Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 211 - 220 af 700

    NYT: Den økonomiske fremgang fortsætter

    30. september 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i andet kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed nedjusteret med 0,1 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Den økonomiske fremgang blev understøttet af fortsat pæn vækst i det offentliges og husholdningernes forbrug samt eksporten. Den samlede indenlandske efterspørgsel faldt med 0,4 pct. på trods af forbrugsvæksten. Dette skyldtes udviklingen i lagrene og en bredt funderet tilbagegang i investeringerne. Der har været en pæn økonomisk fremgang i både første og andet kvartal, hvilket dog skal ses i lyset af tilbagegangen i andet halvår 2015. Således var væksten i BNP kun 0,2 pct. i første halvår i forhold til samme periode sidste år. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Ekstraordinær revision af nationalregnskabet til november, Dette er den sidste offentliggørelse af nationalregnskabet, før der offentliggøres en større revision af tallene i november. Reviderede årstal offentliggøres 15. november, mens reviderede kvartalstal offentliggøres 30. november. Se mere om baggrunden for revisionen her: , www.dst.dk/bbrevision2016, . I forbindelse med offentliggørelsen af de reviderede tal, vil der blive foretaget enkelte tilføjelser til statistikbanken, se , www.dst.dk/ext/national/stbnov16, ., Opjusteret forbrugsvækst, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i andet kvartal. Væksten i forbruget er dermed opjusteret 0,3 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Væksten i husholdningernes forbrug drives især af fremgangen i købet af køretøjer samt transport og kommunikation. Samtidig faldt forbruget af el og brændsel med 4,0 pct. Det offentlige forbrug steg 1,3 pct. i andet kvartal. , I første halvår steg husholdningernes forbrug med 2,3 pct. i forhold til samme periode sidste år, , mens det offentlige forbrug var omtrent uændret., Tilbagegang i investeringerne, I andet kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,2 pct. Der var tilbagegang i alle investeringsgrupper, hvor det største fald var inden for byggeri og anlæg. , I første halvår steg investeringerne 1,1 pct. i forhold til samme periode året før. , En kraftig tilbagegang i skibsinvesteringerne prægede den årlige udvikling. Hvis der således ses bort fra transportmiddelinvesteringer, steg de samlede investeringer 3,4 pct. i første halvår., Stigende eksport og import, Eksporten steg med 1,2 pct. i andet kvartal, mens importen steg med 0,3 pct. Der var en stigning i vareeksporten og et fald i vareimporten. For både eksporten og importen var der en pæn fremgang i handelen med tjenester. For første halvår var der en årsvækst i importen på 0,8 pct., mens eksporten faldt med 1,2 pct., Fortsat fremgang i beskæftigelsen, Beskæftigelsen steg 0,5 pct. i andet kvartal, og de præsterede timer steg 1,3 pct. Kvartalsvæksten for de præsterede timer kan dog være svær at fortolke pga. påskens placering. Se mere under, Særlige forhold, . I årets første halvår voksede beskæftigelsen med 1,7 pct. svarende til ca. 46.000 personer i forhold til samme periode sidste år, mens de præsterede timer steg med 1,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 507,0, 0,3 , 0,2 , 0,7 , 0,4, Import af varer og tjenester, 229,7, 1,7 , 0,8 , 0,2 , 0,3, Import af varer, 144,1, 0,9 , 0,2 , -0,9, -0,6, Import af tjenester, 85,5, 2,9 , 1,6 , 2,2 , 1,8, Forsyning i alt, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,3, Eksport af varer og tjenester, 257,3, 0,3 , -1,2, 0,7 , 1,2, Eksport af varer, 165,0, 0,7 , -1,3, 1,6 , 0,9, Eksport af tjenester, 92,3, -0,4, -1,0, -0,8, 1,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,9, 2,5 , 2,3 , 0,7 , 0,5, Køb af køretøjer, 10,0, 9,8 , 9,2 , 1,4 , 4,0 , Andre varer, 93,3, 1,9 , 2,0 , 0,5 , 0,2, Tjenester inkl. turisme, 134,6, 2,5 , 2,1 , 0,7 , 0,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 3,1 , 2,7 , -1,2, 1,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 0,9 , -0,1, 0,8 , 1,3, Faste bruttoinvesteringer, 98,6, 0,0 , 1,1 , 0,4 , -1,2, Boliger, 20,5, 2,8 , 3,5 , 3,7 , -0,9, Andet byggeri og anlæg, 21,4, -3,3, -1,1, 0,6 , -2,7, Maskiner, transportmidler mv., 31,7, -3,7, -2,4, -1,7, -0,8, Intellektuelle rettigheder , 25,0, 5,1 , 5,2 , 0,1 , -0,6, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -0,8, -0,1, -0,2, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 736,6, 0,7 , 0,4 , 0,5 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 116, 3,2 , 1,9 , 0,3 , 1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 857, 1,8 , 1,7 , 0,5 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første og andet kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2016. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten i første kvartal er uændret, mens den er revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i finansielle brancher og andre servicebrancher samt industriproduktionen. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2016. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt medføre mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2013. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 365, fra 31. august. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . , Den hovedreviderede version af , Arbejdstidsregnskabet, baseret p, å , Arbejdsmarkedsregnskabet, bliv, er indarbejdet i det kvartalsvise nationalregnskab i forbindelse med offentliggørelsen 30. november., Den sæsonkorrigerede kvartalsvise udvikling i de præsterede timer kan være særligt påvirket af påskens placering. For helt at undgå en eventuel påskeeffekt kan den årlige vækst for første halvår betragtes samlet. , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 400, , , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 21. september. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. Ydermere er tallene for fjerde kvartal 2015 til andet kvartal 2016 påvirket af manglende indberetninger fra Aarhus Kommune. Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 333, , Byggevirksomheden 2. kvt. 2016, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 8. september i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376, , Betalingsbalancen over for udlandet juli 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2016 revideret, 30. september 2016 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24073

    NYT: Solid BNP-vækst trods fald i investeringer

    31. maj 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Efter et stærkt fjerde kvartal var der tilbagegang i udenrigshandlen. Det gik hårdest ud over importen og har dermed en positiv effekt på BNP-væksten. Lagerændringer trak også væksten op, mens der var mere beskedne positive bidrag fra såvel offentligt som privat forbrug. Omvendt trækker et stort fald i investeringerne væksten i negativ retning. Samtidig var der forstsat fremgang i beskæftigelsen. Årsvæksten i BNP er dermed 2,2 pct., især hjulpet på vej af en solid fremgang i privatforbruget og eksporten i løbet af 2016. Kvartalsvæksten ligger 0,3 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af produktionen i industrien og de energiproducerende erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst en anelse højere end i EU og USA, I første kvartal voksede BNP med 0,5 pct. i EU og 0,3 pct. i USA. Væksten på 0,6 pct. i Danmark er dermed den højeste af de tre. Årsvæksten i Danmark landede på 2,2 pct. i første kvartal, som er nogenlunde på niveau med EU og USA, hvor årsvæksten for begge var på 2,0 pct., Afdæmpet vækst i privatforbruget, Første kvartal bød på en begrænset vækst i privatforbruget på 0,3 pct., hvor væksten især er drevet af køb af køretøjer og energiforbrug. Fraregnet disse var der en tilbagegang på 0,1 pct. Første kvartals stigning var dog nok til at holde den pæne årsvækst i privatforbruget, der således lander på 2,2 pct. ligesom i fjerde kvartal. Det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. i første kvartal. Efter fald i det offentlige forbrug i andet halvår 2016, resulterer den høje kvartalsvækst dog kun i en årsvækst på 0,6 pct., Lav investeringsaktivitet i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,7 pct. i første kvartal. Faldet skyldes i høj grad en tilbagegang i investeringer i maskiner og transportmidler, der blandt andet skal ses i lyset af store skibsinvesteringer i anden halvdel af 2016. Eksklusive skibe udviklede investeringerne sig derimod fladt i første kvartal. Derudover er der et mindre fald i anlægsinvesteringerne, mens boliginvesteringerne fortsat stiger. Tilbagegangen i de faste bruttoinvesteringer i første kvartal trækker årsvæksten ned på minus 0,8 pct., hvilket er omkring 6 procentpoint under fjerde kvartals årsvækst., Udenrigshandlen stilner af efter stærkt andet halvår, Efter kraftige stigninger i andet halvår 2016 faldt både importen og eksporten i første kvartal med hhv. 1,6 pct. og 0,9 pct. Dog er niveauet stadig højt, hvilket kan aflæses i årsvækstraterne på 3,6 pct. for importen og 5,7 pct. for eksporten. Tilbagegangen i importen skal ses i sammenhæng med de lave skibsinvesteringer, der har et stort importindhold. Fraregnes importen af skibe fra vareimporten er der omvendt en positiv udvikling. Første kvartals fald er nogenlunde ligeligt fordelt på varer og tjenester, hvor der især for tjenester er tale om en markant prisstigning. Der har været kraftige stigninger på udenrigshandel med tjenester, som i høj grad skyldes en stigning i internationale fragtrater for søtransporten, som efter et stort fald i 2016 er ved at rette sig af igen., Danmarks nationalregnskab,  , 2017, 2016, 2017,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 517,0, 2,2 , 0,6 , 0,5 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 244,2, 3,6 , 1,8 , 3,2 , -1,6, Import af varer, 156,3, 4,8 , 3,3 , 3,5 , -1,3, Import af tjenester, 87,9, 1,7 , -0,6, 2,7 , -2,0, Forsyning i alt, 761,3, 2,6 , 1,0 , 1,4 , -0,1, Eksport af varer og tjenester, 281,7, 5,7 , 1,0 , 4,3 , -0,9, Eksport af varer, 183,2, 4,9 , 0,7 , 4,8 , -1,0, Eksport af tjenester, 98,5, 7,0 , 1,5 , 3,4 , -0,6, Privatforbrug, 248,3, 2,2 , -0,4, 1,6 , 0,3 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 240,4, 2,2 , -0,4, 1,6 , 0,3 , Køb af køretøjer, 9,7 , 7,7 , -3,4, 2,1 , 4,7 , Andre varer, 96,7, 1,6 , -0,8, 2,2 , 0,3 , Tjenester i alt inkl. turisme, 134,0, 2,3 , 0,2 , 1,1 , -0,1, Tjenester i alt, 132,8, 2,3 , 0,6 , 0,8 , -0,1, Turistindtægter (-), -8,4, 1,2 , -5,9, 2,9 , 0,4 , Turistudgifter (+), 9,6 , 1,1 , 1,8 , 0,2 , -0,7, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 2,1 , 0,1 , 1,0 , 0,3 , Offentlige forbrugsudgifter, 129,6, 0,6 , -0,3, -0,7, 0,8 , Bruttoinvesteringer, 101,7, 1,3 , 4,0 , -1,4, 0,7 , Faste bruttoinvesteringer, 97,8, -0,8, 1,3 , 0,7 , -2,7, Boliger, 22,6, 4,3 , -2,4, 0,4 , 3,5 , Andet byggeri og anlæg, 21,6, -3,2, 0,9 , -1,2, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 27,1, -5,5, 4,9 , 1,8 , -11,1, Intellektuelle rettigheder , 26,5, 2,4 , 0,6 , 1,5 , 1,1 , Lagerforøgelser mv., 3, 3,9 , 0,5 , 0,5 , -0,4, 0,7 , Lagerforøgelser, 3, 3,1 , 0,5 , 0,5 , -0,4, 0,7 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 479,6, 1,6 , 0,6 , 0,3 , 0,5 , Endelig anvendelse i alt, 4, 761,3, 3,1 , 0,7 , 1,8 , 0,0 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999 , 0,7 , -0,1, 0,2 , 0,1 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2872, 1,6 , 0,4 , 0,5 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Industriens fremgang fortsætter, Industriens bruttoværditilvækst steg med 1,2 pct. i første kvartal og bærer dermed fremgangen fra 2016 med ind i det nye år. Også , erhvervsservice, havde en pæn fremgang i første kvartal med en kvartalsvækst på 2,5 pct., som dog kommer efter et større fald i fjerde kvartal. For hele økonomien var der en vækst i bruttoværditilvæksten på 0,5 pct. i første kvartal. Det er lavere end BNP-væksten, og skyldes en stigning i produktskatterne, der skal ses i lyset af det afgiftstunge forbrug af køretøjer og energi., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 11.600 personer i første kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. Beskæftigelsen fortsætter dermed endnu engang sin flotte trend med stigninger på 0,2 pct. eller derover siden tredje kvartal 2013. De præsterede timer steg 0,1 pct. i første kvartal og er i de seneste år steget i samme takt som beskæftigelsen, dog med mere varierende vækstrater på kvartalerne. Stigningen i de præsterede timer har dog først rigtigt taget fart fra midten af 2014. Siden samme kvartal sidste år er beskæftigelsen steget 1,6 pct., mens de præsterede timer er steget 0,7 pct. Grundet dataproblemer er særligt udviklingen i de præsterede timer behæftet med større usikkerhed end normalt i første kvartal, se mere under , særlige forhold, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2017. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2016, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater fra en foreløbig intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . På grund af problemer i forbindelse med leverancen af eIndkomst-data for marts er tallene for første kvartal behæftet med større usikkerhed end normalt. Dette gør sig særligt gældende for aflønning af ansatte og præsterede timer, som i den foreløbige version af , Arbejdstidsregnskabet, er opregnet for marts. Se mere om dataproblemer i seneste offentliggørelse af , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2016 er der kun indarbejdet mængdeindikatorer for offentligt forbrug i sundhedsvæsen. Realvæksten i det øvrige offentlige forbrug er baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Der er ikke indarbejdet mængdeindikatorer for 2017., Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 9. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2017, 31. maj 2017 - Nr. 228, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23060

    NYT: Pæn vækst fortsætter i 2017

    30. juni 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten i første kvartal er dermed uændret i forhold til seneste offentliggørelse. På baggrund af nye årlige oplysninger er væksten i 2016 revideret op med 0,4 procentpoint til 1,7 pct. At væksten gennem 2016 har været stærkere end beregnet tidligere medfører også, at væksten fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017 er revideret op med 0,4 procentpoint til 2,6 pct. Samtidig var der fortsat fremgang i beskæftigelsen. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Industri driver solid realvækst i 2016, BNP voksede i 2016 med 1,7 pct. Drivkraften bag denne fremgang var industrien, der oplevede en stigning i værditilvæksten på 4,9 pct. Den stærke vækst og industriens vægt i økonomien betyder, at industrien bidrog med omtrent en tredjedel af væksten. Private tjenesteerhverv havde ligeledes et godt år, hvor værditilvæksten i , information og kommunikation, steg med 9,6 pct., og , videnservice, steg med 5,3 pct. Beskæftigelsen og præsterede timer har oplevet omtrent samme fremgang som BNP, og også her er de samme brancher dominerende sammen med , bygge og anlæg, . På efterspørgselssiden har væksten i BNP udmøntet sig i en pæn fremgang i privatforbruget og de faste bruttoinvesteringer. Væksten i det private forbrug ligger omtrent på niveau med 2015, mens investeringerne i 2016 har haft en tiltagende vækstrate sammenlignet med tidligere år. Investeringerne ligger dog stadigt under niveauet fra før krisen. Der har været fremgang i både import og eksport, dog med størst fremgang i importen. Der var svag vækst i det offentlige forbrug, som i forhold til seneste offentliggørelse er opjusteret på baggrund af nye oplysninger om mængden af de leverede ydelser - se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . , Pæn vækst i privatforbruget, Første kvartal bød på en vækst i privatforbruget på 0,7 pct. Det er en opjustering fra 0,3 pct., og den kommer primært fra en revision af energiforbruget. Væksten var således særligt drevet af denne samt køb af køretøjer, og fraregnet disse var privatforbruget uændret i forhold til fjerde kvartal. Det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. i første kvartal., Lav investeringsaktivitet i første kvartal 2017, Efter stærk vækst i 2016 faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,0 pct. i første kvartal 2017. Faldet skyldes i høj grad en tilbagegang i investeringer i maskiner og transportmidler, der blandt andet skal ses i lyset af store skibsinvesteringer i anden halvdel af 2016. Fraregnet skibe steg investeringerne derimod svagt i første kvartal. Derudover er der et mindre fald i anlægsinvesteringerne, mens boliginvesteringerne fortsat stiger, ., Danmarks nationalregnskab,  , 2017, 2016, 2017,  ,  , Sæsonkorrigeret realvækst,  , 1. kvt., 1. kvt., 1.-4. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 516,4, 2,6 , 1,7, 0,8 , 0,6 , 0,6 , Import af varer og tjenester, 248,4, 4,1 , 3,5, 2,1 , 3,6 , -1,8, Import af varer, 159,2, 6,1 , 2,2, 3,7 , 3,9 , -0,9, Import af tjenester, 89,2, 0,8 , 5,6, -0,4, 3,0 , -3,4, Forsyning i alt, 764,7, 3,1 , 2,3, 1,2 , 1,6 , -0,2, Eksport af varer og tjenester, 283,9, 5,9 , 2,5, 1,0 , 4,4 , -0,9, Eksport af varer, 184,4, 6,1 , 1,5, 0,5 , 5,0 , -0,1, Eksport af tjenester, 99,5, 5,4 , 4,2, 1,7 , 3,5 , -2,2, Privatforbrug, 249,0, 2,5 , 2,1, -0,3, 1,6 , 0,7 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 241,2, 2,5 , 2,1, -0,4, 1,6 , 0,7 , Køb af køretøjer, 9,7 , 7,7 , 4,5, -3,4, 2,1 , 4,7 , Andre varer, 96,6, 1,5 , 1,7, -0,7, 2,1 , 0,7 , Tjenester i alt inkl. turisme, 134,8, 2,8 , 2,2, 0,1 , 1,1 , 0,4 , Tjenester i alt, 133,4, 2,7 , 2,1, 0,5 , 0,9 , 0,3 , Turistindtægter (-), -8,2, -0,1, 2,8, -5,9, 3,0 , 1,3 , Turistudgifter (+), 9,6 , 0,7 , 4,4, 1,8 , -0,1, -0,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 2,7 , 1,5, 0,0 , 1,3 , 0,7 , Offentlige forbrugsudgifter, 129,6, 1,3 , 0,4, 0,1 , -0,5, 0,8 , Bruttoinvesteringer, 102,2, 1,7 , 4,4, 4,8 , -0,9, -0,9, Faste bruttoinvesteringer, 99,5, 1,2 , 5,6, 1,5 , 1,1 , -2,0, Boliger, 22,6, 4,3 , 11, -2,4, 0,4 , 3,5 , Andet byggeri og anlæg, 21,6, -3,2, 3,3, 0,9 , -1,2, -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 29,3, 1,6 , 4,9, 5,5 , 3,2 , -7,1, Intellektuelle rettigheder , 26,1, 2,0 , 4,2, 0,8 , 1,3 , -1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,7 , 0,0 , -1,1, 0,7 , -0,4, 0,2 , Lagerforøgelser, 3, 1,9 , 0,0 , -1,0, 0,6 , -0,4, 0,2 , Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0, 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 480,9, 2,0 , 2,1, 0,9 , 0,4 , 0,4 , Endelig anvendelse i alt, 4, 764,7, 3,4 , 2,3, 0,9 , 1,9 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 999 , 0,8 , 1,5, -0,2, 0,3 , 0,2 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 873, 1,7 , 1,7, 0,4 , 0,4 , 0,4 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Udenrigshandlen stilner af efter stærkt andet halvår, Efter kraftige stigninger i andet halvår 2016 faldt importen med 1,8 pct. og eksporten med 0,9 pct. i første kvartal. Dog er niveauet stadig højt. Tilbagegangen i importen skal ses i sammenhæng med de lave skibsinvesteringer, der har et stort importindhold. Fraregnes importen af skibe fra vareimporten er der omvendt en positiv udvikling. Første kvartals tilbagegang er primært drevet af fald i tjenestehandlen, der har haft markante prisstigninger som følge af bl.a. en stigning i internationale fragtrater. , Industriens fremgang fortsætter, Bruttoværditilvæksten (BVT) steg 0,5 pct. i første kvartal, , , og var generelt bredt funderet. De største bidrag skal findes i , industri, samt , handel og transport mv, . Industrien ser dermed ud til at bære den flotte fremgang med ind i 2017. Den lavere vækst i BVT i forhold til BNP skyldes en stigning i produktskatterne, der skal ses i lyset af det afgiftstunge forbrug af køretøjer og energi., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 11.600 personer i første kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og beskæftigelsen fortsætter dermed sin flotte trend. De præsterede timer steg med 0,2 pct. i første kvartal. Siden samme kvartal sidste år er beskæftigelsen steget 1,7 pct., mens de præsterede timer er steget 0,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ekstraordinær revision af konto for udland til november, I forbindelse med offentliggørelsen af det årlige nationalregnskab 7. november 2017 revideres konto for udland ekstraordinært for perioden 1966-2004. Sektorregnskaberne revideres tilbage til 1971. Læs om baggrunden for den kommende revision i , Ekstraordinær revision af konto for udland før 2005, . , Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2017, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2016 samt første kvartal 2017. I forhold til den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten uændret i første kvartal 2017, mens den er revideret op for alle kvartalerne i 2016. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2016 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, aktiviteten i , Industriens køb og salg, , , Firmaernes køb og salg, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 2017, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, . Derudover er der i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i sektorregnskaberne i årene 2013-2015, som skyldes en opjustering af afskrivningerne af skatterestancerne, se artiklen i Bag Tallene: , Faldende værdi af restancerne til skat øger det offentlige underskud, ., Revisionen påvirker fordringserhvervelsen netto negativt i sektoren , Offentlig forvaltning og service, og positivt i sektorerne , Ikke-finansielle selskaber, og , Husholdninger., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2016 og 2017, og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 14. juni 2017. Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2017, , der blev offentliggjort 21. juni 2017. Derudover er realvæksten i det offentliges individuelle ikke-markedsmæssige forbrug og produktion i 2016 på alle områder beregnet ved mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Disse oplysninger har for 2016 hidtil kun været tilgængelige på sundhedsområdet. For første kvartal 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Derudover har revisioner i indberetninger påvirket opgørelsen for 2016. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2017 revideret, 30. juni 2017 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24076

    NYT: Dansk økonomi i bakgear

    30. november 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,6 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Den samlede vækst for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode i 2016 var 2,1 pct. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Afmatningen af økonomien i tredje kvartal er præget af fald i husholdningernes forbrug, hvor især anskaffelse af køretøjer faldt. Der ses også tilbagegang i industriproduktion og eksport. Beskæftigelsen fortsatte sin fremgang med 0,4 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,3 procentpoint lavere end , BNP-indikatorens, bud. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Dansk vækst bagud i forhold til EU og USA, I tredje kvartal voksede BNP med 0,6 pct. og 0,7 pct. i hhv. EU og USA, hvorimod BNP faldt med 0,6 pct. i Danmark. Udviklingen i dansk økonomi viser dermed en opbremsning i modsætning til udviklingen i EU og USA i tredje kvartal. Vurderes væksten for de første tre kvartaler 2017 i forhold til de første tre kvartaler 2016, var den danske BNP-vækst på , 2,1 , pct. I samme periode var væksten i EU og USA på hhv. 2,3 pct. og 2,2 pct. , Tilbagegang i privatforbruget, I tredje kvartal faldt privatforbruget med 0,6 pct. i forhold til andet kvartal. Tilbagegangen skyldes primært et kraftigt fald i anskaffelsen af køretøjer. , Til trods for at køretøjer overvejende er importerede, påvirker faldet den danske aktivitet gennem fald i , produktskatter og de serviceydelser der knytter sig til salg af køretøjer, . , Forbruget af tjenester var uændret i tredje kvartal. Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler steg privatforbruget med 2,0 pct. i forhold til tilsvarende periode i 2016, mens det offentlige forbrug steg med 0,8 pct. , Stigning i investeringsaktiviteter, De faste bruttoinvesteringer steg med 1,6 pct. i tredje kvartal, som især holdes oppe af store skibsinvesteringer i kvartalet., Ses der bort fra skibsinvesteringer, var der et fald i faste bruttoinvesteringer i tredje kvartal på 1,1 pct. , For årets første tre kvartaler steg investeringer med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år., Faldende import og eksport, Importen og eksporten faldt med hhv. 0,9 pct. og 1,0 pct. i tredje kvartal. Det var især handelen med tjenester der bidrog til den negative import og eksportudvikling. , Ligesom investeringerne, påvirkes importen også af handlen med skibe i tredje kvartal. Ses der bort fra importen af skibe, faldt importen således med 1,9 pct. , Sammenlignes udviklingen i årets første tre kvartaler med samme periode året før, steg importen med 3,8 pct., mens eksporten steg med 5,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2017,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 529,0, 1,3 , 2,1 , 0,7 , 0,6 , -0,6, Import af varer og tjenester, 253,4, 1,4 , 3,8 , -0,9, -0,1, -0,9, Import af varer, 156,8, 4,5 , 6,3 , -1,6, 1,1 , 0,2, Import af tjenester, 96,6, -3,6, -0,1, 0,3 , -2,1, -2,8, Forsyning i alt, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,3 , -0,7, Eksport af varer og tjenester, 294,0, 3,9 , 5,0 , -0,9, -0,2, -1,0, Eksport af varer, 183,0, 8,6 , 7,4 , 0,0 , 0,0 , -0,2, Eksport af tjenester, 111,0, -3,4, 1,1 , -2,4, -0,5, -2,6, Privatforbrug, 245,2, 1,4 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 237,8, 1,3 , 2,0 , 0,9 , -0,4, -0,6, Køb af køretøjer, 7,3 , -11,8, -0,8, 2,9 , -3,3, -12,9, Andre varer, 91,0, 1,5 , 1,6 , 1,0 , -0,6, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 139,5, 2,1 , 2,4 , 0,7 , 0,0 , 0,1, Tjenester i alt, 144,7, 1,4 , 2,2 , 0,6 , 0,1 , -0,1, Turistindtægter (-), 17,9, -2,3, 1,2 , 1,2 , -3,2, -0,2, Turistudgifter (+), 12,7, 4,9 , 3,3 , -0,1, 1,8 , 2,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,8 , 1,9 , 0,9 , 0,2 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,5 , 0,8 , 1,0 , 0,4 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 109,3, -4,5, -0,1, 0,2 , 2,3 , -2,1, Faste bruttoinvesteringer, 107,6, 3,1 , 1,6 , -2,9, 2,7 , 1,6, Boliger, 24,4, 4,9 , 2,3 , 4,0 , 0,7 , 0,9, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 1,9 , 0,9 , -0,7, 1,8 , 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 31,2, 5,2 , 3,1 , -9,2, 7,6 , 2,8, Intellektuelle rettigheder , 26,8, 0,4 , -0,3, -3,0, -0,1, 2,0, Lagerforøgelser mv., 3, 1,7 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Lagerforøgelser, 3, 1,0 , -1,6, -0,3, 0,6 , -0,1, -0,8, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 488,4, -0,2, 1,2 , 0,8 , 0,4 , -0,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 782,4, 1,3 , 2,6 , 0,1 , 0,2 , -0,9, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 039, 1,4 , 0,8 , 0,2 , 0,1 , 0,7, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 945, 1,6 , 1,6 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fremgangen i beskæftigelsen har bidt sig fast, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til 0,4 pct., og dermed fortsætter beskæftigelsen sin fremgang. De præsterede timer steg med 0,7 pct. i tredje kvartal. I årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,6 pct. i forhold til samme periode sidste år, mens antallet af præsterede timer steg 0,8 pct. i tilsvarende periode. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2017. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2014 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 427, . Der er i denne udgave ikke foretaget den sædvanlige opdatering af lønsummer, beskæftigelse og timer. Opdateringen vil i stedet blive gennemført til marts 2018. Tabeller og afledte variabler, hvor der indgår løn, beskæftigelse og timer, er derfor stadigt foreløbige for 2014, ., Der er i denne offentliggørelse ekstraordinært revideret i konto for udland i perioden 1966-2004. Se notatet , Revision af konto for udland, for en dybdegående beskrivelse af årsagerne til omfanget af revisionen., Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 382, fra 29. september 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern version af , Arbejdstidsregnskabet, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling hverken er tilgængelig for 2016 eller 2017, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner beregningsåret mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2017 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Derudover er der manglende information på antallet af kvadratmeter siden andet kvartal. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2017, 30. november 2017 - Nr. 464, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24560

    NYT: Første kvartal bød på afdæmpet vækst

    29. maj 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Det er kombinationen af et stort fald i nettoeksporten og en svag udvikling i forbruget, offentligt og privat, der holder vækstraten nede. Siden første kvartal 2018 er BNP steget med 2,2 pct. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i første kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Kilde: , Danmarks Statistik, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. maj., Svagere kvartalsvækst end i EU og USA, Der var en BNP-vækst på 0,5 pct. i EU og på 0,8 pct. i USA i første kvartal. Årsvæksten - som er væksten i forhold til samme kvartal sidste år - i EU og USA er opgjort til hhv. 1,5 pct. og 3,2 pct. For Danmarks vedkommende er den tilsvarende årsvækst opgjort til 2,2 pct., Udenrigshandel bidrager negativt til væksten, Eksporten steg med 0,5 pct. i første kvartal, især trukket af vareeksporten. Importen steg samlet med 3,7 pct. i første kvartal, hvilket dækker over en pæn stigning i vareimporten på 2,5 pct. og en endnu større stigning i tjenesteimporten på 5,7 pct. Samlet set bidrog eksporten med 0,3 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal, mens importen bidrog negativt med 1,7 procentpoint., Privatforbruget trækkes op af bilkøb, ned af energiforbrug, Privatforbruget steg med 0,4 pct. i første kvartal. Forbrugsvæksten blev i store træk holdt oppe af bilkøbet, som steg med 16,4 pct. i første kvartal. Et fald i forbruget af energi trak dog i modsat retning. Fraregnet energiforbrug og bilkøb steg forbruget således kun med 0,2 pct. i første kvartal. Årsvæksten i privatforbruget på 3,1 pct. ser dog knapt så svag ud. Det offentlige forbrug faldt med 0,2 pct. i første kvartal. Siden første kvartal 2018 er det offentlige forbrug faldet med 0,4 pct., Investeringerne bidrager positivt i første kvartal, Bruttoinvesteringerne steg med 4,4 pct. i første kvartal. Investeringernes bidrag til væksten var omtrent ligeligt fordelt på faste bruttoinvesteringer og lagerinvesteringer. Forklaringen på disse stigninger skal i nogen grad findes i øgede skibsinvesteringer og en stigning i industriens lagre. Siden første kvartal 2018 er de samlede bruttoinvesteringer steget med 2,8 pct. og heraf er de faste bruttoinvesteringer faldet med 0,6 pct. i perioden., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. Siden første kvartal 2018 er beskæftigelsen steget med 1,5 pct. og de præsterede timer med 1,1 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019, 2018, 2019,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 552,3, 2,2 , 0,4 , 0,9 , 0,2, Import af varer og tjenester, 275,3, 0,6 , -5,2, -0,9, 3,7, Import af varer, 170,4, -0,3, -7,7, 1,6 , 2,5, Import af tjenester, 104,9, 2,1 , -1,0, -4,9, 5,7, Forsyning i alt, 827,6, 1,7 , -1,4, 0,3 , 1,3 , Eksport af varer og tjenester, 305,4, 2,8 , 1,3 , 1,1 , 0,5, Eksport af varer, 200,2, 5,1 , 1,5 , 2,9 , 0,7, Eksport af tjenester, 105,1, -1,1, 1,1 , -2,2, 0,0, Privatforbrug, 263,9, 1,0 , 0,0 , 0,4 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 255,7, 1,1 , 0,0 , 0,4 , 0,4, Køb af køretøjer, 12,1, 3,1 , -5,4, -3,3, 16,4, Andre varer, 100,8, -0,6, 0,4 , 0,1 , -1,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,8, 2,1 , 0,0 , 0,9 , 0,3 , Tjenester i alt, 141,7, 2,2 , 0,1 , 1,0 , 0,3, Turistindtægter (-), -9,3, 0,0 , -0,5, 0,2 , -0,3, Turistudgifter (+), 10,3, -1,1, 0,1 , -1,9, 1,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 1,0 , -0,1, 0,7 , 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 134,0, -0,4, -0,4, 0,5 , -0,2, Bruttoinvesteringer, 124,4, 2,8 , -12,6, -1,1, 4,4, Faste bruttoinvesteringer, 116,0, -0,6, -12,2, -1,0, 1,8, Boliger, 26,6, 3,6 , 0,3 , 0,4 , 2,1, Andet byggeri og anlæg, 28,0, 8,1 , 0,5 , 0,0 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 32,1, -11,7, -35,2, 1,7 , 3,1, Intellektuelle rettigheder , 29,3, 0,3 , -1,5, -6,0, 3,3 , Lagerforøgelser mv., 3, 8,4 , 0,9 , -0,2, 0,0 , 0,5 , Lagerforøgelser, 3, 7,8 , 0,9 , -0,2, 0,0 , 0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 522,3, 1,1 , -3,4, 0,1 , 1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 827,6, 1,7 , -1,7, 0,5 , 0,9, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1022, 1,1 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2967, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,5 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal for første kvartal 2019 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2018, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2018 og 2019, da opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst endnu ikke er indarbejdet i nationalregnskabet. , Der indarbejdes nye oplysninger for produktionsværdi og værditilvækst i 2018 som helhed i , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019, revideret, , der offentliggøres 28. juni 2019., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i Nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af Nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2018 og 2019 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i , Byggevirksomheden, , er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 9. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2019, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019, 29. maj 2019 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27843

    NYT: Eksporten sikrer dansk BNP-vækst

    29. november 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 pct. i tredje kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal, og væksten er dermed uændret i forhold til , BNP-indikatoren, . Beskæftigelsen steg også med 0,3 pct. i tredje kvartal. Det er især industri, handel, transport og de finansielle brancher, der bidrager til væksten, mens råstofindvinding trækker ned. På anvendelsessiden er det eksporten, der viser det største bidrag til væksten i tredje kvartal, mens den indenlandske efterspørgsel trækker ned., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. november 2019., Dansk BNP-vækst på niveau med den europæiske, I tredje kvartal lå den danske BNP-vækst på niveau med væksten for EU. BNP-væksten i USA lå en anelse over på 0,5 pct. I årets tre første kvartaler er dansk BNP vokset med 2,2 pct. i forhold til samme periode sidste år, på niveau med USA's på 2,3 pct., og noget over EU's på 1,5 pct., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,2 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i eksporten af både varer og tjenester. Importen steg med 0,4 pct., med fremgang for varernes vedkommende, mens importen af tjenester faldt. Ses der på årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år, er det især vareeksporten, med en stigning på 9,9 pct., der har bidraget til eksportfremgangen. I samme periode er udenrigshandlen med tjenester faldet - importen med 4,7 pct. og eksporten med 7,2 pct. Vareimporten har udvist en moderat vækst på 1,7 pct., Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,3 pct. i tredje kvartal. Forbruget af varer steg, mens forbruget af tjenester faldt i tredje kvartal. I årets tre første kvartaler er privatforbruget vokset med 1,2 pct. i forhold til samme periode sidste år. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før og faldt med 0,1 pct. i årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,8 pct. i tredje kvartal. Der var en stigning i anlægsinvesteringer og intellektuelle rettigheder, mens de resterende investeringsarter gik tilbage. Ses der på årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år, faldt de faste bruttoinvesteringer med 1,9 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct., og i samme periode steg de præsterede timer med 0,5 pct. Beskæftigelsen er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til , beskæftigelsesindikatoren, som blev offentliggjort sammen med BNP-indikatoren, . , Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,5, 2,2 , 2,2 , 0,0 , 1,1 , 0,3, Import af varer og tjenester, 284,9, 1,3 , -0,8, -0,2, 1,3 , 0,4, Import af varer, 170,3, 4,7 , 1,7 , 2,6 , -0,4, 1,3, Import af tjenester, 114,6, -3,9, -4,7, -4,7, 4,3 , -0,9, Forsyning i alt, 861,4, 1,9 , 1,2 , -0,1, 1,1 , 0,4, Eksport af varer og tjenester, 342,6, 4,5 , 3,0 , -2,0, 4,8 , 1,2, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,9 , 0,8 , 5,2 , 1,5, Eksport af tjenester, 132,6, -6,1, -7,2, -6,5, 4,2 , 0,6, Privatforbrug, 259,6, 1,6 , 1,2 , 0,6 , 0,3 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,0, 1,6 , 1,2 , 0,6 , 0,3 , 0,3, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 143,6, 2,4 , 2,1 , 0,3 , 1,7 , -0,2, Tjenester i alt, 152,6, 2,0 , 2,0 , 0,4 , 1,0 , -0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,3 , 2,9 , -0,8, 9,6 , -1,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, -0,1, 0,0, Bruttoinvesteringer, 120,5, -2,6, -1,6, 5,8 , -1,7, -5,0, Faste bruttoinvesteringer, 117,1, -0,6, -1,9, 4,7 , -0,9, -2,8, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,0, 1,4 , 3,7 , -0,2, 0,9 , -1,0, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, -5,6, -16,5, 9,2 , -6,8, -4,2, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,4 , -0,6, 0,1 , 0,3 , -0,2, -0,5, Lagerforøgelser, 3, 2,8 , -0,5, 0,1 , 0,3 , -0,2, -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 518,8, 0,2 , 0,2 , 1,7 , -0,3, -1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 861,4, 1,8 , 1,2 , 0,3 , 1,6 , -0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019. I denne udgave af det kvartalsvise nationalregnskab er alle serier tilbage til første kvartal 2016 revideret i overensstemmelse med det årlige nationalregnskab, som blev offentliggjort 7. november 2019 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:407, . BNP-væksten i første kvartal 2019 er revideret ned med 0,3 pct., og væksten i andet kvartal er revideret op med 0,2 pct. Det er især nye oplysninger fra betalingsbalancens tjenestehandel, der bidrager til revisionerne. Der er blandt andet ændret i periodiseringen af den ekstraordinære betaling, som tidligere var placeret i første kvartal 2017 - læs mere i notatet om , særlige forhold, . Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:361, fra 30. september 2019. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion, I forbindelse med den årlige indarbejdelse af nye årstal, bliver sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab gennemgået og tilpasset til de nye oplysninger. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i et ændret modelvalg, estimationsperiode eller lignende. Derfor vil den del af revisionen, der vedrører ændringer i sæsonkorrektionen, alt andet lige være større i denne udgave end i de resterende versioner af det kvartalsvise nationalregnskab., BNP fra produktionssiden sæsonkorrigeres mest stabilt, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion. Det indirekte sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes statistisk diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx mellem forsyningen og den endelige anvendelse i økonomien. , BNP fra produktionssiden er mest stabil og derfor valgt som det officielle tal. Serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og har generelt mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans bør ikke opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser., Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Som varslet i beregningen i juni måned, er metoden bag kvartalsfordelingen af produktion og investeringer i bygge- og anlægsbranchen blevet ændret i perioden 2016 og frem. Her er der inddraget nye oplysninger om den kvartalsvise udvikling i byggeriets omsætning, med de formål at give et mere retvisende billede af de kvartalsvise ændringer i aktiviteten og bedre at afspejle den nye metode bag opgørelsen af de årlige tal. Dette medfører ændringer i sæsonmønstret i perioden fra 2016, som kan give ekstra usikkerhed i sæsonkorrektionen af bygge- og anlægstallene., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 11. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2019, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019, 29. november 2019 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. december 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29016

    NYT: Fortsat vækst i dansk økonomi

    22. december 2016, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed uændret i forhold til den seneste offentliggørelse. Den økonomiske fremgang er særligt drevet af en fremgang i industrien. Væksten understøttes ligeledes af fremgang i det offentlige forbrug samt lageropbygning. Der har igennem 2016 været fremgang i alle kvartaler. I årets første tre kvartaler steg BNP med 0,8 pct. i forhold til samme periode sidste år, hvilket skal ses i lyset af en tilbagegang i andet halvår 2015. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Vækst i det offentlige forbrug, men svag tilbagegang i privatforbruget, Det offentlige forbrug steg 1,4 pct., mens der var en tilbagegang på 0,1 pct. i privatforbruget. Udviklingen i det offentlige forbrug var særligt drevet af en stigning i det offentliges køb af varer og tjenester til kollektivt forbrug. Privatforbruget trækkes ned af et fald i køb af køretøjer samt andre varer, mens der var fremgang i forbruget af tjenester. I årets første tre kvartaler er privatforbruget steget 2,0 pct., og det offentlige forbrug med 0,7 pct., Skibe sikrer fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,2 pct. Denne udvikling skyldes en stor fremgang i investeringer i transportmidler, hvilket skyldes en markant vækst i skibsinvesteringer. Fraregnet transportmidler faldt investeringerne derimod 0,9 pct. Særligt boligbyggeri bidrog negativt til denne udvikling. I årets første tre kvartaler er de faste bruttoinvesteringer steget med 4,0 pct., Udenrigshandlen stiger, Importen steg 1,6 pct., mens eksporten steg med 0,7 pct. Udviklingen i importen var især drevet af fremgang i vareimporten, mens importen af tjenester faldt. Stigningen i importen skal dog ses i lyset af stigningen i skibsinvesteringerne, der hovedsageligt dækkes gennem import. Stigningen i eksporten var primært drevet af fremgang i tjenesteeksporten. I årets første tre kvartaler voksede importen med 1,2 pct., mens eksporten faldt 0,2 pct., Beskæftigelsen fortsætter fremgangen, Beskæftigelsen steg med 11.200 personer i tredje kvartal. Det svarer til en fremgang på 0,4 pct. Samtidig var de præsterede timer uændrede. , I , årets første tre kvartaler voksede beskæftigelsen med 1,7 pct., hvilket svarer til ca. 47.000 personer, mens de præsterede timer steg med 2,0 pc, t., Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 514,0, 1,2 , 0,8 , 0,8 , 0,3 , 0,4, Import af varer og tjenester, 237,8, 2,4 , 1,2 , -0,5, 0,0 , 1,6, Import af varer, 147,4, 2,9 , 0,9 , -1,5, -0,9, 3,0, Import af tjenester, 90,4, 1,6 , 1,5 , 1,2 , 1,5 , -0,5, Forsyning i alt, 751,8, 1,6 , 0,9 , 0,3 , 0,2 , 0,8, Eksport af varer og tjenester, 275,7, 1,4 , -0,2, -0,7, 0,9 , 0,7, Eksport af varer, 172,9, 0,7 , -0,4, -0,2, -0,2, 0,2, Eksport af tjenester, 102,7, 2,6 , 0,2 , -1,5, 2,6 , 1,4, Privatforbrug, 238,3, 1,2 , 2,0 , 0,7 , 0,2 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 230,8, 1,2 , 2,0 , 0,7 , 0,2 , -0,1, Køb af køretøjer, 8,4 , -0,4, 5,3 , 1,2 , 2,8 , -3,3, Andre varer, 88,1, -0,5, 1,6 , 1,0 , -0,2, -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 134,3, 2,5 , 2,1 , 0,5 , 0,4 , 0,8, Tjenester i alt, 139,4, 2,4 , 2,0 , 0,5 , 0,4 , 0,9, Turistindtægter (-), 17,4, 2,5 , 2,2 , -0,9, 0,4 , -4,6, Turistudgifter (+), 12,3, 4,7 , 4,1 , 1,4 , -0,9, 4,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,4 , 2,3 , 1,5 , 0,2 , 0,9 , -0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 135,6, 2,6 , 0,7 , 1,2 , 0,6 , 1,4, Bruttoinvesteringer, 102,2, 0,8 , 1,4 , 0,8 , -1,7, 1,5, Faste bruttoinvesteringer, 101,0, 4,1 , 4,0 , 2,1 , 0,1 , 0,2, Boliger, 22,6, 5,7 , 12,6, 9,6 , 0,0 , -3,2, Andet byggeri og anlæg, 24,5, 2,1 , 3,0 , 2,7 , -0,8, 0,0, Maskiner, transportmidler mv., 30,1, 9,0 , 0,4 , -1,3, 0,9 , 3,8, Intellektuelle rettigheder , 23,8, -0,6, 2,3 , -0,5, 0,1 , -0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 1,3 , -0,7, -0,5, -0,3, -0,4, 0,3, Lagerforøgelser, 3, 0,5 , -0,7, -0,5, -0,3, -0,4, 0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,8 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 476,1, 1,5 , 1,5 , 0,9 , -0,1, 0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 751,8, 1,5 , 0,9 , 0,3 , 0,3 , 0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 031, 2,0 , 2,0 , 0,3 , 0,6 , 0,0, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 899, 1,7 , 1,7 , 0,5 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af første til tredje kvartal, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til tredje kvartal 2016. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i andet kvartal. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, aktiviteten i private servicebrancher, industriproduktionen samt landbrug. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2016. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2014. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 30. november. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 14. december 2016 i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 529, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen fra de år påskens placering ligner dette år mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i år, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Aktivitet i finansielle brancher, Med denne offentliggørelse ville finansielle brancher under normale omstændigheder være dækket med regnskabsoplysninger for tredje kvartal. Disse data har ikke været tilgængelige i normalt omfang, og beregningsmetoderne fra den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er derfor benyttet. Der må således påregnes større usikkerhed om aktivitet i finansielle brancher end normalt ved denne offentliggørelse., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 538, , , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 19. december 2016. For kvartalerne i 2016 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Den store stigning i , det offentlige forbrug, i tredje kvartal skal især ses i lyset af en stigning i forbrug i produktion, der omvendt trækker ned i værditilvæksten for den offentlige sektor., Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktionsværdi er baseret på statistikkerne for industriens salg og lagre. For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg, , statistikbanken.dk/OMS5, . I , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 463, ses et større fald i produktionen inden for medicinalindustrien i september. Dette er en konsekvens af organisatoriske ændringer og er dermed i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen. Faldet er derfor forsøgt neutraliseret i denne beregning, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. december i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 518, , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2016, ., Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2016 revideret, 22. december 2016 - Nr. 545, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24074

    NYT: BNP steg med 0,1 pct. i første kvartal

    28. juni 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,1 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den reviderede beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. BNP-væksten i første kvartal er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse, mens den samlede vækst for 2018 er revideret op med 0,1 procentpoint til 1,5 pct. Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Importen stiger og eksporten falder, Eksporten faldt med 0,4 pct. og importen steg med 1,2 pct. i første kvartal. Importen vokser noget mindre end i forrige beregning, hvilket i høj grad skyldes en opjustering af importen i fjerde kvartal 2018. Samlet set bidrog nettoeksporten med minus 0,7 procentpoint til BNP-væksten i første kvartal. I 2018 var der også et stort negativt bidrag fra nettoeksporten, hvilket især skyldes en stor import af skibe, som dog modsvares af et positivt vækstbidrag fra investeringerne., Privatforbruget bidrager stort til væksten i 2018, I første kvartal voksede privatforbruget med 0,4 pct., især drevet af et højt bilkøb. Privatforbruget uden bilkøb holdes i øjeblikket nede af et lavt energiforbrug. Således er forbruget uden bilkøb kun vokset med 0,9 pct. siden første kvartal 2018, hvorimod forbruget uden bilkøb og energi er vokset med 2,2 pct. Med en årsvækst på 2,2 pct. i 2018, kan en stor del af BNP-væksten forklares med et øget privatforbrug. Således bidrog privatforbruget med 1,0 procentpoint til den samlede BNP-vækst på 1,5 pct. De senere år er privatforbruget vokset stabilt med lidt over 2 pct. årligt og har dermed været en bærende kraft i de seneste års pæne vækst. , Det offentlige forbrug nærmest uændret i 2019, Det offentlige forbrug faldt med 0,1 pct. i første kvartal, men steg med 0,9 pct. i 2018. Dermed var væksten i det offentlige forbrug lavere end den samlede BNP-vækst i 2018. Realvæksten i det offentlige forbrug i 2018 er i højere grad end normalt beregnet ved udgifterne til at producere dem fremfor ved mængden af de leverede ydelser - se mere under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Investeringerne bidrager positivt i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer steg med 2,5 pct. i første kvartal. De faste bruttoinvesteringer steg med 6,5 pct. i 2018, men er påvirket af den førnævnte skibsimport. Fraregnet skibe steg de faste bruttoinvesteringer med 4,8 pct. i 2018., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. og de præsterede timer steg med 0,3 pct. i første kvartal. I 2018 steg beskæftigelsen med 1,8 pct. og de præsterede timer med 0,9 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019, 2018, 2019,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 553,4, 1,9 , 0,3 , 0,8 , 0,1, Import af varer og tjenester, 276,0, -0,9, -5,2, -0,1, 1,2, Import af varer, 170,8, -0,5, -7,6, 2,8 , 0,8 , Import af tjenester, 105,2, -1,6, -1,2, -4,5, 1,8, Forsyning i alt, 829,4, 1,0 , -1,5, 0,5 , 0,5 , Eksport af varer og tjenester, 305,3, 1,4 , 1,3 , 0,8 , -0,4, Eksport af varer, 200,4, 5,4 , 1,4 , 3,2 , 0,9 , Eksport af tjenester, 104,9, -5,5, 1,1 , -3,4, -2,7, Privatforbrug, 263,0, 1,0 , -0,2, 0,3 , 0,4 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 254,8, 1,0 , -0,2, 0,3 , 0,4 , Køb af køretøjer, 12,1, 3,2 , -5,4, -3,3, 16,5, Andre varer, 100,6, -0,9, 0,4 , 0,1 , -1,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 142,1, 2,2 , -0,2, 0,8 , 0,6 , Tjenester i alt, 141,2, 2,3 , 0,0 , 0,9 , 0,4, Turistindtægter (-), -9,3, 0,0 , -1,7, 1,2 , -0,1, Turistudgifter (+), 10,2, -1,9, 0,0 , -3,2, 1,8, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,2 , 1,1 , -0,1, 0,7 , 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 134,4, -0,2, -0,4, 0,5 , -0,1, Bruttoinvesteringer, 126,7, 1,2 , -13,0, 1,2 , 1,8, Faste bruttoinvesteringer, 117,8, 0,4 , -12,2, -0,5, 2,5, Boliger, 26,5, 3,6 , 0,3 , 0,4 , 2,1, Andet byggeri og anlæg, 28,0, 8,1 , 0,5 , 0,0 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 33,8, -5,8, -34,6, 3,5 , 6,1, Intellektuelle rettigheder , 29,6, -2,3, -1,4, -5,7, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, 8,9 , 0,4 , -0,3, 0,4 , -0,1, Lagerforøgelser, 3, 8,3 , 0,4 , -0,3, 0,4 , -0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 524,1, 0,7 , -3,6, 0,6 , 0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 829,4, 0,9 , -1,8, 0,7 , 0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 022, 1,1 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 967, 1,5 , 0,3 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se flere tal fra på tirsdag, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer på tirsdag: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:7, (Statistiske Efterretninger). Årlige tal vil findes i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser, 2019:6, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for kvartalerne i 2018 samt første kvartal 2019. I forhold til den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i første kvartal 2019, mens den er revideret 0,1 procentpoint op i 2018. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2018 og 2019 vedrørende , betalingsbalance, og , udenrigshandel, , , offentlig forvaltning og service, , , landbrugets bruttofaktorindkomst, samt de finansielle brancher. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. BNP-væksten i 2018 revideres igen i nationalregnskabets opgørelse i november 2019. Den endelige opgørelse af 2018 vil først foreligge i 2021, hvor et meget mere detaljeret kildegrundlag foreligger. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 1. kvt 201, 9, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme , her, .  , Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. På grund af påskens særlige placering i 2018, skal vækstrater tolkes med det forbehold. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2018. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 25. juni 2019. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder , her, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i nationalregnskabets november-version, som udkommer i november 2019. I første kvartal 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 7. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2019, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2019 revideret, 28. juni 2019 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27844

    NYT: Fortsat økonomisk fremgang

    30. juni 2015, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret 0,1 procentpoint op i forhold til første offentliggørelse. Det er syvende kvartal i træk med positiv vækst. Der var fremgang i eksporten, husholdningernes forbrug og det offentlige forbrug, mens de faste bruttoinvesteringer faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor der var fremgang i alle efterspørgselskomponenter. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien og servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 0,7 pct. i første kvartal 2015. Anskaffelse af køretøjer steg 1,9 pct. Forbruget af varer udover køretøjer steg 1,0 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,4 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,8 pct. i forhold til året før på trods af et stort fald i forbruget af el og brændsel. Det offentlige forbrug steg 0,9 pct. i første kvartal 2015 og steg 0,2 pct. i 2014 som helhed. Læs mere om revisioner i det offentlige forbrug under , særlige forhold, ., Tilbagegang i investeringerne, I første kvartal 2015 faldt de faste bruttoinvesteringer med 2,9 pct. Der var tilbagegang i stort set alle investeringsarter. I 2014 var den samlede vækst i investeringerne 4,0 pct., især pga. en markant stigning i transportmidler., Fremgang i eksporten, Eksporten steg 2,0 pct., mens importen steg 0,5 pct. i første kvartal 2015. Der var kraftig vækst i vareeksporten, og vareimporten steg også. Der var tilbagegang i både eksporten og importen af tjenester. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i første kvartal 2015, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 1,2 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,8 pct. højere end året før, svarende til over 21.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,9 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2015, 2014, 2015,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 482,9, 1,7 , 0,6 , 0,3 , 0,5 , Import af varer og tjenester, 232,9, 0,9 , 1,0 , 0,1 , 0,5, Import af varer, 147,8, 3,9 , 0,4 , 0,3 , 1,9, Import af tjenester, 85,1, -3,9, 2,0 , -0,2, -1,8, Forsyning i alt, 715,8, 1,4 , 0,7 , 0,3 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 264,5, 1,5 , 0,6 , -0,3, 2,0 , Eksport af varer, 163,5, 5,4 , -0,6, -0,3, 4,7 , Eksport af tjenester, 101,0, -4,3, 2,4 , -0,3, -2,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 228,5, 2,8 , 0,2 , 1,4 , 0,7 , Køb af køretøjer, 8,4 , -2,7, -1,4, 1,1 , 1,9, Andre varer, 93,7, 4,5 , -0,1, 2,2 , 1,0, Tjenester inkl. turisme, 126,3, 1,9 , 0,5 , 0,9 , 0,4, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,5 , 0,3 , -0,8, 0,9 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 126,9, 1,1 , 0,4 , -0,1, 0,9 , Faste bruttoinvesteringer, 85,9, 1,1 , 1,2 , 2,0 , -2,9, Boliger, 17,4, -2,2, 0,6 , -1,6, -1,6, Andet byggeri og anlæg, 16,8, 2,6 , 1,7 , 8,3 , -9,1, Maskiner, transportmidler mv., 27,3, 2,3 , 2,1 , 0,9 , -1,7, Intellektuelle rettigheder , 24,4, 1,1 , 0,4 , 0,9 , 0,1, Lagerforøgelser mv., 3, 2,6 , -1,1, -0,1, -0,1, -0,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 715,8, 1,2 , 0,4 , 0,5 , 0,3 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 038, 2,0 , -0,1, 0,3 , 1,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 753, 0,8 , 0,1 , 0,2 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., TEMA: Overhæng og eksempler på årsvækst i 2015, Når økonomien vokser gennem året og slutter på et relativt højt aktivitetsniveau, så skal der ikke så meget til i det efterfølgende år for at generere en pæn årsvækst. Det er det såkaldte overhæng, som nedenstående figur illustrerer. Her vises med en blå kurve udviklingen i BNP fra første kvartal 2011 til første kvartal 2015. De vandrette grå streger markerer årets gennemsnitlige BNP. Som det kan ses i figuren, lå BNP i slutningen af 2014 og starten af 2015 over årets gennemsnit i 2014., Hvis det antages, at væksten på 0,5 pct. i første kvartal 2015 fortsætter i de næste tre kvartaler, som illustreret ved den grønne stiplede kurve, opnås en vækst på 1,9 pct. i 2015 som helhed. Hvis der i stedet antages uændret BNP i resten af 2015, som vist i figuren med den orange stiplede kurve, ville BNP-væksten i 2015 være 1,1 pct. Årsagerne til, at årsvæksten ender op på 1,1 pct. trods nulvækst i tre kvartaler er dels væksten i første kvartal, dels at BNP i slutningen af 2014 lå 0,6 pct. over årets gennemsnit. Forskellen mellem årets gennemsnit og BNP-niveauet i slutningen af året kaldes overhæng., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 1. kvt. 2015 og 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første kvartal 2015. Derudover er der foretaget enkelte revisioner i alle 2014 kvartaler. Disse revisioner har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal 2015. BNP-væksten for 2014 er uændret på 1,1 pct. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, landbrug samt finansielle brancher. Desuden er der indarbejdet nye oplysninger i opgørelsen af realvæksten i offentlige forbrug i 2014. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:262, fra 29. maj 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Offentligt forbrug, I forhold til nationalregnskabets seneste offentliggørelse er der blevet indarbejdet nye tal i løbende priser for perioden første kvartal 2014 til første kvartal 2015. Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:320, , , Kvartalsvise offentlige finanser 1. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 25. juni. Derudover , er realvæksten i det offentlige forbrug i 2014 nu beregnet ved hjælp af mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem., Disse oplysninger har ikke hidtil været tilgængelige for 2014. For det seneste kvartal, første kvartal 2015, er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2015, , der blev offentliggjort 15. juni i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:294, . Arbejdstidsregnskabet er blevet revideret for perioden 2013 og 2014, hvor nationalregnskabet kun er revideret i 2014 ved denne offentliggørelse., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 9. juni i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 2015:283, , Betalingsbalancen over for udlandet april 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Firmaernes køb og salg, Statistikken over , Firmaernes køb og salg april 2015, blev udsat og kunne derfor ikke blive indarbejdet i denne offentliggørelse af nationalregnskabet., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2015 revideret, 30. juni 2015 - Nr. 335, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24045

    NYT: Fremgang i forbruget sikrer vækst

    31. maj 2018, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for første kvartal. Både privat og offentligt forbrug bidrog positivt til væksten, omvendt bidrog eksporten og investeringerne negativt. Beskæftigelsen viste fortsat fremgang med en vækst på 0,5 pct. Kvartalsvæksten i BNP ligger 0,1 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud. Usikkerheden på BNP-væksten vurderes generelt til ± 0,5 procentpoint, viser hidtidige erfaringer., Fremgang i EU og USA, Der var en økonomisk fremgang på 0,4 pct. i EU og på 0,6 pct. i USA i første kvartal. Årsvæksten - som er væksten i forhold til samme kvartal sidste år - i EU og USA blev henholdsvis 2,4 pct. og 2,9 pct. For Danmark er årsvæksten på -0,5 pct. vanskelig at fortolke på baggrund af ekstraordinære forhold i første kvartal 2017, som er , beskrevet , her, ., Fraregnet disse ekstraordinære forhold, havde den danske årsvækst været 1,3 pct., Solid vækst i privatforbruget, Privatforbruget steg med 0,9 pct. i første kvartal, hvor stigningen blandt andet er drevet af en fortsat fremgang i køb af køretøjer, . Årsvæksten i privatforbruget var 1,5 pct. Det offentlige forbrug steg med 0, ,2 pct. i første kvartal. Årsvæksten for det offentlige forbrug var på 1,5 pct. , Lav investeringsaktivitet i første kvartal, De faste bruttoinvesteringer var omtrent uændrede i første kvartal. , De fleste investeringsgrupper udviste mindre fald, , men det fald blev neutraliseret af en stærk fremgang i bygningsinvesteringer. Lageropbygningen var ikke lige så høj som i fjerde kvartal, hvilket giver et negativt vækstbidrag fra lagerændringer på 0,3 procentpoint., Stigende import, faldende eksport, Samlet set steg importen med 0,6 pct. i første kvartal, mens eksporten faldt med 0,5 pct. For varerne steg både import og eksport, hvorimod der for tjenester var et markant fald. Der har været kraftige prisstigninger på udenrigshandel med tjenester i første kvartal, som blandt andet skyldes en nylig stigning i de internationale fragtrater., Danmarks nationalregnskab,  , 2018, 2017, 2018,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 519,8, -0,5, -0,8, 0,9 , 0,4, Import af varer og tjenester, 261,0, 3,5 , 0,1 , 2,2 , 0,6, Import af varer, 164,6, 5,7 , 1,0 , 0,7 , 1,9, Import af tjenester, 96,5, 0,0 , -1,4, 4,8 , -1,5, Forsyning i alt, 780,8, 0,8 , -0,5, 1,4 , 0,5, Eksport af varer og tjenester, 286,2, -1,9, -0,5, 1,4 , -0,5, Eksport af varer, 185,6, 2,5 , 0,6 , -0,1, 1,2, Eksport af tjenester, 100,6, -9,1, -2,6, 4,3 , -3,4, Privatforbrug, 252,5, 1,5 , -1,2, 1,3 , 0,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 244,8, 1,5 , -1,2, 1,3 , 0,9, Køb af køretøjer, 10,9, 18,4, -22,7, 39,6, 6,2, Andre varer, 97,7, 2,1 , 0,2 , 0,2 , 0,8, Tjenester i alt inkl. Turisme, 136,2, -0,1, -0,7, 0,0 , 0,7, Tjenester i alt, 135,3, 0,0 , -0,6, 0,0 , 0,6, Turistindtægter (-), -8,7, 2,9 , -1,1, 1,3 , -0,3, Turistudgifter (+), 9,7 , 1,7 , 0,6 , -2,0, 1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,7 , 1,2 , 0,3 , 0,4 , 0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 132,1, 1,5 , 0,1 , 0,9 , 0,2, Bruttoinvesteringer, 110,0, 3,9 , -0,7, 3,8 , -1,3, Faste bruttoinvesteringer, 104,7, 4,6 , 1,8 , 0,6 , -0,1, Boliger, 23,8, 6,2 , 0,5 , 0,7 , 3,3, Andet byggeri og anlæg, 22,4, -0,3, 0,3 , -3,1, 0,7, Maskiner, transportmidler mv., 29,4, 5,9 , 2,0 , 0,3 , -2,2, Intellektuelle rettigheder , 29,1, 6,1 , 4,3 , 4,2 , -1,3, Lagerforøgelser mv., 3, 5,2 , 0,1 , -0,5, 0,7 , -0,3, Lagerforøgelser, 3, 4,6 , 0,1 , -0,5, 0,7 , -0,3, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,7 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 494,6, 2,0 , -0,7, 1,8 , 0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 780,8, 0,6 , -0,6, 1,6 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 011, 1,5 , 0,5 , 0,5 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 920, 1,8 , 0,4 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 15.800 personer i første kvartal, hvilket svarer til en vækst på 0,5 pct. Beskæftigelsen fortsætter dermed sin flotte trend og er nu steget med 7,1 pct. siden seneste lavpunkt i første kvartal 2013. De præsterede timer, der dækker over det samlede antal faktisk udførte arbejdstimer, steg med 0,3 pct. i første kvartal og er steget med 5,6 pct. siden første kvartal 2013, altså noget lavere end beskæftigelsen i samme perio, de. , Beskæftigelsen er steget med 1,5 pct. siden samme kvartal sidste år, mens de præsterede timer er steget 1,8 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2018. I tredje og fjerde kvartal 2017 er der foretaget mindre kosmetiske justeringer i produktion, lagerændringer og deraf afledte variable. Derudover er der ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2018. De nye tal for første kvartal 2018 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2015. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab, 4. kvt 2017, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. Særligt i år ligger påsken meget specielt og sæsonkorrektionen må derfor fortolkes mere varsomt end normalt. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. På grund af påskens placering er der knyttet større usikkerhed til fordelingen af præsterede timer hen over året i 2018 end normalt., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For 2017 og 2018 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. , Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med nogen usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser., Byggeri, Grundet udskydelse af udgivelsen af statistik for byggevirksomheden for første kvartal 2018, bygger opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet på et mere usikkert datagrundlag end normalt. Dermed hviler estimation af aktiviteten i branchen i højere grad på beskæftigelsesindikatorer end normalt. Byggevirksomheden ventes at være tilgængelig ved næste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er for første kvartal 2018 indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 9. maj i , Betalingsbalancen over for udlandet marts 2018, ., Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt. 2018, 31. maj 2018 - Nr. 207, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24935

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation