Søgeresultat

NYT: Flere personer på herberg og forsorgshjem i 2024

Herberger og forsorgshjem 2024

26. juni 2025, 7.300 personer overnattede på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Det er en stigning på 2 pct. siden 2023 og 5 pct. siden 2022. Stigningen ses især blandt personer, der har opholdt sig mellem 31 og 119 dage på et herberg eller forsorgshjem. Fordelingen af varigheden af personernes ophold på et herberg eller forsorgshjem ligner fordelingen i de tre forgangne år, hvor der er flest, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mellem 31 og 364 dage i løbet af et år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Mænd udgjorde tre fjerdedele, Flertallet af personerne, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, var mænd. Mændene udgjorde tre fjerdedele af det samlede antal personer i 2024, hvilket er samme billede som i de tre forgående år. Denne fordeling afspejles i stort set alle aldersgrupper, hvor kvinder udgør omtrent 25 pct. Blandt de 18-24-årige udgjorde kvinderne dog 37 pct., hvorfor denne aldersgruppe havde den største andel af kvinder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Størstedelen havde ét ophold i løbet af 2024, Størstedelen af de personer, der havde et ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024, havde et enkelt ophold. Dette gælder for alle aldersgrupper, men især blandt de ældste personer på 60 år eller derover, hvor 80 pct. havde ét ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024. Den største andel af personer, der havde 2 ophold eller flere, findes blandt de 30-39 årige, hvor 35 pct. havde 2 eller flere ophold på et herberg eller forsorgshjem i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor2, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter servicelovens § 110, der er målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder. Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud i Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling; i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2024 indgik der 133 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarede til 117 tilbud i Tilbudsportalen., Herberger og forsorgshjem 2024, 26. juni 2025 - Nr. 199, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Sille Amalie Kristensen, , , tlf. 20 11 52 16, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54506

Nyt

NYT: Flere lønmodtagere modtog samtidig folkepension

Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension

10. oktober 2024, Ændret 11. oktober 2024 kl. 10:40, Der var desværre fejl i afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen". Fejlen er nu rettet og teksten markeret med rød, Vis hele teksten », « Minimer teksten, I juni 2024 var der 19.000 lønmodtagere blandt de i alt 66.000 67-årige. Det er 2.300 flere end i juni 2023, hvor der var 16.700 lønmodtagere ud af i alt 65.300 67-årige. Af de 67-årige lønmodtagere i juni 2024 var der 13.600, svarende til 71,6 pct., der samtidig modtog folkepension mod 8.400 eller 50,3 pct. et år tidligere og 48,3 pct. i juli to år tidligere. Tallene skal ses i lyset af, at arbejdsindkomst med virkning fra juni 2023 ikke har skullet modregnes i beregningen af pensionstillægget. Se afsnittet "Ny lovgivning om modregning i folkepensionen"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere nye folkepensionister modtog løn ved siden af folkepensionen, Man kan godt få udbetalt folkepension, selvom man ikke er fratrådt arbejdsmarkedet. I juni 2024 var det 24,3 pct. af 67-årige folkepensionsmodtagere, der også var i lønmodtagerbeskæftigelse. I juni 2023 var det 16,3 pct., og i juli 2022 var det 13,4 pct., der i samme måned både var lønmodtagerbeskæftigede og modtog folkepension. , 67-årige folkepensionisters arbejdstid er steget, Blandt de 13.600 personer på 67 år, der i juni 2024 var lønmodtagere og samtidig modtog folkepension, var der 5.500, der arbejdede på heltid (32 eller flere timer om ugen), mens 8.100 arbejdede på deltid. I juni 2023 var der i samme gruppe 2.000, der arbejdede på heltid, mens 6.500 arbejdede på deltid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Flere 67-årige lønmodtagerbeskæftigede modtog fuldt pensionstillæg, Der er sket en markant stigning i antallet af 67-årige lønmodtagerbeskæftigede folkepensionister med fuldt pensionstillæg, efter modregning for arbejdsindkomst blev fjernet i juni 2023. Af de 8.400 67-årige lønmodtagerbeskæftigede, som også modtog folkepension i 2023, fik 3.200 fuldt pensionstillæg. I juni 2024 var dette tal steget til 9.000 ud af 13.600 lønmodtagerbeskæftigede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pen200, Fokus på 67-årige, Folkepensionsalderen blev gradvist forøget fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022. Siden juli 2022 har man været berettiget til at modtage folkepension, fra man fyldte 67 år. , I denne NYT fokuseres der på personer, der er 67-årige i udbetalingsmåneden for at belyse effekten af lovændringerne., Ny lovgivning om modregning i pensionstillægget, Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Lovændringerne i 2022 og 2023 betyder, at arbejdsindkomster ikke modregnes i pensionstillægget. Formueindkomst fra fx pensionsformue og aktier modregnes stadig i pensionstillægget., Ny lovgivning om modregning i folkepensionen:, •, I juni 2022 blev det vedtaget, at ægtefællens arbejdsindkomst fra 1. januar 2023 ikke længere skulle modregnes ved beregningen af pensionstillægget., •, I juni 2023 blev det vedtaget, at ens egen arbejdsindkomst , ikke, ville blive modregnet i pensionstillægget. Dette blev indført med tilbagevirkende kraft for hele 2023., •, Oprindeligt modregnede beløb som følge af egen arbejdsindkomst i 2023 blev betalt tilbage i maj 2024., •, Lovændringen blev implementeret fra 1. januar 2024, således at arbejdsindkomsten ikke længere modregnes i pensionstillægget i de regulære udbetalinger., Nye kvartalsvise udgivelser af data om offentlige pensioner, Fra juli 2024 udsendes kvartalvise udgivelser af data om offentlige pensioner. Desuden foreligger der med denne udgivelse en ny statistikbanktabel om udviklingen i antallet af beskæftigede folkepensionister med titlen "PEN200 - Befolkningen (67 år og derover) efter pensions- og beskæftigelsesstatus, alder, køn, ydelsestype og løntimer pr. uge". Denne NYT fra Danmarks Statistik markerer introduktionen af disse nye statistikbanktabeller., Folke- og førtidspension (tillæg) 2024 lønmodtagere på folkepension, 10. oktober 2024 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension (tillæg), Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54614

Nyt

NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

Biblioteker (tillæg) 2023

1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54660

Nyt

NYT: Antallet af sygedagpengemodtagere faldt lidt i 2024

Sygedagpenge 2024

27. maj 2025, I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge. Det er et fald på 8.000 personer fra 2023 til 2024. Det relativt konstante niveau de seneste to år kommer efter tre år, der i høj grad var præget af højt sygefravær og midlertidige ordninger, der blandt andet gav udvidet ret til sygedagpenge som følge af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist i 2024, Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager havde i 2024 delvist genoptaget deres arbejde. Andelen er højest blandt de selvstændige, hvor mere end hver tredje sygedagpengemodtager arbejdede delvist. De lavere andele i årene 2020-2022 skal ses i lyset af, at der i forbindelse med COVID-19 var et væsentligt højere antal sygedagpengemodtagere i forhold til de efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Flest sygedagpengemodtagere i alderen 50-59 år, I 2024 svarede det samlede sygefravær med sygedagpenge til knap 70.000 fuldtidspersoner. Mere end hver femte af disse årsværk findes blandt personer i aldersgruppen 50-59 år, hvilket gør denne gruppe til den største målt på omfanget af fravær. Der er færrest modtagere under 30 år og over 60 år. Det skal ses i lyset af, at man ift. regler og lovgivning mv. skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne få sygedagpenge., Sygedagpengemodtagere fordelt på alder,  , Under 20 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70 år + , I alt,  , Personer, 2020, 3, 013, 75, 408, 121, 002, 132, 766, 144, 276, 96, 780, 3, 499, 576, 744, 2021, 4, 805, 90, 118, 129, 806, 136, 038, 147, 004, 91, 122, 3, 192, 602, 085, 2022, 10, 035, 136, 438, 208, 660, 214, 019, 208, 113, 115, 575, 3, 990, 896, 830, 2023, 4, 386, 69, 329, 99, 739, 95, 303, 112, 962, 71, 822, 2, 661, 456, 202, 2024, 5, 248, 70, 272, 99, 968, 92, 458, 110, 107, 67, 672, 2, 573, 448, 298,  , Fuldtidspersoner, 2020, 98, 5, 751, 13, 356, 15, 840, 20, 007, 14, 616, 476, 70, 144, 2021, 146, 6, 935, 15, 261, 17, 434, 22, 084, 15, 070, 414, 77, 344, 2022, 244, 7, 647, 15, 837, 17, 109, 21, 244, 14, 537, 416, 77, 033, 2023, 192, 7, 056, 14, 624, 14, 984, 19, 203, 13, 811, 374, 70, 244, 2024, 233, 7, 180, 14, 972, 14, 625, 18, 965, 13, 265, 369, 69, 610, Anm.: En person kan tælle med i flere aldersgrupper inden for samme år, men tælles kun med i totalen for året en gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Særligt ved denne offentliggørelse, Fra december 2019 til maj 2020 overgik kommunerne gradvist fra det tidligere administrative system til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), som danner grundlag for den aktuelle sygedagpengestatistik. I løbet af 2023 og 2024 har KOMBIT, KSD og Danmarks Statistik samarbejdet om at udvikle et nyt dataleverancesystem. Som resultat modtager Danmarks Statistik nu mere detaljerede sygedagpengedata., På den baggrund vil Danmarks Statistik i løbet af de kommende år offentliggøre en række nye statistikbanktabeller. Den første, , www.statistikbanken.dk/sygedp01, , der udkommer 27. maj 2025, indeholder oplysninger om modtagere af sygedagpenge på årsniveau for perioden 2020-2024. Tabellen belyser bl.a. også omfanget af delvist genoptaget arbejde i forbindelse med sygefravær., Med tabellen genoptager Danmarks Statistik offentliggørelsen af en selvstændig statistik på sygedagpengeområdet, idet en række statistikbanktabeller ikke har kunnet opdateres siden statistikåret 2019 som følge af overgangen til KSD-systemet. I de mellemliggende år har Danmarks Statistik via en mindre leverance fra KSD kunnet opgøre det samlede antal sygedagpengemodtagere pr. kvartal og år. Antallet er opgjort i fuldtidspersoner og indgår i statistikken over offentligt forsørgede under pensionsalderen, se , statistikdokumentationen for offentligt forsørgede, ., Sygedagpenge 2024, 27. maj 2025 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygedagpenge, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Statistikken dannes på baggrund af data om sygedagpengesager fra Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og indeholder dermed de personer, der i løbet af et givent år har søgt om sygedagpenge i forbindelse med sygefravær. I den første del af en sygeperiode vil der som regel ikke blive udbetalt sygedagpenge, og denne del af sygefraværet indgår dermed ikke i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygedagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55846

Nyt

NYT: Ny viden om udenlandske selskaber i Danmark

Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024

2. oktober 2025, Statistik om datterselskabernes import og eksport af varer har hidtil kun været tilgængelig for gruppen af datterselskaber som helhed og ikke efter ejerskabslandet. Denne Nyt præsenterer ny viden om handel over Danmarks grænser. Det kan blandt andet være med til at nuancere debatten om handelsoverskud på tværs af lande. Tallene baserer sig på en særkørsel, der fordeler eksport og import af varer fra udenlandsk ejede datterselskaber efter , ejerskabslandet, for datterselskabet. Det fremgår blandt andet, at datterselskaberne bag den udenlandsk ejede vareimport og vareeksport især er ejet af tyske og amerikanske moderselskaber. En stor del af handlen på tværs af den danske grænse sker via udenlandske selskaber i Danmark. I 2024 stod udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark for 28 pct. af eksporten af varer, der krydser den danske grænse, mens de stod for 35 pct. af importen. Udenlandske datterselskaber etableret i Danmark, hvor ejerskabet er udenlandsk kontrolleret, indgår på linje med de dansk ejede virksomheder i opgørelsen af den danske import og eksport af varer, der krydser grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber dominerer, De tyske datterselskaber stod i 2024 for den største del af de udenlandsk ejede datterselskabers eksport og import af varer med en eksport på 55 mia. kr. og en import på 56 mia. kr. Det svarer til hhv. 6 pct. og 7 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024. , Amerikanske datterselskaber stod for den næststørste del af både eksport og import af varer blandt de udenlandsk ejede datterselskaber. I 2024 havde amerikanske datterselskaber en eksport på 50 mia. kr. og en import på 49 mia. kr. Det svarer til hhv. 5 pct. og 6 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024., Kilde: Særkørsel, Udenlandske datterselskaber bag en fjerdedel af vareeksporten til Tyskland, Tyskland var i 2024 både det største danske eksportmarked og importmarked for varer, der krydser grænsen. De udenlandske datterselskaber i Danmark stod for 23 pct. af vareeksporten til Tyskland og for 42 pct. af vareimporten fra Tyskland. , Samtidig stod udenlandske datterselskaber for 32 pct. af vareeksporten til USA. Udenlandske datterselskaber stod for næsten halvdelen af vareimporten fra USA med 44 pct. , Kilde: Særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterer mest til hjemlandet, Ud af de 55 mia. kr., som tyske datterselskaber eksporterede for i 2024, gik omkring en tredjedel eller 17 mia. kr. til Tyskland. Amerikanske datterselskaber eksporterede 5,4 mia. kr. til USA svarende til 11 pct. af deres samlede eksport på 50 mia. kr., Tyske datterselskaber importerede samlet set for 56 mia. kr. i 2024. Hovedparten kom fra Tyskland, hvor importen var på 33,5 mia. kr., Kilde: Særkørsel, Maskiner dominerer tyske og amerikanske datterselskabers eksport, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterede især maskiner i 2024. Tyske datterselskaber eksporterede for 27. mia. kr. maskiner, mens amerikanske datterselskaber eksporterede maskiner for 13 mia. kr. Det svarer til hhv. en tredjedel og fjerdedel af deres samlede eksport., Importen er ligeledes domineret af maskiner, men der er også en betydelig import af transportmidler blandt tyske og amerikanske datterselskaber., Varer import og eksport efter virksomhedsejerskab og udvalgte varegrupper, 2024,  , Eksport, Import,  , Tysk , Amerikansk , Tysk, Amerikansk,  , mia. kr., Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 9, 2, 6, 3, Kemikalier og kemiske produkter, 7, 10, 9, 8, Maskiner, undt. transportmidler, 27, 13, 16, 17, Transportmidler undt. Skibe og fly, 2, 1, 12, 8, Færdigvarer og andre varer, 3, 10, 5, 5, Anm.: Udenrigshandel fordelt efter virksomhedskarakteristika er opgjort efter grænsepassageprincippet, Kilde: Særkørsel, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024, 2. oktober 2025 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56582

Nyt

NYT: Det blev 4,3 pct. dyrere at hyre en håndværker i 2025

Producentprisindeks for byggeri 2025

8. april 2026, Priser på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme steg med 4,3 pct. i 2025 sammenlignet med 2024. Samtidig faldt købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus med 2,1 pct. Dette skyldtes et fald på 3,5 pct. i første kvartal 2025, hvorimod prisniveauet i de efterfølgende kvartaler var stigende., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Markant forskel på udvikling af salgspriser og byggeomkostninger, Med denne offentliggørelse publiceres producentprisindekser for renovering- og vedligeholdelse (, www.statistikbanken.dk/pris91, ) samt for byggeri af boliger (, www.statistikbanken.dk/pris90, ). Sidstnævnte beskriver udviklingen i de priser, som kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamilie typehus i Danmark. Statistikken kan sammenholdes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger (, www.statistikbanken.dk/byg53, ), som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri, for at vurdere forskellen mellem husproducenternes priser og omkostninger. Fra 2024 til 2025 faldt salgsprisen for nybyggede enfamiliehuse således med 2,1 pct., hvorimod omkostningerne til husbyggeri steg 2,0 pct.; en forskel på hele 4,1 procentpoint. Dvs. at producenternes priser faldt på trods af stigende byggeomkostninger. Der skal dog tages højde for en vis "forsinkelse" i producentprisindekset, da salgsprisernes ofte aftales lang tid før huset står færdigbygget, og de derfor reelt kan repræsentere boligmarkedets tendenser på et tidligere tidspunkt end for andre statistikker. Sammenligning med salgspriser for eksisterende enfamiliehuse (, www.statistikbanken.dk/ej67, ) viser da også en forsinket tendens i prisudviklingen af de nybyggede boliger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Markant prisfald i første kvartal 2025, Priserne på nybyggede enfamiliehuse faldt i første kvartal 2025 med 3,5 pct., for derefter at stige i de resterende tre kvartaler med hhv. 1,3, 0,3 og 3,4 pct. Set ift. samme kvartal året før faldt priserne i årets tre første kvartaler med hhv. 4,2, 3,2, og 2,1 pct. for derefter at vokse med 1,3 procent i fjerde kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse,  , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før,  ,  , pct., 4. kvt. 2025, 150,7, 3,4, 1,3, 3. kvt. 2025, 145,8, 0,3, -2,1, 2. kvt. 2025, 145,4, 1,3, -3,2, 1. kvt. 2025, 143,6, -3,5, -4,2, 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,3 pct. i 2025, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,5 pct., mens Bygningsfærdiggørelse og VVS-arbejdet havde de laveste stigninger med hhv. 3,5 og 3,6 pct. Priser for renovering og vedligehold er steget hvert år siden statistikkens begyndelse i 2015 og er samlet set steget med 54,3 pct. i den periode., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse,  , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, 154,3, Elinstallation, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, 140,0, Vvs og blikkenslager, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, 145,8, Tømrer, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, 158,5, Bygningsfærdiggørelse, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, 138,6, Tagdækker, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, 177,1, Murer, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9, 156,0,  , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, 4,3, Elinstallation, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, 4,4, Vvs og blikkenslager, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, 3,6, Tømrer, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, 4,3, Bygningsfærdiggørelse, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, 3,5, Tagdækker, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, 3,9, Murer, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, 5,5, Producentprisindeks for byggeri 2025, 8. april 2026 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2027, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53090

Nyt

Producentprisindeks for tjenester

Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser af tjenester som fx transport, juridisk bistand og informationstjenester?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producentprisindeks-for-tjenester

Emneside

Grøn økonomi

Hvor meget udbetaler den offentlige sektor i miljøstøtte? Og hvad er indtægterne på grønne afgifter? Her finder du opgørelser fra det grønne nationalregnskab som dækker den offentlige sektors miljøudgifter og –indtægter, virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, virksomhedernes produktion af grønne varer og tjenester samt grønne afgifter og miljøstøtte., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Grønne afgifter, Her ser du statens indtægter fra grønne afgifter over en årrække. De grønne afgifter er inklusiv skat på ressourcerente, dvs. statens indtægt fra Nordsøen, og opgøres i løbende priser., Hent flere tal i Statistikbanken om Grønne afgifter (MREG21), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Grønne varer og tjenester, Her ser du omsætningen af grønne varer og tjenester i alt, samt fordelt på hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse , og , forskellige brancher. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet ved fx at reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Omsætning af grønne varer og tjenester, Grønne varer og tjenester i alt, A Miljøbeskyttelse i alt, B Ressourcebesparelse i alt, Omsætning (mio. kr.), 2024, TOT Erhverv i alt, 307.223, 81.857, 225.366, A Landbrug, skovbrug og fiskeri, 7.990, 7.038, 952, C Industri, 160.558, 19.262, 141.296, D Energiforsyning, 33.453, .., 33.453, E Vandforsyning og renovation, 40.180, 34.027, 6.153, F Bygge og anlæg, 37.082, 14.461, 22.621, M Videnservice, 27.960, 7.069, 20.891, Hent flere tal i Statistikbanken om Grønne varer og tjenester (GRON1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.2.2026, Opdateres næste gang, 28.10.2026, Kilder, Der er overordnet to hovedkilder til statistikken., A. Spørgeskemaundersøgelse for 2013, 2015, 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor der er spurgt om omsætning af grønne varer og tjenester fordelt på miljø- og ressourceformål. Knap 1.700 virksomheder er udvalgt som stikprøve for 2023 dækkende ca. 3.600 virksomheder inden for de pågældende brancher. Der er anvendt en stratificeret udvælgelse., Der er overordnet grupperet efter branche og størrelse målt i antal beskæftigede (10-19, 20-49 og 50 og derover). I sidstnævnte gruppe er alle virksomheder udvalgt. Inden for strata i fremstillingsvirksomhed er forhåndsudvalgt virksomheder med grønne varer. Inden for rådgivning har ingeniørfirmaer fået særlig prioritet. I 2013 var virksomheder i branche 38 og 39 alle udvalgt, B. Anvendelse af eksisterende data fra bl.a. Danmarks Statistik, direkte eller i bearbejdet form., For begge hovedkilder gælder, at der sker en kombination med andre statstikker fra Danmarks Statistik for at kunne beregne beskæftigelse, værditilvækst og eksport., Spørgeskemaundersøgelsen, omfatter brancherne (2-cifret), hvor virksomheder med 10 ansatte og derover indgår i undersøgelsen: 13, 14, 16, 17, 18 (fra 2015) 20, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31 (fra 2021) 33, 38+39 (kun 2013), 41+42+43 (kun 2013+2015+2021), 71, 74 , Brancher, hvor omsætning mv. dækkes af "Øvrige kilder*: 01, 02, 03, 35, 37, 38+39 (fra 2015), 41+42+43 (2017-2020, 2023), og 72, Der kan være grønne varer og tjenester i andre brancher (fx råstofudvinding), men bidraget vurderes til at være marginalt., Øvrige kilder som anvendes:, Regnskabsstatistik for primære erhverv, Skovstatistik, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Firmastatistik, Beskæftigelsesstatistik, Udenrigshandelsstatistik, Nationalregnskabsstatistik, Firmaernes køb og salg (momsstatistik), Det Erhvervsstatistiske register inkl. lønmodtagerbeskæftigelsen, Byggestatistik, I afsnit 3.05 Databehandling er angivet, hvordan de forskellige kilder anvendes i beregningerne af de enkelte branchers bidrag, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Offentlig miljøstøtte, Her ser du den offentlige sektors udbetaling af miljøstøtte over en årrække. , Miljøstøtte er en samlet betegnelse for subsidier, løbende overførsler, investeringstilskud og kapitaloverførsler med det formål at støtte miljøfremmende aktiviteter. Den gives til husholdninger, virksomheder, NGO’er og andre lande i form af udviklingsbistand., Hent flere tal i Statistikbanken om Miljøstøtte (MMS1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 24.6.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Offentlig miljøbeskyttelse, Her ser du den offentlige sektors udgifter til miljøbeskyttelse fordelt på forskellige aktiviteter. Aktiviteterne belyses ved hjælp af udgifter og indtægter blandt andet i forbindelse med forureningsbekæmpelse, spildevands- og affaldshåndtering, samt bevarelse og fremme af biodiversitet., Hent flere tal i Statistikbanken om Offentlig miljøbeskyttelse (MREG22), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.12.2025, Opdateres næste gang, 24.6.2026, Kilder, Kildematerialet til statistikken er de offentlige finanser, som de foreligger, efter nationalregnskabskodning, i Danmarks Statistiks database DIOR (Database for Integrerede Offentlige Regnskaber). Ved hjælp af udtræk af udvalgte udgifter og indtægter fra DIOR sammensættes tabellerne for statistikkens tre hovedområder (se ’Indholdsbeskrivelse’). For nærmere beskrivelse af DIOR, se statistiskdokumentation for regnskaber for , Offentlige finanser, ., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Grønne varer og tjenester, Grønne varer og tjenester belyser økonomi og beskæftigelse knyttet til markedsrettede varer og tjenester som bidrager til miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse. Resultaterne, hvor de første er fra 2012, viser omfanget af den økonomiske aktivitet på dette område. Resultaterne er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Grønne varer og tjenester, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Formålet med Industriens Miljøbeskyttelsesudgifter er at belyse, hvor mange direkte udgifter danske industrivirksomheder har til miljøbeskyttelse i form af interne udgifter, køb af miljøbeskyttelsestjenester og -varer samt udgifter til investeringer, enten i form af miljøkomponenten i forebyggende investeringer eller i rensende anlæg. Statistikken kan anvendes til at sammenligne miljøbeskyttelsesudgifter på tværs af brancher samt mulighed for international sammenligning. Statistikken har haft sin nuværende form fra 2014 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Statistikken Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte sætter tal på den offentlige sektors udgifter og indtægter i forbindelse med netop miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte. Tallene anvendes blandt andet til politiske beslutninger på miljøområdet, miljøøkonomiske analyser samt internationale sammenligninger af de forskellige EU-landes miljøindsatser. Statistikken går tilbage til 1995 og er en del af det grønne nationalregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Vand og spildevand, Statistikkerne om vand og spildevand opgør indvinding og forbrug af vand, samt udledning af spildevand fordelt på kommuner., Vandregnskabet belyser indvindingen af vand, anvendelsen i nationalregnskabets brancher og husholdninger samt belyser udledningen af spildevand via renseanlæg til miljøet. Vandregnskabet bygger på vand- og spildevandsstatistik, samt på mikrodata fra bl.a. GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Jupiter database og Miljøstyrelsens punktkilderapporter., Det økonomiske vandregnskab belyser vandforsyningens og spildevandsbranchens indtjening fordelt på nationalregnskabets brancher og husholdninger. Regnskabet bygger på prisoplysninger fra vand- og spildevandsselskaber, der er medlemmer af DANVA, generelle virksomhedsoplysninger, befolkningstal og husstandssammensætning samt det fysiske vandregnskab., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Vand og spildevand, Brug for flere tal om Grøn økonomi?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om de enkelte afgiftstyper og mængden af miljøbeskyttelsesudgifter, der afholdes af industrien., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Jonas Foged Svendsen, Telefon: 21 34 73 19, Mail: , jfs@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/miljoe-og-energi/groent-nationalregnskab/groen-oekonomi

Emneside

Sociale ydelser til ældre

Hvor mange borgere modtager hjemmehjælp? Og hvor lange ventetider er der til plejehjem og plejeboliger?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/social-stoette/sociale-ydelser-til-aeldre

Emneside

Branchefordelt nationalregnskab

Hvordan fordeler den samlede produktion og beskæftigelse sig på brancherne i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/branchefordelt-nationalregnskab

Emneside