Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1971 - 1980 af 2371

Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft

Danske industrikoncerner producerer i højere grad end tidligere deres eksportvarer i udlandet og sælger dem uden at de krydser den danske grænse. , 7. juni 2019 kl. 8:00 , , Danske virksomheder organiserer i stigende grad deres produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser. Især inden for industrien er globaliseringen slået tydeligt igennem. I dag har industrivirksomheder ofte et miks af aktiviteter i udlandet. Et miks der består af traditionel handel med varer over den danske grænse, samt køb, salg og produktion af varer, der udelukkende foregår uden for landets grænser. Når man taler om eksport af varer, forbinder de fleste det dog nok stadig med, at varerne passerer den danske grænse. Fx når en virksomhed med produktion i Danmark sælger og fragter varer til Storbritannien og Tyskland. , ”Eksport af den slags, der krydser grænsen, kan man opfatte som den traditionelle vareeksport, og den er fortsat den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner. I 2016 udgjorde den omkring tre fjerdedele af den samlede vare- og tjenesteeksport for industrikoncernerne.” fortæller Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. , Mere dansk eksport produceres og handles i udlandet, Når flere virksomheder organiserer sig globalt, medfører det ofte omfattende investeringer på tværs af landegrænser fx i forbindelse med etablering af datterselskaber i udlandet. De danske industrikoncerner og andre virksomheders tilstedeværelse i udlandet indebærer, at der i dag er mange mennesker ansat i virksomheder i udlandet tilknyttet danske virksomheder – i 2017 var der ifølge statistikken for datterselskaber i udlandet næsten 1,4 mio. ansatte i danskejede virksomheder i udlandet., Den internationale organisering af produktionen indebærer, at betalingsbalanceoverskuddet i højere grad bliver skabt af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet (se evt. mere , her, ). , Handel med varer, der ikke passerer den danske grænse, kan foregå på flere måder eller helt blive erstattet af indtjening i datterselskaber. For eksempel kan en dansk industrikoncern vælge at oprette et datterselskab i Storbritannien til at producere nogle af koncernens varer. Det danske moderselskab køber færdigvarerne fra sit britiske datterselskab for derefter at videresælge dem i uforandret stand til fx det britiske marked. Dette kaldes merchanting, og fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af varer til Storbritannien. I 2016 havde industrikoncernerne merchantingsalg for 96 mia. kr. Fratrukket købsprisen svarer det til et bidrag til den danske eksport af varer på 32 mia. kr. eller 5 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen., Det danske moderselskab kan også indgå en kontrakt med det britiske datterselskab om forarbejdning af sine egne råvarer, dvs. varer ejet af det danske moderselskab. I så fald vil moderselskabet eje varerne igennem hele produktionen, og først sælge dem, når de bliver solgt som færdigvarer til kunderne i Storbritannien. Salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet på denne måde indgår også i betalingsbalancens opgørelse af dansk eksport. I 2016 solgte industrikoncernerne varer efter forarbejdning i udlandet for 61 mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen. , Danske industrikoncerners vareeksport uden for Danmark udgjorde således 93 mia. kr. i 2016., Nogle datterselskaber varetager både produktion og salg, Endnu en måde at organisere produktionen på internationalt er at overlade produktion og salg i udlandet til udenlandske datterselskaber. Denne aktivitet indgår ikke i dansk eksport, men den skabte indtægt indgår i stedet i betalingsbalancen som formueindkomst fra udlandet., Som vist i figuren nedenfor kan det danske moderselskab vælge at lade sit datterselskab i Storbritannien producere og sælge varer til det britiske marked. Det danske moderselskab modtager det overskud, som datterselskabet i Storbritannien skaber. , ”I 2016 havde de danske industrikoncerner indtægter fra datterselskaber i udlandet på omkring 43 mia. kr.” siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:, ”Hvis en dansk virksomhed har udenlandske aktionærer, vil noget af indkomsten dog sendes ud af Danmark igen som udbytte til aktionærerne”. De 43 mia. kr. kunne – såfremt virksomhederne havde valgt en anden form for organisering – have været indtægter fra direkte dansk eksport., Kig forbi, når vi på Folkemødet 2019 lægger op til debat med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside og diskuterer fordele og ulemper ved den stigende grad af global organisering i dansk industri. Debatten foregår fredag den 14. juni kl 12-13 i #Faktaboksen (telt J18). Læs mere i vores , program, ., En nærmere beskrivelse af danske industrikoncerners internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse , Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst, . Endvidere sætter analysen , Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, fokus på de forskellige eksport-begreber. , Teksten er udarbejdet af kontorchef Casper Winther og fuldmægtig Caroline Bo fra Danmarks Statistiks kontor for Udenrigsøkonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Caroline Bo på cbo@dst.dk eller tlf. 39 17 32 14.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-07-eksport-med-og-uden-danske-haender

Bag tallene

Danskerne er glade for statistik

Hvis du er en af dem, der interesserer sig for, hvor meget priserne stiger, eller måske er mere interesseret i din nabos løn, så er du ikke alene. Faktisk synes de fleste danskere, at statistik er vigtig for dem selv og for samfundet, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik., 23. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Hvad tjener din nabo? Hvordan går det med arbejdsløsheden, og hvad med priserne i supermarkedet? Dette og meget mere giver Danmarks Statistik svar på, og danskerne er vilde med det., Faktisk synes hele fire ud af fem danskere, at statistik om samfundet er vigtig som grundlag for politiske beslutninger, tilrettelægning af forskning og debat om samfundets udvikling. Lidt færre, to ud af tre, opfatter statistik som vigtigt for dem som privatperson for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig., Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der hvert andet år tager pulsen på danskernes interesse for statistik. Danskerne bliver i Borgerundersøgelsen også spurgt om deres vurdering af Danmarks Statistik og de tal, der til daglig udsendes i store mængder. Undersøgelsen indeholder en række svar, der belyser holdningen til statistik i Danmark, og danskernes generelle holdning er altså overvejende positiv., Sådan har den været i en del år, og i de senere år har der været en tendens til, at statistikken vægter højere end tidligere hos den enkelte dansker., Neutral og upolitisk statistik, Men det er ikke nok blot at producere tal om samfundet. Det er også vigtigt, at man kan stole på, at statistikken ikke er manipuleret eller under politisk indflydelse, mener Jan Plovsing, der er rigsstatistiker og øverste chef i Danmarks Statistik., - Det er helt afgørende for vores demokrati og for de samfundsøkonomiske beslutninger, at alle parter i samfundet har tillid til, at statistikken er upartisk og objektiv. Hvis der opstod mistanke om, at fx statistikkerne om arbejdsløshed eller om pris- og lønudviklingen var fordrejede, ville det skabe mistillid til vores demokratiske system samtidig med, at økonomiske beslutningstagere ville være på gyngende grund, siger Jan Plovsing., Høj tillid til tallene, Syv ud af ti danskere mener, at Danmarks Statistik arbejder objektivt og upolitisk. Der er dog samtidig 6 pct., der mener, at tallene fra Danmarks Statistik helt overvejende er underlagt politiske interesser., Det er ikke en selvfølge, at befolkningen i et land har tillid til statens udarbejdelse af statistik. De nordiske lande er kendetegnet ved et nogenlunde ens billede af borgernes syn på statistikken. Svenskerne er de mest kritiske i Norden, mens finnerne er en anelse mere positive end danskerne, når det kommer til, om man kan stole på statistikken. Norge udarbejder ikke en tilsvarende undersøgelse., Vender vi blikket mod den vestlige del af Nordsøen, er billedet et helt andet. Hele 57 pct. af briterne mener, at tallene fra deres statistikinstitution Office for National Statistics, der svarer til Danmarks Statistik, er produceret under politisk indflydelse. Margareta Bertilsson, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet, vurderer, at årsagen til forskellen mellem Storbritannien og Danmark skal findes i befolkningens størrelse og sammensætning., - I Storbritannien er befolkningen meget større og temmelig anderledes sammensat end i Danmark. Det er heller ikke så entydigt, hvem der producerer officiel statistik. Danmark er derimod et lille samfund, hvor Danmarks Statistik har en central rolle, fx ligesom Nationalbanken har, men bare som formidler af statistik. Mange ved også, at det er en embedsinstitution, som ikke rokkes af forskellige holdninger. Endelig har Danmarks Statistik ikke givet anledning til, at tallene er blevet mistænkeliggjort, og det er måske noget af det mest væsentlige, forklarer Margareta Bertilsson., Klare retningslinjer styrker troværdigheden, Selv om kun 6 pct. mener, at Danmarks Statistik er under politisk indflydelse, så mener rigsstatistiker Jan Plovsing ikke, at institutionen kan tillade sig at læne sig tilbage og tage den høje tillid for givet i fremtiden., - Tillid er ikke givet én gang for alle. Det er noget, man løbende gør sig fortjent til. Fx ved at sørge for at vores statistikker og kommentarerne til dem er objektive. Det er også vigtigt, at alle har mulighed for at se statistikkerne samtidig, når vi offentliggør nye tal præcis kl. 9.30. Hvis der konstateres fejl i offentliggjorte statistikker, gør vi opmærksom på det så hurtigt som muligt., Stigende tro på at statistik er vigtig, Er der noget, statistikken ikke kan, er det at spå om fremtiden. Men man kan dog se tendenser. Ifølge Borgerundersøgelsen tyder alt på, at danskerne fortsat i stigende grad vil mene, at statistikken er vigtig, ligesom de har gjort det de foregående otte år. Men den positive udvikling kommer ikke af sig selv, mener rigsstatistiker Jan Plovsing. Det er også vigtigt, at statistikken bliver så forståelig og tilgængelig som mulig., - Lange rækker af tal og meget præcise fagudtryk kan være svære at forstå for almindelige mennesker. Hvis borgerne ikke forstår tallene, så er det også svært at vide, hvad man skal bruge dem til - og om man kan stole på dem. Derfor går vi i Danmarks Statistik op i at skrive forståelige tekster om de mange tal og vise dem med figurer, der er lette at aflæse. Vi har også hæfter og spil, der er målrettet de yngre dele af befolkningen. Dette skal på sigt medvirke til, at endnu flere danskere vil opfatte statistikken som vigtig for dem selv og for samfundet, påpeger rigsstatistikeren., Så næste gang du ser tallene for ledige i Danmark eller for befolkningens indkomster, kan du ifølge hovedparten af danskerne trygt stole på dem., , Hvis du vil videre:, Du kan læse meget mere i , Borgerundersøgelsen, for 2008. Undersøgelsen er på 15 sider og kan hentes gratis på , www.dst.dk/Borgerundersoegelse, . Den næste undersøgelse bliver gennemført i slutningen af 2010., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 23. februar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-23-Danskerne-er-glade-for-statistik

Bag tallene

Drukkenskab og skilsmisser for 100 år siden

Er verden gået af lave, når Statistisk Årbog 2002 viser, at stadig flere par bliver skilt? Ikke hvis man sammenligner med Statistisk Aarbog hundrede år forinden. Dengang steg skilsmisserne også, samtidig med at drukkenskab spredte sig og kønssygdomme dræbte flere danskere, end aids gør i dag., 12. december 2002 kl. 0:00 , , Hvis man hører til de mennesker, der romantiserer fortiden, så kan Statistisk Årbog 1902 få idyllen til at krakelere et par steder. For ligesom skilsmisserne er steget inden for de seneste fem år, så steg skilsmisserne ifølge Statistisk Aarbog 1902 med 19 pct. fra 1896 til 1901. Skilsmisser var dog fortsat mere sjældne i 1901 end i vor tid. , Alkoholen var populær dengang som nu. Men hvor alkoholforbruget har ligget næsten konstant i årevis i vores tid, så steg forbruget en del i årene op til 1901. Hver dansker drak i gennemsnit 15,3 Potter Brændevin og 102,1 Potter Øl i 1901, og det kunne også ses på sundheden: 146 mennesker døde af Brændevinssygdom i 1900, hvilket var en fordobling siden 1895. Drankergalskab steg også gennem 1890'erne og slog 55 mennesker ihjel i år 1900, ligesom 18 mennesker fik diagnosen Pludselig død af Drik., Trods stigningen for 100 år siden var forbruget af alkohol i 1901 dog ikke så højt som alkoholforbruget er pr. indbygger i dag, hvor vi drikker 9,4 liter ren alkohol pr. person i gennemsnit., Forbruget af de våde varer var en væsentlig indtægtskilde for staten i 1901. Hver tiende krone i statens indtægter kom dengang fra ølskat og brændevinsafgift. I dag er det mindre end een ud af hundrede kroner, som staten får i afgift fra vin, øl og spiritus., Kvinder oftest dømt for sædelighedsforbrydelse, Ifølge Statistisk Årbog 2002 er det næsten udelukkende mænd, der idømmes straf for sædelighedsforbrydelser, men for hundrede år siden var det modsat. I år 1900 blev 285 kvinder dømt skyldige i Andre Forbrydelser mod Sædeligheden, mens det kun gjaldt for 163 mænd. Det skyldes dog, at kategorien sædelighedsforbrydelser dengang dækkede over andre ting end i dag. Fx var det en forbrydelse mod sædeligheden at være prostitueret. Det var også kvinder, der dengang oftest blev dømt for Barnemord, Fosterfordrivelse, og 10 kvinder blev dømt for Barnefødsel i Dølgsmaal og lignende Forhold., 17.599 ægteskaber blev indgået i 1901. Det er kun halvt så mange som i 2001, men befolkningen var for hundrede år siden også under halvt så stor som i dag. Ønskerne om, hvornår brylluppet skal holdes, er skiftet. I dag er maj den mest populære måned for vielsen, men omkring år 1900 var november den hyppigst valgte., Syfilis kostede flere end aids gør i dag, Sygdomsbilledet har ændret sig. Dengang døde der flere danskere af syfilis, end aids koster af menneskeliv i Danmark i dag. Endnu farligere end syfilis var kolera, der var blandt de sygdomme, der kostede flest mennesker livet omkring år 1900, ligesom lungesvindsot, bronchitis og lungebetændelse hyppigt var nævnt som dødsårsag., Det gule sygesikringskort, som stort set alle danskere har i dag, fandtes selvfølgelig ikke for hundrede år siden. Man måtte nøjes med sygekasserne, og i 1901 var det kun hver syvende dansker, der var medlem af en sygekasse., Udvandringen til USA, Antallet af mennesker, der fik dansk indfødsret i år 1901, var beskedent med kun 268 personer. Til gengæld var der en væsentlig udvandring. I tabellen Indvandringen til Amerikas forenede Stater fremgår det at 3.655 danskere i 1900-01 drog til USA. Det var højere end udvandringen fra fx Holland, Belgien og Frankrig, men langt under udvandringen fra Italien, Norge og Sverige., Begge årbøger på nettet, Vi har lagt uddrag af Statistisk Aarbog 1902 på nettet, og læseren kan selv sammenligne med Statistisk Årbog 2002. For at sammenligne størrelse kan det nævnes, at en pot er 0,97 liter, en tønde øl er 131,4 liter, og et dansk pund er 500 gram., Statistisk Aarbog 1902 er i øvrigt tosproget med samtlige tekster på både dansk og fransk - en praksis, der blev videreført til 1952, hvor det franske sprog måtte vige for det engelske. For to år siden blev de tosprogede udgaver afløst en dansk og en engelsk udgave af årbogen., Statistisk Årbog 2002 kan købes for 290 kr. inkl. moms i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Årbogen kan også læses på , www.dst.dk/aarbog, i dansk udgave eller på , www.dst.dk/yearbook, i engelsk udgave., Statistisk Aarbog 1902 er lagt i uddrag på , www.dst.dk/aarbog, . Tryk på forstørrelsesglasset i navigations-bjælken, hvis det er svært at læse de små bogstaver., Ønsker man at læse Statistisk Aarbog 1902 i bogform, kan den lånes gennem Danmarks Statistiks bibliotek på tlf. 3917 3030. Man bedes ringe i forvejen for at lånet kan gennemføres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-12-Drukkenskab

Bag tallene

Er danske elever dumme og dyre?

Danmark bruger flest penge på uddannelser målt i forhold til andre EU-lande. Alligevel halter danske elever fagligt bagud. Men i virkeligheden er det måske ikke så galt?, 7. oktober 2002 kl. 0:00 , , Ingen andre EU-lande bruger så stor en del af deres bruttonationalprodukt på uddannelse som Danmark. Alligevel halter de 15-årige elevers færdigheder bagud i forhold til de andre nordiske lande og øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. , Oplysningerne om de dyre uddannelser kommer fra Eurostats årbog 2002, og stemplingen af elevernes manglende færdigheder kommer fra en stor OECD-undersøgelse. Eurostat viser, at Danmark ligger i top med uddannelsesomkostninger på over otte procent af bruttonationalproduktet, hvorimod EU-landene i gennemsnit kun bruger lidt over fem procent. , Eurostat viser også, at der er særlig mange lærere i de danske skoler. I Danmark, Norge og Italien er der nemlig kun 11 elever pr. lærer. Knap så godt er det i Storbritannien, Irland, Tyskland og Frankrig, hvor der er mindst 20 elever pr. lærer. Alligevel viser OECD's PISA-undersøgelse, at det kniber med både læsning, matematik og naturvidenskab blandt danske elever. (PISA står for "Programme for International Student Assessment"). , Kun en bid af virkeligheden, Men afdelingsdirektør i Socialforskningsinstituttet Hans Bay påpeger, at OECD-undersøgelsen af eleverne kun viser en lille bid af virkeligheden: "Der er nogle mulige årsager til, at danske elever får en dårligere score end elever i udlandet. Dels er danske elever ikke så vant til tester som eleverne i udlandet. Dels er vi ikke så skarpe og benhårde i undervisningsmetoden. Dels er lærersystemet anderledes i Danmark end i udlandet," siger han. , "I Danmark følger lærerne eleverne fra 1. til 10. klasse. I fx Finland er lærere mere specialiserede. De følger enten eleverne i de første år, eller i de sidste år. Det finske system gør undervisningen mere fokuseret og mere egnet til test, og det danske system gør undervisningen mere generel og mindre egnet til test," siger Hans Bay. , Bløde og hårde værdier, Imidlertid kunne danske elever sagtens få en højere score, hvis målingen blev gennemført med andre værdier. Det mener fuldmægtig Klaus Fribert Jacobsen, Danmarks Statistik: "I Eurostat og i OECD's normale målinger fokuserer man på hårde kvantitative værdier, som er til at sammenligne. Men brugte man bløde værdier, ja, så ville eleverne få en højere score," siger Klaus Fribert Jacobsen. , Af bløde værdier nævner Klaus Fribert Jacobsen fx, at eleverne er selvstændige, gode til at samarbejde, gode til at tilpasse sig, eller at de er tilfredse med deres uddannelse. , Selv om OECD's PISA-rapport kritiserer danske elevers faglige færdigheder, så ser Klaus Fribert Jacobsen alligevel positivt på rapporten: "Før var vi vant til, at OECD kun målte med hårde værdier. Men PISA-rapporten har taget hul på de mere bløde kvalitative værdier, som den danske folkeskole har tradition for at vægte højt, " siger Klaus Fribert Jacobsen.. , Haler ind som voksne, Hans Bay mener, at selv om danske elever har en lav faglig score, så betyder det ikke nødvendigvis, at de klarer sig skidt som voksne: "Vi gennemførte tidligere i samarbejde med AKF og Danmarks Lærerhøjskole , en undersøgelse om voksne menneskers færdigheder. Her lå Danmark og Sverige i top internationalt med hensyn til læsning og regning blandt voksne," siger han. , Ifølge Klaus Fribert Jacobsen er de bløde værdier i skolen gavnlige i voksenlivet: "Disse bløde værdier har betydning, når man senere skal på arbejdsmarkedet. Hvis man fx rejser i udlandet og hører, hvad folk siger om danskere, så er vi højt skattet for vores samarbejdsevner," siger Klaus Fribert Jacobsen. , "I disse år, hvor kravene på arbejdsmarkedet handler om at være god til de bløde værdier, og man ikke længere taler om kvalifikationer men kompetencer, kan man jo godt undre sig over, at de bløde værdier ikke er mere i centrum i OECD's og Eurostat's statistikker. Der er med PISA-rapporten taget hul på de bløde værdier, men kvalitet i uddannelse er dog stadig svær at sammenligne," tilføjer han. , Tallene i Eurostat-årbogen er fra 1998 og 1999. Det er de seneste år, man kan sammenligne EU-landenes uddannelsesudgifter. Eurostat får bl.a. oplysninger fra Danmarks Statistik, og årbogen på 456 sider kan købes i Danmarks Statistiks bibliotek for 357 kr. , OECD's PISA-projekt er offentliggjort i december 2001. Blandt deltagerne i PISA-projektet er Socialforskningsinstituttet, AKF og Danmarks Pædagogiske Universitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-07-Dumme-elever

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. , , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Flere danskere, bil-boom og et hav af trosretninger: Tre nedslag i statistikkerne efter genforeningen

Hvad kan statistikkerne sige om Danmark i årene før og efter genforeningen i 1920? Og hvordan så Danmark ud dengang i forhold til nu? Det kigger vi på i denne artikel. Bemærk, at ændringer i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen. , 26. maj 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I årene omkring 1920 plejede Statistisk Årbog altid at udkomme i december måned. , Men i 1921 valgte man at fremskynde udgivelsen, så den udkom allerede i september. Det gjorde man, fordi man gerne ville kunne offentliggøre nye tal om danskerne, efter Sønderjylland med genforeningen i 1920 igen var blevet en del af Danmark. , ”Motivet hertil er i det væsentlige at søge Ønsket om saa snart som muligt at kunne offentliggøre statistiske Data vedrørende de sønderjydske Landsdele i Sammenhæng med tilsvarende Oplysninger for den øvrige Del af Danmark,” skrev daværende departementschef i det statistiske departement Adolph Jensen i forordet til Statistisk Årbog 1921., I denne artikel ser vi på, hvordan tre elementer i statistikkerne (folketal, biler og trossamfund) så ud i årene før og efter de to valg om genforeningen, der blev afholdt 10. februar og 14. marts 1920. Det skal understreges, at ændringerne i tallene ikke nødvendigvis skyldes genforeningen, men blot viser generelle ændringer i perioden., Find flere tal på ny temaside , Ny temaside fejrer 100-året for genforeningen og viser forskelle og ligheder på tværs af tid og geografi. Med nedslag på emner som babynavne og 100 års prisudvikling har siden fokus på, om:, •, det er blevet bedre at være dansker på 100 år, siden Sønderjylland blev dansk igen?, •, sønderjyderne er noget helt særligt i forhold til resten af Danmark?, •, sønderjyderne ligner deres naboer syd for grænsen? , Du kan finde svar og teste din egen viden om udviklingen på , dst.dk/genforeningen, ., 1., Vi blev flere danskere, Befolkningstallet blev dengang opgjort ved hjælp af store manuelle folketællinger hvert femte år, og derfor har vi kun folketal fra optællingerne i år 1916 og 1921., Kigger man på folketal fra 1916 (før genforeningen) og 1921 (efter genforeningen), viser tallet for 1921 en fremgang, der særligt er præget af tallet for Jylland. , Vi gik fra at være 2.921.362 danskere i alt i 1916 til at blive 3.267.831 danskere i 1921 - altså en stigning på 11,9 pct. Det tal nåede at komme med i den fremskyndede Statistisk Årbog i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1921, ., Til sammenligning er vi i dag 5,8 millioner indbyggere. , 2., Vi fik markant flere køretøjer, En anden af de statistikker, der nåede at komme med i den fremskyndede udgave af årbogen, var statistikken om automobiler og motorcykler. Her kunne man tydeligt se en ændring før og efter genforeningen. Men hvor stor en andel af stigningen, der direkte kan tilskrives genforeningen, står ikke klart., Kilde: , Statistisk Årbog 1921, Antallet af ’indregistrerede automobiler’ steg 142 procent mellem 1917 og 1920. Automobiler inkluderer både personbiler, lastbiler og busser. Herudover fik vi også flere motorcykler, dog med en lidt mindre stigning på 41 procent fra 1917-20., Hvis vi skal sætte antallet af automobiler op mod befolkningen, er vi nødt til at kigge på tallene for automobiler for de år, hvor vi har folketal – altså 1916 og 1921. De tal findes i Statistisk Årbog 1925, og de viser, at bestanden af automobiler blev næsten firdoblet mellem 1916 og 1921., Vi fik derfor både flere indbyggere og flere automobiler i perioden. I 1916 var der 1,96 automobiler pr. 1.000 indbyggere, og i 1921 var der 6,8 automobiler pr. 1.000 indbyggere. , I dag (2020) kalder vi kategorien med både biler, busser og lastbiler for motorkøretøjer, og tallet er markant højere, da vi har 530 motorkøretøjer pr. 1.000 indbyggere. , 3., Et hav af trossamfund, Der kom også flere medlemmer af folkekirken i perioden. , Da der ikke findes tal for trossamfund fra 1916, må vi gå tilbage til 1911. I perioden fra år 1911 til 1921, hvor 1. Verdenskrig blandt andet også foregik, steg antallet af medlemmer af folkekirken med 17 pct. – fra lidt over 2,7 mio. medlemmer i 1911 til ca. 3,2 mio. medlemmer i 1921. , Kilde: , Statistisk Årbog 1925, ., Men det skyldtes ikke blot den sønderjyske befolkning, kan man læse ud af en tabel fra Statistisk Årbog for 1925., Af de nye medlemmer var 33 pct. fra Sønderjylland, hvorfor der også må være kommet nye medlemmer fra andre dele af Danmark. Sønderjyderne stod altså kun for ca. en tredjedel af de nye medlemmer af folkekirken fra 1911-21, men gruppen var også repræsenteret i den række af andre trossamfund uden for folkekirken. For eksempel var der en del sønderjyske ’hernhuter’, som man kan se i tabellen. , Sætter man antallet af medlemmer af folkekirken op mod befolkningen, faldt andelen faktisk fra år 1911 til 1921, fordi befolkningstallet steg meget i perioden, som tidligere beskrevet., Andelen af medlemmer af folkekirken var nemlig 98,5 pct. af befolkningen i 1911 og 97,9 pct. i 1921. , I dag opgør Danmarks Statistisk ikke forskellige trossamfund, men har kun statistisk over medlemmer af folkekirken (74 pct. af befolkningen i 2020) og over kirkelige handlinger som fx vielser. Du kan se mere på , emnesiden om Folkekirken her, ., Vil du vide mere? , I de efterfølgende udgaver af Statistisk Årbog lykkedes det at få mere og mere statistik om danskerne efter genforeningen med. , For eksempel kunne man i årbogen fra år 1922 se, at tal for sønderjyderne blev medregnet i statistikken ’Sundhedstilstand og højde hos de værnepligtige’. De sønderjyske tal ændrede dog ikke synderligt på gennemsnitshøjden hos de værnepligtige, som i 1921 var 169,1 cm og i 1922 var 169,4 cm. , Du kan finde udgaver af Statistisk Årbog fra helt tilbage til 1896 , her, , hvis du selv har lyst til at dykke ned i tal, der viser Danmark gennem tiden., Om Statistisk Årbog, Statistisk Årbog var fra 1896-2017 en årlig opgørelse over tal om befolkningen i Danmark. Statistikkerne har ændret sig en del gennem tiden. For eksempel var der i årbøgerne for 1920 og 1921 opgørelser ved navn ’Abnorme individer’ og ’Tyende- og daglejerlønnen’, som ikke findes i dag. Man oversatte desuden fra år 1896-1951 alt på skrift i udgivelserne til fransk, og fra år 1952-2017 blev fransk erstattet med engelsk. I 2017 valgte Danmarks Statistisk - på linje med mange andre statistikinstitutioner i verden - at stoppe udgivelserne af Statistisk Årbog.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-05-26-tre-nedslag-i-statistikkerne-efter-genforeningen

Bag tallene

Fald i antallet af ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019

Fra 2007 til 2011 og igen i 2015 steg antallet af ugyldige stemmer, men ved seneste folketingsvalg i 2019 faldt antallet. Det var dog stadig væsentlig højere end i 2007., 28. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 31. oktober 2022 kl. 15:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , Blanke stemmer, navne på politikere, som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at udfylde en ugyldig stemmeseddel på, og ved seneste folketingsvalg i 2019 skete det knap 38.000 gange. Det er 3.272 færre end ved folketingsvalget i 2015, svarende til et fald på 8 pct. I forhold til folketingsvalget i 2007 er der dog tale om en stigning på 57 pct. , De ugyldige stemmer udgør dog en lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et folketingsvalg. I 2007 udgjorde de ugyldige stemmesedler 0,7 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som var vokset til 1,1 pct. af de 3,57 mio. afgivne stemmer i 2019. , Antal ugyldige stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Blanke stemmer, Den mest almindelige grund til, at en stemme afgivet i stemmeboksen bliver erklæret ugyldig er, at en vælger afgiver en blank stemme. Det drejer sig om 79 pct. af samtlige ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksene. For brevstemmer er 38 pct. af ugyldige stemmer blanke. Samlet set udgjorde blanke stemmer 73 pct. af alle ugyldige stemmer svarende til 27.781 stemmer i 2019., ”En stemme erklæres ugyldig, så snart den ikke tæller med i mandatfordelingen. Det vil sige, at det både er blanke stemmer og andre ugyldige stemmer. Blanke stemmers andel af samtlige ugyldige stemmer er steget fra 65 pct. i 2007 til 73 pct. i 2019,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I 2019 afleverede 0,8 pct. af vælgerne en blank stemmeseddel på vej ud af stemmeboksen, mens 0,7 pct. af dem, der brevstemte, sendte en blank stemme afsted. Ved stemmer afgivet i stemmeboksen er det et svagt fald fra 0,9 pct. ved valget i 2015, mens det er uændret for brevstemmer., Ved folketingsvalget i 2007 var andelene af blanke stemmer henholdsvis 0,4 og 0,6 pct. for stemmer afgivet på valgdagen og som brevstemme., Ugyldige stemmer som andel af afgivne stemmer ved de seneste fire folketingsvalg, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Fejl i stemmeboksen, Ser man bort fra blanke stemmer var den største årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen ved folketingsvalget i 2019 vælgere, som havde markeret deres stemme med et andet mærke end et kryds i afkrydsningsfeltet., ”1.665 personer havde sat et andet mærke end et kryds, da de stod i stemmeboksen. Der kan være mange måder at markere sit ønskede parti eller kandidat forkert – hvis man fx laver et flueben eller en smiley i stedet for det påkrævede kryds. Det er jo ærgerligt, hvis man har et ønske om at afgive en gyldig stemme,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., I alt blev 6.689 stemmer, afgivet i en stemmeboks ved folketingsvalget i 2019, erklæret ugyldige ud over de blanke stemmer. Det svarer til 0,2 pct. af alle afgivne stemmer i stemmeboksen. Det er 1.091 færre end folketingsvalget i 2015., Den tredjehyppigste årsag til, at en stemme blev fundet ugyldig i 2019 var, at der var tegnet, skrevet eller påklæbet noget på stemmesedlen. Det havde 1.446 personer gjort. I 2015 var dette den næsthyppigste årsag til, at en stemme blev erklæret ugyldig., Stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Fejl blandt brevstemmer, Blandt brevstemmerne blev 3.331 stemmer erklæret ugyldige i 2019 på grund af fejl på stemmesedlen, når man ser bort fra blanke stemmer. Det svarer til 1,1 pct. af de afgivne brevstemmer, og denne andel er stort set uændret siden folketingsvalget 2007. , Ser man bort fra blanke stemmer er den hyppigste årsag til, at brevstemmer ikke talte med i valgopgørelsen i 2019 ”Modstrid vedrørende bogstavbetegnelse, partinavn, personnavn”, dvs. at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn og partibogstav, samt at der i tilfældet med personlige stemmer ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her havde 896 vælgere lavet fejl., Med 555 ugyldige stemmesedler var den tredjehyppigste fejl ”Kun navn på ikke opstillet person eller tillige usikker uofficiel bogstavbetegnelse”, dvs. at der var stemt på en ikke opstillet person, eller at der var usikkerhed om bogstavsbetegnelsen. , Stemmefejl ved brevstemmer, hvis man ser bort fra blanke stemmer, ved folketingsvalgene i 2015 og 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , Højeste andel ugyldige stemmer på Samsø og i Tønder, På landsplan var 1,1 pct. af de afgivne stemmer ugyldige ved folketingsvalget i 2019. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Den højeste andel ugyldige stemmer var i Samsø Kommune, hvor 1,7 pct. af de afgivne stemmer blev erklæret ugyldige. Herefter kom Tønder Kommune med 1,5 pct. , Den laveste andel af ugyldige stemmer blev afgivet i Hørsholm Kommune, hvor 0,5 pct. af de afgivne stemmer var ugyldige. Herefter fulgte Læsø Kommune med 0,7 pct. ugyldige stemmer., Find din kommune på kortet , eller i dette excel-ark, ., Andel ugyldige stemmer ved folketingsvalget i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-28-ugyldige-stemmer

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 , , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023. , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022, , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6, Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’., , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000, , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation