiritusulykker på knallert i 2018. , Den tredjestørste gruppe er de 35-44 årige, som ejer 15 pct. efterfulgt af de 25-34 årige, som ejer 11 pct. af alle knallerter. De 35-44 årige stod for 22 pct. af spiritusulykkerne på knallert i 2018 og de 25-34 årige stod for 8 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BIL6,  , Tabel: Knallertejere og spiritusulykker. 2018, Alder, Andel af ejere i procent, Andel af spiritusulykker i procent, Spiritusulykker pr. 10.000 knallertejer, Uoplyst, 5, 0, 0, Under 20 år, 7, 12, 10, 20-24 år, 6, 5, 4, 25-34 år, 11, 8, 4,  35-44 år,  15,  22,  8,  45-54 år,  25,  28,  6,  55-64 år,  19,  18,  5,  65-74 år,  10,  8,  4,  75 år og derover,  3,  0,  0,  , Har du spørgsmål vedrørende spiritusulykker, kan du kontakte fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen på tlf: 39 17 33 05 mail: , HCH@dst.dk, Har du spørgsmål til knallertejere og bestanden af køretøjer, kan du kontakte Karina Moric tlf: 39 17 30 32 mail: , KAM@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-18-spiritusulykker-med-hoeje-promiller-sker-ofte-paa-knallert

Bag tallene

Rekord få cykler blev meldt stjålet i 2019

Antallet af cykler, der meldes stjålet, er faldet med 42 pct. på ti år og har nået et rekordlavt niveau. Der meldes om færre stjålne cykler i alle Danmarks landsdele. , 9. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Politiet får stadig færre henvendelser fra borgere, som har fået deres cykel stjålet. I 2019 modtog politiet 46.212 anmeldelser om cykeltyveri, hvilket er 33.060 færre, end de modtog for 10 år siden, svarende til et fald på 42 pct., ”Faldet i cykeltyverier er en del af en større tendens, hvor der , generelt anmeldes færre ejendomsforbrydelser såsom indbrud og tyverier i Danmark, ,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Isabell Bang Christensen. , ”Samtidig ser vi fald i andelen af en samlet ungdomsårgang, , som ved 18-års alderen har fået en dom for ejendomsforbrydelser, , hvilket er den mest udbredte kriminalitetsform blandt kriminelle unge. Disse trends indikerer, at en betragtelig del af faldet i cykeltyverier er reelt og ikke blot skyldes, at folk i mindre grad anmelder cykeltyverier til politiet, om end der altid vil være et mørketal.”, Antal anmeldte cykeltyverier. 1995-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/STRAF20, Kurven er knækket kraftigst i Vest- og Sydsjælland, Faldet i cykeltyverier er sket over hele landet, men ikke lige markant i alle Danmarks landsdele. , Ser man bort fra landsdelen Bornholm, hvor kun 0,2 pct. af alle årets cykeltyverier fandt sted, så er det kraftigste fald sket i landsdelen Vest- og Sydsjælland, , som omfatter en række sjællandske kommuner, som fx Næstved, Lolland og Kalundborg. , I Vest- og Sydsjælland blev der anmeldt 1.577 cykeltyverier i 2019, hvilket er 63 pct. færre end i 2009, hvor der blev anmeldt 4.319. 3 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i Danmark var fra Vest- og Sydsjælland i 2019. , Næststørst fald er sket i landsdelen Vestjylland, hvor antallet af cykler, som blev meldt stjålet, er faldet fra 3.884 til 1.508 fra 2009-2019 svarende til et fald på 61 pct. 3 pct. af alle landets anmeldte cykeltyverier kom fra denne landsdel i 2019. , De mindste procentvise fald er sket i Byen København og Københavns omegn, som også er de landsdele i Danmark, hvor der anmeldes flest stjålne cykler. Her er antallet af anmeldelser faldet med henholdsvis 28 og 32 pct. fra 2009-2019. , 39 pct. af alle anmeldte cykeltyverier i 2019 kom fra Byen København, mens 13 pct. af alle anmeldelser om cykeltyverier kom fra Københavns omegn. , Antal anmeldte cykeltyverier, landsdele 2009 & 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/STRAF22,  , Fakta: Anmeldelser af cykeltyverier og sigtelser, I 2019 blev der anmeldt 46.121 cykeltyverier, hvor af der blev rejst sigtelse i 584 af sagerne. Dermed ligger sigtelsesprocenten på 1,3 pct. , Sigtelsesprocenten var i 2019 højest i landsdelen Vestjylland med 5 pct. Dernæst følger Bornholm med 4 pct. og derefter Nordjylland og Sydjylland med 3 pct. , Den samlede sigtelsesprocent i 2019 ligger på omtrent samme niveau, som den gjorde i starten af nullerne. I slutnullerne var sigtelsesprocenten i flere år nede på 0,5-0,8 pct. , Sigtelsesprocenten var højest i 1995, hvor der også blev anmeldt rekordmange cykeltyverier. Her var sigtelsesprocenten 2,9 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/STRAF20, og , www.statistikbanken/STRAF22,  ,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Isabell Bang Christensen på telefon: 39 17 33 06, mail: , IBC@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-09-rekord-faa-cykler-blev-meldt-stjaalet-i-2019

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

Bag tallene

Flere danskere holder jul i feriehus end før COVID-19

I 2020 og 2021 valgte markant flere danskere at holde juleferie i et dansk feriehus end tidligere. Nu er COVID-19-boomet for feriehusudlejningen ovre, men flere danske gæster har alligevel booket et hus i december end før COVID-19. Til gengæld kommer der færre tyske gæster, hvorfor det samlede antal bookinger er faldet., 20. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, COVID-19 var en god periode for feriehusudlejningen, fordi vores rejsemuligheder var begrænsede, og flere danskere end nogensinde bookede derfor juleferie i et dansk feriehus. Nu går vi en jul uden COVID-19-restriktioner i møde, og antallet af danske feriehusgæster er atter dalet fra rekordmange bookinger i 2020 og 2021. Bookingerne ligger dog over niveauet før COVID-19, hvor danske gæster stod for lige over 2.900 bookede husuger i 2019. I år lyder det tal på knap 3.200., ”Under COVID-19 kunne man ikke rejse, og det blev populært at holde juleferie i et feriehus. Nu kan man igen rejse væk i julen, så når flere holder jul i et feriehus end før COVID-19, kunne det derfor tyde på, at nogle har fået smag for at flytte julemiddagen og gaveåbningen til et feriehus,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere danskere holder jul i et feriehus end før COVID-19, er det en anden historie for de tyske gæster. I december 2019 stod tyske gæster for 15.000 bookede husuger i feriehusene, mens de i år kun har booket 11.400 husuger., Fordi tyske gæster står for flest bookinger, betyder det også, at antallet af bookede husuger i julen overordnet set er faldet. I 2019 var de danske feriehuse booket i 18.800 husuger i december, og i år lyder tallet på 15.200 bookede husuger. Det svarer til et faldt på 19 pct. Sidste år var der rekordmange bookinger med 22.700 husuger., Om tallene, Feriehusudlejning opgøres i husuger og ikke i dage, da feriehuse traditionelt bliver booket fra lørdag til lørdag., Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november., Bookede husuger i danske feriehuse i december , Anm.: For december 2022 er antallet opgivet som forudbookede husuger pr. 1. november 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Danske gæster tager hjem til nytår, Traditionen tro holder de danske gæster jul i feriehusene, mens de tager hjem, inden champagnen skal åbnes til nytår. Her er der til gengæld mange tyskere, der tager i feriehus, og d. 31. december kan tyske gæster se frem til at springe ind i det nye år i 8.350 danske feriehuse. Det er flere end dobbelt så mange, som tyskere der holder juleaften i et feriehus., ”Hvert år topper antallet af danske gæster i feriehusene omkring juledagene, og i år vil julefreden lægge sig blandt danske gæster i 1.650 feriehuse d. 24. december. , Jo tættere vi kommer på nytår, des færre danske gæster er der i feriehusene. Til gengæld er udlejningerne af feriehuse til tyske gæster stigende mod årets sidste dag og er højest for hele december, når festtøjet findes frem nytårsaften,” siger Paul Lubson., Bookede huse pr. dag, december 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH2

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-12-20-juleferie-danske-feriehuse

Bag tallene

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9.,   , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021.  , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik.   , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik.,  , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene

Første Verdenskrig betød stigende priser og rationeringer på brød og kød

I løbet af Første Verdenskrig steg priserne i Danmark til mere end det dobbelte. Samtidig blev både brød, sukker, smør og kød rationeret. Lønningerne steg dog endnu mere i samme periode., 9. november 2018 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Selvom Danmark ikke var med i 1. Verdenskrig påvirkede krigen alligevel økonomien herhjemme, viser en række historiske tal fra Danmarks Statistik., I årene omkring 1. verdenskrig var inflationen med over 17 pct. om året i gennemsnit fra 1916 til 1921 rekordhøj, viser , Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris8, Inflationen blev fulgt op af lønstigninger for arbejderne. Så mens priserne steg med 150 pct. fra 1914 til 1920, steg timelønnen for en arbejder med over 250 pct., viser , Statistiks Årbog 1920, . Udviklingen i timelønnen løb dog primært fra priserne i årene 1919-1920 efter 1. verdenskrigs afslutning. , Stigningen i timelønnen kan hænge sammen med en voksende faglig kamp fra slutningen af 1. Verdenskrig og frem. I hvert fald steg antallet af tabte arbejdsdage som følge af strejker og lockout fra godt 200.000 i 1916-1918 til 1,3 mio. i 1920 og 1921, viser , denne udgave af Statistiske Meddelelser, ., Kilde: , Statistiks Årbog 1920, Kap. 5 Socialstatistik, og , www.statistikbanken.dk/pris8,   , Høj arbejdsløshed ved krigens afslutning, Den højere timeløn kom dog ikke alle til gode, idet arbejdsløsheden blandt organiserede arbejdere steg i krigsårene og toppede i 1918 med 18,1 pct. Fra krigens afslutning faldt arbejdsløsheden igen til niveauet før 1. verdenskrigs udbrud i 1914 på 7-10 pct., Kilde: Statistiske Efterretninger, ’Arbejdsmarked 1996:28’., En uges kødration svarede til det daglige forbrug i dag, Under 1. Verdenskrig blev en del fødevarer underlagt rationering - bl.a. sukker, rugbrød, franskbrød, ris, kaffe, smør, margarine og svine- og oksekød, viser Statistiks Årbog 1922. I november 1918 var rationeringen af særligt kaffe og kød stram. Således havde en person lov til at købe til sammen 120 g svine- og oksekød om ugen pr. individ, hvilket er noget mindre end de i alt 179 g okse- og svinekød danskerne i gennemsnit havde til rådighed om dagen i 2010, hvor , Danmarks Statistiks seneste tal, er fra. Kafferationen var 50 g pr. person om måneden. Danmarks Statistik har ikke aktuelle tal for kaffeforbrug., Smør og margarine var rationeret i 1918 til henholdsvis 250 g og 150 g om ugen i november. Dermed var rationeringen på smør faktisk markant højere end gennemsnitsforbruget pr. uge i Danmark i 2010, som lå på 38 g, mens margarineforbruget i 2010 var 144 g., Rationeringen på sukker tillod hvert individ at købe to kg sukker om måneden i 1918, hvilket er noget under det samlede forbrug pr. måned i 2006 (de seneste tal) på omkring 3,1 kg. Forbruget i 2006 omfatter i modsætning til rationen i 1918 også tilsat sukker i fx slik, kager og marmelade, men ikke sukkerindhold i naturlige næringsmidler., I november 1918 var rationeringen på rugbrød 8 kg pr. måned pr. person, hvilket rundt regnet svarer til over fem skiver om dagen., 1. Verdenskrig, 1. Verdenskrig begyndte 28. juli 1914, da Østrig-Ungarn erklærede Serbien krig. I forlængelse heraf erklærede en række europæiske stormagter hinanden krig i løbet af nogle uger. Krigen sluttede med våbenhvilen 11. november 1918. Over 9 mio. soldater mistede livet på slagmarken og 22 mio. var blevet såret og invalideret for livstid., Danmark var neutral under hele krigen. Som resultat af krigen blev Sønderjylland i 1920 genforenet med Danmark., Kilde: , Den Store Danske, Spørgsmål vedrørende denne artikel kan stilles til Magnus Nørtoft, journalist, Danmarks Statistik, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-11-09-foerste-verdenskrig-betoed-stigende-priser

Bag tallene

2021

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021