Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2181 - 2190 af 2323

NACE_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-13

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014

27. februar 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser foreløbige beregninger. Husholdningernes forbrug, eksporten og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret. BNP steg 1,0 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Fremgang i USA - mere afdæmpet udvikling i EU, Den amerikanske økonomi er vokset kraftigere end de europæiske økonomier, siden krisen indtraf i 2008. Således også i det seneste kvartal, hvor USA's BNP voksede med 0,7 pct., mens væksten i EU var 0,4 pct. Et tilsvarende billede ses for 2014, hvor der var en årlig vækst på 2,4 pct. i USA og en mindre stigning på 1,4 pct. i EU. Hvis man betragter udviklingen i BNP pr. indbygger, er vækstforskellen mellem EU og USA mindre pga. højere befolkningstilvækst i USA., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,8 pct. i fjerde kvartal. Anskaffelsen af køretøjer steg 0,5 pct., og forbruget af andre varer steg 1,7 pct. Forbruget af tjenester mv. steg 0,1 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,4 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,6 pct. Det største bidrag til denne vækst var fra en fremgang i bygge- og anlægsinvesteringer ekskl. boliger på 7,9 pct., mens investeringer i maskiner og transportmidler mv. steg 1,3 pct. Årets samlede vækst i investeringerne var 2,9 pct. i 2014., Fremgang i udenrigshandlen, Eksporten steg 0,8 pct., og importen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal. Eksport og import af tjenester udviste stigning, mens eksport og import af varer faldt. I 2014 som helhed steg eksporten 2,9 pct. og importen 4,0 pct. Der var fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og en omtrent uændret eksport. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer var uændret. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,0 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab, , 2014, , 2014, , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1, , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 493,8, 1,3 , 1,0 , , 0,1 , 0,5 , 0,4, Import af varer og tjenester, 234,2, 3,8 , 4,0 , , -0,5, 0,8 , 0,2, Import af varer, 146,5, 2,7 , 2,4 , , 1,0 , 0,3 , -0,5, Import af tjenester, 87,7, 5,6 , 6,7 , , -2,8, 1,5 , 1,3, Forsyning i alt, 728,0, 2,1 , 2,0 , , -0,1, 0,6 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 261,4, 1,4 , 2,9 , , -1,1, 0,4 , 0,8, Eksport af varer, 156,2, -1,8, -0,1, , 0,8 , -1,0, -0,4, Eksport af tjenester, 105,1, 6,3 , 7,8 , , -3,8, 2,6 , 2,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 235,0, 1,3 , 0,4 , , 0,4 , -0,2, 0,8, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,2, 1,8 , , -4,4, -1,7, 0,5, Andre varer, 102,3, 2,4 , -0,3, , 1,3 , -0,3, 1,7, Tjenester inkl. turisme, 124,8, 0,9 , 0,8 , , 0,2 , 0,0 , 0,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,4 , -2,2, , 0,4 , -1,9, 3,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,3, 1,0 , 1,4 , , 0,1 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 95,9, 5,6 , 2,9 , , 0,6 , 1,1 , 1,6, Boliger, 19,3, -1,9, 4,5 , , -1,2, -0,1, -1,7, Andet byggeri og anlæg, 22,8, 14,3, 3,5 , , 2,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,0, 10,4, 4,1 , , 0,5 , 1,5 , 1,3, Intellektuelle rettigheder , 25,8, -0,5, 0,1 , , 0,3 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser mv., 3, -5,4, 0,5 , 0,3 , , 0,3 , -0,1, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 728,0, 2,1 , 2,0 , , 0,0 , 0,2 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 026, 0,9 , 1,0 , , 0,4 , 0,1 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 , , 0,3 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er første offentliggørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse opgøres nationalregnskabet for fjerde kvartal 2014 for første gang, og det er dermed første offentliggørelse af årsudviklingen for 2014 som helhed. Der er foretaget revisioner i årets første tre kvartaler primært på baggrund af nye oplysninger vedrørende betalingsbalance, udenrigshandel og offentligt forbrug. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i tredje kvartal og er ikke revideret i første og andet kvartal. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2014:664, fra 23. december 2014. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger fra stat, regioner og kommuner. For de senere kvartaler er det reale offentlige forbrug fremskrevet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er lavet med udgangspunkt i en foreløbig, intern version af arbejdstidsregnskabet. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. februar i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:64, , Betalingsbalancen over for udlandet december 2014, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt.) 4. kvt. 2014, 27. februar 2015 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt.), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015. , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18571

Nyt

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version

30. juni 2025, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen, , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*, , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP, , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*, , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden. Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48869

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

31. marts 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab, , 2014, , 2014, , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt., , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1, , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 , , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 , , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 , , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 , , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 , , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 , , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3, , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 , , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 , , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 , , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 , , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 , , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2, , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 , , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 , , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 , , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 , , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 , , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 , , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 , , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 , , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 , , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 , , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (kvt. - revideret), Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015. , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Langvarig lavvækst i den faste realkapital

Fast realkapital 2014

6. november 2014, De seneste fem år har væksten i den faste realkapital (målt ved nettobeholdningen) været på et lavt niveau med vækstrater mellem 0,2 pct. til 0,6 pct. Til sammenligning har væksten svinget mellem 1,1 pct. og 2,3 pct. i perioden 2000 til 2008, mens væksten i gennemsnit har været 2,0 pct. om året i perioden 1966 til 2013. Væksten i maskiner og transportmidler har været negativ fra 2010 og frem, mens der har været positive vækstrater over gennemsnittet for forskning og udvikling mv. og IKT-kapital (informations og kommunikations-teknologi)., Bygninger og anlæg udgør hovedparten af den faste realkapital, Udviklingen i bygninger og anlæg - som består af boliger, erhvervsbygninger og anlæg og udgør 78 pct. af den samlede faste realkapital - påvirker kraftigt den samlede vækst i den faste realkapital. Således har vækstraterne for bygninger og anlæg været på stort set samme niveau som for fast realkapital i alt og svinget mellem 0,1 pct. og 0,6 pct. fra 2009 til 2013. Den samlede vækst i bygninger og anlæg skyldes vækst i beholdningen af boliger, mens der har været negativ vækst for både erhvervsbygninger og anlæg for alle årene 2009 til 2013., Stor vækst i IKT-kapitalen, IKT-kapitalen, der består af software, it-udstyr og telekommunikationsudstyr, er i gennemsnit vokset me, d 4,2 pct. , om året, fra 2008 til 2013 mod 5,9 pct., om året, i perioden 2004 til 2008. IKT kapital er kendetegnet ved en hurtig afskrivningsprofil og deraf påkrævet hurtig geninvestering, hvis beholdningsniveauerne skal opretholdes., Forskning og udvikling mv. har stor vækst i 2009 og 2010, For 2009 og 2010 har væksten i forskning og udvikling mv. været på hhv. 3,1 pct. og 3,5 pct., hvilket er væsentligt over gennemsnittet for fast realkapital i alt på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. I 2011 og frem falder vækstraterne for forskning og udvikling mv. til et lavere niveau omkring 1,8 pct. til 1,5 pct. , Manualændring betyder forskning og udvikling nu betragtes som investering, Ved overgangen i september 2014 til nyt nationalregnskab efter den nye nationalregnskabsmanual, ESA2010, blev udgifter til forskning og udvikling (samt militære våbensystemer) som noget nyt betragtet som investering og dermed også tilgang til den fast realkapital. Ved udgangen af 2013 er beholdningsværdien for forskning og udvikling opgjort til 343 mia. kr. , Fast realkapital fordelt efter type (nettobeholdning, ultimo året), 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011*, 2012*, 2013*, løbende priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 147, 4, 375, 4, 493, 4, 658, 4, 799, 5, 011, 5, 395, 5, 704, 5, 876, 5, 524, 5, 741, 5, 920, 6, 039, 6, 071, Bygninger og anlæg, 3, 234, 3, 411, 3, 505, 3, 640, 3, 748, 3, 938, 4, 272, 4, 521, 4, 648, 4, 274, 4, 474, 4, 625, 4, 705, 4, 708, Boliger, 1, 755, 1, 866, 1, 912, 1, 991, 2, 037, 2, 147, 2, 374, 2, 513, 2, 609, 2, 270, 2, 417, 2, 521, 2, 590, 2, 595, Erhvervsbygninger, 971, 1, 019, 1, 053, 1, 080, 1, 115, 1, 173, 1, 250, 1, 320, 1, 320, 1, 293, 1, 318, 1, 343, 1, 353, 1, 355, Anlæg, 508, 526, 540, 569, 597, 619, 648, 688, 719, 711, 740, 761, 762, 758, Maskiner og transportmidler, 637, 667, 670, 687, 702, 704, 730, 770, 791, 796, 791, 797, 813, 821, Transportmidler, 193, 206, 214, 226, 234, 232, 239, 258, 260, 269, 266, 259, 256, 253, Maskiner og militære våbensystemer, 437, 452, 447, 453, 461, 465, 483, 504, 523, 520, 517, 531, 549, 560, Stambesætninger mv., 7, 9, 9, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, IKT-kapital, 103, 106, 110, 112, 116, 119, 127, 132, 136, 137, 141, 148, 159, 168, It-udstyr, 53, 53, 53, 52, 53, 53, 58, 58, 55, 51, 50, 53, 56, 58, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 14, Computer software, 39, 41, 46, 48, 51, 54, 57, 62, 69, 73, 79, 84, 90, 95, Forskning og udvikling mv., 173, 191, 207, 219, 233, 249, 266, 281, 301, 317, 335, 350, 363, 374, Forskning og udvikling, 153, 170, 185, 196, 209, 224, 241, 255, 273, 288, 306, 319, 331, 343, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 14, 13, 14, 14, 13, Originalværker, 10, 10, 11, 11, 11, 12, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 18, , kædedeværdier, 2010-priser, mia. kr., Nettobeholdning i alt, 4, 980, 5, 054, 5, 118, 5, 173, 5, 231, 5, 301, 5, 421, 5, 531, 5, 616, 5, 651, 5, 665, 5, 676, 5, 689, 5, 701, Bygninger og anlæg, 3, 951, 3, 996, 4, 035, 4, 075, 4, 121, 4, 176, 4, 256, 4, 327, 4, 378, 4, 403, 4, 410, 4, 426, 4, 435, 4, 438, Boliger, 2, 038, 2, 060, 2, 083, 2, 112, 2, 150, 2, 202, 2, 265, 2, 320, 2, 354, 2, 378, 2, 394, 2, 420, 2, 437, 2, 450, Erhvervsbygninger, 1, 191, 1, 209, 1, 218, 1, 224, 1, 232, 1, 237, 1, 253, 1, 270, 1, 292, 1, 299, 1, 296, 1, 291, 1, 283, 1, 273, Anlæg, 738, 743, 748, 752, 751, 746, 745, 740, 734, 726, 720, 716, 714, 714, Maskiner og transportmidler, 696, 708, 717, 724, 724, 726, 746, 775, 793, 793, 783, 765, 756, 751, Transportmidler, 198, 206, 215, 222, 222, 225, 233, 245, 257, 269, 271, 264, 259, 258, Maskiner og militære våbensystemer, 494, 497, 498, 497, 496, 494, 506, 524, 529, 516, 504, 493, 489, 485, Stambesætninger mv., 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 8, 7, IKT-kapital, 86, 91, 96, 100, 107, 113, 125, 131, 135, 136, 142, 149, 158, 166, It-udstyr, 35, 36, 38, 39, 42, 44, 51, 53, 52, 50, 51, 54, 57, 60, Telekommunikationsudstyr, 11, 12, 13, 12, 12, 13, 13, 13, 12, 13, 13, 13, 14, 15, Computer software, 40, 42, 46, 50, 53, 56, 60, 64, 70, 73, 78, 81, 87, 91, Forskning og udvikling mv., 250, 262, 271, 275, 279, 286, 293, 297, 309, 319, 330, 336, 341, 346, Forskning og udvikling, 227, 239, 247, 251, 255, 261, 269, 273, 283, 291, 301, 306, 311, 317, Olie, gas, mineral efterforskning, 10, 11, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 13, 13, Originalværker, 12, 12, 12, 12, 12, 13, 13, 13, 14, 15, 16, 16, 17, 16, * Foreløbige tal., Fast realkapital 2014, 6. november 2014 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. november 2015, Alle udgivelser i serien: Fast realkapital, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Opgørelsen af produktionsapparatet omfatter bl.a. bruttobeholdning, nettobeholdning og forbrug af fast realkapital. Ved bruttobeholdning forstås værdien af alle kapitalgoder opgjort til genanskaffelsespriser for tilsvarende nye kapitalgoder ¿ nyværdien. Nettobeholdningen afspejler markedsprisen af produktionsapparatet, idet der i forhold til bruttobeholdningen er taget højde for slid samt teknisk og økonomisk forældelse. Forbrug af fast realkapital måler værdien af slid samt teknisk og økonomisk forældelse af produktionsapparatet. Opgørelsen af fast realkapital finder sted enten med udgangspunkt i værdisætning af fysiske beholdninger eller ved PIM (Perpetual Inventory Method). Værdisætning af fysiske beholdningsstørrelser er benyttet for transportmidler samt helt overvejende for boliger og andet byggeri. PIM benyttes til opgørelse af maskiner og inventar, anlæg og software mv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Nationalregnskab: Fast realkapital, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18735

Nyt

NYT: Familierne brugte19,7 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

4. marts 2025, Ændret 03. marts 2026 kl. 08:25, Der var desværre en fejl i beregningen af forbrugerprisen særligt på elbiler, som har medført, at tallene i denne NYT ikke var retvisende. Tallene er rettede og markeret med rød. Der henvises til , www.statiskstikbanken.dk/bil50, for opdaterede tal for hele perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, , Rudersdal, og , Hørsholm, kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over , 10.000, kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var , 6.200, kr. pr. familie. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var , 19,7, mia. kr. mod , 20,5, mia. kr. i 2023 svarende til et fald på , 4,0, pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - , 61.300, i 2024 mod , 64.800, i 2023 - men en højere gennemsnitspris - , 322.000, kr. i 2024 mod , 316.800, kr. i 2023. Antallet af elbilerne udgjorde , 69,0, pct. af familiernes nye biler i 2024 mod , 51,7 pct., i 2023, mens værdien udgjorde , 74,2, pct. mod , 55,8, pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken. , (figuren er ændret i forhold til oprindelig version, ), Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de , 21, kommuner med et gennemsnitligt forbrug over , 8.000, kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde , 19,5, pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun , 13,5, pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de , 14, kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt , 8,8, pct. af det totale forbrug, mens , 18,7, pct. af familierne bor der., Nye biler for , 57,2, mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for , 57,2, mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er , 130, mio. kr. eller , 0,2, pct. lavere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til , 170.500, biler á , 335.900, kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt , 172.700, biler á , 332.500, kr., Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte , 60.700, familier , 61.300, biler til en gennemsnitspris på , 322.000, kr. eller , 19,7, mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. , 461.900, kr., , 346.600, kr. og , 464.100, kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på , 329.900, kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte , 109.300, biler for , 37,4, mia. kr. - i gennemsnit , 343.800, kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 281.400 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv. , 478.400, kr., , 364.800, kr. og , 519.200, kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 64,2, pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens , 24,4, pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde , 29,8, pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra , 45,0, pct. i 2018. , De elektriske SUV'ers, andel af familiernes , samlede, forbrug på nye , biler, steg fra , 42,5, pct. i 2023 til , 53,3, pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med , 70,5, pct. i alt og , small, og, medium, med , 16,6, pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra , 26,2, pct. i 2023 til , 42,4, pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - i , Albertslund, købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit , 418.900, kr., mens bilkøbende familierne i Albertslund i gennemsnit brugte , 296.000, kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken. , (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter, , 2014, 2019, 2024, , 2014, 2019, 2024, , mio. kr., , pct., Husholdninger, , , , , , , , I alt, 16, 761, 22, 849, 19, 726, , 100, 100, 100, Mini, 4.007, 1.789, 293, , 23,9, 7,8, 1,5, Small, 4.152, 4.327, 1.234, , 24,8, 18,9, 6,3, Medium, 3.669, 3.729, 1.386, , 21,9, 16,3, 7,0, Large, 808, 2.253, 2.199, , 4,8, 9,9, 11,2, SUV, 1.593, 7.540, 12.668, , 9,5, 33,0, 64,2, MPV, 1.780, 2.106, 720, , 10,6, 9,2, 3,7, Øvrige, 753, 1.105, 1.226, , 4,5, 4,8, 7,2, Erhverv, , , , , , , , I alt, 19, 838, 33, 566, 37, 429, , 100, 100, 100, Mini, 1.081, 763, 357, , 5,4, 2,3, 1,0, Small, 2.251, 3.813, 2.775, , 11,3, 11,4, 7,4, Medium, 4.887, 5.207, 3.449, , 24,6, 15,5, 9,2, Large, 4.915, 6.845, 6.520, , 24,8, 20,4, 17,4, SUV, 2.117, 10.190, 19.855, , 10,7, 30,4, 53,0, MPV, 2.633, 2.698, 1.246, , 13,3, 8,0, 3,3, Øvrige, 1.954, 4.049, 3.227, , 9,9, 12,1, 8,6, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024, , Husholdninger, , Erhverv, , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, , kr., I alt, 321, 950, 213, 340, 461, 910, 346, 573, 464, 137, 343, 788, 281, 384, 478, 404, 364, 755, 519, 174, Mini, 133, 614, 135, 439, 0, 95, 027, 0, 130, 623, 129, 892, 0, 174, 265, 0, Small, 177, 548, 176, 047, 0, 216, 847, 263, 707, 193, 336, 188, 928, 359, 599, 222, 475, 240, 363, Medium, 271, 430, 271, 012, 338, 516, 268, 589, 324, 313, 264, 152, 269, 681, 352, 392, 241, 176, 312, 950, Large, 341, 536, 405, 102, 538, 406, 338, 992, 404, 780, 470, 632, 552, 909, 466, 418, 414, 101, 432, 658, MPV, 329, 594, 280, 342, 436, 378, 341, 459, 354, 558, 315, 193, 271, 347, 515, 812, 349, 151, 230, 421, SUV, 350, 347, 273, 075, 534, 799, 355, 205, 435, 276, 354, 673, 292, 511, 483, 717, 372, 237, 493, 118, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi, , Husholdninger, , Erhverv, , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, , antal, pct., 2023, , , , , , , , , , , , I alt, 100,0, 37,1, 3,1, 51,7, 8,1, 100,0, 50,6, 12,0, 26,3, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,8, 14,3, 0,0, 0,5, 0,0, 17,2, 16,3, 0,3, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,7, 0,6, 11,8, 5,8, 1,4, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,4, 0,3, 12,2, 3,7, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,7, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,2, 1,4, 0,5, 1,2, 0,1, SUV, 57,6, 12,0, 0,4, 38,6, 6,6, 46,0, 19,2, 3,9, 14,9, 8,0, 2024, , , , , , , , , , , , I alt, 100,0, 24,3, 2,4, 69,0, 4,3, , 100,0, 46,0, 9,8, 40,2, 4,1, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0, , 2,5, 2,5, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,3, 10,9, 0,0, 0,4, 0,0, , 13,1, 12,5, 0,3, 0,3, 0,0, Medium, 8,3, 1,6, 0,1, 6,4, 0,2, , 12,0, 3,9, 1,4, 6,5, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,1, 0,1, , 12,7, 4,1, 2,7, 5,5, 0,4, MPV, 3,6, 1,0, 0,2, 2,4, 0,0, , 3,6, 2,2, 0,3, 1,1, 0,0, SUV, 59,0, 7,1, 0,1, 48,3, 3,5, , 51,5, 20,5, 3,4, 24,7, 3,0, , værdi, pct., 2023, , , , , , , , , , , , I alt, 100,0, 28,2, 4,7, 55,8, 11,3, 100,0, 41,8, 18,3, 26,2, 13,7, Mini, 2,7, 2,7, 0,0, 0,1, 0,0, 1,6, 1,5, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 9,2, 8,8, 0,0, 0,3, 0,0, 9,9, 9,2, 0,3, 0,3, 0,0, Medium, 6,4, 2,6, 0,1, 3,1, 0,6, 9,7, 4,9, 1,5, 2,4, 0,9, Large, 8,8, 0,5, 0,2, 7,6, 0,5, 15,4, 5,0, 4,2, 4,9, 1,3, MPV, 2,6, 1,6, 0,2, 0,7, 0,1, 3,2, 1,2, 0,7, 1,2, 0,1, SUV, 63,7, 11,6, 0,7, 42,5, 8,9, 48,9, 17,9, 6,2, 15,1, 9,7, 2024, , , , , , , , , , , , I alt, 100,0, 16,1, 3,5, 74,2, 6,2, , 100,0, 37,8, 13,7, 42,4, 6,2, Mini, 1,5, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0, , 1,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 6,3, 6,0, 0,0, 0,3, 0,0, , 7,4, 6,9, 0,3, 0,2, 0,0, Medium, 7,0, 1,3, 0,1, 5,4, 0,2, , 9,2, 3,1, 1,4, 4,6, 0,2, Large, 11,2, 0,3, 0,0, 10,7, 0,2, , 17,4, 6,6, 3,6, 6,6, 0,5, MPV, 3,7, 0,8, 0,2, 2,6, 0,0, , 3,3, 1,8, 0,5, 1,1, 0,0, SUV, 64,2, 6,0, 0,2, 53,3, 4,7, , 53,0, 17,5, 4,7, 26,5, 4,3, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

NYT: Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023

10. juli 2024, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, 5.000 færre heltidsbedrifter på ti år, I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion., Dårligt vejr og lavere priser, 2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform , planteavl, i 2023. For , malkekvæg, faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter., Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion, Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: , Der eksporteres flere grise end der slagtes, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, - konventionelle driftsformer , Søer med smågriseproduktion, og , Slagtesvin, . Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt., Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning, Afkastningsgraden (, se begreb, ) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året., Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter, Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater., Regnskabsresultater for landbrug, , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle, , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, , antal, Bedrifter, 7, 598, 7, 223, 6, 247, 9, 361, 9, 741, 9, 931, 16, 699, 16, 700, 16, 177, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 720, 12, 828, 13, 374, 854, 1, 027, 822, 4, 898, 6, 142, 5, 669, Driftsomkostninger, 8, 022, 9, 650, 10, 702, 703, 756, 841, 4, 041, 4, 610, 4, 649, Resultat af primær drift, 1, 697, 3, 178, 2, 672, 152, 271, -19, 857, 1, 532, 1, 020, Finansieringsomkostninger, 939, 671, 1, 664, 104, 59, 192, 485, 324, 761, Generelle driftstilskud, 532, 557, 616, 137, 127, 140, 319, 315, 324, Driftsresultat, 1, 289, 3, 065, 1, 623, 185, 339, -71, 691, 1, 523, 583, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , ejeraflønning, 793, 2, 574, 1, 110, -1, 166, -245, 364, 1, 214, 279, , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,3, 5,8, 4,5, 0,8, 1,7, -0,4, 2,7, 4,8, 3,3, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , hensættelser, 26,1, 30,2, 31,0, 45,1, 47,2, 46,5, 31,6, 35,3, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter), , Planteavl, , Svin, , Malkekvæg, , Malkekvæg, , økologisk, , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, , antal, Bedrifter, 2, 131, 2, 154, 1, 938, 2, 006, 1, 797, 1, 442, 1, 987, 1, 847, 1, 676, 364, 345, 307, , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 688, 7, 492, 7, 319, 14, 350, 19, 065, 23, 041, 10, 808, 15, 426, 14, 840, 10, 701, 14, 066, 12, 732, Driftsomkostninger, 3, 929, 4, 659, 5, 676, 12, 935, 16, 425, 18, 115, 8, 755, 10, 591, 11, 954, 8, 440, 10, 395, 10, 539, Resultat af primær drift, 1, 759, 2, 832, 1, 643, 1, 415, 2, 641, 4, 926, 2, 053, 4, 836, 2, 887, 2, 261, 3, 671, 2, 193, Finansieringsomkostninger, 1, 128, 957, 1, 907, 941, 557, 2, 142, 840, 516, 1, 363, 1, 027, 822, 1, 958, Generelle driftstilskud, 733, 757, 858, 437, 471, 557, 475, 499, 448, 613, 666, 732, Driftsresultat, 1, 363, 2, 632, 595, 911, 2, 556, 3, 340, 1, 688, 4, 819, 1, 971, 1, 847, 3, 515, 967, - bedste fjerdedel, 3, 262, 5, 978, 2, 762, 3, 644, 7, 231, 9, 330, 3, 894, 10, 561, 4, 780, 3, 990, 6, 886, 2, 888, - dårligste fjerdedel, -10, 427, -994, -1, 633, 1, 169, -292, 261, 1, 334, 209, 507, 847, -772, Driftsresultat efter, , , , , , , , , , , , , ejeraflønning, 927, 2, 205, 137, 417, 2, 075, 2, 830, 1, 127, 4, 258, 1, 403, 1, 312, 2, 956, 388, , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,7, 2,6, 2,3, 4,1, 6,9, 4,6, 10,6, 5,9, 4,6, 6,5, 4,0, Soliditetsgrad efter, , , , , , , , , , , , , hensættelser, 31,9, 34,5, 35,0, 24,9, 28,6, 29,3, 19,9, 26,5, 27,0, 20,3, 23,4, 23,7, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for landbrug 2023, 10. juli 2024 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49307

Nyt

Idræt

Hvor mange fitnesscentre er der i Danmark? Og hvilken sportsgren er mest populær i landets idrætsforeninger? Her finder du statistik over idræt i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/idraet

Emneside