Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 51 - 60 af 700

      NYT: Dansk økonomi 1,9 pct. over niveauet før krisen

      BNP, Sæsonkorrigeret, +2,8 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,9 % , 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, 30. september 2021, En kraftig vækst i andet kvartal på 2,8 pct. sendte bruttonationalproduktet (BNP) 1,9 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette er 1,1 procentpoint mere end i , seneste offentliggørelse, . Den høje vækst i andet kvartal skal ses i lyset af den forudgående nedgang i økonomien som følge af COVID-19-relaterede restriktioner. Siden seneste opgørelse af væksten i første og andet kvartal er der kommet nye kilder til, og tidligere anvendte kilder er blevet revideret. De nye informationer har opjusteret væksten i både første og andet kvartal med 0,5 procentpoint. Det mere positive billede ses bl.a. inden for industrien, hvor , industriens salg af varer, nu er indarbejdet, og for de tjenesteydende erhverv på baggrund af nye tal for , firmaernes køb og salg, . Fremgangen i økonomien afspejles også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen og de præsterede timer begge steg med 1,9 pct. i andet kvartal. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Genåbning bag stærk fremgang i privatforbruget, En stærk fremgang i privatforbruget på 5,9 pct. i andet kvartal 2021 var medvirkende til, at forbruget lå 1,6 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Fremgangen i andet kvartal 2021 havde både baggrund i et stigende forbrug af varer ekskl. biler og i et stigende forbrug af tjenester med en udvikling på hhv. 4,0 pct. og 8,0 pct. Den samlede forbrugsvækst er revideret op med 1,6 procentpoint siden seneste offentliggørelse, og herunder er forbruget af varer ekskl. biler revideret op med 3,2 procentpoint. Den højere forbrugsvækst skyldes opdaterede kildedata for , firmaernes køb og salg, samt afgiftsdata fra SKAT- se mere under , Særlige forhold, . Fremgangen i andet kvartal var især drevet af forbruget af beklædning, boligudstyr og tjenesteydelser, hvilket skal ses i lyset af den gradsvise genåbning. Den positive udvikling i forbruget ses også ved en stigning i produktionen i detailhandlen på 3,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,5 pct. i andet kvartal og er dermed revideret 1,0 procentpoint ned siden seneste offentliggørelse, se mere under , Særlige forhold., Fremgang i maskininvesteringer, Med en stigning på 6,7 pct. gik især investeringerne i maskiner og transportmidler frem i årets andet kvartal. Udviklingen i maskininvesteringer understøttes af fremgangen i brancher som , industri, samt , bygge og anlæg, , hvor værditilvæksten steg med hhv. 1,5 pct. og 2,4 pct. i andet kvartal. Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,2 pct. som følge af fremgang på tværs af alle investeringsgrupper., Udenrigshandlen med varer gik frem, Eksporten af varer steg med 1,0 pct., mens vareimporten steg med 1,3 pct. i andet kvartal. Stigningen i vareeksporten skal ses i sammenhæng med fremgang i industrien. Tjenesteimporten steg med 2,8 pct., mens der omvendt var tilbagegang i tjenesteeksporten på 4,7 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden seneste offentliggørelse. Med indarbejdelsen af nye tal fra , betalingsbalancen, er nettoeksporten opjusteret med omtrent 3 mia. kr. i andet kvartal., Forsat stigning i de præstede timer, Både de præsterede timer og den samlede beskæftigelse steg med 1,9 pct. i andet kvartal. Stigningen i beskæftigelsen svarede til 56.200 personer. Væksten i de præsterede timer er revideret ned med 0,6 procentpoint sammenlignet med seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. For de præsterede timer var det især de tre brancher , handel og transport mv, ., , industri, samt , bygge og anlæg, , der gik frem med hhv. 2,3 pct., 2,1 pct. og 2,7 pct. Der var kun tilbagegang i timerne for , landbrug mv., samt , kultur og fritid, . Udviklingen i arbejdsproduktiviteten er forholdsvis ujævn under COVID-19-pandemien. I andet kvartal var der en pæn stigning i arbejdsproduktiviteten, da BNP-væksten var højere end stigningen i de præsterede timer. Under nedlukningen i første kvartal var der omvendt et større fald i arbejdsproduktiviteten, da timerne her steg, mens BNP faldt. , Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 630,8, 9,8 , 4,7 , -0,4, 2,8, Import af varer og tjenester, 312,0, 10,9, 4,2 , -3,6, 1,8, Import af varer, 199,8, 17,3, 12,6, 4,4 , 1,3, Import af tjenester, 112,3, 1,1 , -8,4, -15,5, 2,8, Forsyning i alt, 942,8, 10,2, 4,5 , -1,5, 2,5 , Eksport af varer og tjenester, 352,9, 8,4 , 2,8 , 3,6 , -1,0, Eksport af varer, 220,4, 18,4, 12,1, 7,4 , 1,0, Eksport af tjenester, 132,5, -7,0, -11,4, -2,6, -4,7, Privatforbrug, 285,4, 9,1 , 3,4 , -4,6, 5,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 276,9, 9,4 , 3,5 , -4,7, 6,0, Køb af køretøjer, 13,2, 35,6, 14,9, -13,5, 4,8, Andre varer, 119,5, 10,6, 9,7 , -1,3, 4,0 , Tjenester i alt inkl. turisme, 144,2, 6,6 , -2,2, -6,8, 8,0, Tjenester i alt, 143,2, 6,7 , -2,4, -5,6, 6,2, Turistindtægter (-), 3,8 , 27,8, -30,2, -3,4, -34,6, Turistudgifter (+), 4,9 , 26,6, -31,9, -29,7, -4,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,6 , 0,0 , -1,3, 1,2, Offentlige forbrugsudgifter, 154,4, 8,2 , 5,3 , -0,3, 1,5, Bruttoinvesteringer, 150,2, 19,2, 10,2, -4,0, 5,1, Faste bruttoinvesteringer, 147,3, 16,4, 11,6, -3,1, 4,2, Boliger, 39,2, 17,2, 16,7, 5,3 , 2,3, Andet byggeri og anlæg, 37,9, 11,6, 13,2, 2,2 , 1,6, Maskiner, transportmidler mv., 37,5, 35,8, 18,3, 1,2 , 6,7, Intellektuelle rettigheder , 32,7, 4,5 , -1,0, -19,0, 6,6, Lagerforøgelser mv., 3, 2,9 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,2, Lagerforøgelser, 3, 2,0 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,1 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 589,9, 11,3, 5,6 , -3,4, 4,5 , Endelig anvendelse i alt, 4, 942,8, 10,2, 4,5 , -0,8, 2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051,1, 10,6, 5,7 , 1,3 , 1,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 047,2, 3,3 , 1,1 , -0,6, 1,9, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2021, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2021, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,5 procentpoint i begge kvartaler. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende , firmaernes køb og salg, , , offentlig forvaltning og service, , , industriens salg af varer, , , betalingsbalance og udenrigshandel, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første og andet kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2021, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), . Til denne version er der desuden indarbejdet september-versionen af det årlige nationalregnskab for 2019 og 2020. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Derudover er der ved september-versionen foretaget en ekstraordinær revision af offentlige finanser for 2020, som påvirker andre produktionssubsidier og dermed også bruttofaktorindkomsten (BFI). Revisionerne har ingen betydning for BNP. Revisionen er yderligere beskrevet i , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 202, 1, fra 17. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af , Nationalregnskabet for 2. kvt. 2021, var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2021, , der blev offentliggjort d. 28. september. For første og andet kvartal 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af den gradvise normalisering efter de særlige omstændigheder i 2020 og delvist 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. - også set i sammenhæng med sygeplejestrejken. Revisionen af realvæksten i det offentlige forbrug i første og andet kvartal 2021 i denne version skyldes især en nærmere vurdering af de korrektioner der var foretaget i forbindelse med hjemsendte offentligt ansatte. Niveauet i første halvår 2021 vurderes til at have været for lavt i tidligere offentliggørelser som følge af den hidtidige behandling af korrektionerne., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, , , der blev offentliggjort 8. september, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2021, , der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,8 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,9 % , 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, 30. september 2021 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34657

      NYT: Andet kvartal fik et historisk fald i BNP

      31. august 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 6,9 pct. i andet kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten i BNP er dermed 0,5 procentpoint højere end , BNP-indikatorens, bud på -7,4 pct. Det er det klart største fald siden opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab begyndte i starten af 90'erne. Det er noget større end finanskrisens tidligere rekordfald på 2,4 pct. i fjerde kvartal 2008 og trækker BNP ned på niveau med starten af 2016. Trods det rekordstore fald, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. Beskæftigelsen faldt med 3,1 pct. i andet kvartal, hvilket er på niveau med beskæftigelsesindikatorens bud, mens de præsterede timer faldt med 7,2 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19 pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum faldt, Ud over faldet i beskæftigelse og timer ses også et fald i aflønning af ansatte på 1,8 pct. Når faldet i præsterede timer er væsentligt større end i , beskæftigelse og lønsum , skyldes det bl.a., at personer sendt hjem under lønkompensationsordningen medregnes som beskæftigede og fortsat modtager løn, men de har ikke præsterede timer under hjemsendelsen - se mere under , Særlige forhold, ., Markant fald i forbruget, Med et fald på 7,2 pct. bidrager privatforbruget markant til faldet i BNP-væksten. Nedlukningen har påvirket dele af detailhandelsbranchen, , hvor fx salget af beklædning er gået stærkt tilbage. Bilsalget faldt med 11,8 pct. i andet kvartal, men derudover er forbruget af varer omtrent uændret. Det er især forbruget af tjenester der er faldet. Der ses fald i gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer aktiviteter i hotel og restaurationsbranchen, rejser og anden transport samt kultur og fritid. Det offentlige forbrug faldt med 1,5 pct. og er dermed også præget af nedlukningen - , se mere under , Særlige forhold, ., Faldende im- og eksport, Følgerne af COVID-19 i Danmarks vigtigste samhandelslande afspejler sig også i en tydelig nedgang i udenrigshandlen. Samlet for kvartalet gik eksporten tilbage med 14,1 pct. Her var der et fald i tjenesteeksporten og vareeksporten på hhv. 18,4 pct. og 11,5 pct. Der var også kraftig nedgang i importen, der faldt med 13,8 pct. Importen af tjenester gik tilbage med 22,1 pct., og importen af varer faldt med 8,3 pct., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 7,0 pct. i andet kvartal med stort fald i , intellektuelle rettigheder, og , maskiner, transportmidler mv, . Investeringer i boligbyggeriet stiger fortsat, mens øvrigt byggeri viser mindre tilbagegang. , International økonomi, Trods det rekordstore fald i andet kvartal, er Danmark dog mindre berørt end de fleste andre EU lande. BNP i EU som helhed faldt med 11,7 pct., og i USA faldt BNP med 9,5 pct. i andet kvartal., Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 545,0, -8,2, -4,2, -2,0, -6,9, Import af varer og tjenester, 239,4, -14,0, -6,9, -1,3, -13,8, Import af varer, 146,8, -7,8, -4,1, -0,1, -8,3, Import af tjenester, 92,5, -23,3, -11,2, -3,1, -22,1, Forsyning i alt, 784,4, -10,1, -5,1, -1,8, -9,2, Eksport af varer og tjenester, 270,4, -15,2, -6,4, -1,6, -14,1, Eksport af varer, 173,9, -11,0, -3,2, -0,1, -11,5, Eksport af tjenester, 96,6, -21,8, -11,5, -4,0, -18,4, Privatforbrug, 245,9, -9,3, -5,5, -3,6, -7,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 238,6, -9,2, -5,4, -3,6, -7,2, Køb af køretøjer, 8,7 , -16,4, -15,5, -8,8, -11,8, Andre varer, 101,3, -1,7, -1,4, -2,9, -0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 128,6, -14,1, -7,6, -3,7, -11,8, Tjenester i alt, 129,0, -15,4, -8,2, -3,6, -13,6, Turistindtægter (-), 2,6 , -86,7, -49,5, -15,2, -84,6, Turistudgifter (+), 2,1 , -89,0, -53,6, -19,7, -85,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,3 , -11,3, -7,7, -3,7, -7,6, Offentlige forbrugsudgifter, 141,1, -2,2, -0,9, -1,8, -1,5, Bruttoinvesteringer, 127,0, -6,3, -4,7, 2,2 , -6,6, Faste bruttoinvesteringer, 122,0, -7,1, -4,2, -0,1, -7,0, Boliger, 33,7, 3,5 , 2,7 , 3,6 , 1,9, Andet byggeri og anlæg, 36,2, 7,1 , 8,7 , 8,5 , -1,7, Maskiner, transportmidler mv., 24,6, -26,3, -22,8, -14,9, -14,4, Intellektuelle rettigheder , 27,5, -11,9, -3,7, 3,4 , -14,7, Lagerforøgelser mv., 3, 5,0 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,0, Lagerforøgelser, 3, 4,5 , 0,1 , -0,2, 0,5 , 0,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,5 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 514,0, -6,7, -4,1, -1,7, -5,6, Endelig anvendelse i alt, 4, 784,4, -9,9, -5,0, -1,7, -8,8, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 936,0, -8,5, -4,9, -1,1, -7,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 918,5, -2,8, -1,1, 0,0 , -3,1, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2020, samt revisioner for første kvartal 2020. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2020. De nye tal for første og anden kvartal 2020 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2020, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, BNP-indikatoren er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring Covid-19 pandemien:  , •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:276, , Firmaernes køb og salg maj 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP-indikatoren, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , offentlige forvaltning og service, for første og andet kvartal 2020 er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser i indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2020, offentliggøres først 15. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel og transport mv., , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for første og anden kvartal 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For første og andet kvartal 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for første og andet kvartal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 10. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2020, . , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, Danmarks Statistik har besluttet at ændre den tidligere udmeldte fremrykning af offentliggørelsesrytmen for nationalregnskabet. Den dybe revision af nationalregnskabet, der dækker perioden 2017-2019 vil blive offentliggjort 30. september 2020 (i stedet for 30. juni 2020). Det skyldes udfordringer med en af nationalregnskabets primære datakilder (, Regnskabsstatistikken for byerhverv, - en ændret udgave af regnskabsstatistikken for 2017 blev offentliggjort 25. maj 2020). Der skal dog tages forbehold for ydre omstændigheder i forhold til den aktuelle situation med COVID-19. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet udgivelsesplan 2020, .  , Nationalregnskab 2. kvt. 2020, 31. august 2020 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29950

      NYT: BNP faldt med 1,0 pct. i første kvartal 2021

      BNP, Sæsonkorrigeret, -1,0 %, 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -0,6 % , 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, 30. juni 2021, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,0 pct. i første kvartal 2021, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til den , seneste offentliggørelse, af nationalregnskabet. Faldet i BNP i første kvartal afspejler især tilbagegang i privatforbruget, der gik tilbage med 4,4 pct. Omvendt bidrog vareeksporten og produktion i industrien positivt til udviklingen i BNP. Beskæftigelsen faldt med 0,6 pct. i årets første kvartal. Grundet øget usikkerhed i datakilden offentliggøres de præsterede timer ikke i indeværende udgivelse. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Det skyldes i høj grad, at kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien, hvor der er god overensstemmelse mellem fx produktion og forbrug. Af samme grund vurderes præcisionen at være mindre end ønsket. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Fald i privatforbruget - særligt tjenester, Samlet faldt privatforbruget med 4,4 pct. i første kvartal. Tilbagegangen havde især baggrund i nedgang i forbruget af tjenester, der samlet faldt med 7,3 pct. Tjenester inkluderer bl.a. hotel- og restaurationsbranchen samt kultur- og fritidsaktiviteter, der har været præget af nedlukninger i forbindelse med COVID-19 i årets første kvartal. Forbruget af varer ekskl. køretøjer fastholdt niveauet fra fjerde kvartal 2020 på trods af nedgang i forbruget af beklædning og fodtøj på 11,5 pct. Desuden gik køb af køretøjer tilbage med 14,2 pct. i første kvartal 2021. Det offentlige forbrug faldt med 2,9 pct. i første kvartal efter en historisk stigning i fjerde kvartal 2020., Vareeksporten steg, Samlet var der en fremgang på 3,9 pct. i eksporten af varer og tjenester, hvor eksporten af varer bidrog med en fremgang på 7,3 pct. Importen af varer havde ligeledes en positiv udvikling på 5,0 pct. i årets første kvartal. For både im- og eksport af tjenester var der tilbagegang på hhv. 15,7 og 1,5 pct. Faldet i tjenesteimporten i første kvartal kan især forklares af et højt niveau i fjerde kvartal 2020 som følge af køb af patenter fra udlandet. Tjenesteimporten faldt med omtrent 6 pct. i første kvartal, når der ses bort fra patenterne i fjerde kvartal 2020., Tilbagegang i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 4,4 pct. i første kvartal. Faldet bemærkes specielt i intellektuelle rettigheder med en nedgang på 20,8 pct. Dette skal dog ses i lyset af et højt niveau i fjerde kvartal 2020, som følge af ovennævnte import af patenter. , Import af et patent til dansk ejerskab øger investeringerne, men bidrager ikke i sig selv til BNP-væksten, før virksomheden skaber omsætning på baggrund af patentet., Uden det negative bidrag fra intellektuelle rettigheder ville der i de faste bruttoinvesteringer i stedet være en fremgang på 1,8 pct. Der var fortsat fremgang i investeringer i bygge og anlæg, hvor især boliginvesteringer gik frem med en stigning på 5,3 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2021, 2020, 2021,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 574,7, -0,8, 6,0 , 0,9 , -1,0, Import af varer og tjenester, 295,2, -1,5, 7,5 , 5,1 , -3,4, Import af varer, 193,0, 9,1 , 7,5 , 3,3 , 5,0, Import af tjenester, 102,2, -16,5, 7,5 , 7,9 , -15,7, Forsyning i alt, 869,9, -1,0, 6,5 , 2,3 , -1,8, Eksport af varer og tjenester, 331,9, -1,9, 5,7 , 0,1 , 3,9, Eksport af varer, 212,8, 6,5 , 6,4 , 2,3 , 7,3 , Eksport af tjenester, 119,1, -14,5, 4,5 , -3,5, -1,5, Privatforbrug, 260,7, -1,9, 6,4 , 0,9 , -4,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,7, -2,0, 6,6 , 0,9 , -4,5, Køb af køretøjer, 10,7, -1,2, 48,2, 1,1 , -14,2, Andre varer, 113,9, 10,0, 3,7 , 3,6 , 0,0 , Tjenester i alt inkl. turisme, 128,1, -10,9, 6,1 , -1,4, -7,3, Tjenester i alt, 126,8, -11,6, 6,2 , -0,2, -6,5, Turistindtægter (-), 2,4 , -43,2, 113,1, 26,8, 2,9 , Turistudgifter (+), 3,8 , -45,0, 92,9, -1,3, -14,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,0 , -0,6, 0,0 , 0,6 , -1,5, Offentlige forbrugsudgifter, 144,3, 0,8 , 0,3 , 5,2 , -2,9, Bruttoinvesteringer, 133,0, 1,0 , 11,7, 4,3 , -5,4, Faste bruttoinvesteringer, 127,7, 5,9 , 4,2 , 9,0 , -4,4, Boliger, 33,4, 17,0, 3,1 , 5,4 , 5,3, Andet byggeri og anlæg, 31,5, 13,1, 3,4 , 2,5 , 1,4, Maskiner, transportmidler mv., 32,3, 1,7 , 12,0, 8,6 , -1,5, Intellektuelle rettigheder , 30,4, -7,1, -0,6, 19,7, -20,8, Lagerforøgelser mv., 3, 5,3 , -1,0, 1,7 , -1,0, -0,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 538,0, -0,5, 6,0 , 2,8 , -4,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 869,9, -1,1, 5,9 , 1,8 , -1,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2949, -1,0, 1,4 , 0,5 , -0,6, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2018 til 1. kvt. 2021, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2021. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2018 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af , det årlige nationalregnskab, , offentliggjort 30. juni 2021. Fra første kvartal 2018 til fjerde kvartal 2020 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier, så de er i overensstemmelse med de nye års tal. For første kvartal 2021 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2021 er revideret op med 0,3 procentpoint. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger vedrørende , betalingsbalance og udenrigshandel, ,, firmaernes køb og salg, , , industriens salg, , , offentlig forvaltning og service, ,, bygge og anlæg, samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt 2021, . , Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Industri, Der vurderes at være en større usikkerhed end normalt ved opgørelsen af væksten i industriens produktionsværdi i nationalregnskabet for første kvartal 2021. Til denne beregning af det kvartalsvise nationalregnskab benyttes både omsætningsindeks for industrien i løbende priser fra , Industriens produktion og omsætning, og tal fra , Industriens salg, som indikator for industriens udvikling på underbrancher. Dette skyldes bl.a., at opgørelsen af , industriens salg efter branche, har været underlagt ændringer som følge af nye krav i EU-lovgivningen siden 1. januar 2021. Det har skabt behov for ekstraordinær validering inden offentliggørelse af første kvartal 2021, der dermed kun er offentliggjort i begrænset udgave. Læs mere herom i , Notat om offentliggørelse af Industriens salg af varer, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. juni i , Betalingsbalancen over for udlandet april 2021, ., Landbrug, Oplysningerne fra , Landbrugets bruttofaktorindkomst, er nu indarbejdet i nationalregnskabet for 2020. , Pga. COVID-19 blev 60 pct. af minkavlen i 2020 aflivet til destruktion i stedet for pelsning, hvilket der nu er indarbejdet skøn for i nationalregnskabet., Dette påvirker udviklingen negativt i fjerde kvartal 2020, hvor produktionen af mink blev destrueret efter aflivning. Det negative bidrag fra fjerde kvartal 2020 påvirker omvendt væksten positivt i første kvartal 2021. Samlet set er værdien af produktionen i landbruget dog revideret op med indarbejdelsen af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, i 2020, hvilket skyldes positiv revision af både den vegetabilske og animalske produktionsværdi som helhed. , Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er i øjeblikket påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug og beregningen af forbrug i produktion jf. nedenstående afsnit., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2021, ,, der blev offentliggjort 29. juni. For første kvartal er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten i det offentlige forbrug er dermed baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Den reale udvikling i det individuelle offentlige forbrug er beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet med inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. På grund af alle disse forhold kan der forventes større revisioner i takt med, at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres. , COVID-19 hjælpepakker, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , www.dst.dk/knr, ., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. De præsterede timer har i beregningen af , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2021, vist en øget usikkerhed, og offentliggøres derfor ikke for 1. kvt. 2021 i indeværende version af nationalregnskabet. Den øgede usikkerhed skyldes bl.a. usikkerhed i datakilder i forbindelse med COVID-19-lønkompensationsordningerne. Se mere i , Arbejdstidsregnskabets , særlige forhold, ., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,0 %, 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, -0,6 % , 4. kvt. 2020 - 1. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2021 revideret, 30. juni 2021 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31846

      NYT: Markant BNP-fremgang i 2024

      BNP, Sæsonkorrigeret, +1,6 %, 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, 20. februar 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 3,6 pct. for året 2024. I fjerde kvartal voksede BNP med 1,6 pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette viser den første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024. Industrien og særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften bag væksten i fjerde kvartal samt for hele året 2024. Nationalregnskabsopgørelsen for 2024 er behæftet med større usikkerhed end normalt og bør fortolkes med større forsigtighed end vanligt. Denne usikkerhed knytter sig primært til opgørelsen af de dele af økonomien, hvor der ikke foreligger et datagrundlag og derfor er baseret på beregningsregler. De faste beregningsregler kan være udfordret af ændringer i virksomhedernes ageren samt enkeltstående større virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Det er derfor vanskeligere end normalt at sammenstille helhedsbilledet af økonomien. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri (er behæftet med øget usikkerhed), Markant bidrag fra medicinalindustrien til dansk økonomi, De seneste år har medicinalindustrien haft meget stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens udvikling for 2024. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i 2024 med over 30 pct. I 2024 voksede den samlede danske økonomi målt ved BVT med 3,9 pct. i forhold til sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BVT være steget med 1,8 pct. Når medicinalindustriens bidrag til BVT-væksten ekskluderes, tages der dog ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Eksporten driver fremgang i efterspørgslen, Den samlede import havde en fremgang på 0,7 pct. i fjerde kvartal og 1,7 pct. for hele året, der var drevet af importen af tjenester. På den anden side af handelsbalancen havde den samlede eksport en stigning på 4,1 pct. i fjerde kvartal. Fremgangen var især drevet af vareeksporten, der steg med 4,6 pct., mens tjenesteeksporten steg med 3,2 pct. For hele året havde eksporten en pæn fremgang på 7,6 pct., specielt for eksport af varer med en fremgang på 9,8 pct. Eksport fra medicinalindustrien samt søtransport driver fremgangen i eksporten og derved i efterspørgslen. Blandt andre , efterspørgselskomponenter har en stigning i det offentlige forbrug på 1,6 pct. i fjerde kvartal og 1,8 pct. for hele året også bidraget positivt til væksten. Investeringerne havde en tilbagegang på 0,8 pct. i fjerde kvartal, hvilket skal ses i lyset af en tilbagegang i transportmiddelsinvesteringerne på 7,7 pct. samt i boligbyggeri på 2,1 pct. For hele 2024 var der en lille tilbagegang for investeringerne på 0,1 pct. Trods fald i transportmidlerne i fjerde kvartal havde de en fremgang på 30,5 pct. for hele 2024, hvilket modsvarede et fald i maskininvesteringerne på 10,7 pct. for hele året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg i fjerde kvartal med 0,6 pct. Denne stigning kan især tilskrives stigninger i køb af køretøjer og forbrug af andre varer, der steg med hhv. 3,0 og 1,2 pct. For året 2024 havde husholdningers forbrug en fremgang på 0,9 pct., der særligt var præget af fremgang i køb af køretøjer samt fritid, kultur og sport på hhv. 4,4 og 7,8 pct. Omvendt trak tilbagegang i forbrug af fødevarer, drikkevarer og tobak samt beklædning og fodtøj det samlede forbrug ned. I perioden 2018-2024 var den gennemsnitlige årlige vækst for husholdningers forbrug på 1,2 pct. Til sammenligning var den gennemsnitlige årlige vækst på 2,3 pct. i perioden 2012-2018. , Danmarks nationalregnskab,  , 2024,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 794,5, 4,1 , 3,6 , 1,4 , 1,3 , 1,6, Import af varer og tjenester, 449,1, 1,5 , 1,7 , 1,5 , -0,3, 0,7, Import af varer, 241,3, 5,2 , 1,3 , 0,7 , 1,7 , 1,9, Import af tjenester, 207,8, -2,8, 2,3 , 2,4 , -2,8, -0,8, Forsyning i alt, 1243,6, 3,1 , 2,9 , 1,4 , 0,7 , 1,3, Eksport af varer og tjenester, 562,5, 6,1 , 7,6 , 4,0 , 0,6 , 4,1, Eksport af varer, 330,8, 14,0, 9,8 , 3,5 , 4,3 , 4,6, Eksport af tjenester, 231,6, -3,0, 4,6 , 4,9 , -4,5, 3,2, Privatforbrug, 351,9, 0,3 , 0,9 , -0,3, 0,2 , 0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 340,6, 0,3 , 0,9 , -0,3, 0,2 , 0,6, Køb af køretøjer, 17,9, 0,8 , 4,4 , 8,8 , 1,8 , 3,0, Andre varer, 138,4, -0,4, 0,1 , -0,4, -1,1, 1,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 184,3, 0,8 , 1,1 , -1,1, 1,0 , -0,1, Tjenester i alt, 188,8, 1,8 , 1,2 , -0,7, 0,1 , 0,7, Turistindtægter (-), -15,8, 12,3, 7,0 , 3,3 , -2,2, 4,8, Turistudgifter (+), 11,3, 2,3 , 7,7 , -0,5, 9,1 , -5,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,3 , 1,0 , 0,4 , -0,1, 0,7, Offentlige forbrugsudgifter, 179,1, 4,4 , 1,8 , -0,4, 0,8 , 1,6, Faste bruttoinvesteringer, 174,0, 7,0 , -0,1, 2,3 , 2,7 , -0,8, Boliger, 43,5, 2,8 , 1,7 , 5,1 , 5,0 , -2,1, Andet byggeri og anlæg, 47,1, 8,0 , -0,5, 3,7 , 2,6 , -0,5, Maskiner, transportmidler mv., 34,8, 19,8, 2,7 , 0,1 , 3,4 , -2,8, Intellektuelle rettigheder , 48,6, 1,6 , -3,4, 0,2 , 0,3 , 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, -23,9, -1,8, -1,4, 2,5 , -1,4, -0,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 681,2, 1,3 , -0,6, 3,1 , -0,6, -0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 1243,6, 3,1 , 2,9 , 3,5 , -0,1, 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1136,0, 0,6 , 0,7 , -0,7, 0,1 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3248,2, 0,9 , 0,8 , 0,1 , 0,1 , 0,4, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten), 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store bevægelser i lagerændringerne i 2024. I første, tredje og fjerde kvartal var der en betydelig nedgang i lagrene, når der ses på sæsonkorrigerede tal. I andet kvartal steg den samlede lageropbygning derimod markant. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på -1,8, -1,4 og -0,6 procentpoint i hhv. første, tredje og fjerde kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,5 procentpoint i andet kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2024. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med hhv. 0,4, 0,2 og 0,4 procentpoint i første, andet og tredje kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2024. De nye tal for 2024 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2021. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2024, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2024, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2024. Den endelige opgørelse af 2024 vil foreligge i juni 2027, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Nationalregnskabsopgørelsen for 2024 er behæftet med større usikkerhed end normalt og bør fortolkes med større forsigtighed end vanligt. Denne usikkerhed knytter sig primært til opgørelsen af de dele af økonomien, hvor der ikke foreligger et datagrundlag og derfor er baseret på faste beregningsregler. Dette drejer sig især om forbrug i produktion, investeringer samt lagerbevægelser. Et egentligt datagrundlag for disse områder forefindes først, når Regnskabsstatistikken forefindes. Regnskabsstatistikken opgøres kun for årstal og forefindes 1¼ år efter årets udgang og er indarbejdet i nationalregnskabet offentliggjort ultimo juni samme år, dvs. 1½ år efter årets udgang., De faste beregningsregler ved opgørelsen af de foreløbige kvartalsvise nationalregnskaber kan for tiden være udfordret af ændringer i virksomhedernes ageren samt enkeltstående større virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Det er derfor vanskeligere end normalt at sammenstille helhedsbilledet af økonomien. Ud over en øget usikkerhed på fx BNP-væksten via usikkerhed på forbrug i produktion er der i denne opgørelse derfor også en øget usikkerhed på især investeringer og lagerbevægelser. For investeringerne er der herunder en betydelig usikkerhed for investeringer i intellektuelle rettigheder, som hovedsageligt består af investeringer i forskning og udvikling samt software., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for fjerde kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 31. marts 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Usikkerhed i opgørelse af Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2024, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2024 revideret, , der offentliggøres , 31. marts 2025, , vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,6 %, 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,4 % , 3. kvt. 2024 - 4. kvt. 2024, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2024 og året 2024, 20. februar 2025 - Nr. 40, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48827

      NYT: Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, 30. september 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse, primært som følge af indarbejdelsen af opdaterede kildedata særligt for udenrigshandlen. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien faldt den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) med 0,3 pct. Ud over medicinalindustrien var der positive vækstbidrag fra den offentlige produktion og erhvervsservice. Modsat trak især transport den økonomiske aktivitet ned. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., svarende til 6.500 personer, og de præsterede timer steg ligeledes med 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fortsat fremgang i det private forbrug, Privatforbruget steg med 0,2 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester mv. steg med 0,3 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Stigningen i varerne kommer især fra køb af køretøjer, der stiger med 9,4 pct., mens øvrige varer falder med 1,0 pct. Samlet set er væksten i privatforbruget nedjusteret med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Det offentlige forbrug voksede med 0,4 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Nedjusteringen af den offentlige forbrugsvækst skyldes i især indarbejdelsen af standardberegnet lønindeks for andet kvartal., Pæn stigning i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg i andet kvartal med 0,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 1,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Væksten for alle investeringsgrupperne er opjusteret især som følge af indarbejdelsen af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, og , Betalingsbalance og udenrigshandel, ., Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, andet byggeri end boliger samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder og boligbyggeri. I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 9,1 pct., og dermed er væksten for de faste bruttoinvesteringer i første kvartal opjusteret med 4,4 procentpoint i forhold til første beregning. Væksten i de fleste investeringsgrupper er revideret op, og især væksten i investeringer i intellektuelle rettigheder er kraftigt revideret op med 10,7 procentpoint til et fald på 22,4 pct. Opjustering skyldes især opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Læs mere om opdaterede sæsonkorrektionsmodeller under afsnittet , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 3,4 pct., mens eksporten steg med 3,7 pct. Importen af varer stiger med 3,1 pct., mens tjenesteimporten stiger med 3,7 pct. Vareeksporten stiger med 4,8 pct., mens tjenesteeksporten stiger 2,1 pct. I forhold til første udgivelse er væksten for importen revideret op med 1,4 procentpoint, mens væksten for eksporten er revideret ned med 0,3 procentpoint.  , BNP-fremgang i EU-landene, Storbritannien og USA, I andet kvartal var der for EU-27 en samlet BNP-vækst på 0,2 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,3 pct., og USA havde en vækst på 0,8 pct. Danmark havde med en kvartalsvækst på 1,0 pct. den næst højeste kvartalsvækst blandt de lande, der sammenlignes med. Kun Rumænien havde en højere kvartalsvækst end Danmark med en kvartalsvækst på 1,2 pct. De fleste lande havde positiv vækst i andet kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Den årlige vækst i Danmarks BNP i andet kvartal var på 1,6 pct. i forhold til samme periode året før. BNP i EU som helhed er ligeledes vokset med 1,6 pct. det seneste år. USA's BNP lå i andet kvartal 2,1 pct. over samme periode året før. Alle EU-lande har oplevet økonomisk fremgang det seneste år, når BNP i andet kvartal sammenlignes med samme periode året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 23. september 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 750,1, 1,6 , 2,0 , -1,3, 1,0, Import af varer og tjenester, 449,2, 1,1 , -0,4, -6,1, 3,4, Import af varer, 244,8, 5,5 , 3,8 , -0,6, 3,1, Import af tjenester, 204,4, -3,9, -5,2, -12,0, 3,7, Forsyning i alt, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -3,1, 1,9, Eksport af varer og tjenester, 515,1, 1,1 , 0,2 , -4,5, 3,7, Eksport af varer, 306,4, 6,1 , 4,8 , -5,1, 4,8, Eksport af tjenester, 208,7, -5,4, -5,9, -3,4, 2,1, Privatforbrug, 330,6, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,4, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Køb af køretøjer, 17,5, 21,2, 20,8, 3,3 , 9,4, Andre varer, 120,3, -1,6, -0,5, 0,7 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 181,5, 2,4 , 2,4 , 0,7 , 0,3, Tjenester i alt, 188,0, 2,5 , 2,0 , 0,2 , 0,7, Turistindtægter (-), -21,8, 3,7 , -2,1, -4,8, 5,4, Turistudgifter (+), 15,4, 3,3 , 1,6 , -1,1, 1,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,8 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 175,2, -1,0, -1,4, -1,9, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 171,4, 1,0 , 1,5 , -9,1, 0,9, Boliger, 35,7, 0,0 , 0,6 , 5,2 , -0,3, Andet byggeri og anlæg, 46,7, 0,8 , 1,2 , -0,5, 3,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,5, 1,9 , 0,9 , -8,7, 4,2, Intellektuelle rettigheder , 45,5, 1,3 , 3,0 , -22,4, -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, 7,0 , 0,3 , 1,0 , 2,4 , -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 684,2, 1,5 , 1,8 , 0,1 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -1,9, 1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1123,4, 1,0 , 0,8 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3264,4, 1,2 , 1,2 , 0,5 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 0,7 procentpoint i andet kvartal og et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,0 pct. og er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i første kvartal er på -1,3 pct. og dermed uændret på trods af indarbejdelsen af opdaterede kilder. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Ny metode for opgørelsen af væksten for søtransport, I denne opgørelse er der indarbejdet en ny metode til beregning af realvæksten for eksport og produktion af søtransporttjenester for første og andet kvartal 2025. Fra og med denne beregning bruges mængdeenheder fra regnskaber for Danmarks største rederier nu som en indikator for realvæksten. Metodeændringen betyder, at der nu anvendes den samme beregningsmetode som i de årlige opgørelser af den reale udvikling. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2025. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2025., Opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, I denne opgørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. De opdaterede modeller afspejler det kvartalsmønster, der har været gældende i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2025 revideret, for tallene til og med 4. kvt. 2024. De tidligere modeller har afspejlet kvartalsmønsteret i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024 revideret, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, 30. september 2025 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50531

      NYT: Fald i medicinalindustri giver BNP-nedgang

      BNP, Sæsonkorrigeret, -1,3 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, 30. juni 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,3 pct. i første kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Derved er væksten revideret ned med 0,8 procentpoint i forhold til første opgørelse: , Nationalregnskab 1. kvt. 2025, . Faldet i første kvartal skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien. Når der ses bort fra medicinalindustrien, gik den samlede økonomi nemlig frem med 0,4 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT). Medicinalindustriens BVT faldt med 15,3 pct., mens BVT for den samlede økonomi faldt med 1,3 pct. ligesom BNP. På trods af tilbagegang i første kvartal 2025 er BNP det seneste år vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. svarende til 16.300 personer, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Tilbagegang i importen skyldes bl.a. flere patenter i fjerde kvartal 2024, Den samlede import faldt i første kvartal med 6,5 pct. Det er i høj grad importen af tjenester, der trækker det store fald, da denne falder med 12,8 pct., mens vareimporten falder med 0,7 pct. Det store fald i tjenesteimporten skal ses i lyset af, at der er importeret to store patenter i fjerde kvartal 2024. Samlet set er der patenter for 27 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Eksporten falder med 4,1 pct., hvilket er 1,1 procentpoint lavere end i første opgørelse. Faldet kommer både fra varer og tjenester, der falder med hhv. 4,3 pct. og 3,6 pct. Faldet i vareeksport i første kvartal skal ses i lyset af det store fald i medicinalindustriens produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stort fald i investeringer, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 13,2 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Faldet kommer i høj grad fra intellektuelle rettigheder, der falder med 32,8 pct. Tilbagegangen vedrører den markante import af patenter i fjerde kvartal 2024 som nævnt tidligere. Investeringer i andet byggeri, anlæg, transportmidler samt maskininvesteringer falder også. Boliginvesteringerne stiger med 4,8 pct., og er den eneste investeringsgruppe med fremgang., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i årets første kvartal. Der er fremgang i køb af varer eksklusiv køretøjer samt tjenester med stigninger på hhv. 0,6 pct. og 0,2 pct. For køb af varer er der pæne stigninger i køb af beklædning og fodtøj samt energi på hhv. 2,9 pct. og 5,0 pct. Køb af køretøjer trækker derimod i den modsatte retning med et fald på 0,3 pct., BNP-fremgang i EU-landene og Storbritannien, tilbagegang i USA, I første kvartal var der for EU-27 samlet en vækst på 0,6 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,7 pct. USA's BNP faldt med 0,1 pct. Danmark havde den største tilbagegang i første kvartal. De fleste lande havde positiv vækst i første kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Nedgangen i Danmark skal ses i lyset af den pæne fremgang i de forudgående kvartaler i 2024. Sammenlignes med første kvartal 2024 bemærkes det, at selvom Danmark oplevede tilbagegang i første kvartal 2025, ligger BNP alligevel 2,3 pct. over BNP i samme periode året før. Herved hører Danmark til blandt den øvre del af de europæiske lande, når det kommer til årlige vækstrater. EU-27's BNP ligger i første kvartal 2025 1,7 pct. over BNP i samme periode året før, men det for USA ligger 2,1 pct. over. Størstedelen af landene oplevede fremgang i BNP sammenlignet med samme periode året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 20. juni 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025, 2024, 2025,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 723,9, 2,3 , 0,8 , 1,2 , -1,3, Import af varer og tjenester, 437,0, -2,0, -0,3, 4,6 , -6,5, Import af varer, 245,0, 2,4 , 1,1 , 1,5 , -0,7, Import af tjenester, 192,0, -6,9, -1,9, 8,3 , -12,8, Forsyning i alt, 1160,9, 0,7 , 0,4 , 2,5 , -3,3, Eksport af varer og tjenester, 506,8, -0,3, 0,2 , 1,6 , -4,1, Eksport af varer, 309,0, 4,3 , 3,2 , 3,2 , -4,3, Eksport af tjenester, 197,8, -6,4, -3,8, -0,8, -3,6, Privatforbrug, 324,5, 1,9 , 0,3 , 0,6 , 0,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 313,7, 2,0 , 0,3 , 0,6 , 0,5, Køb af køretøjer, 12,5, 19,0, 2,5 , 3,2 , -0,3, Andre varer, 120,8, 0,3 , -1,0, 0,2 , 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 180,4, 1,8 , 1,0 , 0,7 , 0,5, Tjenester i alt, 179,4, 1,5 , 0,2 , 1,3 , 0,2, Turistindtægter (-), -11,2, -4,8, -2,4, 3,2 , -5,5, Turistudgifter (+), 12,2, -3,1, 6,4 , -3,1, -3,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,8, 1,0 , -0,4, 1,3 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 165,0, -2,1, 0,0 , 0,8 , -1,9, Faste bruttoinvesteringer, 155,6, 0,1 , 1,9 , 12,8, -13,2, Boliger, 31,8, 1,1 , 3,1 , -7,7, 4,8, Andet byggeri og anlæg, 37,8, -1,4, 2,5 , -4,9, -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 39,2, -2,2, 2,3 , 4,0 , -5,8, Intellektuelle rettigheder , 46,8, 3,0 , 0,1 , 55,0, -32,8, Lagerforøgelser mv., 3, 9,0 , 1,6 , 0,1 , -1,3, 2,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,1, 1,1 , 0,7 , 2,3 , -1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1160,9, 0,5 , 0,5 , 2,0 , -2,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1095,9, 0,6 , -0,1, 0,5 , 0,3, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3215,8, 1,3 , 0,1 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markant udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været en stor stigning i lagerændringerne i første kvartal 2025. Udsvinget betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et positivt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 2,2 procentpoint. Dette vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025.  I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2021 revideret i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, . Fra første kvartal 2021 til fjerde kvartal 2024 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder. Der er for årene 2021-2024 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, samt , Arbejdstidsregnskabet, . Herudover er kvartalsserierne tilpasset til årstallene via en matematisk udglattende metode (årsopregning). For første kvartal 2025 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2025 er revideret ned med 0,8 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 13. juni bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2025. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for første kvartal 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især fjerde kvartal., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,3 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, 30. juni 2025 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49805

      NYT: Afdæmpet BNP-vækst i tredje kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, 23. december 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,3 pct. i tredje kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed revideret ned med 0,2 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022, især som følge af indarbejdelse af ny information fra , Firmaernes køb og salg, samt regnskabstal for finansiering og forsikring. Fremgangen kom især fra serviceerhverv såsom erhvervsservice samt hoteller og restauranter. Herudover var der en fortsat positiv udvikling i industrien, hvilket specielt er drevet af medicinalindustrien. De resterende brancher oplevede mere eller mindre stilstand. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. i tredje kvartal, og de præsterede timer steg med 0,4 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet under afsnittet , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Forbrugerne bruger flere penge men får færre varer, I tredje kvartal fortsatte den reale tilbagegang i husholdningernes forbrug med et fald på 0,7 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint. i forhold til første opgørelse. Dermed er privatforbruget faldet i alle tre kvartaler i 2022. Revisionen i væksten for tredje kvartal skyldes i høj grad turistudgifterne, hvor væksten er revideret ned med 1,9 procentpoint. Købet af beklædning og fodtøj bidrager kraftigt til faldet i privatforbrug i tredje kvartal, da denne post falder med 6,0 pct., hvilket svarer til en nedjustering af væksten med 0,8 procentpoint. Bilkøbet steg med 2,1 pct. men ligger forsat på et lavt niveau, hvilket skal ses i lyset af forsyningsproblemer i branchen igennem hele året. Selvom mængden af varer og tjenester, som husholdningerne køber, er faldet i tredje kvartal, bruges der stadig flere penge. Husholdningernes forbrugsudgifter er således steget med 1,8 pct. i tredje kvartal. Dette skyldes de stigende priser. Det er især inden for brændsel og elektricitet samt fødevarer, at priserne er steget voldsomt med henholdsvis 6,1 pct. og 4,8 pct. i tredje kvartal., Pæn fremgang i de samlede investeringer, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 1,2 pct. Dette er en opjustering på 0,4 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse. Anlægsinvesteringerne er revideret op med 4,1 procentpoint og stiger nu med 5,6 pct. Revisionen skyldes en mindre opjustering i , Firmaernes køb og salg, , herunder separate opjusteringer på byggeri af Femern-forbindelsen, vindmøller og datacentre. Væksten i transportmidler er justeret op med 1,3 procentpoint og er nu på 7,0 pct. Investeringer i maskiner og transportmidler samlet er dog kun steget med 0,1 pct. som følge af tilbagegang i maskininvesteringerne. Boligbyggeriet faldt med 0,7 pct. , Uensartet vækst internationalt, For EU-27 og USA var væksten i tredje kvartal 2022 hhv. 0,2 pct. og 0,7 pct. Blandt EU's største medlemslande var væksten positiv, men moderat. Tyskland og Italien havde en vækst på hhv. 0,4 pct. og 0,5 pct. Spanien og Frankrig havde en vækst på 0,2 pct. Væksten inden for EU-27 var mere uensartet på tværs af de mindre EU medlemslande. I den ene ende havde Estland en nedgang på 1,8 pct., mens Irland havde en vækst 2,3 pct. , Kilde: Danmarks Statistik, , EUROSTAT, og , BEA, . Senest opdateret 22. december 2022, Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 707,4, 3,2 , 4,0 , -0,5, 0,8 , 0,3, Import af varer og tjenester, 423,9, 3,6 , 4,5 , -1,6, 2,4 , -0,2, Import af varer, 258,4, 2,2 , 1,3 , -3,3, 3,6 , -0,5, Import af tjenester, 165,6, 5,7 , 9,7 , 1,2 , 0,5 , 0,3, Forsyning i alt, 1, 131,4, 3,3 , 4,2 , -0,9, 1,3 , 0,1, Eksport af varer og tjenester, 526,4, 10,9, 8,0 , 0,5 , 3,1 , 2,5, Eksport af varer, 273,7, 7,8 , 5,0 , -1,1, 1,5 , 3,2, Eksport af tjenester, 252,6, 15,6, 12,4, 2,8 , 5,4 , 1,6, Privatforbrug, 293,6, -5,1, -1,2, -3,4, -0,3, -0,6, Husholdningernes forbrugsudgifter, 284,8, -5,3, -1,3, -3,6, -0,4, -0,7, Køb af køretøjer, 11,0, -16,9, -19,1, -15,2, -2,6, 2,1, Andre varer, 121,2, -5,3, -4,1, -3,1, -0,4, -0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 152,6, -4,4, 2,6 , -3,1, -0,2, -1,0, Tjenester i alt, 167,7, 2,5 , 7,8 , -0,5, 1,3 , 0,2, Turistindtægter (-), 26,9, 179,7, 147,1, 11,5, 20,2, 11,3, Turistudgifter (+), 11,8, 8,3 , 24,9, -23,9, 5,1 , -0,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,8 , 2,9 , 0,7 , 0,7 , 0,4 , 1,5, Offentlige forbrugsudgifter, 150,7, -0,1, -0,5, -1,7, -0,3, -1,2, Bruttoinvesteringer, 160,7, 3,2 , 9,4 , 0,9 , 9,1 , -7,9, Faste bruttoinvesteringer, 154,3, 5,8 , 5,0 , 2,4 , 0,1 , 1,2, Boliger, 43,0, 8,3 , 7,8 , 6,5 , -0,1, -0,7, Andet byggeri og anlæg, 36,5, 10,6, 6,8 , 0,0 , 1,4 , 3,9, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, -3,8, -4,5, 0,5 , -1,7, 0,1, Intellektuelle rettigheder , 38,8, 8,5 , 10,2, 2,2 , 0,9 , 1,9, Lagerforøgelser mv., 3, 6,4 , -0,7, 1,1 , -0,3, 2,1 , -2,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 605,0, -1,8, 1,6 , -1,9, 2,1 , -2,8, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 131,4, 3,1 , 4,1 , -0,9, 2,5 , -0,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 080, 3,1 , 5,6 , 0,7 , 0,7 , 0,4, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 185, 3,2 , 4,5 , 1,0 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, (pdf), 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2022. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2022, , er væksten revideret ned med 0,2 procentpoint i tredje kvartal, mens den er uændret for første og andet kvartal. Revisionen skyldes primært nye oplysninger for 2022 vedrørende , firmaernes køb og salg, samt, betalingsbalance og udenrigshandel, . , Derudover er  , industriens salg af varer, samt nye tal for de finansielle brancher indarbejdet, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2022. Dog kan nye tal for de tre første kvartaler af 2022 give ny information til vurderingen af sæsonmønstret, hvilket fører til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Ekstraordinær revision af præsterede timer, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. december. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. I den seneste offentliggørelse af arbejdstidsregnskabet er der foretaget en genberegning af de præsterede timer for perioden første kvartal 2008 og frem, se , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2022, . Formålet med genberegningen har været at få mere plausible kvartalsmønstre - især for brancher med få timelønnede. I nationalregnskabet er der kun indarbejdet tal for præsterede timer med det nye kvartalsmønster for kvartalerne i 2022. Da der opstår forskelle i sæsonmønstrene for de præsterede timer mellem 2021 og 2022 i nationalregnskabet, er de sæsonkorrigerede tal for de præsterede timer i nationalregnskabet baseret på udviklingen i de sæsonkorrigerede tal i arbejdstidsregnskabet. Dette skyldes, at det kræver tal for en længere periode med samme kvartalsmønster for at kunne estimere og rense for sæsoneffekter. I juni 2023 er det planen at indarbejde kvartalsvise tal for arbejdstidsregnskabet tilbage til 2020., Opgørelse af færdigvarelagre i tredje kvartal 2022, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra lagerværdistatikken, se , www.statistikbanken.dk/statbank5a, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Ved denne offentliggørelse benyttes dog for tredje kvartal en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da den vurderes at give et mere retvisende billede af lagerændringerne for tredje kvartal for færdigvarerne. Af samme grund undersøges det aktuelt, om denne kilde skal være den primære til opgørelsen af færdigvarelagre fremover., Nye tal for Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. december bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2022. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 3. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2022., Opgørelse af landbruget, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror på foreløbige høstresultater for 2022. Mere detaljerede kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023, Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen som følge af påvirkning fra COVID-19-pandemien. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 21. december. For kvartalerne i 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). , Særlige skøn for forbrug i produktion, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst således, at virksomhedernes forbrug i produktionen er en fast andel af produktionen. Der må dog forventes at have været væsentlige ændringer af disse andele for nogle erhverv pga. COVID-19-følgerne. For de erhverv, der var særligt påvirkede af nedlukninger, blev der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tog højde for lav omsætning som følge af nedlukning, hvor omkostningerne i langt mindre omfang kunne reduceres. Det aktuelle forbrug i produktion korrigeres nu kun i mindre grad for enkelte områder., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,5 % , 2. kvt. 2022 - 3. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2022 revideret, 23. december 2022 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. februar 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36044

      NYT: Lille fald i BNP på 0,1 pct. i tredje kvartal 2023

      BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, 30. november 2023, Ændret 30. november 2023 kl. 11:35, Der var desværre fejl i tallene. Tallene er rettet i tabellen og er markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,1 pct. i tredje kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var primært drevet af en væsentlig nedgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften bag tilbagegangen i BNP. Omvendt havde søtransporten en betydelig positiv effekt på BNP-væksten. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, hvilket svarer til en stigning på 9.700 personer. Derudover steg de præsterede timer også med 0,3 pct. i tredje kvartal. Derved forsætter den pæne udvikling for beskæftigelsen ind i tredje kvartal 2023. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stort bidrag til dansk økonomi fra medicinalindustrien, Det seneste år har medicinalindustrien haft stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten i årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med ca. 50 pct., og dermed var medicinalindustriens bidrag til BNP også markant. I årets første tre kvartaler steg BNP med 1,3 pct. i forhold til samme periode sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 0,5 pct. Ses der udelukkende på udviklingen mellem tredje kvartal i år i forhold til samme kvartal sidste år, er BNP steget med 0,2 pct., men uden medicinalindustrien ville BNP være faldet med 1,1 pct. At ekskludere medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten tager ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Revisioner af BNP-væksten i første og andet kvartal, BNP-væksten i første kvartal er opjusteret med 0,3 procentpoint til en vækst på 1,1 pct., mens væksten i andet kvartal er nedjusteret med 0,6 procentpoint til et fald på 0,9 pct. Hovedårsagen bag revisionerne er indarbejdelse af nye kilder. For de finansielle brancher er væksten opjusteret i første kvartal, som følge af en nedjustering af forbrug i produktion. Derudover er produktionen i den offentlige sektor opjusteret i første kvartal. Væksten i andet kvartal nedjusteres som følge af opdaterede tal for bygge og anlæg samt et opdateret prisindeks for søtransporten. Opjusteringen af BNP i første kvartal bidrager yderligere til nedjusteringen af væksten i andet kvartal. Ud over indarbejdelsen af opdaterede kilder har genberegningen af sæsonkorrektionen også haft betydning. Sæsonkorrektionen har dog påvirket væksten i modsat retning af de opdaterede kilder, hvilket især gør sig gældende i første kvartal., Fremgang i forbruget af tjenester, Husholdningernes forbrug gik frem med 1,3 pct. i tredje kvartal. Fremgangen skyldtes udelukkende en fremgang i forbruget af tjenester på 3,1 pct. Blandt tjenesterne var der særligt fremgang for hoteller, restauranter og pakkede ferierejser. Omvendt trak husholdningernes forbrug af varer det samlede forbrug ned, da køb af køretøjer og andre varer havde en tilbagegang på hhv. 1,0 pct. og 0,7 pct. Blandt andre varer var det hovedsagligt tilbagegang i forbrug af energivarer, der bidrog negativt til forbruget., Anskaffelse af patent øger investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,6 pct. i tredje kvartal. På trods af tilbagegang i næsten alle typer af investeringer modsvarede transportmiddelinvesteringer og primært intellektuelle rettigheder tilbagegangen, da disse gik frem med hhv. 0,6 pct. og 17,6 pct. Den kraftige stigning i intellektuelle rettigheder skyldes et patentkøb på 6,6 mia. kr. Det fortsatte fald i boligbyggeriet samt andet byggeri og anlæg på hhv. 1,4 pct. og 2,4 pct. medvirkede dog til at dæmpe væksten i bruttoinvesteringerne. For boligbyggeriet har der nu været konstant tilbagegang i mere end to år, hvormed boliginvesteringerne ligger 23 pct. under niveauet i første kvartal 2021., Betydelig stigning i udenrigshandlen, Den samlede import steg med 11,3 pct., mens den samlede eksport steg med 5,1 pct. i tredje kvartal. Importen af varer og tjenester steg med hhv. 12,8 pct. og 9,3 pct. Udviklingen på varer skal ses i lyset af en kraftig stigning i gasimporten samt drikkevarer og tobak, mens anskaffelsen af et patent er hovedårsag til stigningen i tjenesteimporten. Vareeksporten steg med 3,9 pct. og var hovedsagligt drevet af en større eksport af gas og elektrisk strøm. Tjenesteeksporten steg med 6,5 pct., primært som følge af en pæn fremgang i eksporten af søtransport., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 679,9, 0,3 , 1,3 , 1,1 , -0,9, -0,1, Import af varer og tjenester, 428,6, 17,2, 7,5 , -1,4, 4,9 , 11,3, Import af varer, 243,3, 13,6, 1,5 , -1,8, 6,9 , 12,8, Import af tjenester, 185,3, 22,5, 16,5, -0,7, 2,4 , 9,3, Forsyning i alt, 1108,4, 6,5 , 3,6 , 0,1 , 1,2 , 4,2, Eksport af varer og tjenester, 481,3, 12,2, 9,8 , 3,7 , 3,2 , 5,1, Eksport af varer, 282,1, 10,7, 9,5 , 1,3 , 2,6 , 3,9, Eksport af tjenester, 199,2, 13,8, 10,1, 7,0 , 3,8 , 6,5, Privatforbrug, 310,9, 2,1 , 0,6 , 0,2 , 0,8 , 1,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 301,6, 2,0 , 0,5 , 0,2 , 0,8 , 1,3, Køb af køretøjer, 13,3, 23,6, 33,5, 13,0, 2,6 , -1,0, Andre varer, 119,2, -5,1, -5,4, -1,6, -0,2, -0,7, Tjenester i alt inkl. turisme, 169,1, 6,4 , 3,3 , 0,8 , 1,4 , 3,1, Tjenester i alt, 182,6, 4,7 , 2,9 , 1,3 , 0,7 , 2,6, Turistindtægter (-), -28,1, -1,6, 11,5, 9,7 , -1,8, -4,9, Turistudgifter (+), 14,6, 21,3, 24,3, 7,0 , 6,8 , -2,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,3 , 3,6 , 3,1 , 0,7 , 0,0 , 2,7, Offentlige forbrugsudgifter, 157,0, 2,9 , 0,6 , 1,9 , -0,3, 0,8, Faste bruttoinvesteringer, 150,1, 2,0, -1,0, -14,3, 1,2, 3,6, Boliger, 33,3, -11,5, -12,5, -3,7, -3,2, -1,4, Andet byggeri og anlæg, 34,3, -3,8, 2,7, 0,0, -3,1, -2,4, Maskiner, transportmidler mv., 36,0, 5,0, -0,9, -9,1, 10,9, -1,2, Intellektuelle rettigheder, 46,5, 16,7, 6,1, -32,5, 1,0, 17,6, Lagerforøgelser mv., 3, 9,2, -1,0, -1,8, -0,9, 0,1, 0,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 627,1, 0,9, -1,7, -4,3, 0,7, 2,4, Endelig anvendelse i alt, 4, 1108,4, 6,1, 3,3, -0,7, 1,9, 3,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1098,8, 0,8, 0,8, 0,0, 0,3, 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3224,9, 1,2 , 1,4 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP (pdf), . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Høj vækst i USA og nulvækst i EU, I tredje kvartal var der i USA en fremgang på 1,2 pct. i BNP, og dermed har USA haft en pæn vækst i hvert af årets tre første kvartaler. I EU-27 var der samlet nulvækst, hvilket var på baggrund af store forskelle i vækstraterne på tværs af medlemslandene. Især Finland og Polen skilte sig ud med vækstrater på hhv. -0,9 pct. og 1,4 pct. Det kan bemærkes, at vækstraterne i Danmarks tætte samhandelspartnere Tyskland, Sverige og Norge alle ligger omkring nul. Polen og Spanien har oplevet en pæn positiv vækst gennem de tre første kvartaler af 2023. Modsat står det til i Østrig og Nederlandene, der begge har haft betydelig nedgang i BNP i årets tre første kvartaler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført ændringer til BNP-væksten i første kvartal, som er opjusteret med 0,3 procentpoint. For andet kvartal er BNP-væksten revideret ned med 0,6 procentpoint. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for første og andet kvartal 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal., Ekstraordinær rettelse i løn, beskæftigelse og timer, Den 10. november blev der for perioden 2020-2022 rettet en fejl i de årlige tal for løn, beskæftigelse og timer. Fejlen vedrørte kun fordelingen på brancherne industri, handel samt information og kommunikation. Totalerne for løn, beskæftigelse og timer var ikke påvirket af rettelsen. Disse rettelser er nu indarbejdet i de kvartalsvise beregninger af løn, beskæftigelse og timer., Usikkerhed i opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, I BNP-indikatoren og i den første foreløbige kvartalsvise nationalregnskabsberegning for andet kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 3. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 22. december 2023, vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,1 %, 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2023 - 3. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2023, 30. november 2023 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46518

      NYT: Høj vækst i BNP på 2,0 pct. i fjerde kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, +2,0 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, 20. februar 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 2,0 pct. i fjerde kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Med denne første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal kan BNP-væksten for hele året 2023 beregnes til 1,8 pct. Medicinalindustrien har været hoveddrivkraften i dansk økonomi i både fjerde kvartal og for hele 2023. Den øvrige industri samt erhvervsservice bidrog også til fremgangen i fjerde kvartal. BNP-væksten i tredje kvartal er revideret til en stigning på 0,4 pct. fra tidligere et fald på 0,7 pct. En kombination af kraftigt stigende transithandel med gas samt volatile gaspriser har vanskeliggjort opstillingen af det samlede billede for dansk økonomi, hvilket er årsag til revisionen. Beskæftigelsen er uændret i fjerde kvartal, samtidig med at de præsterede timer steg marginalt med 0,1 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markant bidrag fra medicinalindustrien til dansk økonomi, Det seneste år har medicinalindustrien haft meget stor betydning for dansk økonomi, hvilket tydeliggøres, når man ser på medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten for året 2023. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med over 50 pct. Medicinalindustriens bidrag til BNP var også markant. I 2023 voksede BNP med 1,8 pct. i forhold til sidste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,1 pct. Kigger man udelukkende på udviklingen mellem fjerde kvartal 2023 og fjerde kvartal 2022, er BNP steget med 3,2 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Her bidrog medicinalindustrien med 1,8 procentpoint af væksten, hvilket betyder, at bidraget fra andre brancher når op på 1,4 procentpoint. Når medicinalindustriens bidrag til BNP-væksten ekskluderes tages der dog ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Patent og handel med skibe giver fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,3 pct. i løbet af fjerde kvartal. Faldet i fjerde kvartal skyldes primært nedgang for investeringer i transportmidler og intellektuelle rettigheder, som falder med hhv. 31,9 pct. og 12,9 pct. For begge investeringsgrupper skal nedgangen ses i lyset af et højt niveau i tredje kvartal. Transportmiddelinvesteringernes relativt høje niveau i tredje kvartal skyldes i høj grad import af fragtskibe, mens det for intellektuelle rettigheder skyldes import af et enkelt stort patent på 6,6 mia. kr. For året 2023 faldt de faste bruttoinvesteringer med 5,0 pct. Faldet er primært drevet af et fald i investeringer i boliger, intellektuelle rettigheder og maskiner, som faldt med hhv. 10,2 pct., 7,6 pct. og 10,4 pct. For intellektuelle rettigheders skyldes faldet i 2023 hovedsageligt et patentkøb på 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. Udelades de to investeringer i patenter af beregningerne, er der et fald i de faste bruttoinvesteringer for året 2023 på ca. 3 pct., Fortsat stigninger i udenrigshandlen, I fjerde kvartal steg den samlede import med 1,1 pct., mens den samlede eksport steg med 5,7 pct. Stigningen i importen er drevet af varer, som stiger med 3,1 pct., mens importen af tjenester er faldet med 1,6 pct. Faldet i importen af tjenester skal ses i lyset af det førnævnte patentkøb i tredje kvartal, der har dæmpet væksten i fjerde kvartal. Eksporten af varer og tjenester er begge vokset med stigninger på hhv. 4,9 pct. og 6,6 pct. Den årlige vækst i udenrigshandlen når dermed op på 7,7 pct. for importen og 12,5 pct. for eksporten. , Pæn vækst i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal, I årets sidste kvartal voksede husholdningernes forbrug med 1,7 pct. Dermed har husholdningernes forbrug været voksende i alle fire kvartaler i 2023. Væksten i fjerde kvartal var særlig præget af husholdningernes køb af køretøjer, som steg med 21,4 pct. Husholdningernes køb af øvrige varer voksede med 2,5 pct. For husholdningernes forbrug og især for øvrige varer må der dog knyttes en større usikkerhed til væksten på grund af usikkerhed ved sæsonkorrektion af energiforbruget. For året 2023 er husholdningernes forbrug samlet set vokset med 1,3 pct., hvilket især er drevet af en stigning i køb af køretøjer på 37,0 pct. Priserne på husholdningernes forbrug steg med 3,1 pct. i 2023, og prisstigningerne er dermed aftaget betydeligt i forhold til 2022, hvor prisstigningen var på 7,7 pct. Generelt er der prisstigninger for alle vare- og tjenestegrupper bortset fra prisen på elektricitet og brændsel, som faldt med 14,3 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 732,4, 3,1 , 1,8 , -0,6, 0,4 , 2,0, Import af varer og tjenester, 430,7, 11,8, 7,7 , 4,9 , 6,8 , 1,1, Import af varer, 250,5, 15,6, 3,2 , 6,3 , 7,4 , 3,1, Import af tjenester, 180,2, 7,3 , 14,2, 3,2 , 6,0 , -1,6, Forsyning i alt, 1163,1, 6,3 , 4,0 , 1,4 , 2,8 , 1,6, Eksport af varer og tjenester, 506,6, 20,1, 12,5, 3,6 , 4,9 , 5,7, Eksport af varer, 298,8, 13,3, 10,2, 2,8 , 3,4 , 4,9, Eksport af tjenester, 207,8, 28,6, 15,2, 4,5 , 6,5 , 6,6, Privatforbrug, 337,7, 3,6 , 1,3 , 0,9 , 0,2 , 1,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 327,5, 3,6 , 1,3 , 1,0 , 0,2 , 1,7, Køb af køretøjer, 17,8, 44,7, 37,0, 3,9 , -0,1, 21,4, Andre varer, 139,8, 1,8 , -3,0, 0,3 , -0,1, 2,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 169,9, 1,9 , 2,3 , 1,3 , 0,5 , -0,7, Tjenester i alt, 173,5, 1,0 , 1,7 , 0,4 , 0,0 , -0,7, Turistindtægter (-), 14,6, -0,7, 7,0 , -2,6, -4,7, 0,3, Turistudgifter (+), 10,9, 11,2, 21,2, 6,7 , -1,4, 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,1, 2,6 , 2,7 , -0,1, 1,5 , 0,5, Offentlige forbrugsudgifter, 164,8, 1,1 , 0,0 , 0,2 , -0,4, 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 158,2, -16,1, -5,0, 1,1 , 3,3 , -6,3, Boliger, 37,7, -5,7, -10,2, -3,1, -0,5, 0,6, Andet byggeri og anlæg, 43,6, -0,4, 3,3 , -2,4, -0,9, 1,7, Maskiner, transportmidler mv., 33,4, -16,0, -4,9, 11,3, -3,2, -12,4, Intellektuelle rettigheder , 43,6, -32,0, -7,6, -0,3, 16,8, -12,9, Lagerforøgelser mv., 3, -4,2, -1,5, -1,9, -0,1, -1,0, -0,1, Endelig indenlandsk anvendelse, 656,5, -4,0, -2,7, 0,7 , -0,4, -0,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1163,1, 6,6 , 4,0 , 2,0 , 2,1 , 2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1131,9, 0,5 , 0,5 , 1,3 , 0,0 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3227,2, 0,9 , 1,5 , 0,1 , 0,1 , 0,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023. Det er samtidig første gang, nationalregnskabet offentliggøres 50 dage efter kvartalsafslutning. Det vurderes, at det offentliggjorte nationalregnskab 50 dage efter kvartalsafslutning generelt er ligeså retvisende og behæftet med samme usikkerhed som ved tidligere offentliggørelser 60 dage efter kvartalsafslutning. Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er dog derfor behæftet med større usikkerhed ved offentliggørelse 50 dage efter kvartalsafslutning jf. afsnittet nedenfor. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med hhv. 0,3, 0,1 og 1,1 procentpoint i første, andet og tredje kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023. De nye tal for 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2023, revideret, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023). Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2023, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2023. Den endelige opgørelse af 2023 vil foreligge i juni 2026, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I , statistikdokumentationen for Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i versionstabellen for forsyningsbalancen i , statistikbanken.dk/vnan1, ., Usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for fjerde kvartal 2023 og er derfor behæftet med større usikkerhed end i senere versioner. Udviklingen i Nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Revision af BNP-vækst i tredje kvartal, BNP-væksten i tredje kvartal er revideret til en stigning på 0,4 pct. fra tidligere et fald på 0,7 pct. En kombination af kraftigt stigende transithandel med gas samt volatile gaspriser har vanskeliggjort opstillingen af det samlede billede for dansk økonomi, hvilket er årsag til revisionen. Planlagte forbedringer af metoder og processer i opgørelsen af nationalregnskabet forventes at mindske risici for, at lignende begivenheder giver tilsvarende revisioner fremover, og der så kan opnås mere retvisende opgørelser i de tidlige versioner af nationalregnskabet., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 til 2023. Disse tal for medicinalindustrien er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Ved den første beregning af et nyt kvartal anvendes en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Af den grund er denne udgivelse behæftet med større usikkerhed for bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg. Ved udgivelsen af Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, der offentliggøres 27. marts 2024, vil der blive anvendt en version af Firmaernes køb og salg, hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19 og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i juni 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP). Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. , BNP, Sæsonkorrigeret, +2,0 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2023 og året 2023, 20. februar 2024 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46520

      NYT: Høj vækst i BNP på 2,6 pct. i fjerde kvartal

      BNP, Sæsonkorrigeret, 2,6 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, 27. marts 2024, Bruttonationalproduktet (BNP) voksede med 2,6 pct. i fjerde kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Industri, handel og transport mv. samt forsyningsvirksomhed bidrager betydeligt til væksten i BNP i fjerde kvartal. Beskæftigelsen er uændret i fjerde kvartal, samtidig med at de præsterede timer steg marginalt med 0,1 pct. BNP-væksten i fjerde kvartal er revideret op med 0,6 procentpoint fra seneste beregning. Det skal bemærkes, at sæsonkorrektionen har bidraget med en stor del af revisionen. Årsvæksten for 2023 er således stort set uændret, idet den er revideret 0,1 procentpoint op til 1,9 pct. Denne nationalregnskabsopgørelse er behæftet med større usikkerhed end normalt på grund af de store og samtidig forskelligartede prisudsving i 2022 og 2023 på en række centrale produkter, i særlig grad energi og søtransport. Det er derfor vanskeligere end vanligt at opstille et robust helhedsbillede af økonomien. Læs mere om usikkerhed og revisioner i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Udenrigshandlen og særligt eksporten voksede i 4. kvartal, I fjerde kvartal steg den samlede import med 2,5 pct., mens den samlede eksport steg med 7,5 pct. Importen af varer er steget med 1,1 pct. i fjerde kvartal mens importen af tjenester er steget med 4,3 pct. Stigningen i importen af tjenester i fjerde kvartal kommer på bagkant af importen af et stort patent i tredje kvartal på 6,6 milliarder. Udelader man importen af patentet stiger tjenesteimporten med næsten 9 pct. i kvartalet. Eksporten af varer er steget med 6,1 pct., mens det for tjenester er steget med 8,9 pct. Importen er dermed steget de seneste 3 kvartaler og med 8,6 pct. for hele 2023, mens eksporten er steget igennem alle årets fire kvartaler og når op på en årlig vækst på 13,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Patent og handel med skibe giver fald i investeringer, De faste bruttoinvesteringer faldt med 6,8 pct. i løbet af fjerde kvartal. Faldet i fjerde kvartal skyldes primært nedgang for investeringer i transportmidler og intellektuelle rettigheder, som falder med hhv. 34,6 pct. og 12,6 pct. For begge investeringsgrupper skal nedgangen ses i lyset af et meget højt niveau i tredje kvartal. Transportmiddelinvesteringernes relativt høje niveau i tredje kvartal skyldes i høj grad import af fragtskibe, mens det for intellektuelle rettigheder primært skyldes import af det førnævnte store patent. For året 2023 faldt de faste bruttoinvesteringer med 5,0 pct. Faldet er primært drevet af et fald i investeringer i boliger, intellektuelle rettigheder og maskiner, som faldt med hhv. 10,2 pct., 7,3 pct. og 10,2, pct., hvorimod der har været en stigning på 9,3 pct. for både transportmidler og anlæg. For intellektuelle rettigheder skyldes faldet i 2023 hovedsageligt et patentkøb på 17 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. Udelades de to investeringer i patenter af beregningerne, er der et fald i de faste bruttoinvesteringer for året 2023 på ca. 3 pct. , Husholdningernes forbrug voksede i fjerde kvartal, Husholdningernes forbrug steg med 2,0 pct. i årets sidste kvartal. Køb af køretøjer voksede med 20,7 pct. og forbruget af øvrige varer voksede i fjerde kvartal med 2,3 pct., mens husholdningernes forbrug af tjenester voksede med 0,3 pct. For husholdningernes forbrug og især for øvrige varer må der dog knyttes en større usikkerhed til væksten på grund af usikkerhed ved sæsonkorrektion af energiforbruget. I 2023 er husholdningernes forbrug vokset i alle fire kvartaler og er for året samlet vokset med 1,0 pct. Køb af køretøjer vokser med 27,3 for året 2023, hvilket er en nedjustering på næsten 10 procentpoint i forhold til seneste beregning. Nedjusteringen kommer på baggrund af en opdatering af prisvægtningen for biler til priserne i 2022., Overhæng giver et solidt udgangspunkt for 2024, Den høje vækst i fjerde kvartal af 2023 skaber et solidt fundament for dansk økonomi i 2024. Væksten på 2,6 pct. i fjerde kvartal medfører et overhæng på 1,9 pct. Overhænget betyder, at uden vækst i alle fire kvartaler i 2024 vil niveauet for BNP for hele 2024 ligge 1,9 pct. over BNP for 2023. Dette scenarie er illustreret ved den orange stiplede linje i figuren nedenfor, hvor den vertikale afstand til årsniveauet for 2023 repræsenterer overhænget. I figuren kan man også se, hvordan et overhæng fra 2021 ind i 2022 på 2,8 pct. skabte en årsvækst på 2,7 pct. i 2022, selvom BNP i fjerde kvartal 2022 kun lå 0,5 pct. over BNP i fjerde kvartal 2021. Figuren illustrerer med den grønne og den blå stiplede streg også, hvordan en jævn vækst på 2,0 pct. fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024 vil tilvejebringe en årlig vækst på 3,2 pct. fra årsniveauet i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger., Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 721,8, 3,5 , 1,9 , -0,8, 0,4 , 2,6, Import af varer og tjenester, 437,6, 14,4, 8,6 , 5,0 , 7,1 , 2,5, Import af varer, 245,7, 13,1, 2,7 , 6,1 , 7,5 , 1,1, Import af tjenester, 191,9, 16,5, 17,1, 3,6 , 6,6 , 4,3, Forsyning i alt, 1.159,3, 7,6 , 4,4 , 1,3 , 2,9 , 2,6, Eksport af varer og tjenester, 504,8, 23,0, 13,4, 4,0 , 5,4 , 7,5, Eksport af varer, 302,3, 14,5, 10,4, 3,1 , 3,1 , 6,1, Eksport af tjenester, 202,6, 33,7, 16,9, 5,0 , 7,9 , 8,9, Privatforbrug, 337,4, 3,5 , 1,0 , 0,9 , 0,1 , 2,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 327,3, 3,5 , 1,0 , 0,9 , 0,0 , 2,0, Køb af køretøjer, 16,6, 34,8, 27,3, 4,2 , -2,7, 20,7, Andre varer, 139,4, 1,6 , -3,0, 0,1 , 0,0 , 2,3, Tjenester i alt inkl. turisme, 171,2, 2,8 , 2,5 , 1,3 , 0,3 , 0,3, Tjenester i alt, 175,2, 2,0 , 1,8 , 0,5 , 0,0 , 0,4, Turistindtægter (-), -14,8, 0,9 , 7,5 , -2,6, -4,4, 1,2, Turistudgifter (+), 10,9, 11,2, 21,2, 6,7 , -1,4, 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,1, 2,7 , 2,7 , -0,1, 1,5 , 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 164,8, 0,9 , 0,0 , 0,3 , -0,4, 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 157,3, -16,6, -5,0, 1,2 , 3,1 , -6,8, Boliger, 37,6, -5,3, -10,2, -3,1, -0,5, 1,0, Andet byggeri og anlæg, 42,7, -2,8, 3,0 , -2,4, -0,5, -0,8, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, -16,2, -4,9, 11,5, -3,5, -13,0, Intellektuelle rettigheder , 43,7, -31,9, -7,3, -0,1, 15,8, -12,6, Lagerforøgelser mv., 3, -5,0, -1,7, -1,8, -0,2, -0,9, -0,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,5, -4,3, -2,8, 0,6 , -0,3, -1,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 1.159,3, 7,7 , 4,4 , 2,2 , 2,3 , 3,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1.131,9, 0,5 , 0,5 , 1,4 , 0,0 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3.227,2, 0,9 , 1,5 , 0,1 , 0,1 , 0,0, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2023, , er væksten revideret op med 0,6 procentpoint i fjerde kvartal. Bidragene til opjusteringen fordeler sig således at , 0,4 procentpoint, af opjusteringen skyldes sæsonkorrektion, mens 0,2 procentpoint skyldes genberegning med nye kilder. De nye kilder tæller især, nye oplysninger for 2023 vedrørende , industriens salg af varer, ,, firmaernes køb og salg, samt, betalingsbalance og udenrigshandel, , , samt at nye tal for finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2023. De nye tal for 2023 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og fører til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2023, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2023. Den endelige opgørelse af 2023 vil foreligge i juni 2026, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. I statistikdokumentationen for , Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , statistikbanken.dk/vnan1, Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 21. februar bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2023. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for fjerde kvartal 2023 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret ned i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2023., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion og bruttoværditilvækst for årene 2021 til 2023. Disse tal for medicinalindustrien er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal. , Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i juni 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæisk aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics -HERP). Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. , BNP, Sæsonkorrigeret, 2,6 %, 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,0 % , 3. kvt. 2023 - 4. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2023 revideret, 27. marts 2024 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46521
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation