Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1061 - 1070 af 1407

NYT: Flere indvandrere efteruddanner sig

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015

1. marts 2016, Stadig flere indvandrere bliver uddannet på voksenuddannelsescentrene (VUC). Samlet set udgør indvandrere i dag 27 pct. af personerne på VUC, mens andelen var 16 pct. i skoleåret 2005/2006. Antallet af indvandrere på VUC er også næsten fordoblet fra 13.126 til 24.127 personer, hvilket svare til en stigning på 84 pct. I samme periode er antallet af indvandrere i befolkningen steget fra 350.436 til 501.057, svarende til en stigning på 43 pct., Særligt stor stigning på forberedende voksenundervisning, På forberedende voksenundervisning (FVU) har nu mere end halvdelen (54 pct.) indvandrerbaggrund, og antallet af indvandrere på FVU er steget fra 5.920 til 14.569 deltagere i perioden 2005/2006 til 2014/2015. På almen voksenuddannelse (AVU) har 30 pct. indvandrerbaggrund. Antallet af indvandrere på AVU er steget fra 6.588 til 7.303 deltagere i perioden. På hf-/studenterfag er andelen af indvandrere 11 pct. i 2014/2015, mens den er 13 pct. på ordblindeundervisning., Lidt færre på voksenuddannelsescentre, Fra skoleåret 2013/2014 til 2014/2015 faldt det samlede antal personer på VUC med 2.095, svarende til et fald på 2 pct. Det største fald var inden for ordblindeundervisning, som havde det relativt største fald på 8 pct. Det svarer til et fald på 893 personer. , Flere på AVU, Antallet af personer på AVU steg med 6 pct. svarende til 1.298 personer. Til gengæld var der et fald på 3 pct. i antallet af deltagere på hf-/studenterfag og et fald på 2 pct. på FVU fra 2013/2014 til 2014/2015., Stadig flest kvinder trods faldende andel, Kvinder udgør hovedparten af de personer, som uddanner sig på VUC, men der er sket et betydeligt fald i andelen af kvinder fra 65 pct. i 2005/2006 til 57 pct. i 2014/2015. Der er flere kvinder på FVU, AVU og hf-/studenterfag, mens der på ordblindeundervisning er flest mænd. I 2014/2015 udgjorde mændene her 56 pct., Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC 2014/2015, 1. marts 2016 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, VUC, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Højskolekurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20931

Nyt

NYT: Fremgang i serviceerhvervene

Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017

30. maj 2017, Den sammensatte konjunkturindikator for serviceerhverv er steget fra nettotallet 7 i april til 10 i maj, og er nu på samme niveau som januar 2017. Denne stigning ses i alle tre delelementer, som indgår i den sammensatte konjunkturindikator., Fremgang i alle delelementer af konjunkturindikatoren, Set i forhold til sidste måned er indikatoren for den faktiske forretningssituation steget fra nettotal 6 til 9, indikatoren for den faktiske omsætning er steget fra nettotal 5 til 9, mens indikatoren for den forventede omsætning er steget fra nettotal 11 til 13., Sammensat konjunkturindikator for serviceerhverv og dens underindikatorer, sæsonkorrigeret, Nettotal, , Omsætning,, faktisk, Forretningssituation,, faktisk, Omsætning,, forventet, Sammensat , konjunkturindikator, 2016, Maj, 4, 2, 6, 4, , December, 3, 6, 7, 5, 2017, Januar, 10, 10, 10, 10, , Februar, 5, 6, 10, 7, , Marts, 6, 7, 6, 6, , April, 5, 6, 11, 7, , Maj, 9, 9, 13, 10, Positiv forventning til omsætningen, men mere blandet for beskæftigelsen, I ikke-sæsonkorrigerede tal har alle serviceerhvervene positive forventninger til omsætningen, og det samlede nettotal er 15. Forventningerne til beskæftigelsen er som helhed neutrale med et nettotal på 0. Ses der på de enkelte brancher, så er der meget positive forventninger til beskæftigelsen inden for bl.a. turisme, kultur, fritid og anden service samt rengøring. Forlag, tele og it samt finans, forsikring, ejendom mv. har de laveste beskæftigelsesforventninger., Produktionsbegrænsninger i serviceerhverv, Mangel på efterspørgsel er den mest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene, og optræder i 29 pct. af virksomhederne. Dette er en stigning på 2 procentpoint siden maj sidste år. De fleste sektorer oplever en stigning i mangel på efterspørgsel i forhold til sidste år på nær transport, turisme og forlag, tele og it., Mangel på arbejdskraft er den næstmest udbredte produktionsbegrænsning i serviceerhvervene. Denne begrænsning ses hos 12 pct. af virksomhederne. Rådgivning, forskning o.a. vidensservice er med en andel på 26 pct. af virksomhederne den sektor, der har den højeste mangel på arbejdskraft, efterfulgt af rengøring o.a. operationel service med en andel på 21 pct. af virksomhederne. Dog er disse to sektorer de eneste, som har set en stigning i mangel på arbejdskraft i forhold til samme måned sidste år., Konjunkturbarometer for serviceerhverv maj 2017, 30. maj 2017 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Konjunkturbarometer for serviceerhverv, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Nettotal er forskellen imellem procentandelene af virksomheder, der angiver positiv og negativ udvikling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/22997

Nyt

NYT: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse

Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022

16. november 2023, I 2022 havde 68 pct. af de 20 til 24-årige gennemført en ungdomsuddannelse, der enten er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Dette er en stigning på over 6 procentpoint sammenlignet med 2012, hvor ca. 62 pct. havde gennemført en ungdomsuddannelse. Der er dog væsentlig forskel på, hvor stor en andel der har gennemført en ungdomsuddannelse, når man fordeler de 20-24 årige efter deres forældres højeste uddannelse. Jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn har gennemført en ungdomsuddannelse. I 2022 havde 47 pct. af de 20 til 24-årige med forældre, som højst havde en grundskoleuddannelse, fuldført en ungdomsuddannelse, mens det var 87 pct. for dem med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er altså et spænd på 40 procentpoint i 2022 på de to grupper med højeste og laveste andel, der har gennemført en ungdomsuddannelse. Det er dog et fald i forhold til 2012, hvor forskellen var 44 procentpoint mellem disse to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Færre unge starter på en ungdomsuddannelse, Samtidigt med at der ses en stigning i andelen, der fuldfører en ungdomsuddannelse, ses der også en stigning i andelen, der slet ikke starter på en ungdomsuddannelse. I 2022 var 6 pct. af de 20 til 24-årige ikke startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 4 pct. i 2012. Forskellen bliver mere markant, når man grupperer de unge efter deres forældres uddannelse. Stigningen er markant størst for unge af forældre med højst en grundskoleuddannelse. I 2022 var det 21 pct. af de unge, hvor deres forældre højst havde en grundskoleuddannelse bag sig, som ikke var startet på en ungdomsuddannelse, mens det var 11 pct. i 2012. Dette er en stigning på 10 procentpoint. I den anden ende af skalaen var det 3 pct. af unge af forældre med en videregående uddannelse, som ikke var begyndt på en ungdomsuddannelse i 2022, mens det var 2 pct. i 2012. I takt med at befolkningens uddannelsesniveau er stigende, bliver gruppen af unge med forældre, der højest har en grundskolebaggrund, stadig mindre. Læs mere i publikationen , Uden Uddannelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/status12, Store kommunale forskelle for de unges uddannelsesstatus, Der er store geografiske forskelle, når man ser på de 20 til 24 åriges uddannelsesstatus fordelt på, hvilken kommune de unge boede i 2022. Der er et spænd på 39 procentpoint fra top til bund ift. hvor stor en andel, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Øverst på listen over unge uden en ungdomsuddannelse ligger Lolland med 49 pct. i 2022, efterfulgt af Odsherred og Læsø med 44 pct. Nederst på listen ligger Frederiksberg og Aarhus med 10 pct. af de 20 til 24 årige uden en ungdomsuddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hfudd11, Fuldførte ungdomsuddannelser 2021/2022, 16. november 2023 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fuldførte ungdomsuddannelser, Kontakt, Asger Bromose Langgaard, , , tlf. 21 59 96 46, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45557

Nyt

NYT: Otte kommuner ændrer udskrivningsprocenten

Kommunale udskrivningsprocenter 2019

26. november 2018, Når otte kommuner ændrer deres udskrivningsprocent i 2019, er det første gang i syv år, at flere kommuner ændrer udskrivningsprocenten end det foregående år. Fem kommuner hæver udskrivningsprocenten, tre kommuner sætter den ned, og de resterende 90 kommuner fastholder den uændret ift. i år. I 2018 ændrede syv kommuner udskrivningsprocenten, mens ni kommuner ændrede den i 2017, se evt. artiklen om emnet i , Bag tallene, fra 11. oktober 2018. Udskrivningsprocenten bliver fastlagt af de enkelte kommuners kommunalbestyrelser i forbindelse med budgetlægningen., Lille stigning i gennemsnitlig udskrivningsprocent, De kommunale udskrivningsprocenter for 2019 ligger mellem 22,5 og 27,8 pct. med et gennemsnit på 24,93 pct. Gennemsnittet er hævet med 0,02 procentpoint i forhold til 2018., Udskrivningsprocenten er blevet sat op i Frederikssund, Gribskov, Kerteminde, Mariagerfjord og Norddjurs. Faxe, Gladsaxe og Kalundborg har derimod sat udskrivningsprocenten ned., Langeland har højeste og Rudersdal laveste udskrivningsprocent, Den højeste udskrivningsprocent findes i Langeland Kommune (27,8 pct.), mens den laveste findes i Rudersdal Kommune (22,5 pct.). Langeland har haft den højeste udskrivningsprocent siden 2008, mens Rudersdals udskrivningsprocent har været den laveste siden 2011., Kommunale udskrivningsprocenter 2019, 26. november 2018 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale udskrivningsprocenter, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Denne statistik er baseret på kommunernes indberetninger af udskrivningsprocenter mv. til Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kommunale udskrivningsprocenter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28081

Nyt

NYT: Flest indvandrede fra Rumænien i andet kvartal

Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017

14. august 2017, Blandt indvandrede udenlandske statsborgere i andet kvartal 2017 kom flest fra Rumænien, nemlig 1.362 personer. Umiddelbart herefter fulgte polske statsborgere med 1.009 personer. På de næste tre pladser kommer statsborgere fra Litauen, Syrien og Indien med hver omkring 700 personer. De sidste fem pladser i top-ti besættes af Ukraine, Bulgarien, Sverige, Iran og Storbritannien. De indvandrer alle hver med omkring 400 personer., Indvandring af syriske statsborgere ligger på fjerdepladsen, Syriske statsborgere, der er det eneste land i top-ti, hvor de indvandrede personer primært har fået asyl eller familiesammenføring, tegner sig for 667 indvandrede i andet kvartal 2017, hvilket svarer til det fjerde højeste antal blandt indvandrede udenlandske statsborgere. Antallet er nu på samme niveau som i første kvartal 2014., Fire ud af ti indvandrede udenlandske statsborgere er fra et ikke-vestligt land, Ser man på samtlige udenlandske statsborgere, der indvandrede i andet kvartal 2017, udgør personer fra vestlige lande 57 pct. og ikke-vestlige lande 43 pct. Denne andel varierer fra kvartal til kvartal. Inden for de seneste seks år har andelen af personer fra ikke-vestlige lande svinget fra 27 pct. i tredje kvartal 2012 til 55 pct. i fjerde kvartal 2015., Hver tredje indvandrede var dansk statsborger, I alt indvandrede 17.119 personer til Danmark i andet kvartal 2017. Af dem var 5.268 danske statsborgere og 11.851 udenlandske statsborgere. Antallet af indvandrede danske statsborgere har de seneste mange år ligget stabilt med omkring 21.000-22.000 personer årligt., Ind- og udvandringer 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 325, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. Se mere på , www.dst.dk/doku/flytninger-til-og-fra-udlandet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Flytninger til og fra udlandet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23462

Nyt

NYT: 412.000 boliger opvarmes med naturgas

Boligopgørelsen 1. januar 2022

8. april 2022, To ud af tre af Danmarks 2.780.000 beboede boliger har fjernvarme som registreret opvarmningskilde, mens hver syvende bolig er opvarmet med centralvarme med naturgas. Disse 412.000 boliger opvarmet af naturgas er koncentreret i Nord- og Østsjælland, hvor 27 pct. af alle boliger opvarmet med naturgas ligger. I de to landsdele opvarmes mere end hver tredje beboede bolig med naturgas. Den største andel beboede boliger med naturgas findes i Dragør Kommune efterfulgt af Allerød og Egedal Kommuner med hhv. 69, 61 og 55 pct. I modsatte ende af spektret er der 27 kommuner, hvor ingen eller meget få beboede boliger er registreret med naturgas som opvarmningskilde. To tredjedele af de kommuner ligger i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bol102, Mindskning af antal boliger opvarmet af naturgas, Antallet af registrerede beboede boliger opvarmet med naturgas faldt for første gang i 2020. Dette fald fortsatte i 2021. I begge tilfælde er der tale om beskedne fald på 1.100 boliger i 2020 og 4.800 i 2021. Til trods for dette fald er der stadigvæk 17.600 flere beboede boliger opvarmet med naturgas 1. januar 2022 end i 2010., Flest skift fra centralvarme med olie, Knap 7.000 boliger, der blev opvarmet med naturgas 1. januar 2021, fik registreret en ny varmekilde i løbet af 2021.Knap halvdelen (47 pct.) skiftede til varmepumpe og den anden halvdelen (47 pct.) til fjernvarme. I samme periode havde lige under 1.600 boliger ændret til naturgas som varmekilde, og to tredjedele af disse boliger havde tidligere olie som opvarmning. Den største ændring i 2021, med lidt flere end 14.000 boliger, var blandt boliger opvarmet med centralvarme med olie. Seks ud af ti af disse boliger var i starten af 2022 overgået til opvarmning med varmepumpe., Kilde: Særkørsel baseret på boligopgørelsen, Boligopgørelsen 1. januar 2022, 8. april 2022 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Boligopgørelsen, Kontakt, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Opgørelsen over boligbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken vedrørende opvarmning viser registreret opvarmningskilde i BBR for beboede boliger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Boligopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37829

Nyt

NYT: Indvandring fortsat påvirket af COVID-19

Ind- og udvandringer (år) 2021

11. februar 2022, COVID-19 satte i 2021 sit præg på antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark. Selvom antallet steg med 19 pct. i forhold til 2020, var antallet stadigvæk lavt i forhold til tidligere år. Man skal tilbage til 2013, for at finde et lavere antal udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indvan, og , www.statistikbanken.dk/udvan, Fortsat fald i udenlandske statsborgere, der udvandrer fra Danmark, Antal udenlandske statsborgere, der udvandrede fra Danmark i 2021, fortsatte sit fald fra årene før. I 2021 var antallet 23 pct. lavere end i 2020 og 38 pct. lavere end i 2019, som var det seneste år før COVID-19. Faldet i antallet af udvandringer skal alt andet lige ses i sammenhæng med nedlukningen i Danmark og resten af verden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Flest rumænske statsborgere indvandrede, I 2021 indvandrede 6.826 rumænske statsborgere til Danmark. Det var klart det største antal fra et enkelt land. Herefter følger antallet af statsborgere fra Polen (4.837), Tyskland (4.168), Italien (3.292) og Spanien (2.514)., Stigende gennemsnitsalder for personer, der indvandrede til Danmark, Gennem de seneste 20 år er gennemsnitsalderen for personer, der indvandrede til Danmark steget. Blandt udenlandske statsborgere var gennemsnitsalderen for mænd i 1991 på 26,4 år, i 2021 var den 29,7 år. Stigningen var lidt mindre for kvindelige udenlandske statsborgere, der for 2o år siden havde en gennemsnitsalder på 24,8 år mod 27,5 år i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1aar, Ind- og udvandringer (år) 2021, 11. februar 2022 - Nr. 44, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ind- og udvandringer (år), Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Vi har ændret i opgørelsesmetoden for ind- og udvandringer fra 1. kvt. 2016. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38263

Nyt

NYT: Nye flygtninge udgør op til 0,4 pct. af befolkningen

Opholdsgrundlag for indvandrede 2015

1. april 2016, I 2015 indvandrede 10.317 personer med opholdstilladelse til asyl. Ser man bort fra de mindste ø-kommuner, var Langeland, Sorø, Bornholm, Syddjurs og Assens de kommuner, som modtog den største andel flygtninge i forhold til indbyggertallet. I disse kommuner udgjorde de nytilkomne flygtninge mellem 3,1 og 3,7 af hver tusind indbygger i kommunen. I Albertslund, Brøndby, Ishøj, Høje-Taastrup og København var der få eller ingen nytilkomne flygtninge, og de udgjorde højst 0,1 af hver tusind indbygger., Tre ud af fire flygtninge er mænd, Tre ud af fire blandt de flygtninge, der indvandrede i 2015, var mænd. 45 pct. af mændene og 40 pct. af kvinderne med flygtningebaggrund var mellem 18 og 29 år. Af de 5.500 personer, der indvandrede med opholdstilladelse til familiesammenføring til flygtning, var knap to tredjedele kvinder. Halvdelen af de kvinder, der var familiesammenført til en flygtning, var over 17 år, mens der var meget få voksne mænd, der blev familiesammenført til flygtning. 56 pct. af flygtningene var syriske statsborgere, og 27 pct. havde et statsborgerskab fra Eritrea., Hver syvende indvandrer med tilladelse til asyl, I 2015 indvandrede 69.400 personer, som ikke havde et dansk eller nordisk statsborgerskab. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til året før, og stigningen skyldes hovedsageligt stigningen i indvandrede med tilladelse til asyl og familiesammenføring. Hver syvende indvandrer var flygtning, og lige så mange havde en opholdstilladelse til familiesammenføring. , Opholdstilladelse - en samlet betegnelse, I denne offentliggørelse anvendes ordet , opholdstilladelse, som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelser og EU/EØS-registreringsbevis., Opholdsgrundlag for indvandrede 2015, 1. april 2016 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Opholdsgrundlag for indvandrede, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen og Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23026

Nyt

NYT: Fortsat lav beskæftigelse for nyuddannede EUD'er

Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014

1. juni 2016, Beskæftigelsesfrekvensen var på 77 pct. i 2014 et år efter, at de nyuddannede unge havde gennemført en erhvervsuddannelse (EUD). Efter den økonomiske krise startede, er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede unge, der har taget en erhvervsuddannelse, overordnet faldet. Før krisen lå beskæftigelsesfrekvensen over 90 pct., men den har siden stabiliseret sig på et niveau omkring 76-78 pct., Lavest beskæftigelse blandt mekanikere, Den samlede beskæftigelsesfrekvens var ultimo 2014 på 77 pct. for de 33.500, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Der er dog store forskelle, når man ser på de forskellige uddannelsesretninger. Gruppen af unge, som har taget en erhvervsuddannelse inden for , cykel, auto- og skibsmekanik, havde med 54 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens. I den modsatte ende af skalaen ses , fødevareområdet, med 79 pct. og , andre erhvervsfaglige uddannelser, med 87 pct., Mænd kom i højere grad i arbejde, Mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens følges nogenlunde ad. Men da der er kønsforskelle inden for nogle faggrupper, kan der ses forskelle, når faggrupperne reagerer forskelligt på konjunkturændringer. Mænd, der færdiggjorde deres erhvervsuddannelse i 2013, var i større grad end kvinderne kommet i arbejde et år efter endt uddannelse. Ultimo 2014 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78 pct., mens kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 76 pct. , Uddannede i mekanik læste oftest videre, I 2014 havde 4 pct. af de nyuddannede valgt at gå i gang med en ny uddannelse et år efter, de havde færdiggjort deres erhvervsuddannelse i 2013. Der var lavest andel, der læste videre i brancherne , jordbrug og natur (3 pct.), og, andre erhvervsfaglige uddannelser (1 pct.)., Til sammenligning havde faggrupperne , cykel-, auto- og skibsmekanik, med 18 pct. og , grafisk teknik og medieproduktion, med 11 pct. de højeste andele blandt erhvervsuddannede, der valgte at uddanne sig yderligere., Flest tager uddannelser inden for , omsorg, sundhed og pædagogik, Af dem, der har fuldført en erhvervsuddannelse i 2013, er de største områder , omsorg, sundhed og pædagogik,, som udgør 28 pct., , kontor, handel og forretningsservice, med 27 pct., og , byggeriområdet, med 10 pct. De tre områder udgør tilsammen to tredjedele af alle nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de mindste områder findes , oplevelsesområdet, og , grafisk teknik og medieproduktion, , samt , andre erhvervsfaglige uddannelser, med andele på 1-2 pct., Forskellige afgangstidspunkter fra uddannelserne, Da nogle uddannelser afsluttes tidligere på året og andre senere, vil det kunne påvirke beskæftigelsesfrekvenserne for en specifik uddannelse. Disse forskelle vil dog normalt være udjævnet flere år efter endt uddannelse. Afgangstidspunktet er ikke angivet i kalenderåret 2013, men i perioden 1. oktober 2012 til 30. september 2013., Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked 2014, 1. juni 2016 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fra erhvervsuddannelse til arbejdsmarked, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23073

Nyt

NYT: Mad og bolig fylder mere i bladene

Dagblade og tidsskrifter 2017

5. juni 2018, Resultaterne i denne opgørelse er delvist baseret på statistikbanktabellerne MAGASIN1, FAGBLAD og DAGBLAD2, som ved en fejl har været tilgængelige siden 25. april. Tallene skulle først have været tilgængelige med denne udgivelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, De samlede læsertal for de trykte magasiner og ugeblade er faldet med 35 pct. siden 2008. Bortset fra en kortvarig stigning i 2011, er det antal læste magasiner faldet årligt med knap 0,6 mio. magasiner de seneste ti år. Der er i samme periode sket en forskydning mellem de forskellige kategorier. Kategorien , mad, bolig og -indretning, , hvor fx Idényt og Boligmagasinet hører til, er fra 2008 til 2017 steget fra at dække 25 til 31 pct. af det samlede læsertal. Modsat er kategorien , sundhed, velvære, familie og børn, , som omfatter ugeblade som Se og Hør og Billed-Bladet, på samme tid faldet fra at dække 34 pct. af læsertallet til kun 27 pct. Femina, Alt for Damerne mv. hører under kategorien , mode, design og livsstil, , der repræsenterer 15 pct. af magasinernes samlede læsertal. De nævnte kategorier af magasiner og ugeblade dækker tilsammen 73 pct. af det samlede læsertal., Fagblade inden for sundhed, omsorg, foreninger og fritid læses af flest, Fagblade inden for , sundhed, behandling og pædagogik, , som fx inkluderer Ældresagen NU, Hjertenyt og Fagbladet FOA, udgør 29 pct. af fagbladenes samlede læsertal. Beboerbladet, Natur & Miljø og andre fagblade inden for , fritid, , , foreninger og ideel virksomhed, står for 24 pct. af læserne, mens fagblade inden for , engros, detailhandel og indkøb, udgør 21 pct. Til sammen udgør de tre nævnte kategorier tre fjerdele af fagbladenes samlede læsertal., Færre avislæsere og læste aviser, men trofaste lokale læsere, Interessen for trykte dagblade er støt aftagende. Antallet af læsere af hverdags-udgaverne af de landsdækkende aviser er faldet fra 2,1 mio. i starten af 2010 til 1,3 mio. ved udgangen af 2017. Det svarer til et fald på 39 pct. Hvis vi ser på de regionalt og lokalt dækkende dagblade, så er læsertallet faldet med 40 pct. i perioden. Hvor mange trykte dagblade den enkelte avislæser læser, kan illustreres ved at sammenligne bruttodækningen med antallet af avislæsere. For de landsdækkende dagblade på hverdage gælder, at det gennemsnitlige antal læste aviser pr. læser er faldet fra 1,5 aviser pr. læser i starten af 2010 til 1,3 ved udgangen af 2017. Læserne af de regionale og lokale dagblade på hverdage har derimod ligget konstant på 1,0 avis pr., læser. , Dagblade og tidsskrifter 2017, 5. juni 2018 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Dagblade og tidsskrifter, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Statistikken er baseret på IndexDanmark/Gallup målinger af læsertal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Dagblade og tidsskrifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29130

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation