Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1731 - 1740 af 3135

    Flere end 100.000 elcykler importeret sidste år

    Importen og den danske produktion af elcykler er mangedoblet de seneste ti år. I takt med at der er flere elcykler på vejene, sker der også flere uheld med denne type cykel., 4. november 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Syv gange så mange elcykler som i 2013 trillede over den danske grænse sidste år. Fra 15.900 til 114.200 elcykler på 10 år. Med en import fra 2019 til 2023, der mængdemæssigt næsten er fordoblet, betyder det også mange flere elcykler på de danske veje og cykelstier på få år., ”Der er gang i importen af elcykler, som dog er faldet lidt siden 2022, hvilket er det hidtidige rekordår. Men det er også en vare, der er steget markant i popularitet på få år, hvis man måler på importen. Siden 2021 har importen været på over 100.000 elcykler om året,” siger Pia Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Værdien af importen af elcykler i 2023 var på lidt under 800 mio. kr. Vi importerer primært elcykler fra lande som Bulgarien, Tyskland og Taiwan samt Nederlandene, hvoraf en del oprindeligt kan komme fra Asien., Importtallene inkluderer både firmaers og privates import af elcykler – fx hvis man selv bestiller en cykel over nettet fra Sverige., Vi eksporterede 15.700 elcykler i 2023., Antallet af almindelige cykler, der importeres, er faldet fra 482.300 i 2013 til 270.600 i 2023., Import af elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, I 2023 havde 14 pct. af de danske familier en elcykel, viser Danmarks Statistiks undersøgelse ’Elektronik i hjemmet’., Lille produktion af cykler i Danmark – og primært af elcykler, Det er ikke alle elcykler som er fra udlandet, selvom det er tæt på. I 2023 producerede danske virksomheder 6.500 elcykler. Til sammenligning blev der produceret 2.400 cykler uden el på fabrikker i Danmark., 10 år tidligere i 2013 lød produktionen af elcykler på 360 stk. og på 2.600 cykler uden el., Produktionen af elcykler er dog ligesom importen lavere end i 2022, hvor den toppede med 10.500 cykler., Den samlede værdi af de danskproducerede elcykler var 141 mio. kr. i 2022., Danske virksomheders produktion af cykler og elcykler, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/varer1, Flere kommer galt afsted på elcyklen, I og med at der er flere elcykler på vejene, er der også flere, der er involveret i færdselsuheld med elcykler. , I 2023 registrerede politiet, at 166 personer kom til skade i forbindelse med et uheld med en elcykel, heraf 11 dræbte. I 2013 var der 18 tilskadekomne. I samme periode er antallet af tilskadekomne ved uheld med almindelige cykler faldet fra 791 til 681., ”Ser man på det samlede antal cykeluheld, bliver der registreret flere tilskadekomne ved cykeluheld i 2023 end i 2013. Denne stigning skyldes flere tilskadekomne ved uheld med elcykler. I 2013 udgjorde tilskadekomne på elcykler 2 pct. af de tilskadekomne ved alle cykeluheld, mens de i 2023 udgjorde 20 pct.,” forklarer Jørn Korsbø Petersen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2013 kom otte personer lettere til skade og otte personer alvorligt til skade på elcykel. I 2023 var antallet af lettere tilskadekomne steget til 46, mens antallet af alvorligt tilskadekomne var steget til 109 personer. I samme periode er særligt antallet af dræbte og lettere tilskadekomne på almindelig cykel faldet, mens antallet af alvorlige tilskadekomne var tæt på uændret., Tilskadekomne ved færdselsuheld med elcykler og cykler, registreret af politiet, 2013-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, De fleste uheld med elcykler registreres kun på hospitalerne, Størstedelen af færdselsuheldene med elcykler, hvor en person kommer til skade, bliver ikke registreret hos politiet. Disse uheld bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. På sygehusenes akutmodtagelser blev der registreret 657 elcykel-uheld, som ikke er registreret hos politiet i 2022, hvilket er det seneste opgørelsesår. Elcykler indgår i statistikken fra 2018, hvor der blev registreret 255 uheld med personskade på akutmodtagelsen. I perioden fra 2018 til 2022 er der altså registreret 157 pct. flere uheld med elcykler. For uheld på almindelige cykler, der kun er registreret på hospitalernes akutmodtagelser, har antallet af cykeluheld ligget på ca. 15.000-16.000 i de seneste år. Dog med et lille dyk under årene med COVID19-pandemien.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-11-04-flere-end-100000-elcykler-importeret-sidste-aar

    Bag tallene

    Ny analyse giver unikt indblik i befolkningens kulturvaner gennem 60 år

    Befolkningens kulturforbrug har på nogle områder ændret sig siden 1964. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som ser på befolkningens kulturvaner igennem 60 år. Den viser også, at personer, der voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, oftere deltager i kulturaktiviteter som voksen., 6. marts 2025 kl. 8:00 ,  , Befolkningens kulturforbrug har ændret sig igennem de seneste 60 år. Forskellene mellem unge og ældres kulturvaner er blevet mindre i perioden, og kulturforbruget hos personer på 65 år eller derover ligner nu i højere grad resten af befolkningens. , ”Der er en tendens til, at kulturvaner på tværs af aldersgrupper er blevet mere homogene og forskellene mindre. Ældres kulturvaner minder nu mere om resten af befolkningens. Det kan vi fx se ved, at ældre på 65 år eller derover nu også tager til rytmisk koncert, hvor det før i tiden mest var en kulturaktivitet, der tiltrak unge,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Fra 1964 og frem til 2012 læste langt hovedparten trykte aviser. Men på en kort årrække fra 2012 til 2024 faldt andelen fra 87 pct. til 21 pct. Det er gået modsat for andelen, som går i biografen, som er steget fra 57 pct. i 1964 til 67 pct. i 2024. På andre områder er det slående, at kulturvanerne tilsyneladende har ændret sig forholdsvist lidt over årene. Kvinder har oftere end mænd i alle årene besøgt kunstudstillinger eller været til koncerter., Analysen bygger på et unik datasæt, hvor oplysninger om kulturvaner er gjort sammenligneligt over en 60 år lang periode. Analysen trækker desuden tråde til forskningen på området., Kulturinteresse kan gå i arv, Analysen går også i dybden med kulturvaner i 2024 og undersøger seks forskellige kulturaktiviteter i barndomshjemmet. Personer, der fik læst højt som barn, blev taget med på museum eller på andre måder voksede op med kulturaktiviteter i barndomshjemmet, deltager oftere i kulturaktiviteter som voksen.  , ”Hvis der blev spillet på instrumenter, læst godnatlæsning eller dyrket motion i ens barndomshjem, er der en tendens til, at man i højere grad deltager i kulturaktiviteter som voksen. Det gælder også, hvis kulturoplevelser foregik uden for barndomshjemmet, som fx at man blev taget med på museumsbesøg eller gik til koncert eller i teateret,” siger Anders Yde Bentsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Det kan du også læse i analysen:, Andelen af borgere, der har været på museum i 2024, er højere i kommuner tæt på de store byer. I København og Gentofte Kommuner var andelen højest med 80 pct. Andelen, som havde besøgt et museum var også høj i Fredensborg Kommune med 78 pct. og i Skanderborg Kommune med 71 pct. Omvendt var andelen, som havde været på museum, lavest i Varde, Kalundborg, Skive og Vesthimmerland Kommuner med hhv. 44 pct. hver. , Generelt er der flere brugere af kulturtilbud blandt personer med længere uddannelser og blandt unge. , I 2024 fravalgte 38 pct. af befolkningen koncerter, 55 pct. fravalgte livesport og 38 pct. museumsbesøg., Du kan finde analysen om befolkningens kulturvaner igennem 60 år her:  , www.dst.dk/analyser/55489, Faktaboks:, Kulturvaneundersøgelsen er blevet gennemført otte gange siden 1964. Undersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse, hvor et bredt udsnit af borgere svarer på spørgsmål om deres kulturforbrug. Kultur forstås bredt og omfatter fx sport, scenekunst, avislæsning og radiolytning. I perioden 1964-2024 har undersøgelsen ændret formål og struktur, men det er muligt at sammenligne dele af de otte undersøgelser fra 1964, 1975, 1987, 1993, 1998, 2004, 2012 og 2024.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-03-06-ny-analyse-giver-unikt-indblik-i-kulturvaner

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation