Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1911 - 1920 af 2370

    Stadig flere brevstemmer

    Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg,  og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

    Bag tallene

    Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

    Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

    Bag tallene

    Talkrige er svært stof for journalister

    Talkrige breder sig i medierne, og journalister har ofte svært ved at gennemskue sagerne. Dårlig talforståelse er ikke hele forklaringen - journalisternes egne succeskriterier står også i vejen., 29. november 2006 kl. 0:00 ,  , Er der færre eller flere pædagoger i daginstitutionerne? Bliver der skåret ned på gymnasierne eller ej? Fik kommunerne flere penge eller ej? Talkrigene raser ofte i medierne, hvor partier, organisationer og myndigheder skyder efter hinanden med analyser og udregninger som ammunition., For avislæsere og tv-seere kan det være mere end svært at få øje på sagens kerne gennem tallenes tåger. En af årsagerne er, at journalisterne er for dårligt rustede til at gå i krig med indviklede sager med tal og beregninger i., - Større og større dele af den offentlige debat og de politiske beslutninger er baseret på tal, så journalisters manglende forståelse for tal er nærmest farlig, siger medieforsker Preben Sepstrup, som i en del år har studeret journalisters og mediers brug af tal og undersøgelser., Han mener, at journalister er alt for lidt kildekritiske over for de tal, de bringer videre. Det har både organisationer, virksomheder og partier opdaget. Derfor er der flere og flere, der skaffer sig medieomtale ved at lancere deres budskab sammen med en undersøgelse eller en analyse., Troels Mylenberg, leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet, mener, at journalisterne - blandt andet på grund af deres relativt korte uddannelse - er for dårligt rustede til at tackle hæren af økonomer og lignende hos ministerier, partier og organisationer. , - Flere og flere ting bliver vanskeligere at forstå, og organisationer og partier bliver bedre og bedre til at håndtere pressen. Den eneste måde, journalisterne kan komme om ved det, er ved at have mere indsigt, siger Troels Mylenberg., Strid vigtigere end sandhed, Men også journalisternes arbejdsmåde og mediernes egne succeskriterier står i vejen, mener medieforsker Preben Sepstrup., - En strid er en bedre historie end en sandhed. En journalist får flere klap på skulderen ved at skrive tre-fire artikler, hvor folk med tal i hånden beskylder hinanden for alt muligt, frem for at skrive én artikel, der viser at parterne bruger forskellige regnemetoder, siger han., Christine Cordsen, politisk reporter gennem mange år for Politiken, er ikke ubetinget enig., - Det har nok mere været sådan tidligere. Men jeg oplever positive tilbagemeldinger, både fra læsere og fra min avis, når jeg har prøvet at redegøre for, hvorfor de forskellige parter regner sig frem til forskellige tal, siger hun., Et konkret eksempel på den slags talkrig er eftersommerens strid mellem regeringen og pædagogernes fagforening BUPL om, hvorvidt der manglede personale i daginstitutionerne eller ej.  , Medierne brugte megen plads på at videregive parternes relativt voldsomme angreb på hinanden, mens der gik nogen tid, før der blev skrevet om, hvorfor de to parter havde fået helt forskellige resultater ud af at regne på de samme tal fra Danmarks Statistik: Familieministeriet havde udregnet tal for normeringen på landsplan, mens BUPL havde regnet på personalebehovet, hvis man skulle tage højde for, at der var kommet flere helt små børn i de aldersintegrerede institutioner., - Jeg tror ikke, det er manglende lyst til at sætte sig ind i tallene der gør, at man skriver artiklen om parternes beskyldninger først. Det er snarere afmagt, fordi man ikke kan nå at sætte sig ind i sagen på den begrænsede tid, man har til rådighed, sige Christine Cordsen., For mange deadlines, Tidspresset har altid været en del at pressens vilkår, men med den rivende udvikling af tv og internetmedier er det vokset yderligere. , - Journalister har flere og flere deadlines i løbet af dagen, blandt andet fordi de skal aflevere stof til netmedierne. Der er ikke tid til lige at tage en kop kaffe og tænke over, hvad en sag egentlig handler om. Eller til at regne et procenttal ud, siger Troels Mylenberg., Han vurderer, at udviklingen i retning af mere overfladisk journalistik på længere sigt er til skade for medierne selv. , - Journalister skal prøve at komme så tæt på sandheden som muligt. Ellers skal borgere og læsere bare ud og finde sandheden et andet sted. Og hvad skal de så bruge avisen til? Det burde være journalistens job at finde ud af, hvem der har ret, når nogen strides, siger han., Christine Cordsen peger på, at medieudviklingen også medfører, at der bliver længere mellem journalister med indsigt. For at kunne skrive indsigtsfuldt om for eksempel finansloven, er hun selv afhængig af at kunne ringe og konsultere embedsmænd og økonomer, men den slags netværk og indsigt kræver typisk, at man beskæftiger sig med samme område igennem en årrække., - Tendensen indenfor medierne er gået i retning af, at færre journalister sidder med deres egne stofområder, mens flere er generalister. Det gør det sværere at skrive den her slags historier, siger hun., For mange jobskift, Journalisters typiske karriereveje er heller ikke fremmende for grundighed, indsigt og evnen til for eksempel at tackle tal og analyser., - Som journalist gør man karriere og får højere løn ved at skifte job tit. Man burde i stedet belønne folk for at blive ved med at gøre det, de er gode til. For eksempel ved at udnævne dygtige folk til seniorreportere og give dem en højere løn, ligesom man gør i USA eller Tyskland, siger Troels Mylenberg. , Endelig er der selve rekrutteringen til journalistfaget, hvor journalistuddannelses-lederen affyrer denne bredside: , - De mennesker, som gerne vil være journalister, er ikke særligt orienterede mod tal. Den typiske journalist har rod på skrivebordet og arbejder impulsivt. De kan bedst lide, at der sker noget her og nu. Ofte er journalister mere optaget af at være med, hvor tingene sker, og af at tale med de vigtige personer, end af at sætte sig ind i substansen af en sag. ,  Denne artikel er offentliggjort 29. november 2006, Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-11-29-Journalister-har-svaert-ved-talkrige

    Bag tallene

    Rumænien er det billigste land i EU

    Hvis turen går til udlandet i sommerferien, er det ikke ligegyldigt for økonomien, hvor man rejser hen. Inden for EU’s grænser får man mest for pengene med en tur østpå til Rumænien, Bulgarien eller Polen. Omvendt er Irland, Luxembourg og Finland de dyreste destinationer i EU ud over Danmark., 30. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har nok allerede styr på sommerferieplanerne, men har du endnu ikke besluttet, hvor rejsen går hen, er der en del penge at spare, afhængigt af hvor du pakker din kuffert ud henne. Ser man på prisniveauet på tværs af lande, er Rumænien det billigste land i EU at rejse til, når man kommer fra Danmark. Her var husholdningernes endelige forbrug, der i denne artikel er målestok for prisniveauet i et givent land, i Rumænien 40 pct. af det beløb, en dansk husholdning brugte i 2022. Det vil sige, at for hver 100 kroneseddel en dansk husholdning har brugt, har en rumænsk brugt 40 kr. Næstefter Rumænien følger Bulgarien, hvor udgifterne til husholdningernes forbrug var på 41 pct. af den danske, og Polen, hvor de var 43 pct. så store., ”Generelt er det i landene i det østlige Europa, du kommer længst for dine penge. Omvendt er de dyreste destinationer Irland, Luxembourg og Finland, når man ser bort fra Danmark. Danmark er nemlig sammen med Irland de to dyreste lande i EU,” siger Zdravka Bosanac, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Irland ligger prisniveauet for husholdningernes endelige forbrug på samme niveau som i Danmark, mens det i Luxembourg og Finland er på henholdsvis 95 pct. og 88 pct. af det danske. Især transporttjenester såsom offentlig transport og alkohol trækker op i prisen for turister i Irland og Finland, mens fødevarerne er den dyreste varegruppe for turister i Luxembourg., Husholdningernes endelige forbrug i EU-landene ift. Danmark, 2022, Kilde: Eurostat, Billig transport og overnatning, Uanset om du planlægger en familieferie, en festtur med vennerne eller en ferie med masser af god mad, komfortabel søvn og museumsbesøg, rammer du plet med både Rumænien, Bulgarien og Polen. Restauranter og hoteller koster nemlig henholdsvis 39, 32 og 49 pct. af det, de koster herhjemme. Fritid og kultur koster også under det halve af i Danmark i alle tre lande. , Drikker du alkohol på dine rejser, vil dine drinks i Rumænien, Bulgarien og Polen være med til at trække sommerferieudgifterne op i forhold til hotel, restauranter og kulturattraktioner. Det er dog stadig billigere at få et glas vin til maden i de tre lande end i Danmark med en pris på henholdsvis 62, 67 og 64 pct. af den danske for alkohol. , Det kan bedst betale sig at shoppe i Bulgarien af de tre lande. Her skal du kun skal betale 60 pct. af prisen i Danmark for eksempelvis tøj og sko., Du kommer rundt i alle tre lande med offentlig transport, som koster omkring det halve eller mindre end i Danmark., Prisniveau i top 3 dyreste og top 3 billigste lande i EU, 2022, Kilde: Eurostat, Turen går til… Danmark, Kigger man på den danske befolknings feriemønster, er den foretrukne destination dog Danmark. Her blev det i juli 2022 til 4,8 mio. overnatninger på hoteller, feriecentre osv., men eksklusiv lystbådehavne og feriehuse. Tager man disse to overnatningstyper med, løb det op i 6,7 mio. overnatninger i juli sidste år., ”Selvom de fleste bliver i Danmark, kan det godt svare sig for pengepungen at rejse ud, for Danmark ligger 44 pct. over EU-gennemsnittet i husholdningernes endelige forbrug. Restauranter og hoteller ligger 56 pct. over EU-gennemsnittet, mens fritid og kultur er 41 pct. over gennemsnittet,” siger Zdravka Bosanac., Mange danskere rejser da også ud af landet, og tager man et kig på, hvor de foretrækker at tage på sommerferie uden for den danske grænse i Europa, går turen oftest til Italien., ”Danskere står for mere end 1 mio. overnatninger i Italien på en gennemsnitlig juli måned, hvor COVID-19 ikke påvirker turismen. Herefter følger Tyskland og Spanien, som begge normalt tiltrækker danske turister til mere end en halv million overnatninger hver i løbet af juli, som er den travleste sommerferieperiode,” siger Nanna Nikander Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I Italien, Tyskland og Spanien er husholdningernes endelige forbrug henholdsvis 69, 75 og 67 pct. af den danske, hvilket også gør dem til nogle af de billigere feriedestinationer., Danske overnatninger i EU-lande ekskl. lystbådehavne og feriehuse, top 5, juli 2019/juli 2022, Anm.: *Tal fra 2022; **Har endnu ikke indberettet for 2022, derfor bruges tal fra 2019 – før COVID-19 – da det giver det mest retvisende billede, Kilde: Eurostat, Om den europæiske prissammenligner, Forbrugerpriserne på samtlige varegrupper, der indgår i husholdningernes samlede forbrug er indberettet til Eurostat af lande, som deltager i såkaldte European Comparison Programme og omregnet til et indeks, hvor EU-gennemsnittet = 100. I denne artikel er indekset sat til at være Danmark = 100, for at vise prisniveauet i forhold til gennemsnittet for Danmark. , I denne artikel ses der udelukkende på EU-lande, Der er udvalgt en række varegrupper, som delvis afspejler et turistforbrug

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-30-billigste-eu-lande

    Bag tallene

    Agurketiden i tørre tal

    Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 ,  , Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1,  samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-19-agurken-i-tal

    Bag tallene

    Turistovernatninger i Danmark steg med 22 pct. på et år

    Turismen i Danmark har nu godt og grundigt overhalet niveauet før COVID-19. I 2022 lå antallet af turistovernatninger knap 12 pct. højere end i 2019. I det seneste år af perioden tog overnatnings-tallet et ekstra stort hop opad: fra 2021, der var præget af COVID-19, til 2022 steg antallet med 22 pct. , 15. juni 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre fejl i tallene for antallet af turistovernatninger i 2022. Rettelser foretaget 4. september 2023., I 2022 kom det samlede antal turistovernatninger i Danmark op på , 62,9, mio. svarende til en stigning på 22 pct. i forhold til året før. , Indstiller man kikkerten på et tilbageblik til 2019 - dvs. lige inden COVID-19 ramte dele af turismeerhvervet hårdt - er der også tale om en stigning. En lidt mindre stigning, men stadig en klar tendens. I 2022 var antallet af turistovernatninger i Danmark næsten 12 pct. højere end i 2019, hvor der var 56,1 mio. overnatninger., Heraf stod feriehusene for den største stigning hen over COVID-19-krisen målt i antal, nemlig , 2,5, mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, hvilket svarer til en stigning på , 12, pct. Campingpladserne tegner sig også for en pæn del af fremgangen i perioden; her var der 1,7 mio. flere overnatninger, svarende til en stigning på 15,5 pct. Endelig er hotellerne også med i den tunge ende af overnatnings-opsvinget med 1,4 mio. flere overnatninger fra 2019 til 2022, svarende til en stigning på 8,2 pct., FAKTA / Samlede antal overnatninger, De , 62,9, mio. overnatninger omfatter kun hoteller med minimum 40 senge og campingpladser med minimum 75 enheder., Højdespringerne det seneste år, Ser man udelukkende på udviklingen det seneste år, har hotellerne taget et markant spring på , 58,7, pct. flere overnatninger end i 2021. Feriecentrene er også steget markant med 36,1 pct. fra 2021 til 2022. I den mere stille ende med mindre procentuelle stigninger ligger lystbådehavne med en stigning på ni pct., campingpladser med syv pct. og feriehuse med seks pct., ”De overnatningsformer, der har haft den største procentvise stigning i overnatninger fra 2021 til 2022 er samtidig dem, der blev hårdest ramt under COVID-19”, siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Vandrerhjemmene havde ganske vist en iøjnefaldende stigning på hele 66 pct. fra 2021 til 2022, men de udgør samtidig en relativt lille del af det samlede overnatningstal. Det samlede antal overnatninger på vandrerhjem kom i 2022 således op på 1,7 mio., hvilket svarer til fire pct. af alle turistovernatninger sidste år., Til sammenligning fandt 37 pct. af overnatningerne sted i feriehusene, som generelt ligger helt i top, når det gælder andelen af turistovernatninger. Hotellerne kom ind på andenpladsen med 29 pct. af overnatningerne i 2022, mens campingpladserne stod for 20 pct. I den anden ende af skalaen ligger feriecentrene med syv pct., vandrerhjemmene med fire pct. og lystbådehavnene med to pct., Antal overnatninger fordelt på typer, 2002-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Udenlandske gæster vender tilbage, Fordelingen af overnattende turister fra henholdsvis Danmark og udlandet har ændret sig hen over de seneste 30 år, hvor tendensen er, at andelen af danske overnatninger stiger. I 1992 stod udenlandske turister for 63 pct. af overnatningerne. I 2006 havde fordelingen ændret sig til tæt på fifty-fifty, og under COVID-19-pandemien blev billedet vendt om med to tredjedele danske turistovernatninger i både 2020 og 2021. , Fra 2021 til 2022 steg andelen af udenlandske turister, så der stort set var lige mange overnatninger fra danske og udenlandske turister – med en lille overvægt af danske turister på 51 pct., Antal overnatninger i Danmark fra hhv. turister fra DK og fra verden udenfor DK, 1992-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Turisterne kommer især fra Tyskland, En helt overvejende del af de udenlandske turistovernatninger udgøres af gæster fra , vores nærmeste naboland mod syd, Tyskland. Sådan var det før COVID-19, og sådan var det stadig i 2022. Sidste år var der ca. , 19,4 mio. overnatninger fra tyske turister svarende til 63 pct. af de udenlandske overnatninger. , Rækkefølgen på Top 10-listen over andele af udenlandske turister i Danmark ligger i det hele taget meget stabilt hen over årene. Tager man et nedslag på årene hhv. 2014 (et godt stykke tid efter finanskrisen) og 2019 (året før COVID-19) og sammenligner med sidste år, er rækkefølgen fuldstændig den samme, nemlig denne:, Top 10 over udenlandske turister i Danmark 2022, 1. Tyskland, 63,0 pct.  (ca. 19,4 mio.), 2. Norge, 7,3 pct. (ca. 2,25 mio.), 3. Sverige, 5,5 pct. (ca. 1,69 mio.), 4. Holland, 5,5 pct. (ca. 1,68 mio.), 5. Storbritannien, 2,5 pct. (ca. 785.000),  6. USA, 2,3 pct. (ca. 722.000),  7. Frankrig,  , 1,2 pct. (ca. 370.000),  8. Italien,  , 1,1 pct. (ca. 337.000),  9. Schweiz,  , 1,0 pct. (ca. 307.000),  10. Spanien,  , 0,9 pct.  (ca. 277.000), Kilde: www. statistikbanken.dk/TURIST,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-15-turistovernatn-steg-22-pct

    Bag tallene

    Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter

    Ud af landets samlede sundhedsudgifter på 266 mia. kr. i 2022 stod hospitalerne for 45 pct. De samlede udgifter til sundhed svarer til ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en årrække., 11. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Der var desværre en mindre fejl i tallet for andel af BNP.  Rettelse foretaget 12. oktober 2023., De samlede sundhedsudgifter i Danmark lød i 2022 på i alt ca. 266 mia. kr. Beløbet omfatter både udgifter, der er betalt af det offentlige samt udgifter, der er betalt af husholdninger og af private forsikringer. , Beløbet på de 266 mia. svarer til en ca. en tiendedel af BNP – og sådan har billedet set ud i en længere årrække., ”Sundhedsudgifternes andel af BNP har ligget forholdsvis fast i mange år: Fra 2010 til 2022 har andelen ligget i intervallet , 10,6, - 9,4 pct.”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Louise Mathilde Justesen. , Udgifterne er fordelt på mange forskellige aktører på sundhedsområdet med hospitalerne som den største samlede post. Hospitalerne står for 45 pct. af landets sundhedsudgifter, svarende til 120 mia. kr. Heraf afholdes 91 pct. af udgifterne på somatiske hospitaler og 9 pct. på psykiatriske hospitaler., Udgifter til hjemmepleje, plejehjem og botilbud, dvs. primært udgifter til ældre og handicappede, udgør 21 pct., Udgifterne til sundhed fordelt på aktører, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme, som fx udgifter til informationskampagner, 45 mia. til praktiserende behandlere, Den tredjestørste post på 17 pct. af sundhedsudgifterne går til de mange forskellige typer af behandlere, som borgere typisk selv opsøger på klinikker, dvs. praktiserende læger, speciallæger, psykiatere,, tandlæger, fysioterapeuter, psykologer m.v. Tilsammen stod gruppen af praktiserende behandlere for ca. 45 mia. kr. af sundhedsudgifterne i 2022., Ud af denne gruppe står tandlægerne alene for omkring 30 pct. af udgifterne, svarende til ca. 13,4 mia. kr. Alment praktiserende læger står for en næsten lige så stor del af udgifterne, nemlig 25 pct., Speciallæger, som fx øjenlæger og hudlæger, står for tilsammen 8 pct. Psykiaterne står for 1 pct. , af udgifterne til de praktiserende behandlere., Udgifterne til de forskellige praktiserende behandlere, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Borgerne betaler selv 13 pct., Størstedelen (85 pct.) af de samlede sundhedsudgifter på de 266 mia. kr. blev betalt af det offentlige: staten, regionerne og kommunerne. De private husholdninger stod for 13 procent af udgifterne. Den sidste rest på 2 pct. blev betalt af sundhedsforsikringer., Denne fordeling af finansieringen af sundhedsudgifterne har ligget fast siden 2010., Finansiering af de forskellige aktører på sundhedsområdet, 2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/sha1, Note: Sundhedsmyndigheder har udgifter til administration samt til forebyggelse og sundhedsfremme som fx udgifter til informationskampagner.,  , FAKTA, I nogle af de beskrevne kategorier afviges der fra terminologien i statistikbankstabellerne. , Det gælder:, Hjemmepleje, plejehjem og botilbud:, Denne kategori dækker aktører, der leverer kvalificerede sygeplejetjenester i patienternes eget hjem eller på boligfaciliteter såsom plejehjem, botilbud til psykisk syge og misbrugere. Hjemmeplejedelen refererer til , 3.5 Aktører på hjemmeplejeområdet, , mens plejehjem og botilbud referer til , 2. Boligfaciliteter med langtidspleje, ., Offentlig sygesikring:, Den offentlige sygesikring kendetegnes ved vores gule sundhedskort og er en universal ordning, der er fastsat ved lov eller bestemt af regeringen. Der er fastlagt et særskilt budget for ordningen, som et forvaltningsorgan har det overordnede ansvar for. Den offentlige sygesikring varetages af regionerne, kommunerne og staten. Offentlig sygesikring kaldes for , 1. Offentlige sundhedsordninger og obligatoriske sundhedsforsikringer, i tabellen SHA1 i statistikbanken., Sundhedsforsikringer, : Dækker private sundhedsforsikringer, som er tegnet af borgeren selv eller igennem arbejdsgiveren. Her ligger desuden bidrag fra non-profit organisationer til behandling og forebyggelse. Denne kategori referer til , 2. Frivillige sundhedsforsikringer , i SHA1., Praktiserende behandlere, : Denne kategori dækker praksissektoren dvs. almen læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeuter, psykologer osv. De praktiserende behandlere refererer alle til hovedkategori , 3. Ambulante aktører, og dækker underkategorierne , 3.1 Praksissektor, 3.2 Tandlægepraksis, 3.3 Øvrige sundhedsklinikker samt 3.4 Ambulante sundhedscentre, .,  ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-10-11-sundhedsudgifter2022

    Bag tallene

    Stort fald i antal dieselbiler der ikke lever op til miljøzonekravene

    Antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekrav, er faldet med en tredjedel på et år. Det er især i de store byer, hvor miljøzonerne ligger, at der har været markante fald., 6. februar 2025 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, I oktober 2023 blev miljøzonekrav i kommunerne København, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg udvidet til også at gælde dieselpersonbiler. Miljøzonerne betyder, at der et maksimum på, hvor mange kvælstoffer din bil må udlede. Knap et år efter udvidelsen af kravene var antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet med 34 pct. Så mens der på landsplan kørte 63.000 personbiler, der ikke levede op til kravene, rundt på diesel i august 2023, kørte der 41.300 i september 2024. Faldet er del af en generel nedadgående udvikling i antallet af dieselbiler uanset udledning., ”Antallet af dieselbiler har været faldende siden midten af 2020, men især nedgangen i dem med høj kvælstofudledning har taget fart siden udvidelsen af miljøzonerne til personbiler i København, Odense, Aarhus og Aalborg,” siger Søren Dalbro, konsulent i Danmarks Statistik., Udviklingen i antallet af dieselbiler, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Faldet i antallet af disse dieselbiler skal ses i lyset af, at antallet af biler på de danske veje har været stigende. Især elbiler har gjort deres indtog i den danske bilpark. I perioden august 2023 til september i 2024 er antallet af personbiler steget med 34.700 til knap 2,9 mio. Bag denne udvikling gemmer sig fald i antallet af benzin- og dieselbiler på henholdsvis 46.800 og 68.200 og en stigning i antallet af elbiler og pluginhybrider på henholdsvis 139.600 og 10.000., Bestanden af biler opdelt på drivmiddel, , august 2023-september 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil54, Om Euronorm, miljøzoner og miljøzonekrav, Alle benzin- og dieselbiler er typegodkendt efter Euronorm 1-6. Euronormen er fastsat af EU og angiver, hvor mange skadelige stoffer bilen må udlede. Reglerne bliver løbende skærpet, hvorfor der er flere Euronormer (fra 1-6 i øjeblikket)., Pr. 1. oktober 2023 skal private dieselbiler have monteret et partikelfilter eller være minimum Euronorm 5 for at køre i de største danske byer: København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg. Har man en bil af Euronorm 4 eller derunder, kan man eftermontere et partikelfilter, så man kan køre i miljøzonerne. Det ændrer dog ikke ved Euronormen., Dieselbiler af Euronorm 5 og 6 har ikke nødvendigvis et partikelfilter, men de er bygget til ikke at udlede flere kvælstoffer (NOx) end fastsat af EU., Kilde: FDM, Faldet er størst i de store byer, Faldet i antal dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, kan især ses i de store byer, hvor disse biler ikke må køre på vejene. I kommunerne København og Frederiksberg er antallet faldet med henholdsvis 71 og 72 pct., mens faldet i Odense, Aarhus og Aalborg er henholdsvis 61, 52 og 48 pct. , Generelt er antallet af dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, faldet i alle landets kommuner. Faldet er mindst i Jylland, på Bornholm og på Lolland, og kommunen med den mindste tilbagegang på 19 pct. er Fanø Kommune., ”Det giver god mening, at faldet er størst i de kommuner, hvor man ikke længere må køre i sin bil i byen. Men vi ser altså et fald i alle kommuner. Også i de kommuner, der ligger langt fra byer med miljøzoner,” siger Søren Dalbro., Faldet i antallet af dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, august 2023-september 2024, Kilde: Særkørsel, Lidt over halvdelen af alle dieselbiler hører hjemme i Region Midtjylland og Syddanmark. , De fleste dieselbiler, der ikke lever op til miljøzonekravene, er fra 2007, Langt hovedparten af de 41.300 dieselbiler, der i september 2024 var euronorm 1-4 og ikke havde et partikelfilter, er registreret første gang i 2001-2010. Heraf er næsten 15.000 af bilerne registreret i 2007 eller 2008., ”Fra d. 1. januar 2011 blev Euronorm 5 indført for dieselbiler, og biler registreret herefter lever derfor i høj grad op til miljøzonekravene,” forklarer Søren Dalbro., Lidt over 300 dieselbiler uden partikelfilter og med Euronorm 4 eller derunder er registreret siden 2011. De er sandsynligvis importeret som brugte. Der findes stadig 1.870 dieselbiler fra før 1994 og uden partikelfilter i landet., Indregistreringsår for dieselbiler med Euronorm 1-4 og uden partikelfilter, Kilde: Særkørsel, Dieselbiler er den mindst populære biltype blandt nyanskaffede biler, I alt havde 2,1 mio. familier mindst én bil d. 30. juni 2024. Af disse familier anskaffede 110.700 sig en nyregistreret bil i perioden fra august 2023 til september 2024. 23.200 af disse havde i forvejen en dieselbil, men kun 1.100 af dem valgte en dieselbil igen. Det svarer til, at lige knap 5 pct. af familier med en dieselbil købte en ny dieselbil, mens 65 pct. fik en elbil og 25 pct. en benzinbil., Til sammenligning anskaffede 82 pct. af de familier med elbil, der fik en ny bil, sig en ny elbil. For familierne med benzinbil, der anskaffede sig en ny bil, valgte 44 pct. en ny benzinbil og 50 pct. en elbil. Blandt dem med en pluginhybrid, der anskaffede sig en ny bil, valgte 70 pct. en elbil, 19 pct. en fossil bil og 11 pct. en pluginhybrid., Ud over de familier, der havde bil i forvejen ved anskaffelsen af den nye bil, var der 12.700 familier uden bil i forvejen, der anskaffede sig en ny bil fra august 2023 til september 2024. 51 pct. af disse familier anskaffede sig en benzinbil, mens 44 pct. anskaffede sig en elbil., Dieselbilen var klart det mindst populære valg blandt alle bilkøbende familier, uanset hvilken type bil man havde i forvejen. Elbilen var mest populær og valgt af 56 pct. af de købende familier, mens 37 pct. valgte en benzinbil.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-02-06-faerre-dieselbiler-miljoezonekrav

    Bag tallene

    Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

    Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

    Bag tallene

    Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus

    Den jyske vestkyst bliver overhalet med flere længder af Sjælland, når det gælder andelen af sommerhuse set i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund. Med den målestok er andelen af sommerhuse størst i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end hvert fjerde hus er et sommerhus. , 8. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Selv om den 500 km lange kyst ud til Vesterhavet er gavmildt bebygget med sommerhuse, er det ikke i denne del af landet, at sommerhusene udgør den største andel af beboelseshuse. Det er nemlig i Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er oppe på knap 27 pct. I Vestjylland er andelen på 14 pct., hvis man måler antallet af sommerhuse i forhold til beboelseshuse på egen grund, og i Nordsjælland er andelen på 26 pct., dvs. mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland under ét, er andelen af sommerhuse på omkring 20 pct., dvs. hvert femte hus., Huse på egen grund forstås her primært som parcelhuse samt et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse. Disse tre typer er der i alt ca. 1.245.685 af i Danmark, hvoraf parcelhusene udgør 1.137.091. Opgørelserne i denne artikel medregner ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger pr. ejendom (se også faktaboks)., Tre ud af fire huse på Fanø er et sommerhus, Zoomer man ind på kommuneniveau ift. placeringen af landets omkring 220.000 sommerhuse, overhaler en enkelt vestjysk kommune dog Sjælland indenom: Fanø Kommune har en andel på hele 74 pct. sommerhuse målt i forhold til det samlede antal huse. Herefter følger tre sjællandske: Odsherred på Vestsjælland med 70 pct. og Gribskov og Halsnæs i Nordsjælland med hhv. 56 og 51 pct., Andele (pct.) af sommerhuse ud af huse, 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Anm.: Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel udvalgt enfamiliehuse. Etagebygninger indgår ikke i opgørelserne, da der er flere boliger pr. bygning. Denne målestok tager ikke højde for, at fordelingen mellem lejligheder og enfamiliehuse ikke er ens, nå der sammenlignes på tværs af kommuner. (se også faktaboks)., Odsherred er den kommune i landet med flest sommerhuse: Omkring 24.000. Det er langt flere end i nogen anden kommune. Gribskov Kommune har med knap 15.000 sommerhuse landets næsthøjeste antal. Kun to andre kommuner har mere end 10.000 sommerhuse: Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har begge omkring 10.400., Top-10 kommuner med flest sommerhuse, 2024, (Antal afrundet til nærmeste 100), Odsherred, 24.200, Gribskov, 14.800, Ringkøbing-Skjern, 10.500, Syddjurs, 10.400, Jammerbugt, 8.800,  Halsnæs, 8.700,  Kalundborg, 8.500,  Varde, 8.500, Guldborgsund, 7.700, Frederikssund, 6.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70,  , Ganske få kommuner har ingen sommerhuse registreret: Odense, Glostrup, Albertslund og Frederiksberg. I alt 13 kommuner har færre end 10 sommerhuse; de befinder sig alle undtagen Odense i omegnen af København. Københavns Kommune er registreret med 12 sommerhuse., Hvert tredje sommerhus er bygget før 1970, To tredjedele af landets sommerhuse er bygget efter 1970 (67 pct.),   , Leder man efter et sommerhus med nostalgisk stemning fra før 1970, er der særligt mange at vælge imellem i Greve, Rebild og Fredensborg Kommuner, hvor mindst 75 pct. af sommerhusene er bygget før 1970., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse fra før 1970, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Greve, 83,2, Rebild, 78,8, Fredensborg, 75, Ærø, 71,4, Tårnby, 70,9, Køge, 63,0, Ringsted, 61,6, Roskilde, 55,6, Rudersdal, 55,4, Nyborg, 54,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Sommerhuse med mere end 100 år på bagen udgør kun 2,5 pct. af den samlede bestand af sommerhuse. Flest sommerhuse, som er mere end 100 år gamle, finder man på Bornholm – her ligger 636 af slagsen. Gribskov Kommune er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924., Den største andel sommerhuse i den aldersklasse ift. den samlede bestand af sommerhuse, finder man på Ærø. Her er hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse bygget før 1924, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Ærø, 52,4, Brøndby, 50,0, Fredericia, 20,3, Horsens, 19,1, Fredensborg, 15,4, Bornholm, 14,9, Ringsted, 14,0, Sorø, 13,7, Morsø, 12,4, Køge, 12,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Stråtækt sommerhusidyl, Sommerhus med stråtag er en sjældenhed: 9.128 sommerhuse i hele landet har stråtag, svarende til kun 4 pct. af alle sommerhuse. De stråtækte sommerhuse fordeler sig ujævnt rundt omkring i landet; de landsdele med flest stråtækte sommerhuse er Vestjylland, hvor 11 pct. af alle sommerhuse har stråtag, og Sydjylland, hvor andelen er 10 pct. , Ser man på enkeltkommuner, topper Holstebro Kommune, hvor 30 pct. af sommerhusene har stråtag. Det samme gælder 20 pct. af sommerhusene på Fanø. , De tre kommuner med det største antal sommerhuse med stråtag er Varde (1.373 sommerhuse), Ringkøbing-Skjern (1.347 sommerhuse) og Holstebro (841 sommerhuse). , I alt har ca. 53.000 bygninger i Danmark stråtag. Heraf udgør sommerhuse med stråtag 17 pct., Næsten hvert andet stråtækte beboelseshus i Vestjylland er et sommerhus, efterfulgt af Nordsjælland med 35 pct., FAKTA, Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel alene udvalgt enfamiliehuse (dvs. parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og sammenbyggede enfamiliehuse). Der er derfor valgt at se bort fra etagebygninger hvor der er flere boliger per bygning. Se alle kategorier af bygninger her: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Læs mere: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, Danmarks Statistik, 2018)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-07-08-sommerhusandel-storst-paa-sjaelland

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation