Søgeresultat

Intrastat

Her kan du indberette til Intrastat. Intrastat er et system til indberetning og udarbejdelse af statistikker om handel med varer mellem EU's lande.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat

NYT: Landbrugets resultat steg i 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev i gennemsnit 1,7 mio. kr. pr. bedrift i 2024, hvilket var 158.000 kr. mere end i 2023. Fremgangen skete på trods af en stigning i finansieringsomkostningerne på 400.000 kr. til 2,1 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til at aflønne landmandens egen arbejdsindsats og investerede egenkapital. Med 1,2 mio. kr. blev 2024 det sjette år i træk med et betydeligt positivt driftsresultat efter beregnet ejeraflønning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Lavere resultat og meget forskellig udvikling for bedrifter med grise, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter faldt med 943.000 kr. til 2,3 mio. kr. Det var den eneste bedriftstype med tilbagegang blandt de tre hovedtyper af landbrug - svin, malkekvæg og planteavl. Driftsresultatet for smågriseproducenter var med 4,9 mio. kr. (380.000 mindre end i 2023) dog den type af landbrug med den højeste indtjening og afkast på 8,6 pct. Det blev imidlertid opvejet af en betydelig tilbagegang for slagtesvineproducenter til et driftsresultat på 0 mio. kr. i gennemsnit (1,6 mio. kr. i 2023). Dette gennemsnit dækker over en variation fra minus 2,2 mio. kr. for ringeste kvartilgruppe til 2,2 mio. kr. for bedste kvartilgruppe., Højt afkast af konventionel mælkeproduktion, Driftsresultatet for konventionelle mælkeproducenter steg med 561.000 kr. til 2,5 mio. kr., og for økologiske mælkeproducenter blev driftsresultatet næsten fordoblet til 1,6 mio. kr. i 2024. Resultaterne svarede til afkastningsgrader på hhv. 7,4 og 5,2 pct. I årene 2022 og frem har prisforholdene mellem konventionel og økologisk mælkeproduktion været til fordel for den konventionelle produktion, hvilket også har betydet færre økologiske mælkeproducenter., Kartofler bidrager godt for planteavlen, For bedrifter med konventionel planteavl steg driftsresultatet for en gennemsnitlig heltidsbedrift 447.000 kr. til 0,9 mio. kr. i 2024. Især bedrifter med kartofler har givetvis klaret sig godt, idet der var en større stigning i kartoflers andel af bruttoudbyttet end i andelen af arealet. Men der var også stigning i bruttoudbyttet for korn, sukkeroer og frøafgrøder. Driftsresultatet svarede til en afkastningsgrad på 3,2 pct. hvilket var 0,8 procentpoint bedre end i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Danmark i EU-perspektiv, I 2023 (seneste foreløbige EU-tal) stod dansk jordbrug for 3,4 pct. af produktionsværdien på 451 mia. , Euro i EU-27 jf. , Farm Accountancy Data Network (FADN) public database, . , Til databasen indsamles årligt data fra ca. 80.000 bedrifter. For Danmark var der for 2023 tale om data fra 1.562 bedrifter ud af et samlet antal på ca. 18.000 danske bedrifter med et beregnet standard output på mindst 25.000 Euro. Antalsmæssigt svarer de danske jordbrug til 0,5 pct. af EU-27, mens de modtager 1,8 pct. af landbrugsstøtten i EU-27. Udover , public database, viser Kommissionen også forskellige Dashboards på EU og landeniveau i , Farm Economy Focus, ., Værdien af landbrugsstøtten aftager over tid, Landbrugsstøttens andel af det samlede EU budget reduceres lidt år for år. I 2024 modtog hver danske bedrift i gennemsnit 385.000 kr., hvoraf hovedparten var direkte støtte, mens resten fordeler sig på produktionsafhængig støtte primært til slagtekalve og støtte til miljøtiltag, fx økologi, samt støtte gennem øvrige landdistriktsmidler, fx investeringstilskud, , www.statistikbanken.dk/jord1, . Støtten kan omregnes til 2.577 kr. pr. dyrket ha i 2024, hvilket igen kan sammenlignes med tilsvarende data fra 2010, hvor støtten, korrigeret med nettoprisindekset, svarede til 3.467 kr. pr. ha i 2024 priser. I den seneste CAP (Common Agricultural Policy) periode 2023-2027 er mere støtte rettet mod miljø, hvilket har betydet, at i 2024 er ca. 13 pct. af landbrugsstøtten i Danmark betinget af miljøtiltag mod ca. 3 pct. for ti år siden. , Nye bæredygtighedsdata, Fra regnskabsår 2025 udvides FADN gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , antal, Bedrifter, 7, 223, 6, 294, 5, 781, 9, 741, 10, 200, 9, 446, 16, 700, 16, 182, 15, 227, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 12, 828, 13, 315, 14, 585, 1, 027, 821, 871, 6, 142, 5, 690, 6, 078, Driftsomkostninger, 9, 650, 10, 673, 11, 423, 756, 808, 813, 4, 610, 4, 656, 4, 841, Resultat af primær drift, 3, 178, 2, 642, 3, 163, 271, 13, 58, 1, 532, 1, 034, 1, 237, Finansieringsomkostninger, 671, 1, 669, 2, 070, 59, 186, 236, 324, 766, 932, Generelle driftstilskud, 557, 571, 609, 127, 115, 135, 315, 294, 315, Driftsresultat, 3, 065, 1, 544, 1, 702, 339, -58, -43, 1, 523, 562, 619, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 2, 574, 1, 036, 1, 167, 166, -235, -223, 1, 214, 257, 305,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 5,8, 4,4, 4,8, 1,7, -0,4, 0,1, 4,8, 3,2, 3,6, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 30,2, 31,3, 30,4, 47,2, 48,5, 46,6, 35,3, 36,6, 35,0, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere ca. 13.000 små deltidsbedrifter i 2024.Tal for 2022 og 2023 indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg,, økologisk,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , antal, Bedrifter, 2, 154, 1, 974, 1, 806, 1, 797, 1, 444, 1, 351, 1, 847, 1, 675, 1, 630, 345, 310 , 291,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 7, 492, 7, 231, 7, 936, 19, 065, 22, 892, 24, 057, 15, 426, 14, 760, 16, 636, 14, 066, 12, 842, 13, 666, Driftsomkostninger, 4, 659, 5, 668, 5, 538, 16, 425, 18, 141, 19, 754, 10, 591, 11, 828, 12, 846, 10, 395, 10, 719, 10, 644, Resultat af primær drift, 2, 832, 1, 563, 2, 398, 2, 641, 4, 751, 4, 303, 4, 836, 2, 933, 3, 790, 3, 671, 2, 122, 3, 022, Finansierings-omkostninger, 957, 1, 878, 2, 304, 557, 2, 028, 2, 562, 516, 1, 434, 1, 724, 822, 1, 930, 2, 049, Generelle driftstilskud, 757, 794, 832, 471, 499, 538, 499, 444, 437, 666, 647, 666, Driftsresultat, 2, 632, 480, 927, 2, 556, 3, 222, 2, 279, 4, 819, 1, 942, 2, 503, 3, 515, 839, 1, 639, - bedste fjerdedel, 5, 978, 2, 777, 3, 578, 7, 231, 9, 263, 8, 822, 10, 561, 4, 738, 6, 162, 6, 886, 2, 545, 3, 797, - dårligste fjerdedel, 427, -1, 437, -1, 056, -1, 169, -544, -1, 798, 1, 334, 119, 403, 847, -777, 97, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 2, 205, 24, 425, 2, 075, 2, 717, 1, 754, 4, 258, 1, 369, 1, 929, 2, 956, 290, 1, 053,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,7, 2,4, 3,2, 4,1, 6,8, 5,3, 10,6, 5,8, 7,4, 6,5, 3,6, 5,2, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 34,5, 35,3, 33,9, 28,6, 29,8, 28,2, 26,5, 26,9, 28,6, 23,4, 22,9, 28,4, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 9. juli 2025 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54984

Nyt

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

NYT: Solid økonomi i kartofler til industri

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2023, I 2023 var nettooverskuddet for konventionelle kartofler til industri 16.524 kr. pr. ha. Det var klart bedre end øvrige konventionelle produktionsgrene, der var plaget af dårlig høst og lavere priser. Det har også betydet, at arealet med kartofler er forøget til 2,5 pct. af det dyrkede areal i 2024, selvom arealet med spisekartofler er faldende, se , Flere kartofler på de danske marker, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for korn, raps og frø, Mens industrikartofler er en jysk specialitet, så dominerer korn, raps og frø på øerne. Fælles for disse afgrøder var både lavere udbytter, men også lavere priser i 2023 og deraf fald i nettooverskuddet. For industrikartofler var udbyttet også lidt lavere pr. ha, men prisen steg med 28 pct. til 115 kr. pr. hkg. , Markafgrøder, udbytte, pris og nettooverskud samt lønningsevne,  , Hvede, Vårbyg, Raps, Frø, Industrikartofler,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , hkg pr. ha, Udbytte, 87, 76, 68, 48, 46, 41, 15, 11, 465, 438,  , kr. pr. hkg, Pris, 210, 167, 204, 174, 426, 380, 1, 100, 882, 90, 115,  , kr. pr. ha, Nettooverskud, 8, 341, 2, 247, 4, 880, -1, 798, 8, 073, 1, 205, 4, 368, -4, 094, 7, 776, 16, 524,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 860, 176, 495, -246, 899, 48, 471, -646, 446, 833, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2023 var ca. 2.000 kr. pr. ha., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, Lavere nettooverskud for malkekøer, Mælkeprisen for både konventionel og økologisk mælk faldt i 2023 efter rekordhøjt niveau i 2022. Sammen med stigende omkostninger betød det, at nettooverskuddet pr. konventionel malkeko blev halveret til 6.608 kr. Nettooverskuddet pr. økologisk malkeko var på 3.276 kr., hvilket kun var ca. en tredjedel af resultatet i 2022. Den økologiske merpris på 60 øre pr. kg i 2023 er ikke tilstrækkelig til at gøre den økologiske produktion konkurrencedygtig. Indvejningen af økologisk mælk har da også været faldende siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani71, ., Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Mælkeydelse, kg pr. ko, 10, 548, 10, 763, 10, 993, 9, 428, 9, 345, 9, 576, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 290, 406, 351, 358, 460, 411,  , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 34, 922, 49, 183, 43, 461, 38, 545, 48, 745, 44, 436, Omkostninger, 31, 328, 35, 466, 36, 853, 33, 946, 39, 737, 41, 160, Nettooverskud, 3, 594, 13, 717, 6, 608, 4, 599, 9, 008, 3, 276,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 338, 763, 486, 390, 587, 342, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Meget høje priser på smågrise påvirker økonomien, Den gennemsnitlige salgspris pr. 30 kg smågris steg med 240 kr. til 648 kr. i 2023. Især priser til eksport var høje. Det påvirker økonomien i smågriseproduktionen positivt, mens der samtidig er en negativ påvirkning i slagtesvineproduktionen, hvor stigningen i salgsprisen ikke har kunnet følge med. Resultatet blev et nettooverskud svarende til 81 kr. pr. 30 kg gris og 11 kr. pr. slagtesvin. Det forklarer faldet i den danske slagtesvineproduktion og stigning i antal eksporterede smågrise. Se fx , www.statistikbanken.dk/ani5, . Økonomien i den økologiske produktion af slagtesvin var fortsat presset i 2023 og nettooverskuddet svarede til et underskud på 73 kr. pr. produceret svin., Højere overskud for æglæggende høns, For både konventionelle og økologiske æg bevirkede prisstigninger, at nettooverskuddet steg fra 2022 til 2023. Det resulterede i en lønningsevne på 362 kr. pr. arbejdstime for konventionel produktion og 249 kr. for økologisk produktion., Grise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne,  , Konventionel, Økologisk,  , 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, Slagtesvin, Høns,  , 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023, 2022, 2023,  , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 408, 648, 1, 106, 1, 271, 982, 1, 232, 2, 324, 2, 114, 1, 829, 1, 851,  , kr. pr. 100 30 kg grise/100 slagtesvin eller 1.000 høns, Produktionsværdi, 17, 470, 28, 816, 75, 791, 70, 342, 13, 733, 16, 334, 132, 956, 139, 117, 31, 340, 32, 191, Omkostninger, 20, 189, 20, 692, 69, 160, 69, 219, 14, 996, 15, 367, 139, 009, 146, 393, 31, 560, 31, 540, Nettooverskud, -2, 719, 8, 124, 6, 630, 1, 123, -1, 263, 967, -6, 052, -7, 276, -220, 651,  , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, -163, 1, 225, 520, 272, 32, 362, 81, 64, 185, 249, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. december 2024 - Nr. 348, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50584

Nyt

Vejledning til IDEP – Industriens salg af varer

Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/vejledning-til-idep-isv

Individhenførbare udgifter

Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til dialogværktøjet på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via dialogværktøjet på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og dialogværktøj, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til dialogværktøj på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I dialogværktøjet på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til dialogværktøjet på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Indsatser efter serviceloven , (obligatorisk indberetning), :, § 85 i § 105 i almenboligloven (Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), § 107 (Midlertidigt ophold i botilbud), § 108 (Længerevarende ophold i botilbud), § 109 (Midlertidigt ophold for kvinder med medbragte børn i boformer), § 110 (Midlertidigt ophold for personer i boformer), § 163, stk. 2 og 3 (Egenbetaling vedr. §§ 107-110), Indsatser efter serviceloven , (frivillig indberetning), :, § 85 a (Hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed), § 96 (Borgerstyret personlig assistance), § 97 (Ledsagelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), § 98 (Kontaktperson til døvblinde), § 103 (Beskyttet beskæftigelse), § 104 (Aktivitets- og samværstilbud), § 105 (Aflønning ifm. beskæftigelse efter §§ 103 og 104), Indsatser efter barnets lov , (frivillig indberetning), :, § 89 (Ledsagelse), § 32, stk. 1, nr. 2 (Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til barnet eller den unge), § 32, stk. 1, nr. 6 (Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren), § 32, stk. 1, nr. 7 (Støtteophold for barnet eller den unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet) , § 32, stk. 1, nr. 3 (Fast kontaktperson for barnet eller den unge), § 46 (Anbringelse af barnet eller den unge på anbringelsessted ude for hjemmet), § 32, stk. 1, nr. 4 (Formidling af praktiktilbud og dertil udbetaling af godtgørelse til den unge), § 32, stk. 1, nr. 8 (Rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte til barnet eller den unge), § 127 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren til barn eller ung i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet), § 47 (Anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge uden samtykke), § 53, stk. 1 (Støtteperson under anbringelse til barnet eller den unge), § 54 (Støtteperson eller venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelse), § 75 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaver ifm. anbringelse af barn eller ung), § 114, stk. 1, nr. 2, stk. 2 (Fast kontaktperson til den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år eller årene efter), § 114, stk. 1, nr. 1 (Døgnophold på anbringelsessted for den unge), § 120 (Døgnophold for den unge), § 114, stk. 1, nr. 3 (Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted for den unge), § 114, stk. 1, nr. 4 (Tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge), § 115, stk. 1-2 (Fast kontaktperson til den unge til det fyldte 19. år (stk. 2) og 23. år (stk. 1)), § 118 (Den unges mulighed for at vende tilbage til tidligere anbringelsessted kortvarigt), Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

Om varekoder i Intrastat

EU’s Kombinerede Nomenklatur, Ved indberetning til Intrastat vil man blive bedt om at indberette på varekodeniveau. Varekoderne på Intrastat er 8-cifrede, og det numeriske system, som det er inddelt efter, kalder vi den Kombinerede Nomenklatur (KN). , Kodesystemet er opbygget sådan, at de første seks cifre er lig HS, det Harmoniserede System, der er det internationale produktklassificeringssystem. Tilføjer man to cifre, får man den Kombinerede Nomenklatur. , Nomenklaturen har en hierarkisk struktur, der starter bredt i varegrupper, og når ind til den mest specifikke vare. , Eksempel på hierarkisk struktur:, Der er forskellige muligheder for at søge varekoder til indberetningen. EU tilbyder en veludviklet løsning på engelsk. Danmarks Statistik offentliggør årligt en række Excel-ark med årets varekoder – et med de officielle tekster og et med beskrivelser. Fra år til år ændres der i varekoderne fra EU, hvorfor vi ligeledes årligt offentliggør en liste med ændringerne fra sidste år., Hvor skal jeg starte og hvor får jeg hjælp?, I underkapitlerne nedenfor har vi samlet de vigtigste søgemaskiner, hvor man kan søge på specifikke ord. EU’s søgemaskine er at foretrække da den har et veludbygget søgeapparat. Derudover har vi samlet de excel-ark hvor alle varekoderne er beskrevet - enten med de officielle tekster eller forklarende tekster., I underafsnittet ’KN afsnit og Kapitler’ har vi angivet de overordnede afsnit og kapitler der kan hjælpe med at guide i retning af de første to cifre i KN varekoden., Hvis man har søgt og fortsat ikke finder den varekode man skal bruge skal henvendelsen ske til Toldstyrelsens toldvejledning på telefon 72 22 12 02., Find varekoder, Danmarks Statistiks side for varekoder, Den Kombinerede Nomenklatur (KN), Skattestyrelsens søgemaskiner, eVITA, TARIC, Excel-ark over nye og gamle koder, Nedenfor findes nye og gamle kodelister med hhv. officielle tekster samt selvforklarende tekster. Lister over ændringer fra år til år. Endeligt findes en liste over de koder der genbruges, men hvor indholdet er ændret., Den kombinerede nomenklatur 2025, Den kombinerede nomenklatur 2025 - officielle tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - Selvforklarende tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - nye koder (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2025 - nedlagte koder (Excel), Varekodeændringer fra 2024 til 2025 (Excel), Varekodeændringer fra 2025 til 2024 (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2024, Den kombinerede nomenklatur 2024 - officielle tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2024 - selvforklarende tekster (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2024 - nye koder, 23 stk (Excel), Den kombinerede nomenklatur 2024 - nedlagte koder, 15 stk (Excel), Varekodeændringer fra 2023 til 2024 (Excel), Varekodeændringer fra 2024 til 2023 (Excel), Hvad bruger vi koderne til?, Det kan være en svær opgave at identificere de varekoder, man skal indberette på. Ikke desto mindre er det en særdeles vigtig del af udenrigshandelsstatistikken, der ikke kun bruges af offentlige brugere som finansministeriet, nationalbanken, EU m.fl., men også af de danske virksomheder i forbindelse med markedsanalyser., Informationen om hvilke varer de danske virksomheder køber og sælger fra og til andre EU lande er central, ikke blot som redskab til markedsanalyser, men også som et politisk redskab til at vejlede beslutningstagere i forhold til hvilke handelsfremmende tiltag der er behov for., KN afsnit og Kapitler, Afsnit, Kapitel, Indhold, 1, 1-5, Levende dyr, kød, fisk, mælk og æg, 2, 6-14, Vegetabilske produkter bortset fra fedt, 3, 15, Animalsk og vegetabilsk fedt, 4, 16-24, Tilberedte levnedsmidler, drikke og tobak, 5, 25-27, Sten, malm, petroliumsprodukter, 6, 28-38, Kemikalier, kemiske produkter, 7, 38-40, Plastvarer, gummivarer, 8, 41-43, Lædervarer, pelsværks mv., 9, 44-46, Træ, kork og varer heraf, 10, 47-49, Papir og papirvarer, 11, 50-63, Tekstilvarer, 12, 64-67, Fodtøj, hatte, paraplyer, 13, 68-70, Varer af sten, keramik og glas, 14, 71, Ædle metaller, bijouterivarer, 15, 72-76, Uædle metaller og varer heraf, 77, Kapitlet bruges ikke, 78-83, Metaller, værktøj mm, 16, 84-85, Maskiner, elektrisk materiel, 17, 86-89, Transportmidler, 18, 90-92, Instrumenter inkl. ure og musikinstrumenter, 19, 93, Våben, ammunition, 20, 94-96, Møbler, legesager, diverse, 21, 97, Kunstværker, samleobjekter, antikviteter

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat/udenrigsoekonomi

Store byrdelettelser til mindre eksportører og importører

Modernisering af Intrastat har siden 2020 reduceret erhvervslivets samlede byrde ved indberetning af udenrigshandel, og antal virksomheder, der skal indberette, er omtrent halveret., Virksomheder, der skal indberette til Intrastat Eksport, har fra januar 2022 skullet afgive ekstra oplysninger om oprindelsesland og momsnummer på den udenlandske varemodtager. Disse oplysninger udveksles mellem EU-landene og bruges som kilde til at opgøre import. Dermed er det muligt at fritage mange mindre importører for indberetning af import. , Modernisering af Intrastat har gjort det muligt at reducere antallet af virksomheder, der skal indberette import og/eller eksport til Danmarks Statistik. Fra 2020 til 2024 er antal virksomheder, der skal indberette til Intrastat, omtrent halveret. Moderniseringen af Intrastat gennemføres med støtte fra Eurostat., Antal virksomheder med indberetningspligt til Intrastat:, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Eksport, 4.400, 3.700, 3.500, 3.400 , 3.400 , Import, 5.600, 4.600, 4.100, 3.000 , 2.000 , Tærskelværdier for indberetningspligt til Intrastat:, 2021, 2022, 2023, 2024, Eksport, 5,2 mio. i 2020, 10 mio. i 2021, 11 mio. i 2022, 11,3 mio. i 2023, Import, 7,2 mio. i 2020, 13 mio. i 2021, 22 mio. i 2022, 41 mio. i 2023, For brugerne af statistikken ventes ændringerne kun at få begrænset betydning, hovedsageligt i form af ændringer i den mest detaljerede statistik. , Læs mere om betydningen for statistikkens brugere, ., Ændringerne skyldes ny EU-lovgivning, der trådte i kraft 1. januar 2022. Med den nye lovgivning forpligtes EU-landenes statistikmyndigheder til at udveksle mikrodata om EU-eksporten med de andre EU-landes nationale statistikmyndigheder. Udvekslingen vil ske i et lukket system, og data vil udelukkende blive anvendt til statistikformål., Data udveksles for at skabe en ny kilde til opgørelse af de enkelte landes EU-import. Danmarks Statistik vil således fx kunne anvende tyske data for eksport til Danmark som en kilde til opgørelsen af den danske import fra Tyskland. I takt med at denne nye kilde fases ind i statistikproduktionen, vil det blive muligt at fritage størstedelen af de virksomheder, der indberetter EU-import., Der skal indsamles ekstra oplysninger i eksporten for at andre lande kan anvende de udvekslede oplysninger. For at holde den samlede byrde ved indberetning af Intrastat Eksport neutral sænker den nye EU-lovgivning kravene til, hvor stor en del af eksportstatistikken som skal baseres på indberetning, hvilket giver mulighed for at fritage de mindste eksportører., Betydning for indberettere, Nemmere indberetning af små forsendelser i eksport og import, Fra januar 2022 kan flere små forsendelser angives med varekoden 99500000. Angivelse af mængde, transaktionsart og oprindelsesland er frivillig på denne varekode for små forsendelser. Små forsendelser omfatter alle vareforsendelser, som er omfattet af en enkelt faktura, og hvis samlede værdi er maks. 7.400 DKK. Alle indberettere til Intrastat Eksport og Intrastat Import kan anvende kode 99500000 til små forsendelser med en maks. værdi på 7.400 kr., Særligt om import, De mindste importører fritages for indberetning af import, Tærskelværdien for pligt til indberetning af import er siden 2020 hævet fra 7,2 mio. til 22 mio. pr år. Hermed er ca. 2.000 mindre importører blevet fritaget for månedlig indberetning. Flere mindre importører vil forventeligt kunne fritages fra 2024., Særligt om eksport, Ekstra oplysninger i indberetning af eksport, Fra 2022 skal virksomheder, der indberetter til Intrastat Eksport, angive oplysninger om de eksporterede varers oprindelsesland og momsnummer på den udenlandske varemodtager. , Virksomheder med et mindre omfang af udenrigshandel med varer kan indberette deres eksport forenklet, Fra 2023 kan pligtige virksomheder, der har en årlig eksport under 16,5 mio. kr. og en årlig import under 22 mio. (virksomheder i Eksport - gruppe 2), indberette forenklet til Intrastat Eksport., En forenklet indberetning indebærer, at det er frivilligt at indberette varekode, varens oprindelsesland, transaktionens art, vægt og eventuelt supplerende enhed., Virksomheder i gruppe 2 overflyttes til gruppe 1, hvis deres årlige eksport overstiger 16,5 mio., eller deres årlige import overstiger 22 mio. Herefter kan de ikke længere indberette eksport forenklet., Betydning for statistikkens brugere, Hvis du bruger statistikken over Danmarks udenrigshandel med varer, betalingsbalance eller nationalregnskab, kan du her læse nærmere om, hvad moderniseringen af Intrastat betyder for dig., Ændrer indholdet af den nuværende statistik sig?, Nej, det vil være det samme indhold som i dag. Man vil fortsat kunne hente detaljeret eller aggregeret statistik over EU-handelen i Statistikbanken. , Offentliggørelsesfristerne vil være uændrede, og de første statistikker for en kalendermåned vil derfor blive offentliggjort ca. 40 dage efter månedens afslutning. , Hvordan ændrer metoden bag statistikken sig?, I EU-importen vil Danmarks Statistik anvende modtagne mikrodata til beregning af den EU-import, som små og mellemstore virksomheder foretager. Import foretaget af de store virksomheder vil fortsat være baseret på indberetninger fra disse virksomheder. De nye beregningsmetoder vil gradvist komme til at omfatte flere af de små og mellemstore virksomheder, som har EU-import, i takt med af erfaringsgrundlaget fra de modtagne mikrodata stiger., Ændrer kvaliteten sig?, Nej, målet er, at kvaliteten af statistikken er den samme som i dag. Der kan dog komme databrud på detaljeret varekodeniveau (8-cifrede KN-varekoder)., Giver ændringerne i Intrastat nye muligheder?, På sigt giver nye data i Intrastat Eksport og udveksling af mikrodata bedre mulighed for:, Belysning af re-eksporten., Flere analysemuligheder i forhold til, hvem de danske eksportører sender varerne til., Belysning af oprindelseslandet i EU-importen.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/intrastat/store-byrdelettelser-paa-vej-i-intrastat

NYT: Forventning om mindre areal med vinterafgrøder

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016

Arealer med vinterafgrøder til høst 2016, Arealet for vinterafgrøderne til høst forventes at udgøre 989.000 hektar (9.890 km, 2, ) i 2016, hvilket er 7 pct. mindre end de arealer med vintersæd, som blev høstet i år. Arealet udgør omtrent 40 pct. af det dyrkede landbrugsareal og næsten en fjerdedel af Danmarks samlede areal., Fald i areal med vinterraps, Vinterraps forventes at falde med 22 pct. til 150.000 ha. Vinterraps er den vinterafgrøde, som kræver tidligst såning, og det forventede fald skyldes primært den sene høst af korn i 2015. , Mht. vinterafgrøder af korn forventes et mindre fald på 4 pct. af de høstede arealer, til 839.000 ha i 2016. Arealet med vinterhvede forventes at falde med 3 pct. til 600.000 ha. Arealet med vinterbyg forventes uændret at blive 119.000, og arealerne sået med rug og triticale forventes at falde med 13 pct. til 120.000 fra et højt niveau i 2015. , Indvirkning på det samlede høstresultatet i 2016, Prognosen for arealerne med vinterafgrøder af korn betyder, at man kan forvente, at den samlede kornhøst i 2016 falder lidt, med mindre andre forhold trækker i anden retning (fx vejrforhold). Vinterafgrødernes særlige betydning for kornhøsten er, at de både dækker et større areal end vårafgrøder og typisk har et større hektarudbytte. , Størst betydning har vinterhvede, som udgør hovedparten af arealet med vinterafgrøder og som har det højeste hektarudbytte af korntyperne. Udbyttet pr. hektar med vinterhvede er typisk ca. 25 pct. højere end udbyttet af vårbyg - som er den mest udbredte af de kornarter, som sås om foråret. Tilsvarende har vinterraps et større hektarudbytte end vårraps, som næsten ikke dyrkes længere. , Prognose bygger på de seneste års høstarealer, Opgørelsen af de forventede arealer med vinterafgrøder bygger på forholdet mellem høstede arealer de seneste år og tilsvarende certificerede mængder af såsæd. Eventuelle forskydninger mellem anskaffet og anvendt såsæd i de enkelte år kan give en vis usikkerhed i prognosen. , Arealer med vinterafgrøder,  , Høstede arealer, Prognose , for høst, Forskel , fra 2015,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016, til 2016,  , 1.000 ha, I alt , 899, 925, 1, 053, 1, 068, 989, -79, Vinterhvede , 583, 540, 647, 618, 600, -18, Vinterbyg , 102, 109, 119, 119, 119, 0, Rug , 65, 87, 106, 122, 110, -12, Triticale , 22, 13, 15, 16, 10, -6, Vinterraps, 128, 176, 165, 193, 150, -43, * Foreløbige tal., Anm: Pga. afrunding vil direkte sammenlægning af søjlerne ikke altid stemme med procentangivelsen i teksten., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. november 2015 - Nr. 563, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, 2016-prognosen er udarbejdet af DAKOFO og Sammenslutningen af Danske Sortsejere ud fra data fra NaturErhverv over certificeret mængde udsæd i tons. Mængden sammenholdes med historiske relationer mellem udsæd og dyrket areal. Desuden indgår en vurdering af salget på det danske marked, hvor meget landmændene nåede at så, eksporten og såtidspunkterne. Vurderingerne er foretaget på baggrund af ekspertskøn samt indberetninger fra såsædsselskaberne og grovvareselskaberne. Tidligere prognoser er udarbejdet af Danmarks Statistik, ligeledes baseret på data fra NaturErhverv samt skøn fra Seges mht. vinterraps., Formålet med opgørelsen er at bidrage med oplysninger til skøn for høsten til næste år, da vinterafgrøder generelt har højere udbytter pr. hektar end forårsafgrøder. Tidlig opgørelse af arealer med vinterafgrøder er pligtig ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20490

Nyt

Fravær – forberedelse

Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/fravaer/fravaer-forberedelse