Søgeresultat

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Førsteårseffekter

Finanseffekter, eller kortsigtede aktivitetseffekter af finanspolitiske tiltag, er en vigtig del af modelanvendelsen., De kortsigtede aktivitetseffekter påvirkes af ændringer i model og databank. Derfor analyseres de kortsigtede egenskaber regelmæssigt - typisk i forbindelse med færdiggørelsen af , nye modelversioner, ., Egenskaberne belyses ved at sammenligne med den forrige modelversion, og analysen fokuserer på de egenskabsændringer, som ændringerne i modellen og databank giver anledning til. Analysen af de kortsigtede egenskaber minder meget om , analysen af de samlede modelegenskaber, ; forskellen er at der her er fokus på effekterne i det/de første år, samt sammenhængen mellem finanspolitiske tiltag og effekten på den samlede aktivitet., Førsteårseffekter i Marts 2024, Førsteårseffekter i April 2023, Førsteårseffekter i Oktober 2020, Førsteårseffekter i Juni 2019, Førsteårseffekter i Oktober 2015, Førsteårseffekter i Oktober 2014, Førsteårseffekter i Juni 2014, Førsteårseffekter i Juli 2013

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/kort_sigt

NYT: Nye tal for producentprisindeks for tjenester

Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015

15. marts 2016, Prisudviklingen fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2015 inden for udvalgte producentprisindeks for tjenester varierer mellem en stigning på 1,8 pct. for , arbejdsformidling, til et fald på 0,6 pct. for , it-konsulenter mv., Indeksene belyser udviklingen i producenternes faktiske salgspriser for tjenester solgt til andre virksomheder (, business to business, )., Producentprisindeks for tjenester 4. kvt. 2015, 15. marts 2016 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for tjenester, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20670

Nyt

Fald i anmeldte voldsforbrydelser og seksualforbrydelser

publikation om kriminalitet i Danmark.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-12-13-fald-i-anmeldte-voldsforbryelser

Pressemeddelelse

NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

Fertilitet 2021

15. februar 2022, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Fertilitet 2021, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36311

Nyt

Økonomi for landbrug og gartneri

Hvor mange heltidslandbrug er der i Danmark? Hvordan udvikler priserne på landbrugsprodukter sig? Hvor stor er landbrugets gæld? Få overblik over landbrugets økonomi.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/oekonomi-for-landbrug-og-gartneri

Emneside

Fakta om indkomster og formue

Læs mere om indkomsten for indvandrere og efterkommere i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-13-fakta-indkomst-formue

Bag tallene

NYT: Eksporten af varer og tjenester faldt i januar

Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2026

11. marts 2026, I januar faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 5,9 pct. til 176,8 mia. kr. Den samlede import faldt med 4,7 pct. til 145,6 mia. kr. Over de seneste tre måneder er den samlede eksport steget med 0,9 pct., mens importen er faldet med 0,5 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten til USA faldt i januar, I januar var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 25,9 mia. kr., hvilket er 8,9 mia. kr. lavere end i december. Eksporten af varer faldt 6,3 mia. kr. til 18,1 mia. kr., mens eksporten af tjenester faldt 2,6 mia. kr. til 7,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbq, Fald i overskuddet på betalingsbalancen i januar, I januar lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 35,4 mia. kr., hvilket er 4,3 mia. kr. mindre end i december. Overskuddet på varehandel faldt med 5,0 mia. kr. i januar, mens overskuddet på tjenestehandel steg med 1,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 8,2 mia. kr. for året 2025 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster,  , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal,  , 2025, 2026, Udvikling, Januar,  , Dec., Jan, Jan., 1, 3 mdr., 2, 2025, 2026,  , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 39,7, 35,4, .., .., 32,8, 35,7, Indtægter, 219,7, 207,8, -5,4, 0,7, 203,6, 197,8, Udgifter, 180,0, 172,4, -4,2, -1,0, 170,8, 162,1, Varer og tjenester, 35,2, 31,2, .., .., 28,6, 31,3, Eksport, 187,9, 176,8, -5,9, 0,9, 174,4, 170,1, Import, 152,7, 145,6, -4,7, -0,5, 145,8, 138,7, Varer, 31,8, 26,8, .., .., 27,0, 28,7, Eksport, 112,5, 105,1, -6,5, 1,6, 106,5, 104,4, Import, 80,6, 78,3, -2,9, 0,0, 79,5, 75,7, Varer som krydser dansk grænse, 7,0, 5,9, .., .., 5,7, 7,7, Eksport, 80,2, 77,5, -3,4, 3,4, 77,3, 76,8, Import, 73,2, 71,7, -2,1, 0,9, 71,6, 69,1, Varer som ikke krydser dansk grænse, 24,8, 21,0, .., .., 21,3, 21,0, Eksport, 32,3, 27,6, -14,4, -3,0, 29,2, 27,6, Import, 7,4, 6,6, -10,8, -9,1, 7,9, 6,6, Tjenester, 3,4, 4,4, .., .., 1,6, 2,7, Eksport, 75,5, 71,7, -5,0, 0,0, 67,9, 65,7, Import, 72,1, 67,3, -6,7, -1,1, 66,3, 63,0, Indkomst, 8,0, 6,9, .., .., 9,4, 8,7, Indtægter, 28,6, 27,6, -3,3, -0,1, 26,7, 25,2, Udgifter, 20,6, 20,8, 0,8, -3,6, 17,3, 16,6, Løbende overførsler, -3,5, -2,7, .., .., -5,2, -4,3, Indtægter, 3,2, 3,4, 6,6, -2,9, 2,5, 2,5, Udgifter, 6,7, 6,1, -8,8, -1,9, 7,7, 6,8, Kapitaloverførsler mv., -1,5, -0,6, .., .., -0,6, -0,6, Fordringserhvervelse, netto, 38,1, 34,8, .., .., 32,2, 35,1, 1, Januar 2026 i forhold til december 2025., 2, November 2025-januar 2026 i forhold til august-oktober 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel januar 2026, 11. marts 2026 - Nr. 56, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51881

Nyt

Forbrug og udbud af musik

Hvordan har udviklingen været i salget af indspillet musik? Bliver mest musik solgt digitalt eller fysisk? Og hvor mange registrerede musikværker er der? Denne statistik belyser forbruget og udbuddet af indspillet musik og livemusik., Salg af indspillet musik, Her kan du se udviklingen salget af indspillet musik efter distributionsform, dvs. om musikken er solgt som downloads, streaming eller fysiskt medie. , Hent flere tal i Statistikbanken om Salg af indspillet musik (MUSIK1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Indtægter ved salg af musik, Her kan du se indtægterne for autorer (sangskrivere og komponister) og forlag ved salg af musik og andre rettighedsbetalinger., Indtægter for autor og forlag ved salg af musik, Enhed: , Kr., 2022, 2023, 2024, Autor, Region Hovedstaden, 168.727.202, 143.089.372, 159.161.744, Region Sjælland, 15.089.290, 9.107.118, 14.473.805, Region Syddanmark, 12.184.534, 13.743.367, 14.955.291, Region Midtjylland, 28.766.246, 24.932.104, 28.358.308, Region Nordjylland, 4.189.827, 3.562.383, 4.495.825, Region ukendt, 17.574.919, 14.266.757, 21.049.352, Forlag, Region Hovedstaden, 140.979.921, 154.210.330, 96.412.773, Region Sjælland, 5.190.127, 641.757, 3.820.073, Region Syddanmark, 2.560.394, 402.778, 1.042.985, Region Midtjylland, 4.637.924, 1.410.420, 2.692.551, Region Nordjylland, 701.608, 306.794, 1.564.930, Region ukendt, 276.491.902, 113.148.341, 205.606.997, Hent flere tal i Statistikbanken om Indtægter ved salg af musik (MUSIK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Publikum til koncerter, Her kan du se udviklingen i antallet af publikummer til koncerter., Hent flere tal i Statistikbanken om Antallet af publikummer til koncerter (LIVMUS01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.12.2025, Opdateres næste gang, 19.8.2026, Kilder, Statistikken baserer sig på fakturerings- og krediteringsdata fra KODA, afrapporteringer fra regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler til Slots- og Kulturstyrelsen samt manuel indsamling af oplysninger om musikfestivaler fra festivalernes og andre relevante hjemmesider., Således identificeres større musikfestivaler ved at kombinere forskellige kilder bl.a. , Gaffa, og , Festivalskits, . Antallet af afholdte koncerter og publikummer indsamles manuelt fra festivalernes og andre relevante hjemmesider. , Oplysninger om branche, sektor mv. indhentes fra Danmarks Statistiks , Firmastatistik, . , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Livemusik, Koncerter, Her kan du se antallet af koncerter efter type af koncertarrangør., Hent flere tal i Statistikbanken om Antal koncerter (LIVMUS02), Mere om figuren, Seneste opdatering, 9.12.2025, Opdateres næste gang, 19.8.2026, Kilder, Statistikken baserer sig på fakturerings- og krediteringsdata fra KODA, afrapporteringer fra regionale spillesteder, landsdelsorkestre og driftsstøttede musikfestivaler til Slots- og Kulturstyrelsen samt manuel indsamling af oplysninger om musikfestivaler fra festivalernes og andre relevante hjemmesider., Således identificeres større musikfestivaler ved at kombinere forskellige kilder bl.a. , Gaffa, og , Festivalskits, . Antallet af afholdte koncerter og publikummer indsamles manuelt fra festivalernes og andre relevante hjemmesider. , Oplysninger om branche, sektor mv. indhentes fra Danmarks Statistiks , Firmastatistik, . , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Livemusik, Registrerede musikværker, Her kan du se udviklingen i antallet registrerede musikværker, hvor mindst en rettighedshaver er KODA-medlem. KODA forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. Musikværker inkluderer musiknumre, ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serier, samt musik der aldrig er blevet udgivet., Hent flere tal i Statistikbanken om Registrerede musikværker (MUSIK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.6.2025, Opdateres næste gang, 5.6.2026, Kilder, Statistikken om handel med musikrettigheder og -værker er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne Koda og Gramex. , Salg af musikværker opgøres som musikselskabernes samlede omsætning ved fysisk salg, digitale downloads og streaming, der indberettes til statistikken af IFPI. IFPI er den internationale brancheorganisation for pladeselskaber. Deres statistikker tillægges generelt høj troværdighed. Værkernes nationalitet er også en del af indberetningen fra IFPI. Bestemmelse af nationalitet sker ved selskabernes indberetninger til IFPI: Er producenten hjemmehørende uden for Danmark, er der tale om internationalt repertoire. Er producenten hjemmehørende i Danmark, er der tale om dansk repertoire. For så vidt angår dansk repertoire er det et krav, at det hovedsageligt er danske kunstnere eller kunstnere hjemmehørende i Danmark, der har indspillet musikken. Forudsætningen, for at et album kan betegnes som dansk, er, at mindst 75 pct. af numrene opfylder betingelserne for at være dansk repertoire. , Komponister og sangskrivere modtager rettighedsbetaling hver gang deres musikværk afspilles offentligt. Koda varetager disse rettigheder. Der betales også for komponist- og sangskriverrettigheder, når musikken indspilles på cd'er, bånd, film, video og andre lydbærende medier. NCB varetager disse såkaldte mekaniske rettigheder. Gramex varetager rettigheder for de udøvende kunstnere og pladeselskaberne, når et musikværk afspilles offentligt. Endelig udgør kopiering af noder og salg af blanke medier, der efterfølgende kan anvendes til kopiering, en udnyttelse af rettigheder. Disse rettigheder varetager Copydan. Rettighedsbetalingerne stammer fra centrale og autoritative kilder. KODA har statskoncession på at forvalte musikrettigheder og indsamler information om offentlig afspilning af musik i Danmark. Disse data bruges til at beregne aflønningen til rettighedshaverne og vurderes at være af høj kvalitet. , Antallet musikværker er baseret på Koda's opgørelse over antallet Koda-værker. Ved Koda-værker forstås værker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda. Det er pt. ikke muligt at skelne mellem musiknumre og andre former for musikværker. Musikværker er her inklusive ringetoner, reklamemusik, baggrundsmusik i fx film eller tv-serie, og musik der aldrig er blevet udgivet. I forbindelse med udgivelsen af statistikkerne om registrerede musikværker i 2023 er data blevet korrigeret tilbage i tid for perioden 2000-2015. Koda ændrede i 2015 sin definition af, hvad et Koda-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et Koda-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var Koda-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af Koda, betragtet som et Koda-værk, . I 2015 blev værker, som tidligere ikke var blevet betragtet som Koda-værker, dermed medregnet som Koda-værker, hvilket også omfattede musikværker tilbage i tid. For at håndtere definitionsændringen er der blevet foretaget imputering for 2015 baseret på antallet af nye Koda-værker i 2013-2014 og 2016-2017. Forskellen mellem det imputerede antal af nye registrerede musikværker i 2015, og det oprindelige antal nyregistrerede værker pga. definitionsændringen er blevet lige fordelt over årene 1926-2014. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år, således at værkerne mellem 1926 og 1999 er inkluderet for år 2000. , Antallet af autorer er beregnet på baggrund af en særlig dataleverance, der indeholder registrerede musikværker og oplysninger om rettighedshaverne. Data indeholder cpr.nr. på de autorer, der ikke er forlag mv., hvilket muliggør at berige med personoplysninger på via Danmarks Statistiks befolkningsregister. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Musikgenrer som befolkningen lytter til, Her kan du se, hvor stor en andel af forskellige aldersgrupper, der regelmæssigt lytter til fem udvalgte musikgenrer. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder hvilke musikgenrer de regelmæssigt lytter til. Klik på ’Hent flere tal..’ under figuren for at se tal for flere genrer, herunder elektronisk musik og børnemusik. , Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af musik (KV2MK3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2027, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Hyppighed af koncertbesøg , Her kan du se, hvor ofte befolkningen går til hhv. klassisk- og rytmisk koncert. Tallene stammer fra Kulturvaneundersøgelsen, hvor befolkningen bliver spurgt ind til kultur og fritidsvaner, herunder spørgsmål om koncertbesøg., Hent flere tal i Statistikbanken om Forbrug af koncerter (KV2MK5), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2027, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Handel med musikrettigheder- og værker, Formålet med statistikken Handel med musikrettigheder og –værker er at belyse salget af indspillet musik i form af fysisk salg, downloads og streaming. Herudover opgør statistikken omfanget af rettighedsbetalinger for brug af musik til offentlig afspilning og ved mangfoldiggørelse samt rettighedsindtægter til komponister og udøvende kunstnere. Danmarks Statistik offentliggjorde statistikken første gang i 2014. I 2023 blev statistikken udvidet med statistikker over antal registrerede musikværker og antallet autorer, der er rettighedshavere. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Handel med musikrettigheder- og værker, Brug for flere tal om Forbrug og udbud af musik?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx hvilke brancher der bruger flest penge på køb af rettigheder til afspilning af musik, mm., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/musik/forbrug-og-udbud-af-musik

Emneside