Søgeresultat

Rekordhøjt antal tyskere skal holde påske i danske sommerhuse

Antallet af sommerhusudlejninger denne påske holder sig tæt på det historisk høje niveau fra sidste år. Det skyldes i høj grad tyske gæster; aldrig før har så mange tyskere booket sommerhuse i Danmark i marts-april. , 28. marts 2023 kl. 7:30 ,  , Efter et markant dyk i udlejningen af danske sommerhuse i påsken i nedlukningsåret 2021 holder niveauet sig oppe i nærheden af det rekordhøje antal bookede husuger fra sidste år. , Det fortsat høje niveau skyldes tyske gæster, som her i påskemånederne marts og april har booket danske sommerhuse som aldrig før. Antallet af bookede husuger fra tyske gæster ligger på ca. 48.700 for marts og april i år – det er det er højeste antal, der hidtil er blevet målt på denne årstid.  Sidste år havde tyske gæster booket ca. 48.300 husuger i Danmark i de to påskemåneder. , Tyskerne ser dermed ud til at holde fast i et nyt feriemønster efter COVID-19-nedlukningen med markant øget tilstrømning til det danske sommerhusland. , Danskerne tilbage på niveauet før COVID-19, Samlet set er antallet af bookede husuger i påskemånederne dog dalet en smule, nemlig fra lidt over 63.000 sidste år til lidt over 60.000 i år., Faldet skyldes, at danskerne er tilbage til niveauet fra før nedlukningen - efter et enkeltstående boom i sommerhusudlejning i påsken 2021. , ”I foråret 2021 betød rejserestriktioner, at mange flere danskere end sædvanligt valgte at holde ferie i danske feriehuse. Vi så, at antallet af bookede husuger steg markant, mens niveauet nu stort set er tilbage fra før nedlukningen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Danske gæster har i marts-april i år booket små 9.000 husuger, hvor antallet i 2020 før nedlukningen var lidt over 8.000.,  , Bookede husuger i påskemånederne 2023, Kilde: Statistikbanken https://statistikbanken.dk/ferieh2, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge går fra lørdag til lørdag., Flere ugers påskeferie i Tyskland, Ser man på enkelt-overnatninger, skiller selve påskeugen sig klart ud i Danmark. Fra lørdagen før palmesøndag til lørdag før påskedag (dvs. 1. - 8. april), er antallet af bookinger fra danske gæster markant højere end resten af måneden. Antallet af overnatninger topper skærtorsdag og langfredag, hvor i alt ca. 6.000 danskere har planlagt at tilbringe dagene i et lejet feriehus., For de tyske påsketurister holder det høje påskeniveau sig i noget længere tid. Antallet af overnatninger stiger markant lørdagen før påskedag, topper selve påskedag, og bliver herefter liggende højt i et par uger. Først lørdag den 22. april falder antallet af tyske overnatninger igen markant. , Mønsteret hænger sammen med, at langt de fleste tyskere har to ugers påskeferie, nogle endda tre uger., ”I 13 ud af de 16 tyske delstater har man to ugers påskeferie. I delstaten tættest på Danmark, Slesvig-Holsten, varer påskeferien oven i købet hele tre uger, og slutter først den 22. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger holder et højt niveau i flere uger i april, mens de danske kun ligger højt i selve påskeugen,” siger Nanna Nonboe-Nygaard., Bookede feriehuse pr. dag i april 2023, Kilde: Særkørsel

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-28-rekordhoejt-antal-tyskere

Bag tallene

Produkter og priser

Abonnement, ADAM tilbydes i årsvise abonnementer i to varianter., Abonnement til strukturanalyse, er et årsabonnement med en fremskrivning med et jævnt skematisk forløb for dansk økonomi over en lang årrække (mindst 20 år). Abonnenten modtager fremskrivning og databank én gang årligt. , Abonnement til konjunkturanalyser, svarer til strukturanalyseabonnementet suppleret med 7-8 årige referenceforløb, der i hovedtræk svarer til den seneste prognose fra Finansministeriet og Økonomiministeriet. Abonnenten modtager reference forløbet to gange årligt og en opdateret version af databanken tre gange årligt. Begge abonnementer kan suppleres med fremskrivningen fra Finansministeriets seneste finansredegørelse., Udover databankerne og en beskrivelse af, hvordan den økonomiske politik er lagt i fremskrivningen omfatter ADAM-abonnementerne tabellerings- og grafikmuligheder, dokumentation, for- og eftermodeller til særligt brug, arbejdspapirer samt i et vist omfang service, herunder hjælp til at komme i gang med at bruge ADAM. Desuden får nye abonnenter én person gratis på et todages ADAM-kursus. , Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel. Banken fremsendes også i tekstformat. Der medfølger variabellister med kildeangivelser., ADAMS Databank, Er man kun interesseret i ADAMs databank, kan denne fås i abonnement med tre årlige banker, eller bankerne kan købes enkeltvis., Serviceopgaver, Modelgruppen tilbyder at udføre modelberegninger på grundlag af specifikationer fra kunderne, forudsat beregningerne kan udføres fagligt forsvarligt. Som eksempler på serviceopgaver kan nævnes beregninger på: Effekten af at fremrykke investeringer, effekten af et andet forløb i det offentlige forbrug, effekten af energiafgift etc. Der henvises til Danmarks Statistiks , generelle vilkår for serviceopgaver, ., Danmarks Statistiks timepriser,  anvendes. Ved brug af ADAM i opgaven sættes tillæg for modelindhold og bank efter skøn., Prisliste, Prisliste for 2022, Produkt, Indhold, Priser (tal i parentes er inkl. moms), ADAM-konjunktur, 3 årlige databanker, 2-3 årlige fremskrivningsforslag (konjunktur), En årlig multiplikatorbank, UADAM, Pskat, Basta, Make…, 102.820,- kr., (128.525,-),  , ADAM-struktur, En årlig databank, En årlig langbank, UADAM, 71.974,- kr., (89.967,50,-), ADAMs databank, En databank, 7.021,- kr., (8.776,25),  , Abonnement med 3 årlige databanker , 14.041,- kr., (17.551,25), UADAMs databank, En databank, 7.358,- kr., (9.197,50),  , Abonnement med 3 årlige databanker , 14.717,- kr., (18.396,25), Befolkningsfremskrivning med UADAM,  , Pris fås ved henvendelse, Finansredegørelse/ konvergensprogram, Regeringens seneste mellemfristede fremskrivning, Pris fås ved henvendelse, ADAM-kursus, Grundlæggende introduktion til ADAM-analyser, ADAMs databank og simulationssoftwaren Gekko, Pris fås ved henvendelse, Kursus i databehandling i Gekko, Kursus afprøvning af Gekko’s grundlæggende kommandosyntaks og faciliteter i forbindelse med opbygning, dokumentation og brug af databanker (2019-pris)., Pris fås ved henvendelse, Serviceopgaver, 1), Modelgruppen tilbyder at udføre skræddersyede opgaver og modelberegninger på grundlag af specifikationer fra kunderne, forudsat beregningerne kan udføres fagligt forsvarligt., 1.476,- kr./time, (1.845,-),  1) Servicetimetaksten afhænger af opgavens art. Her er angivet en gennemsnitspris , Herudover for medgået tid efter Danmarks Statistiks priser.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Priser

Næsten en tredobling i navne til nyfødte

I 1985 var der 2.790 navne i spil, når forældre valgte navne til deres nyfødte. I 2017 var det tal steget til 7.075. Det viser en ny gennemgang af navnestatistikken, der desuden afslører, at populære navne ofte med tiden erstattes af tidligere mindre populære navne., 31. juli 2018 kl. 7:30 ,  , Over de seneste cirka 30 år har forældre fået næsten tre gange så mange navne at vælge imellem, når de skal vælge, hvad deres nyfødte barn skal hedde. Da navnestatikken blev oprettet i 1985, blev der registreret i alt forskellige 2.790 navne, der var unikke i enten helhed, sammensætning eller stavemåde. I 2017 var det tal næsten tredoblet og lå på 7.075 navne. I både 1985 og 2017 gælder det, at forældre oftere brugte unikke navne eller unikke stavemåder til de nyfødte piger end til drengene. Dog er denne forskel blevet mindre. I 1985 var der således cirka 39 procent flere pigenavne i brug end drengenavne. I 2017 var det samme tal cirka 18 procent. Betragter man antallet af anvendte navne i forhold til antallet af nyfødte i de to undersøgte år, var der i gennemsnit 19 nyfødte per navn i 1985, mens der var ni nyfødte per navn i 2017. , Populære navne taber ofte pusten , I 1985 fik 932 nyfødte piger navnet Louise, mens det kun var tilfældet for 16 nyfødte piger i 2017. Blandt de nyfødte drenge i 2017 fik 565 navnet William, men det kun var tilfældet ti gange i 1985. Ser man på udviklingen i populære navne, er der altså en tendens til, at de tabe deres popularitet, som tiden går. Dette er tilfældet for navne til begge køn. De tre mest populære navne til nyfødte piger i 1985 (Louise, Mette og Maria) bliver alle brugt markant mindre i 2017. For drengene ses en lignende udvikling, hvor de tre mest populære navne til nyfødte drenge i 1985 (Martin, Christian og Kasper) og er gået klart tilbage frem til 2017., Modsat kan navne, der stort set ikke har været i brug i en årrække, gå hen og blive meget populære. I 1985 var der syv nyfødte piger, der fik navnet Emma, mens der var 18, som fik navnet Sofia. I 2017 var Emma det andet mest populære navn til en nyfødt pige, og Sofia var det tredjemest populære navn i kategorien. 471 nyfødte piger fik navnet Emma i 2017 og 464 fik navnet Sofia. Samme tendens kan ses blandt drengenavnene. De tre mest populære drengenavne i 2017 - William (565), Noah (495) og Oscar(486) var stort set ikke i brug til nyfødte i 1985. Dengang fik ti navnet William, én fik navnet Noah og otte blev kaldt Oscar.,  , Nogle navne er altid i brug, Selvom mange navne svinger betydeligt i popularitet, som tiden går, er interessen for nogle navne mere stabil, end det er tilfælde for andre. Blandt de mest populære pige- og drengenavne fra 1985 til 2017 er der især to eksempler på dette. Blandt pigerne har der igennem perioden hele tiden været en interesse for at kalde nyfødte Ida. I 1985 fik 183 nyfødte piger navnet Ida, mens det var tilfældet for 486 i 2017. Blandt drengene har navnet Christian løbende været i brug. Således fik 735 nyfødte drenge navnet i 1985, mens det var tilfældet for 192 i 2017. For både navnet Ida og Christian er der altså betydelig forskel fra 1985 til 2017, men begge navne er relativt populære hele perioden igennem., Er du interesseret i at finde flere informationer om navne i Danmark, kan du for eksempel finde dem her:, www.dst.dk/navne, www.dst.dk/navnebarometer, Den seneste Nyt fra Danmarks Statistik om navne finder du her:, www.dst.dk/nyt/26288, Data til denne artikel er leveret af Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på , dla@dst.dk, eller 3917 3307.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-30-naesten-en-tre-dobling-i-navne-til-nyfoedte

Bag tallene

Kommunal forskel på om løn og uddannelsesniveau altid følges ad

I de fleste kommuner stiger lønmodtagernes månedsløn støt i takt med uddannelsesniveauet. Dog er det forskelligt, om det er lønmodtagerne med kort eller mellemlangvideregående uddannelse, der har de højeste lønninger af de to uddannelsesgrupper., 17. november 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Uanset hvilken kommune man bor i, så har lønmodtagerne med en erhvervsuddannelse en højere gennemsnitlig månedsløn end lønmodtagerne med grundskoleuddannelse som deres højeste uddannelsesniveau. , I hvert fald når man ser på lønmodtagere over 18 år, som arbejder mindst 20 timer i løbet af en typisk uge og sammenligner deres gennemsnitlige fuldtidsmånedsløn på tværs af uddannelsesniveau. , Hvor stor, forskellen er, varierer dog en del fra kommune til kommune., Tag for eksempel de erhvervsuddannede, der bor i Tønder Kommune, hvor forskellen er mindst. Deres månedsløn er i gennemsnit 6,3 procent højere end de grundskoleuddannedes månedsløn., I Furesø Kommune er forskellen størst, idet de erhvervsuddannedes månedsløn her i gennemsnit er 22,1 procent højere end de grundskoleuddannedes., På samme vis er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med kort videregående uddannelse generelt højere end de erhvervsuddannedes. Forskellen svinger mellem 7,5 procent i Ishøj Kommune og 24,8 procent i Skive Kommune i favør til lønmodtagerne med kort videregående uddannelse., Kort eller mellemlang videregående uddannelse?, Sammenligner man i stedet den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagere med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse med dem, der har en kort videregående uddannelse, så er billedet mere broget., Her er det forskelligt fra kommune til kommune, hvilken af de to grupper, der i gennemsnit har den højeste månedsløn.,  ,  I 35 kommuner har lønmodtagerne med kort videregående uddannelse i gennemsnit en højere månedsløn end dem, der enten har en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse., Derimod er det omvendt for 59 kommuner, hvor gruppen med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit har en højere månedsløn end dem med kort videregående uddannelse., I fire kommuner er der for få lønmodtagere med de specifikke uddannelsesniveauer til at lave sammenligninger., Den største difference mellem de to grupper findes i Gentofte Kommune. Her ligger månedslønnen for lønmodtagere med enten en bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse i gennemsnit 9,1 procent over månedslønnen for dem med kort videregående uddannelse., Også i Brønderslev Kommune er differencen relativt stor. I gennemsnit har lønmodtagere med bachelor eller en mellemlang videregående uddannelse en månedsløn, der er 7,3 procent lavere end den gennemsnitlige månedsløn for dem med kort videregående uddannelse., Varierende gevinst ved lang uddannelse, I hele landet er der en løngevinst for lønmodtagere med lang videregående uddannelse set i forhold til lønmodtagere med enten en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Dog er der store forskelle, når man ser på de enkelte kommuner. På Ærø er gevinsten mindst., Her er den gennemsnitlige månedsløn for lønmodtagerne med lang videregående uddannelse 10,8 procent højere end for lønmodtagerne med en bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., I den anden ende finder man Guldborgsund Kommune, hvor lønmodtagerne med lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 35,2 procent mere om måneden end dem med bachelor eller mellemlang videregående uddannelse., Sådan har vi gjort, Alle lønmodtagere over 18 år (eksklusive elever), der arbejder mindst 20 timer i gennemsnit om ugen er blevet sorteret efter deres højeste fuldførte uddannelse og bopælskommune. Herefter har vi beregnet, hvad hver gruppe i hver kommune i gennemsnit har som beregnet månedsløn, hvis de alle arbejdede fuldtid., Hvis du har spørgsmål til vores beregninger eller søger yderligere information, kan du kontakte statistikansvarlig Christian Törnfelt via , cht@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 47., Du kan også downloade oversigten over gennemsnitlige månedslønninger fordelt på uddannelsesniveau og bopælskommune her.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-17-Kommunal-forskel-paa-om-loen-og-uddannelsesniveau-altid-foelges-ad

Bag tallene

Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

Bag tallene

Danskerne stoler på statistikken

To ud af tre danskere mener, at de har brug for statistik til at forstå udviklingen i samfundet. En ny undersøgelse viser, at stort set alle danskere har tillid til tal fra Danmarks Statistik, selvom de ofte bliver udlagt vidt forskelligt i den offentlige debat., 11. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Tidens debat kræver, at man er hurtig på lommeregneren. Men selvom det ofte kan være svært at finde rundt i tallene, er danskerne alligevel faste i troen på, at statistik er til gavn for demokratiet. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud tre danskere mener, at statistik er vigtig for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig. Og fire ud af fem danskere mener, at statistisk om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger, forskning og debat. Selvom tallene kan udlægges forskelligt, er danskerne altså enige om, at tallene ikke kan undværes - hverken for demokratiet eller os selv. , Tal kan vendes og drejes , Ove Kaj Pedersen, leder af Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, siger: "Tal har altid virket troværdighedsskabende og haft en særlig overtalelseskraft, og den almindelige borger har da også en tyrkertro på, at tal er sande og neutrale. Imidlertid er folk ved at blive klar over, at tal kan vendes og drejes og bruges til at varetage specifikke interesser. Dermed kan der opstå en mistillid til den måde, som tallene anvendes på - ikke mindst i den politiske debat". , Objektiv statistik , Mistillid til tal præger imidlertid ikke danskernes syn på Danmarks Statistik. Tværtimod mener kun 5 pct. af danskerne, at Danmarks Statistisk er underlagt politiske interesser, mens 70 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik som national statistikinstitution arbejder objektivt og neutralt. Disse tal er ikke nogen selvfølge i europæisk sammenhæng. For eksempel viser tal fra en tilsvarende undersøgelse i Storbritannien, at kun 17 pct. af briterne tror på, at den nationale statistikinstitution arbejder objektivt og upolitisk, mens hele 58 pct. mener, at tallene er underlagt politiske interesser. , Troværdigheden skal bevares, Men hvad er egentlig Danmarks Statistiks rolle, når borgerne oplever, at tal kan vendes og drejes på mange forskellige måder? Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing, skal Danmarks Statistik ikke til at blande sig i politikernes talkrige. Danmarks Statistik kommenterer kun debatten, når en statistik bliver omtalt faktuelt forkert - og sådan skal det blive ved med at være.   , "Det er til gengæld helt afgørende, at vi holder fast i vores bærende principper: Vi tjener demokratiet ved at være partipolitisk neutrale og fagligt uafhængige," siger Jan Plovsing. Han peger på, at Danmarks Statistik vil beholde sin høje troværdighed, fordi institutionens medarbejdere fastholder disse bærende principper. ,   , "Danskerne kan være sikre på, at vores statistikker udarbejdes alene ud fra faglige hensyn. Den netop overståede valgkamp påvirkede overhovedet ikke vores arbejde - de annoncerede statistikker udkom som planlagt og ingen udenfor Danmarks Statistik fik adgang til oplysningerne før andre. Så længe vi håndhæver denne faglige uafhængighed, vil vi nyde respekt i offentligheden," siger Jan Plovsing. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-11-Borgerundersogelse

Bag tallene

Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 ,  , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-03-17-Gudstjenester

Bag tallene

25 øre i 110 år: Fra to kilo rugbrød til en kvart skive

Da 25-øren for ti år siden blev udfaset, var den godt en bid rugbrød værd. For over 110 år siden var mønten nok til både mad og drikke. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 25-øren., 27. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I år 1900 – 25 år efter den første 25-øre blev slået til mønt – havde mønten en værdi, der svarer til 17,47 kr. i dag, viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., Som det fremgår af figuren, er priserne steget mest i forbindelse med de to verdenskrige og i 1970’ere.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/PRIS8, 25 øre målt i brød, smør og gulerødder, I dag får man ikke meget for 25 øre. Men i 1905 var det nok til både lidt brød og smør samt lidt at drikke, viser Statistisk Årbog 1905, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde detailpriserne. Mere præcist kunne man for 25 øre vælg mellem knap 2 kg rugbrød, 2,5 øl (33 cl), et halv kg torsk eller 125 g smør. , Senere steg priserne, men for 80 år siden – i 1938 – havde 25-øren stadig en vis værdi, om end mønten nu blot gav adgang til 1 kg rugbrød, knap en enkelt øl eller lidt under 400 g torsk. I 1938 kunne man også købe 1,2 kg gulerødder for 25 øre. , For 60 år siden var de 25 øre svundet yderligere i værdi. I 1958 fik man 400 g rugbrød eller 1 dl øl. På denne tid kunne man i øvrigt få et stk. weinerbrød for præcis 25 øre., I 1960’erne og 1970’erne steg priserne heftigt for så at flade ud omkring 1990., I 2015, hvor de seneste beregnede gennemsnitlige detailpriser er fra, var det ikke meget, man kunne veksle 25 øre til. Populært sagt fik man en kvart skive rugbrød (12 g) eller et halvt shotglas øl (1,4 cl). Man kunne også erhverve sig to gram torsk eller lidt under en teske smør (3,7 g). , Siden 1980 har prisen på gulerødder og øl i øvrigt ligget nogenlunde stabilt, mens rugbrød og torsk er steget relativt meget i pris de seneste 40 år.,  , Kilde: , Statistisk Årbog, samt , Statistikservice, . , Anm.: Detailpriserne for gulerødder og wienerbrød er først opgjort fra henholdsvis 1920 og 1950, hvorfor de ikke er med i figuren., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Christian Lindeskov, , chl@dst.dk, , 39 17 34 35., 25-øren siden 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. Den sidste 25-øre, som var en mindre version af den nuværende 50-øre, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993., 25-øren blev afskaffet som betalingsmiddel 1. oktober 2008., Kilde: , Nationalbanken , og , Fyens.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-27-25-oerer

Bag tallene

Prinsesse Athena fylder fem: Prinser og prinsesser påvirker børnenavnes popularitet

Ankomsten af både Prins Felix, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og senest Prinsesse Athena kan have påvirket navnetrenden, men effekten varierer., 24. januar 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Det er i dag fem år siden, at kongehuset senest blev udvidet, da Prins Joachim og Prinsesse Marie blev forældre til deres andet fællesbarn, Prinsesse Athena. Samme år, 2012, blev yderligere fem piger navngivet Athena. Allerede året efter blev det beskedne antal mere end fordoblet med 13 nyfødte piger ved navn Athena i 2013. Seneste opgjorte år er 2015, hvor 14 piger fik samme navn. Derudover har 10 piger fået fornavnet i første halvår af 2016., Og udviklingen vil muligvis fortsætte med at stige. Dette kan man i hvert fald ledes til at tro, hvis man ser på tidligere populære royale navne. Mens hverken Prins Christian eller hans fætter Prins Henrik påvirkede deres navnes popularitet, så har både Isabella, Vincent, Nikolai og særligt Felix været mere populære navne til nyfødte i årene efter de royale barnedåb., Sidstnævnte fik 47 danske navnefæller i løbet af fødeåret, 2002. Antallet af nyfødte med navnet Felix steg støt til 335 i 2013, hvor navnets popularitet toppede. Stigningen svarer til næsten en syvdobling. Siden da faldt navnets popularitet to år i træk, og i 2015 fik 304 nyfødte drenge altså navnet Felix., Efter Prins Nikolais fødsel i 1999 steg navnets popularitet blandt nyfødte også. Denne gang fra 57 i fødeåret til 140 i 2001. Siden 2008 har antallet af nyfødte ved navn Nikolai ligget under 50 årligt, mens to af de øvrige stavemåder, Nikolaj og Nicolai, har været mere hyppigt anvendt i samtlige år, siden Danmarks Statistik begyndte at opgøre nyfødtes navne i 1985., Muligvis har også Prinsesse Isabella haft indflydelse på sit navns popularitet. Dog skal man tage det forbehold, at navnet Isabella steg år for år, i de ni år til og med prinsessens fødsel i 2007. Dét år fik yderligere 398 piger navnet, der fortsatte med at stige i popularitet tre år i træk til 662 i 2010. Siden da er antallet af nyfødte med navnet Isabella dalet gradvist til 369 i 2015., Forskel på royale tvillingers navnetrend, Da Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary fik tvillinger i 2011 faldt navnevalgene på Vincent og Josephine. Mens Vincent blev mere og mere almindeligt år for år og gik fra 29 i 2011 til 114 i 2015, så oplevede det mere brugte fornavn Josephine kun en lille stigning det første år efter fødslen, hvorefter det faldt igen. Ligesom tilfældet er for fætter Nikolai, så må Prinsesse Josephine sande, at en alternativ stavemåde er mere populær i Danmark. Således er Josefine, altså med f i stedet for ph, blevet tildelt til flere nyfødte piger lige siden 1985.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-prinsesse-athena-fylder-fem

Bag tallene

40 pct. arbejdede hjemme under COVID-19-nedlukningen

Hele 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme i andet kvartal 2020, hvilket er rekordhøjt niveau. Flest arbejdede hjemme i hovedstadsområdet, og branchen med den højeste andel af hjemmearbejdende personer var information og kommunikation., 22. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, 40 pct. af de beskæftigede danskere arbejdede enten af og til eller regelmæssigt hjemme under 2. kvt. 2020, der især var præget af nedlukningen som følge af COVID-19., Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , ”Hvis vi kigger tilbage til både 2018 og 2019, så lå antallet af beskæftigede personer, der enten regelmæssigt eller af og til arbejdede hjemme på ca. 28 pct. i andet kvartal. Derfor er det en markant stigning i 2. kvt. 2020, som også er rekordhøjt niveau siden år 2000,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., De nye tal stammer fra et særudtræk fra den såkaldte AKU-undersøgelse i Danmarks Statistik. Udtrækket viser, at flest arbejdede hjemme i Region Hovedstaden., ”Der er desuden ikke en nævneværdig forskel på andelen af mænd og kvinder, der arbejdede hjemme i 2. kvartal 2020,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen. , Flest arbejdede hjemme i Region Hovedstaden, Kigger man på, hvor danskerne arbejdede hjemme, så skiller særligt Region Hovedstaden sig ud. , Her svarede 50 pct. af de beskæftigede danskere ja til at have arbejdet hjemme i andet kvartal 2020, mens det samme kun var tilfældet for 36 pct. i samme periode året før. , ”Der er en stigning i samtlige regioner, men stigningen er størst i Region Hovedstaden. Færrest arbejdede hjemme i Region Nordjylland, men her var alligevel en stigning fra 22 pct. i andet kvartal 2019 til 31 pct. i samme periode 2020,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen:, ”Forskellene i regionerne afspejler også, at der er forskellige typer af arbejdspladser i de forskellige regioner.” , Flest arbejdede hjemme inden for branchen information og kommunikation , Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme i 2. kvt. 2020, var højest for ansatte i brancherne information og kommunikation (75 pct.) samt finansiering og forsikring (69 pct.). , ”Information og kommunikation dækker over forlag, tv, radio samt telekommunikation og it-konsulenter. Finansiering og forsikring dækker over pengeinstitutter, kreditforeninger og forsikrings- og pensionsselskaber. Det er altså brancher, hvor der i høj grad kan arbejdes hjemmefra,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen., Til sammenligning arbejdede 52 pct. af de beskæftigede inden for information og kommunikation hjemme i 2. kvt. 2019., Find oversigten over de forskellige branchekoder , her, ., Den laveste andel af de beskæftigede, der arbejdede hjemme, tilhørte brancherne handel og transport mv. (21 pct.) samt bygge og anlæg (25 pct.), ”Handel og transport er områder som bilhandel, supermarkeder, transport, hoteller og restauranter. Bygge og anlæg er fx bygningsinstallatører og byggeentreprenører. Det er altså områder, hvor det ofte vil være svært at varetage arbejdet hjemmefra,” siger Martin Faris Sawaed Nielsen., Der var lige så mange beskæftigede inden for handel og transport mv., der arbejdede hjemme i 2019 (21 pct.) som i 2020. Find flere tal om beskæftigelse fra , AKU-undersøgelsen her., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Martin Faris Sawaed Nielsen, som du kan kontakte på MFS @dst.dk hvis du har spørgsmål til tallene. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-22-40-pct-arbejde-hjemme-under-nedlukningen

Bag tallene