Søgeresultat

Thai-kvinder gør rent - pakistanske mænd kører taxi

Hver fjerde thailandske kvinde i Danmark arbejder med rengøring, mens næsten hver tredje pakistanske mand kører bus eller taxi. Der er således stor forskel på, hvad indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder med alt efter deres oprindelsesland., 5. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når thailandske kvinder i Danmark er på arbejde, foregår det ofte med en klud, moppe eller en støvsuger i hånden. Hver fjerde kvinde i Danmark fra Thailand arbejder nemlig med rengøring, og dermed er branchen , forretningsservice, , som rengøring hører under, den absolut mest fremtrædende blandt de thailandske kvinder., Pakistanske mænd kan derimod se langt efter gulvvask og toiletrens. Blandt disse arbejder næsten hver tredje nemlig inden for , transportvirksomhed, med jobbet som bus- eller taxichauffør som det altdominerende., En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der er stor forskel på, hvilke brancher indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder inden for alt efter deres oprindelsesland., - Vi ser ofte, at personer med udenlandsk baggrund får arbejde inden for samme branche som deres bekendte i Danmark med samme baggrund. Der er altså i høj grad tale om netværksrekruttering, når personer med udenlandsk oprindelse finder arbejde, forklarer arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz Hansen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet., Glæde over thai-kvinder, I rengøringsvirksomheden Renon nikker man genkendende til denne tendens. Virksomheden har mange thailandske kvinder ansat og drager stor fordel af, at kvinderne ofte anbefaler andre i deres omgangskreds til at arbejde samme sted., - Det er en let og enkel måde at finde nye, gode medarbejdere på, påpeger Lotte Mathiesen, der er driftschef i Renon., Hun glæder sig generelt over sine thailandske medarbejdere., - De er utrolig stabile og sætter en ære i deres arbejde. De hjælper hinanden på alle mulige måder - fx ved sygdom, hvor de hurtigt dækker ind for hinanden. Jeg fornemmer helt klart et stort sammenhold, hvilket er en kæmpe fordel for os som arbejdsgiver, siger Lotte Mathiesen., Landbrug populært blandt østeuropæere, Ser man på andre brancher, er det mere populært at arbejde inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, end i nogen anden branche for personer med rødder i de gamle russiske stater. Således er branchen den absolut største for mænd fra både Litauen, Letland og Ukraine., - Tilfældigheder kan gøre, at personer fra et bestemt land arbejder i en bestemt branche. I landbruget er det vigtigt for landmændene, at de kan få billig arbejdskraft pga. konkurrencen fra udlandet. Derudover er det måske ikke så fint at arbejde med landbrug for nogle nationaliteter, mens det er helt normalt for andre. Samtidig spiller det geografiske tilhørsforhold også ind. Østeuropæere er ikke så forankret som gruppe i få faste områder. De er derfor mere fleksible over for arbejde i yderområderne, hvor landbrugene jo oftest ligger, fortæller Jens Arnholtz Hansen., Bemærkelsesværdige ni ud af ti mænd fra Ukraine arbejder inden for , landbrug, gartneri og skovbrug, , mens kvinderne fra den tidligere del af Sovjetunionen heller ikke holder sig tilbage. Her arbejder hver anden ukrainske kvinde i Danmark inden for landbrug., Kinesere jobber på hotel eller restaurant, Anderledes ser det ud, hvis du er mand, bosiddende i Danmark og født i Kina eller Thailand. Så er sandsynligheden nemlig størst for, at du arbejder på hotel eller i restaurant. Mere end hver tredje kinesiske mand i Danmark arbejder i branchen , hotel og restauration, , mens der er tale om hver fjerde indvandrer med thailandsk oprindelse., Kvinder i Danmark med mellemøstligt oprindelsesland har størst hang til arbejde i børnehaver, vuggestuer og institutioner for voksne. Hver fjerde kvinde fra Iran og Libanon samt hver femte kvinde med irakisk baggrund arbejder i branchen , sociale institutioner mv., Men også kvinder, der stammer fra Somalia, foretrækker arbejdet med bl.a. børn, handicappede og udviklingshæmmede allermest. Mere end hver tredje somaliske kvinde på arbejdsmarkedet i Danmark arbejder i sociale institutioner., Til sammenligning er branchen , sociale institutioner mv., også mest populær blandt kvinder med dansk oprindelse. Lidt over hver femte danske kvinde arbejder i branchen, mens den mest populære branche blandt danske mænd er , bygge- og anlægsvirksomhed, . Her arbejder 13 pct. af de beskæftigede danske mænd. , Hvis du vil videre:, Du kan selv se mere om, , beskæftigede indvandere i Danmark fordelt efter branche og oprindelsesland, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Anders Tystrup., Denne artikel er offentliggjort 5. juli 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-07-05-Thai-kvinder-goer-rent

Bag tallene

Lande i udenrigshandel med tjenester og betalingsbalancen, v1:2020

Metoder og fremgangsmåder som anvendes ved udarbejdelse af udenrigshandelsstatistikken er beskrevet i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/lande-uht-bb?id=cbf746ec-0d23-4f30-96c4-6abc38942090

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år.

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

Fast realkapital 2014

Fast realkapital 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18,  , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18735

Nyt

NYT: Familierne brugte 25,8 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød og Skanderborg kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over 13.200 kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var 8.000 kr. pr. familie mod 8.200 i 2023. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var 25,8 mia. kr. mod 26,0 mia. kr. i 2023 svarende til et fald på 0,9 pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - 61.600 i 2024 mod 65.200 i 2023 - men en højere gennemsnitspris - 415.500 kr. i 2024 mod 389.600 kr. i 2023. Den højere gennemsnitspris skyldes især en stigende andel af elbiler. Antallet af elbilerne udgjorde 69,2 pct. af familiernes nye biler i 2024 mod 51,9 pct. i 2023, mens værdien udgjorde 79,9 pct. mod 63,5 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de 24 kommuner med et gennemsnitligt forbrug over 10.000 kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde 23,5 pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun 16,6 pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de 17 kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt 11,5 pct. af det totale forbrug, mens 22,0 pct. af familierne bor der., Størst forbrug af nye biler i provins- og oplandskommuner, Hvis man inddeler landet i hovedstads-, storby-, provins-, oplands- og landkommuner, så ses det, at der er forskelle i familiernes gennemsnitlige forbrug på nye biler. Her er det oplands- og provinskommunerne, der har forbrugt mest pr. familie i 2024 med hhv. 10.200 kr. og 9.400 kr. pr. familie.  Der blev brugt færrest penge på nye biler i storby-, hovedstads- og landkommunerne med hhv. 7.600 kr., 8.300 kr. og 8.300 kr. pr. familie., Nye biler for 69,1 mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for 69,1 mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er 3,1 mia. kr. eller 4,7 pct. højere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til 171.800 biler á 402.300 kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt 172.900 biler á 381.700 kr. , Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte 60.800 familier 61.600 biler til en gennemsnitspris på 415.500 kr. eller 25,8 mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. 457.900 kr., 479.600 kr. og 498.100 kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på 424.800 kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte 110.100 biler for 43,5 mia. kr. - i gennemsnit 395.000 kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 278.900 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv.  477.400 kr., 485.200 kr. og 551.400 kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 63,9 pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens 21,1 pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde 30,1 pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra 45,2 pct. i 2018. Elbilernes andel af familiernes forbrug på nye SUV'er steg fra 49,0 pct. i 2023 til 55,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med 69,3 pct. i alt og , small, og, medium, med 15,4 pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra 32,3 pct. i 2023 til 50,5 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - på Lolland købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit 517.600 kr., mens bilkøbende familierne på Lolland i gennemsnit brugte 369.900 kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2014, 2019, 2024,  , 2014, 2019, 2024,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 16, 826, 23, 103, 25, 612,  , 100, 100, 100, Mini, 3.321, 1.789, 297,  , 23,9, 7,7, 1,2, Small, 4.474, 4.075, 1.243,  , 24,6, 17,6, 4,9, Medium, 3.709, 4.030, 1.463,  , 22,2, 17,4, 5,7, Large, 1.359, 2.301, 2.702,  , 4,8, 10,0, 10,5, SUV, 3.413, 7.679, 16.357,  , 9,5, 33,2, 63,9, MPV, 1.954, 2.107, 881,  , 10,6, 9,1, 3,4, Øvrige, 783, 1.121, 2.670,  , 4,5, 4,9, 10,4, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 20, 046, 33, 829, 43, 504,  , 100, 100, 100, Mini, 1.121, 763, 358,  , 5,6, 2,3, 0,8, Small, 2.105, 3.123, 2.334,  , 10,5, 9,2, 5,4, Medium, 5.195, 5.931, 4.346,  , 25,9, 17,5, 10,0, Large, 4.911, 6.895, 7.028,  , 24,5, 20,4, 16,2, SUV, 2.118, 10.322, 23.118,  , 10,6, 30,5, 53,1, MPV, 2.631, 2.698, 1.335,  , 13,1, 8,0, 3,1, Øvrige, 1.964, 4.098, 4.985,  , 9,8, 12,1, 11,5, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 415, 487, 213, 324, 457, 933, 479, 684, 498, 164, 394, 982, 278, 947, 477, 443, 489, 367, 551, 441, Mini, 135, 175, 135, 849, ., 121, 342, ., 131, 038, 129, 453, ., 225, 724, ., Small, 179, 489, 175, 556, ., 290, 970, ., 180, 186, 177, 146, ., 315, 770, ., Medium, 326, 378, 272, 844, 340, 609, 340, 579, 349, 490, 305, 016, 282, 073, 352, 793, 309, 440, 329, 499, Large, 451, 247, 402, 147, 536, 452, 452, 359, 443, 229, 531, 167, 542, 368, 466, 743, 561, 891, 470, 481, MPV, 415, 508, 279, 854, 424, 948, 469, 953, 364, 300, 341, 957, 263, 704, 510, 903, 460, 759, 248, 076, SUV, 461, 528, 272, 517, 511, 646, 489, 849, 462, 049, 415, 276, 290, 798, 483, 143, 497, 465, 523, 297, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , antal, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 36,9, 3,1, 51,9, 8,1, 100,0, 50,4, 12,0, 26,5, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,7, 14,2, 0,0, 0,5, 0,0, 16,3, 15,7, 0,0, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,8, 0,6, 12,6, 6,3, 1,7, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,3, 0,3, 12,1, 3,6, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,6, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,1, 1,4, 0,5, 1,1, 0,1, SUV, 57,8, 12,0, 0,4, 38,9, 6,5, 46,2, 19,1, 3,9, 15,2, 8,0, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 24,2, 2,4, 69,2, 4,2,  , 100,0, 45,3, 9,7, 41,0, 4,0, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0,  , 2,5, 2,4, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,2, 10,8, 0,0, 0,4, 0,0,  , 11,7, 11,5, 0,0, 0,3, 0,0, Medium, 7,3, 1,6, 0,1, 5,4, 0,2,  , 12,9, 4,8, 1,6, 6,3, 0,2, Large, 9,7, 0,2, 0,0, 9,3, 0,1,  , 12,0, 4,0, 2,6, 4,9, 0,4, MPV, 3,4, 0,9, 0,2, 2,3, 0,0,  , 3,5, 2,2, 0,3, 1,0, 0,0, SUV, 57,5, 7,1, 0,1, 46,9, 3,4,  , 50,7, 20,2, 3,3, 24,3, 2,9,  , værdi, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 22,8, 3,8, 63,5, 9,8, 100,0, 37,8, 16,5, 32,3, 13,4, Mini, 2,2, 2,1, 0,0, 0,1, 0,0, 1,5, 1,3, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 7,4, 7,1, 0,0, 0,3, 0,0, 8,2, 7,8, 0,0, 0,4, 0,0, Medium, 6,2, 2,1, 0,1, 3,4, 0,6, 10,4, 5,0, 1,7, 2,9, 0,9, Large, 9,4, 0,4, 0,2, 8,5, 0,4, 15,6, 4,5, 3,8, 6,0, 1,3, MPV, 2,3, 1,3, 0,2, 0,8, 0,1, 3,2, 1,1, 0,6, 1,4, 0,1, SUV, 66,7, 9,4, 0,5, 49,0, 7,8, 50,2, 16,2, 5,6, 19,0, 9,4, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 12,4, 2,6, 79,9, 5,1,  , 100,0, 32,1, 11,8, 50,5, 5,6, Mini, 1,2, 1,1, 0,0, 0,0, 0,0,  , 0,8, 0,8, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 4,9, 4,6, 0,0, 0,3, 0,0,  , 5,4, 5,2, 0,0, 0,2, 0,0, Medium, 5,7, 1,0, 0,1, 4,4, 0,2,  , 10,0, 3,4, 1,4, 5,0, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,2, 0,1,  , 16,2, 5,6, 3,1, 7,0, 0,5, MPV, 3,4, 0,6, 0,2, 2,6, 0,0,  , 3,1, 1,5, 0,4, 1,2, 0,0, SUV, 63,9, 4,6, 0,1, 55,3, 3,8,  , 53,1, 14,9, 4,1, 30,3, 3,8, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyt fra Danmarks Statistik, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen,  , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP,  , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden.  Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48869

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 ,  , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 ,  , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 ,  , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 ,  , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 ,  , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1,  , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 ,  , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 ,  , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 ,  , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3,  , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 ,  , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 ,  , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 ,  , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 ,  , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 ,  , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 ,  , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 ,  , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 ,  , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

Nettoprisindeks

Se udviklingen i forbrugerpriserne fratrukket moms og afgifter. Nettoprisindekset anvendes især til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/nettoprisindeks

Emneside

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016,  , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3,  ,  ,  ,  ,  , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4,  - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1,  - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

Bag tallene