Søgeresultat

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget markant siden 2005. Hele 55 pct. flere motorcykler kører nu rundt på de danske veje. Det er i særlig grad nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Region Midtjylland tegner sig for næstflest motorcykler i forhold til antallet af borgere. Her finder man 30 motorcykler pr. 1.000 personer. Det samme gør sig gældende i Region Syddanmark, mens der er 28 motorcykler for hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland., - Der er helt generelt en større lyst til frihed og fart i det vestlige Danmark. Det er motorcyklen et symbol på. Der er lidt flere, der ønsker at være i fuld kontrol over eget liv, og folk i Vestdanmark tolker motorcyklen som et skridt i denne retning, siger livsstilsekspert Niels Erik Folmann til Netmagasinet Bag Tallene. Han er bl.a. kendt fra tv-programmet Kender du typen på DR1 og administrerende direktør i reklamebureauet BBDO og følger således tidens trends tæt., Niels Erik Folmann peger på, at koncentrationen af motorcykler pr. person også hænger sammen med adgangen til offentlige transportmidler. En bedre adgang til offentlige transportmidler betyder generelt færre køretøjer pr. person - herunder også færre motorcykler, mener livsstilseksperten., Få motorcykel-ejere i storbyer, Ser man på storbykommunerne, hvor adgangen til offentlige transportmidler er bedst, markerer København sig med 14 motorcykler pr. 1.000 personer som den kommune, der har det fjerde laveste antal motorcykler i forholdet til antallet af borgere. Århus med 19 og Odense med 20 motorcykler for hver tusinde borgere hører også til i den nederste del af listen., Færrest motorcykler finder man i Ishøj syd for København. Her er kun indregistreret 12 motorcykler pr. 1.000 borgere. Frederiksberg i Region Hovedstaden har næstfærrest med 13 motorcykler pr. 1.000 borgere. Hele 19 ud af de 20 kommuner med færrest antal motorcykler pr. indbygger ligger øst for Storebælt., Kaster man derimod blikket vest for Storebælt, eksploderer motorcykeltrenden nærmest. Vildest med motorcykler er borgerne i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland. Her er indregistreret 44 motorcykler pr. 1.000 personer. Det vil altså sige næsten fire gange så mange motorcykler som i Ishøj., Ønsker at leve drøm ud, Bente Hedegaard fra Auning i Norddjurs Kommune er en af flere motorcykelentusiaster i kommunen. Hun elsker at køre på sin røde BMW-motorcykel og nikker genkendende til trenden i kommunen., - Jeg kender mange med motorcykel bare her i byen. Typisk er det personer, der har nået en vis alder og tager motorcykelkørekort, fordi de har fået råd og tid til det og samtidig ønsker at leve en drøm ud, fortæller Bente Hedegaard, der selv fik sit bevis for fire år siden., Hun fremhæver følelsen af total frihed som den primære årsag til, at hun er blevet så bidt af at køre på motorcykel., - Det er fantastisk at opleve naturen suse forbi. Man er helt sig selv, når man får hjelmen på. Det giver en dejlig følelse og fornyet energi, forklarer Bente Hedegaard., De eneste kommuner i top-20, som ligger øst for Storebælt, er Bornholm og Gribskov i Nordsjælland. Ellers er listen præget af især nordjyske kommuner som fx Thisted, Frederikshavn og Mariagerfjord. Der er dog også blevet plads til fynske kommuner som Assens og Kerteminde., Flest mandlige motorcyklister, Det er overvejende mænd, som drøner rundt på de tohjulede maskiner. Ni ud af ti motorcykler ejes således af en mand. Læsø Kommune tegner sig for den største andel af mandlige motorcykel-ejere med hele 98 pct., Den største andel kvindelige motorcykel-ejere finder man i Norddjurs Kommune, som altså også er den kommune med flest motorcykler pr. person. Hver syvende motorcykel i kommunen ejes af en kvinde., Gennemsnitsalderen for en motorcykel-ejer er 48 år. Livsstilsekspert Niels Erik Folmann peger på to tendenser, der er med til at øge gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere., - Når ungerne er store, vil vi leve drømmene ud igen, have luft under vingerne og føle suset. Det kan en motorcykel. Derudover er motorcykler blevet dyrere og koster rask væk mere end en lille bil. Så det kræver friværdi at betale den kontant, forklarer Niels Erik Folmann., Mænd er ældre end kvinder, Netop dét at leve drømmen ud er ifølge livsstilseksperten i særlig grad et mandligt fænomen. Motorcykel-mændene er da også generelt lidt ældre end kvinderne., Men i Hørsholm nord for København forholder det sig helt modsat. Her kører landets ældste kvindelige motorcykel-ejere rundt med en gennemsnitlig alder på 53 år mod mændenes 50 år. De yngste kvindelige motorcyklister finder man i København med en gennemsnitsalder på 40 år., De yngste mandlige motorcykel-ejere bor også i København og er i gennemsnit et par år ældre end kvinderne, mens landets absolut ældste mandlige motorcykel-ejere bor på Samsø. Her er gennemsnitsalderen 54 år.,  , Hvis du vil videre, Se tabel med antal motorcykler pr. 1.000 personer, , gennemsnitsalder for motorcykel-ejere samt andelen af mandlige og kvindelige motorcykel-ejere fordelt på kommuner., Læs mere om udviklingen for motorcykler og om motorparken i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene for bestanden af køretøjer i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BIL707, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Hjalte Tin., Denne artikel er offentliggjort 6. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-06-Motorcykler

Bag tallene

Vi køber flere sunde fødevarer

Danskernes forbrug af sunde fødevarer stiger, mens den usunde mad og drikke er på tilbagetog. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Samtidig lever vi længere. Alligevel dør flere og flere stadig af livsstilssygdomme., 21. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kartofler, peberfrugter og bananer har erstattet chokolade, kager og slik. I hvert fald til en vis grad. De varer, vi smider i indkøbsvognen, bliver nemlig sundere og sundere, og forbruget af frugt og grøntsager ligger nu højere end forbruget af kager, slik og is. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Faktisk er forbruget af kager, slik og is faldet 18 pct. i perioden fra 1994 til 2006 målt i faste priser, mens forbruget af frugt og grøntsager samtidig steg 26 pct., - Det er meget glædeligt at se, at det går den rigtige vej. Der har de senere år været politisk bevågenhed omkring sukker og slik og frugt og grønt. Det ser ud til at have båret frugt så at sige, siger kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen fra Fødevareinstituttet., Forbrugsundersøgelsen viser, at en gennemsnitlig husstand i 1994 brugte næsten 5.500 kr. om året på kager, slik og is mod 4.300 kr. på frugt og grøntsager. I dag er der nærmest byttet rundt på forholdene, så en gennemsnitlig husstand nu bruger 4.500 kr. på usunde kager, slik og is målt i faste priser mod 5.500 kr. på sund frugt og grøntsager., Ifølge Anja Biltoft-Jensen køber vi sundere fødevarer som følge af mere oplysning gennem kampagner og tiltag, der har været for at ændre danskernes kostvaner., - Hvis den positive udvikling fortsætter, vil det på sigt få stor betydning for befolkningens sundhed. Men der er lang vej. Vi er slet ikke sunde nok endnu. Vi spiser stadig alt for usundt og motionerer for lidt. De overvægtige fylder også stadig mere i gadebilledet, påpeger Anja Biltoft-Jensen., Vi drikker mindre, Forbruget af alkohol er også nedadgående. Tal fra forbrugsundersøgelsen viser, at vi generelt drikker mindre alkohol. Ølsalget har længe været faldende, hvilket skinner igennem i danskernes samlede forbrug af de berusende våde varer. Forbruget af øl, vin og spiritus er ifølge forbrugsundersøgelsen således faldet 7 pct. siden 1994., Samtidig har flere kvittet tobakken. Forbruget af cigaretter, cigarer mv. er siden midten af 1990'erne ifølge forbrugsundersøgelsen dykket 23 pct. En gennemsnitlig husstand brugte i 1994 over 5.000 kr. om året på rygning, mens forbruget i dag ligger på knap 3.900 kr.,  , Danskernes sundere kostvaner kombineret med bedre behandlingsmetoder på landets sygehuse slår igennem, når vi ser på udviklingen i, hvor gamle vi bliver. Danskere lever nemlig længere i dag end nogen sinde før. Middellevetiden i Danmark er siden 1994 steget med tre år for kvinder og fire år for mænd. I dag lever kvinder omkring 81 år, mens middellevetiden for mænd ligger på lidt over 76 år., Flere dør af livsstilssygdomme, Godt nok er middellevetiden steget i Danmark siden 1994, men den er stadig ikke nær så høj som i landene omkring os, hvor kvinder i Sverige og Norge til sammenligning lever et par år længere, mens svenske mænd gennemsnitligt lever tre år længere og mænd i Norge to år længere end de danske., - Middellevetiden stiger. Men den stiger ikke nok. Vi halter stadig efter lande, som vi ellers ligner meget og normalt sammenligner os med, forklarer forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed., En forklaring kan være, at vi trods sundere levevis stadig lever for usundt. For selv om danskerne generelt lever længere, dør flere og flere af livsstilssygdomme. Ser man på udviklingen i dødsårsager, døde 56 pct. flere som følge af sukkersyge i 2006 end 12 år tidligere. Her skal der selvfølgelig tages et vist forbehold for en ændret sammensætning af befolkning, hvor der i samme periode blev 15 pct. flere personer over 50 år., Det rykker dog ikke ved den kedelige tendens, at også forholdsmæssigt flere dør af livsstilssygdomme. For højt blodtryk, der er et andet symptom på forkert livsstil, kostede 48 pct. flere døde i 2006 end i 1994, mens næsten 30 pct. flere kvinder døde af lungekræft., På vej i den rigtige retning, Det kan umiddelbart virke mystisk, at flere dør af livsstilssygdomme - også personer under 65 år - selv om vi tilsyneladende lever sundere og længere. Men det er der en god forklaring på, mener Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han peger på, at bedre behandlingsmetoder på sygehusene også er med til, at vi lever længere. Og så har motion også stor betydning for vores sundhed., - Flere og flere har en inaktiv hverdag, og det medfører, at flere bliver overvægtige og får livsstilssygdomme. Mange år med usund levevis vil slå igennem langt ud i fremtiden. Men det er aldrig for sent at ændre sin livsstil til det sundere, bemærker han., Kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen er enig i, at danskerne stadig har lang vej til at kunne kalde sig et overvejende sundt folkefærd, når man ser på vores kostvaner., - Vi spiser stadig alt for meget sukker, mættet fedt og alkohol og for lidt frugt og grønt. Vi er selvfølgelig på vej i den rigtige retning, men jeg håber, at man fremover vil investere endnu flere penge og ressourcer i det forebyggende arbejde om sund kost. Undersøgelsen her tyder på, at det virker. Det vil være et godt skridt på vejen mod en sundere befolkning, mener hun.,  , Hvis du vil videre:, Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Se de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/fu5, ., Kilder til klassificering af sunde og usunde fødevarer ud fra forbrugsundersøgelsens variabelliste:, Tina Beermann, ledende klinisk diætist ved Aalborg Sygehus, ernæringskonsulent Birgitte Hermansen og ernæringskonsulent Julie Brønholm, begge fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 21. april 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-21-Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer

Bag tallene

Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet

Ældre danskere er den gruppe, som oftest holder ferien i hjemlandet, og selv når de ældres ferie går til udlandet, så rejser de mindre med fly end unge og midaldrende danskere. , 22. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ældre på mindst 65 år holder oftere end andre deres ferie i hjemlandet. 49 pct. af de ældre danskeres lange ferierejser med mindst fire overnatninger blev i 2018 holdt inden for landets grænser. Det gjaldt for 42 pct. af alle danskeres lange ferierejser., ”Ser man isoleret på feriedestinationen, kan man sige at ældre mennesker mere klimavenlige rejsevaner end den gennemsnitlige dansker, da rejser i hjemlandet oftest kræver mindre transport end rejser til udlandet,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen. , Generelt rejser de midaldrende og unge oftere på ferie i udlandet end de ældre. Den gruppe, som sjældnest holder de lange ferier i Danmark, er unge mennesker mellem 15 og 24 år, som kun i 34 pct. af tilfældene valgte hjemlandet som feriedestination. , Aldersgruppers feriedestination, indland eller udland. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser , Ældre tager færrest fly-ture, Når de ældre rejser til udlandet på lange ferier, vælger de i mindre grad end gennemsnittet flyet som transportmiddel. 76 pct. af de ældres rejser til udlandet foretages med fly, mod et landsgennemsnit på 81 pct. , Flyet bliver for de ældre oftere end gennemsnittet erstattet af bussen, som er transportmidlet på udlandsrejsen i 6 pct. af de ældres rejser. Kun 2 pct. af alle danskernes lange ferierejser til udlandet foregik i bus. , Den gruppe, som oftest tager flyet til udlandet, er midaldrende danskere mellem 45 og 64 år. I denne gruppe er flyet transportmidlet til udlandsferien i 83 pct. af rejserne. , Alle aldersgrupperne tager bilen til udlandet i omkring 14-16 pct. af rejserne. , Transportmidler til feriedestinationen på lange ferierejser til udlandet. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Anm: Kategorien ”andet” dækker over skib, tog, bus og cykelrejser. , Danskere på ferierejse, I Danmark blev der i 2018 holdt 7,7 mio. lange ferierejser (på mindst fire dages varighed), hvoraf 42 pct. blev holdt i Danmark og 58 pct. i udlandet. , De helt unge 15-24 årige og de ældre over 65 år står for færrest af det samlede antal lange ferierejser med 17 pct. hver af alle rejser i 2018. 15-24 årige udgør omtrent 15 pct. af befolkningen, mens ældre over 65 år udgør omtrent 23 pct.  , Den aldersgruppe, som stod for flest af de lange ferierejser, var de 45-65 årige med 35 pct. af alle lange ferierejser i 2018. Denne aldersgruppe udgør omtrent 32 pct. af befolkningen.  , I midten ligger de 25-44 årige med 31 pct. af alle årets ferierejser. De 25-44 årige udgør omtrent 30 pct. af befolkningen., Når ferien går til udlandet, valgte danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe.  , Når ferien holdes i hjemlandet, valgte danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  , Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op.  , Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år. Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Kilde: Danmarks Statistik , spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-22-Aeldre-holder-ofte-ferie-i-hjemlandet

Bag tallene

De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

Bag tallene

Flest børn bliver født onsdag

Knap 63.000 børn så for første gang dagens lys i 2009. Flest blev født om onsdagen, mens færrest børn kom til verden om søndagen. I Region Sjælland bliver flest dog født tirsdag, mens kvinderne i Midtjylland oftest fødte torsdag., 12. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, For langt de fleste kvinder er det at blive mor noget af det største i livet. Men der er stor forskel på, hvornår det sker. Ikke bare hvornår i livet eller hvornår på året, men også hvornår i løbet af ugen., I 2009 så knap 63.000 børn dagens lys. Flest af disse blev født om onsdagen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Fødslerne blev ellers delt nogenlunde jævnt ud på ugens fem første dage. Alligevel skiller onsdag sig altså ud. Her kom 15,5 pct. eller lidt over 9.700 af de knap 63.000 nyfødte børn i 2009 nemlig til verden. Men der er altså tæt løb i hverdagene., Således ligger torsdag lige efter med kun 80 færre fødsler, mens tirsdag som den tredjemest typiske dag at føde i 2009 havde 90 færre fødte., Færrest fødsler søndag, Færrest bliver født en af dagene i weekenden. Aktiviteten på fødegangene var i 2009 kun lidt livligere lørdag end søndag. Ugens sidste dag tegnede sig for under 12 pct. af ugens fødsler - svarende til omkring 2.300 fødsler færre end om onsdagen., - Vi har ikke så mange planlagte kejsersnit fredag, lørdag og søndag, ligesom vi normalt heller ikke sætter fødsler i gang de dage medmindre det er tvingende nødvendigt. Det er dyrere at kalde personale ind i weekenderne, siger afdelingsjordemor på Hvidovre Hospital Kit Hansen til netmagasinet Bag Tallene., Op imod hver tiende fødsel i Danmark sker på Hvidovre Hospital, og fødeafdelingen markerer sig derfor som landets største. Kit Hansen forklarer, at onsdag er fast dag til planlagte kejsersnit., - Det kan være medvirkende til, at flest børn bliver født onsdag, bemærker hun., Drenge bliver født torsdag, Børn er forskellige, og piger og drenge er ofte meget forskellige. Mere overraskende er det nok, at der også er forskel på, hvilken ugedag piger og drenge typisk bliver født., For mens flest piger blev født en onsdag i 2009, ventede drengene en dags tid mere med at blive født til torsdag., Ud af de omkring 30.500 fødte piger i årets løb blev 4.800 eller knap 16 pct. født onsdag. Tirsdag var den næstmest typiske dag at føde en pige. Der blev født lidt flere drenge end piger. Blandt de næsten 32.300 fødte drenge kom lidt over 5.000 - eller knap 16 pct. - til verden en torsdag. Onsdag var den næstmest typiske dag at føde en dreng., - En forklaring kan være, at drenge ofte er større end piger. Det tager som regel længere tid at føde, hvis barnet er stort. Mindre børn giver som regel også ofte mindre komplicerede fødsler, fortæller afdelingsjordemor Kit Hansen., Regionale fødselsforskelle, Der er ikke kun forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Der er også store regionale forskelle på, hvornår kvinder typisk føder., Om nyfødte børn og deres mødre generelt er lidt hurtigere i Region Syddanmark og Region Nordjylland skal være usagt. Alligevel gælder for begge regioner, at flest børn bliver født om mandagen., I Region Sjælland kommer markant flere børn til verden om tirsdagen end nogen anden dag i ugens løb. Der blev født flest om onsdagen i Region Hovedstaden i 2009, mens børnene i Region Midtjylland typisk lod vente på sig helt til torsdag., - Min bedste forklaring på de regionale forskelle er, at der er forskel på, hvilke ugedage fødeafdelingernes planlagte fødsler typisk ligger, siger Kit Hansen fra Hvidovre Hospital., Der blev født flest børn i juli i 2009, mens færrest fødsler lå i februar, der dog også var årets korteste måned. November tegnede sig med 163 fødte som den måned med gennemsnitligt færrest fødsler pr. dag. Juli toppede med gennemsnitligt 184 daglige fødsler. , Hvis du vil videre , Læs mere om fødsler i , Nyt fra Danmarks Statistik - , Befolkningens udvikling 4.kvt. 2009, . Du kan også selv gå på opdagelse i tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bev3a, og , www.statistikbanken.dk/fodie, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 12. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-12-Foedsler

Bag tallene

Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle

Danmarks Statistik har taget de første skridt i udviklingen af én samlet national indgang til samfundsdata for forskning og analyse – vi kalder det Danmarks Datavindue. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data, men også til andres data, i det omfang ejeren ønsker at stille dem til rådighed. Det vil imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel efter hurtig, sikker og fleksibel adgang til data – til analyser, beslutninger og databaseret styring. Danmarks Datavindue kan på den måde bidrage til, at Danmark høster de fulde fordele af at være et digitalt foregangsland. , 17. juni 2021 kl. 10:54 ,  , Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste person- og virksomhedsregistre og den stærkeste tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Danmarks Statistik servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til anonymiserede data samt rådgivning om sikker brug af data. , Danmarks Statistiks dataservice har eksisteret i mere end 35 år. Den har været en naturlig udløber af de kompetencer og muligheder for databehandling, som Danmarks Statistik har opbygget gennem mere end 170 års arbejde med data og national statistik., Men hvorfor nøjes med Danmarks Statistiks data? Der er helt sikkert endnu større muligheder og potentialer i at give kvalificeret og sikker adgang til alle samfundsdata - muligheder som kan give stor nytte og indebære store gevinster i både den private og offentlige sektor., Derfor har vi sat et udviklingsarbejde i gang – vi kalder det Danmarks Datavindue. , Danmarks Datavindue er én national indgang til dokumenterede samfundsdata til brug for forskning og analyse. ’Vinduet’ bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der findes i Danmarks Statistik. Det vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Med vores kendskab til området vil det muligvis være den første af den slags løsninger i verden., En samarbejdsbaseret national løsning, Datavinduet er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi. , Brugerne vil få et overskueligt overblik over udbuddet af data, der vil være dokumenterede og kvalitetssikrede. Brugerne vil desuden få støtte til at finde de bedst egnede data. Sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger vil ske automatisk på en måde, der giver hurtig og brugerstyret adgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed – med mulighed for rådgivning og bistand undervejs., Der vil være mulighed for at anvende de nyeste teknologier inden for fx kunstig intelligens og machine learning. Brugerne vil kunne indlæse egne data til anvendelse i kombination med den enorme mængde af data, som Danmarks Datavindue vil indeholde, ligesom de i dag kan kombinere egne data med Danmarks Statistiks data., Sikkerhed frem for alt, Den højest opnåelige datasikkerhed og dataansvarlighed er en forudsætning for, at vores fælles data kan udnyttes til det fælles bedste. Danmarks Statistik har unikke erfaringer på det område, og vi har blandt andet en ISO-27001-certificering af vores databehandlingsprocedurer., Danmarks Datavindue vil leve op til samme høje standard. Alle data vil blive indlejret i et ’økosystem’, som er baseret på processer med høj sikkerhed og sikker styring. Sikkerheden vil løbende blive overvåget og vurderet af uvildige eksperter, og der tilknyttes en særlig ’databeskyttelsesofficer’ (DPO) til løsningen., Brugerne skal være autoriserede og opfylde krav til erfaring med databehandling, og de vil udelukkende kunne arbejde med data på måder, som opfylder alle krav om fortrolighed. , Data vil fortsat ligge trygt i Danmarks Statistik eller hos de andre dataejere, der indgår i Datavinduet. Brugerne får adgang til at lave deres beregninger på disse data. Og inden de trækker deres resultater hjem, kontrolleres det, at de ikke overtræder de gældende datasikkerhedsregler., Stort potentiale, Danmarks Datavindue vil imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel efter samfundsrelevante data fra forskere og analytikere. ’Datavinduet’ vil desuden styrke grundlaget for beslutninger og databaseret styring og bidrage til, at vi høster de fulde fordele af Danmarks rolle som digitalt foregangsland. , Danmark er, ligesom resten af verden, i stigende omfang drevet af databenyttelse. Og med Danmarks Datavindue får vi mulighed for at gøre det mere samordnet og effektivt og med samme høje sikkerhed som i dag – og langt bedre end andre lande er i stand til. Vi har testet konceptet, og er klar. Virkeliggørelsen afhænger af, hvor hurtigt der kan skaffes midler til etableringen. , En national adgang til samfundsdata med de muligheder, som datavinduet giver, vil understøtte værdiskabelse, effektivitet og forretningsudvikling overalt i det danske samfund. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2021/2021-06-17-et-faelles-vindue-til-danmarks-data

Rigsstatistikerens klumme

Kollektiv intelligens hitter på nettet

Internetbrugernes eget leksikon Wikipedia fylder 10 år. Det kan i den anledning bryste sig af at være verdens største leksikon. Den voksende succes skyldes ikke alene, at flere gennem årene er gået online, men også at vi i højere grad søger ny viden på nettet - ikke mindst hinandens., 14. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Hvornår sluttede første verdenskrig? Hvor mange grundstoffer findes der, og hvor mange albums nåede Michael Jackson at udgive? Nettet bliver i stadig højere grad brugt som kilde til at lære nye ting. Således svarer hele 56 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, at de bruger nettet til at lære nyt. En af kilderne til ny viden er brugernes eget leksikon, Wikipedia, der i dag fylder ti år., "Når 56 procent siger, at de bruger nettet til at få ny viden, så er det faktisk en meget høj andel, for der findes jo også nogle, som slet ikke er interesseret i at opsøge ny viden. Nettet er blevet et af de vigtigste medier for læring. Der findes ikke noget andet sted, hvor man så let får adgang til så meget information," siger Jakob Linaa Jensen, lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet., Viden om alt fra filosoffer til porcelænsmaling, Wikipedia - eller Wiki som det kaldes i folkemunde - blev født ud i cyberspace 15. januar 2001. Siden da har fødselsdagsbarnet i den grad haft vokseværk. I dag ligger der således mere end ti millioner artikler på 250 sprog - alt sammen skrevet af brugerne selv. Alene den danske del, som kom til i 2002, udgjorde 3. januar 2011 ifølge Wikipedia selv 140.687 artikler, og det tal er støt stigende., "Wikipedia er virkelig eksemplet på, at mange bække små giver en stor å. Der har været meget fokus på den kollektive intelligens, og det her er eksemplet på det, når det er bedst. Folk bidrager med viden om alt lige fra filosoffer til porcelænsmaling," siger Jakob Linaa Jensen., 76 procent af danskerne bruger nettet hver dag, I de ti år der er gået, siden Wikipedia kom til, er brugerne for alvor strømmet til tasterne. I 2001 var det 57 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der havde adgang til nettet i deres hjem, men det var ifølge Danmarks Statistik kun 18 procent af dem, der brugte nettet dagligt, mens yderligere 24 procent i en rundspørge fra dengang svarede, at de benyttede nettet mindst en gang om ugen. Altså var det for ti år siden 42 procent af danskerne i den pågældende aldersgruppe, der dagligt eller ugentligt benyttede internettet derhjemme. , De tilsvarende tal for i dag ser noget andeles ud. I den nyeste undersøgelse svarede 89 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, at de har adgang til internettet hjemme, og det er nu hele 76 procent, der svarer, at de benytter internettet dagligt, mens yderligere ti procent svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen. Det vil altså sige, at det i dag er 86 procent, der bruger nettet hjemmefra dagligt eller mindst en gang om ugen., Stadig flere søger ny viden på nettet, Den store tilgang af brugere til nettet har naturligvis i sig selv skabt en solid grobund for, at brugertallene hos Wikipedia og mange andre internetsider har kunnet stige voldsomt gennem de seneste ti år. Men at flere benytter internettet er ikke i sig selv en garanti for, at flere også vil besøge et bestemt site. Så når Wikipedia er blevet så besøgt, som det er i dag, så er det også afgørende, hvad det er, vi bruger nettet til. , De seneste tre år er danskerne i en rundspørge blevet spurgt af Danmarks Statistik, hvad det er, de søger, når de sætter sig foran skærmen, og her er udviklingen, at stadig flere svarer, at de går på nettet med det formål at lære nyt - fx gennem Wikipedia. , I 2008 var det 47 procent af de 16 - 74-årige, der gav det svar, i 2009 var det 50 procent, og i 2010 var det altså 56 procent. , "Når mange danskere som det første søger viden på nettet, er det også fordi, der er sket et holdningsskred, som betyder, at vi stoler på de oplysninger, vi finder på nettet," forklarer Jakob Linaa Jensen., Vi har tillid til Wikipedia, Men der er også en anden grund til, at Wikipedia har fået så meget medvind i sejlene, mener han., "På et eller andet tidspunkt blev Wikipedia det brand, vi som kritisk masse valgte at stole på, og så rullede snebolden. I starten var der mange, der konkurrerede med Wikipedia om pladsen, men det blev Wikipedia, der vandt tilliden," siger Jakob Linaa Jensen., Han mener, at nogle af grundene til, at brugerne kastede sig over Wikipedia frem for konkurrenterne, kan være, at Wikipedia har været gode til at skride ind over for fejl og manipulation i forhold til for eksempel kontroversielle politiske emner, som i nogle tilfælde simpelthen er blevet fastlåst, så de ikke konstant kan ændres af folk med yderligtgående synspunkter. Det strømlinede design med fokus på indhold frem for blinkende lys og reklamer kan også være en del af forklaringen. Men mest af alt tror han på, at Wikipedia rammer lige ned i tidsånden., "Det kollektive produkt og den kollektive intelligens er for alvor ved at slå igennem, og det er Wikipedia et godt eksempel på," siger han.,  , Fakta:, Wikipedia gik på nettet 15. januar 2001. Året efter kom den danske udgave til. Den danske udgaves vækst har svinget over tid og har i nogle perioder været i kraftig vækst. , - 10.000 artikler i juli 2003, - 15.000 artikler i januar 2004, - 25.000 artikler i juni 2005, - 40.000 artikler i marts 2006, - 50.000 artikler i oktober 2006, - 60.000 artikler i april 2007, - 70.000 artikler i oktober 2007, - 80.000 artikler i februar 2008, - 90.000 artikler i juli 2008, - 100.000 artikler i december 2008, Per 3. januar 2011 består udgaven af 140.687 artikler. , Uddybende artikel: , Den danske Wikipedias historie, ., Kilde: Wikidepia.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-14-Wikipedia

Bag tallene

Flere kvinder over 40 år får børn

Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun.,  , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-01-fertilitet

Bag tallene

Får vi som samfund nok ud af vores data?

Danmarks Statistik har i 40 år stillet data til rådighed for samfundet på en sikker måde. Afkastet er stort og mangfoldigt, når data bruges til både forskning, analyse og som baggrundstæppe for vigtige beslutninger i samfundet. Men skal vi som samfund stille os tilfreds med de nuværende muligheder, når nytten kunne være endnu større? , 9. juni 2023 kl. 8:00 ,  , I dag bliver det registreret, når du går til læge og køber medicin på apoteket. Det bliver indberettet, når du får løn, hvem der udbetaler den, og hvilken bil du kører i. Du tæller med i statistikken, når du går i biografen, og når du går til badminton i din fritid. Og der indsamles data, når du lejer et sommerhus, når du handler online, og når du bruger el, vand og varme., Data spiller en stadig større rolle på alle områder, og der skabes og samles data på stadigt nye felter. Gennem-digitaliseringen af alverdens forhold skaber hver dag data om alle danskere - som borgere, som brugere (af den offentlige service), som virksomheder og som kunder. , Det store og vigtige spørgsmål i en datadrevet verden er så, hvad skal der ske med alle de data, der skabes? Hvem skal have adgang til dem, hvad må de bruges til, og hvordan skal der gives adgang til data nu og i fremtiden?, Et centralt element i demokratiet, Du er måske bekymret over, hvad de mange data kan bruges til. Det er forståeligt. Derfor er det vigtigt, at dine og samfundets data behandles med den nødvendige fortrolighed i et sikkert miljø, hvor den enkelte borger eller virksomhed ikke kan identificeres. At sikre det er en af vores kernekompetencer., Danmarks Statistik er et barn af demokratiet og blev etableret som uafhængigt statistikbureau i 1850 - året efter, at Danmark fik en demokratisk forfatning. Pålidelig officiel statistik er i dag - og har altid været - et centralt element i det demokratiske Danmark. Danmarks Statistik efterlever de fælles europæiske regler om bl.a. faglig uafhængighed, upartiskhed, fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed. Som borger kan du være forvisset om, at data om dig ikke havner i de forkerte hænder, når de ligger bag vores sikkerhedsmure., De seneste 40 år har vi stillet offentlige data til rådighed for det danske samfund – ikke mindst til forskning og analyse, så den kolossale viden, der ligger i data, kan komme samfundet til gavn. Vi har adgang til alle offentlige registre og sikrer dermed, at der gennem os er offentlig og demokratisk adgang til de oplysninger, som det offentlige samler ind som led i vores velfærdssamfund., Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistik har vi et dobbelt ansvar, som vi tager meget alvorligt. På den ene side har vi pligt til at passe godt på data – på den anden side har vi pligt til at dele dem, så de kan skabe værdi. Det dilemma har vi fundet gode løsninger på., I 2022 tog vi første skridt til det, vi kalder Danmarks Datavindue. Det vil gøre det endnu nemmere for forskere og analytikere at bruge vores data, og fremover bliver det muligt at give adgang til flere data end dem, der i dag indgår i vores statistikproduktion. Naturligvis på en måde, hvor datafortroligheden opretholdes., Udbyttet for samfundet er mangfoldigt: Stærkere forskning, bedre politikudvikling, evidensbaseret praksis, større viden og bedre beslutningsgrundlag på alle niveauer i samfundet. Jo flere data vi inkluderer, desto større er den potentielle nytte for samfundet. , Flere data om samfundet bør komme fællesskabet til gavn, Der findes også – og i stigende grad – private data. Data, der skabes af private virksomheder som led i deres arbejde med at servicere og forstå deres brugere og kunder endnu bedre. Virksomhederne registrerer, når varerne bippes ind i supermarkedet, og bankerne ved, hvor og hvornår vi bruger vores betalingskort. Det registreres også, når vi bruger rejsekort eller kører gennem betalingsanlægget på Storebælts- eller Øresundsbroen. Og meget, meget mere. Alt sammen data, der, hvis de håndteres på sikker vis, også kan anvendes til statistik og analyse – til gavn for os alle, og ikke kun til gavn for de virksomheder og organisationer, der indsamler dem., Lige før pandemien fik Danmarks Statistik adgang til elmålerdata fra Energinet. Med adgang til de data kunne vi blandt andet konkludere, at der ikke var tegn på væsentlig aktivitetsnedgang i dansk industri på trods af pandemien. En vigtig og beroligende information, som vi ikke kunne være kommet med så hurtigt uden elmålerdata. Og et rigtigt godt eksempel på, hvordan Danmarks Statistiks adgang til private leverandørers data er til gavn for samfundet og vores fælles viden., Vi mener, at alle former for data, der skabes i det danske samfund, om det danske samfund og om borgere i det danske samfund også bør kunne komme samfundet til gavn – og vi stiller os gerne til rådighed i den sammenhæng., Fælles adgang, Lige nu taler man i internationale statistiske kredse om behovet for at etablere nationale ’data-stewards’. Der findes ingen god dansk oversættelse, men rollen er derimod rimeligt klar. Der er behov for at sikre fælles adgang til at bruge samfundets data – både offentlige og private – til det fælles bedste. Det er en rolle, som Danmarks Statistik har haft og udviklet gennem mange år, når det gælder data fra det offentlige. Lige nu er vi med Danmarks Datavindue ved at udvikle rollen yderligere., Der er dog et kæmpe potentiale for at skabe yderligere værdi til samfundet, som vil stige i takt med, at Datavinduet kommer til at omfatte flere data. Ikke kun data fra den offentlige sektor, men også de data, der skabes i den private sektor, og som trygt ville kunne stilles til rådighed for samfundet med afsæt i de dyder og pligter, der påhviler os som den officielle nationale statistikmyndighed., Kun fantasien sætter grænser for det potentielle afkast for samfundet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2023/2023-06-09-faar-vi-som-samfund-nok-ud-af-vores-data

Rigsstatistikerens klumme

2020

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020