Søgeresultat

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 301 - 320 af 337, 29.11.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober var 139.700 mod 140.400 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsl ..., Periode: Oktober 2001,  , 8.11.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september var 140.400 mod 141.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocente ..., Periode: September 2001,  , 27.9.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 141.000 mod 141.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløsheds ..., Periode: August 2001,  , 6.9.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli var 142.200 mod 144.000 i juni, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om et ledighedsfald på 0,1 p ..., Periode: Juli 2001,  , 2.8.2001, Uændret ledighedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juni var 144.800 mod 145.500 i maj, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer, for begge måneder, til en arbejdsløshedspro ..., Periode: Juni 2001,  , 28.6.2001, Faldende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i maj var 145.400 mod 149.400 i april, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til et fald i arbejdsløshedsprocenten på 0, ..., Periode: Maj 2001,  , 12.6.2001, Arbejdsløsheden stort set uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i april var 151.000 mod 151.200 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. ..., Periode: April 2001,  , 3.5.2001, Ledighedsprocenten uændret, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i marts var 151.300 mod 151.200 (revideret) i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en arbejdsløshedsprocen ..., Periode: Marts 2001,  , 29.3.2001, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i februar var 151.100 mod 148.900 (revideret) i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed har der været tale om en ledig ..., Periode: Februar 2001,  , 8.3.2001, Fortsat fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i januar var 147.800 mod 149.500 (revideret) i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Hermed er der tale om et fald på 0,1 ..., Periode: Januar 2001,  , 25.1.2001, Fald i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i december var 149.700 (eller 5,4 pct.) mod 152.600 (eller 5,5 pct.) (revideret) i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. ..., Periode: December 2000,  , 8.1.2001, Lille stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i november var 154.900 mod 154.100 (revideret) i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en stigning på 0,1 ..., Periode: November 2000,  , 7.12.2000, Uændret arbejdsløshedsprocent, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i oktober er opgjort til 153.700 mod 152.500 (revideret) i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer for begge må ..., Periode: Oktober 2000,  , 26.10.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede ledighed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i september er opgjort til 152.000 mod 149.800 (revideret) i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til en sti ..., Periode: September 2000,  , 28.9.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i august var 146.000 mod 148.800 (revideret) i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Dette svarer til et fald på 0,1 pro-cent ..., Periode: August 2000,  , 7.9.2000, Mindre stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse i juli 2000 er opgjort til 151.000 mod 150.300 (reviderede tal) i juni 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,4 pct. af a ..., Periode: Juli 2000,  , 3.8.2000, Stigning i den sæsonkorrigerede arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for juni 2000 er opgjort til 150.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 148.400 eller 5,3 pct. (reviderede tal) for maj, når der ko ..., Periode: Juni 2000,  , 29.6.2000, Mindre stigning i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for maj 2000 er opgjort til 146.700 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 146.000 eller 5,2 pct. (reviderede tal) for april, når der k ..., Periode: Maj 2000,  , 13.6.2000, Arbejdsløsheden falder igen, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for april 2000 er opgjort til 144.400 eller 5,2 pct. af arbejdsstyrken mod 146.900 (revideret tal) eller 5,3 pct. for marts, når der ..., Periode: April 2000,  , 3.5.2000, Fortsat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for marts 2000 er opgjort til 147.800 mod 148.400 (revideret) i februar 2000. Det svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,3 pct. af ..., Periode: Marts 2000,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=16

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 221 - 240 af 337, 29.5.2008, Ledigheden faldt til under 50.000 fuldtidspersoner, Den sæsonkorrigerede ledighed er igen faldet set i forhold til den foregående måned. Ledigheden faldt fra marts til april med 3.300 fuldtidspersoner. Det betyder, at ledi ..., Periode: April 2008,  , 2.5.2008, Ledigheden kom under 2 pct. i marts, Fra februar til marts faldt ledigheden med 2.900 fuldtidspersoner, når der korrigeres for sæsonudsving. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 52.900 fuldtidspersoner, h ..., Periode: Marts 2008,  , 1.4.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra januar til februar faldt ledigheden med 3.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 55.400 fuldtidspe ..., Periode: Februar 2008,  , 28.2.2008, Ledigheden falder fortsat, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 57.800 fuldtidsp ..., Periode: Januar 2008,  , 24.1.2008, Ledigheden faldt til 2,7 pct., Fra november til december faldt ledigheden med 3.100, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 74.900 fuldtid ..., Periode: December 2007,  , 3.1.2008, Atter fald i ledigheden, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 78.400 fuldtids ..., Periode: November 2007,  , 29.11.2007, Ledigheden falder til 3 pct., Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 81.700 fuldtid ..., Periode: Oktober 2007,  , 1.11.2007, Ledigheden falder, Fra august til september faldt ledigheden med 4.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 86.000 fuldtids ..., Periode: September 2007,  , 27.9.2007, Ledigheden er stort set uændret, Fra juli til august steg ledigheden med 500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu ligger på 91.100 fuldtidspersoner ..., Periode: August 2007,  , 30.8.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra juni til juli faldt ledigheden med 6.200, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 90.500 fuldtidsperson ..., Periode: Juli 2007,  , 26.7.2007, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt ledigheden med 2.000, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 97.400 fuldtidspersone ..., Periode: Juni 2007,  , 28.6.2007, Ledigheden er nu under 100.000, Fra april til maj 2007 faldt ledigheden med 2.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Det betyder, at ledigheden nu er nede på 99.600 fuldtidsp ..., Periode: Maj 2007,  , 1.6.2007, Ledigheden falder igen, Fra marts til april 2007 faldt ledigheden med 3.900, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 102.100 fuldtidspersoner, hvilket svar ..., Periode: April 2007,  , 26.4.2007, Stort set uændret ledighed, Fra februar til marts 2007 faldt ledigheden med 600, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.600 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Marts 2007,  , 29.3.2007, Stort set uændret ledighed, Fra januar til februar 2007 steg ledigheden med 300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu 106.900 fuldtidspersoner, hvilket fort ..., Periode: Februar 2007, Rettet: 11. april 2007 kl. 15:56,  , 8.3.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra december 2006 til januar 2007 faldt ledigheden med 2.500, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 105.300 fuldtidsperso ..., Periode: Januar 2007,  , 25.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra november til december faldt ledigheden med 2.300, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 107.300 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: December 2006,  , 4.1.2007, Fortsat faldende ledighed, Fra oktober til november faldt ledigheden med 3.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 109.400 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: November 2006,  , 7.12.2006, Ledigheden falder fortsat, Fra september til oktober faldt ledigheden med 3.400, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 113.600 fuldtidspersoner, sva ..., Periode: Oktober 2006,  , 26.10.2006, Ledigheden falder igen, Fra august til september faldt ledigheden med 4.800, korrigeret for sæsonudsving og omregnet til fuldtidspersoner. Ledigheden er nu nede på 117.100 fuldtidspersoner, svar ..., Periode: September 2006,  , Forrige, 1, ..., 11, 12, 13, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=12

To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

Bag tallene

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden.          , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk,  , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk,  , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk,  , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk,  , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 321 - 337 af 337, 30.3.2000, Fortsat moderat fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for februar 2000 er opgjort til 148.000 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 149.000 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i j ..., Periode: Februar 2000,  , 9.3.2000, Mindre fald i antallet af arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for januar 2000 er opgjort til 148.800 eller 5,3 pct. af arbejdsstyrken mod 150.200 (revideret) eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken i de ..., Periode: Januar 2000,  , 27.1.2000, Ingen ændring i arbejdsløshedsprocenten, Det gennemsnitlige antal arbejdsløse for december 1999 er opgjort til 150.100 mod 150.900 for november 1999, hvilket svarer til 5,4 pct. af arbejdsstyrken for begge måned ..., Periode: December 1999,  , 10.1.2000, Fortsat fald i ledigheden, Det gennemsnitlige antal registrerede ledige for november 1999 er opgjort til 151.000 eller 5,4 pct. af arbejdsstyrken mod 152.500 eller 5,5 pct. for måneden før, når der ..., Periode: November 1999,  , 9.12.1999, Arbejdsløsheden (md.) oktober 1999, Periode: Oktober 1999,  , 28.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) september 1999, Periode: September 1999,  , 7.10.1999, Arbejdsløsheden (md.) august 1999, Periode: August 1999,  , 25.8.1999, Arbejdsløsheden (md.) juli 1999, Periode: Juli 1999,  , 29.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) juni 1999, Periode: Juni 1999,  , 8.7.1999, Arbejdsløsheden (md.) maj 1999, Periode: Maj 1999,  , 27.5.1999, Arbejdsløsheden (md.) april 1999, Periode: April 1999,  , 29.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) marts 1999, Periode: Marts 1999,  , 8.4.1999, Arbejdsløsheden (md.) februar 1999, Periode: Februar 1999,  , 11.3.1999, Arbejdsløsheden (md.) januar 1999, Periode: Januar 1999,  , 28.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) december 1998, Periode: December 1998,  , 11.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1998, Periode: November 1998,  , 10.1.1999, Arbejdsløsheden (md.) november 1999, Periode: November 1999,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=17

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 61 - 80 af 337, 30.9.2021, Ledigheden er faldet til laveste niveau i 12 år, Fra juli til august faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.600 til 101.300, svarende til en ledighedsprocent på 3,6 pct., Periode: August 2021,  , 31.8.2021, Lille fald i ledigheden i juli, Fra juni til juli faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 500 til 108.600, svarende til en uændret ledighedsprocent på 3,8 pct. De 108.600 er det laveste niveau siden feb ..., Periode: Juli 2021,  , 30.7.2021, Ledigheden falder fortsat, Fra maj til juni faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 5.300 til 108.600, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 pct. og et fald på 0,2 procentpoint. Ledigheden er på ..., Periode: Juni 2021,  , 30.6.2021, Største fald i ledigheden på en enkelt måned, Fra april til maj faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 13.900 til 115.300, svarende til en ledighedsprocent på 4,0 pct. Det er det største månedlige fald i ledigheden ..., Periode: Maj 2021,  , 31.5.2021, Ledigheden stort set uændret seks måneder i træk, Siden oktober 2020 har ledigheden stort set været uændret, når der tages højde for sæsonudsving og omregnes til fuldtidspersoner. Fra oktober 2020 til og med marts 2021 f ..., Periode: April 2021,  , 29.4.2021, Ledigheden falder igen, Efter to måneder med stigende ledighed i januar og februar faldt ledigheden igen fra februar til marts. Fra februar til marts faldt den sæsonkorrigerede ledighed med 1.80 ..., Periode: Marts 2021,  , 31.3.2021, Stigende ledighed for anden måned i træk, Fra januar til februar steg ledigheden med 3.800 til 131.700, svarende til 4,6 pct., Periode: Februar 2021,  , 4.3.2021, Ledigheden steg for første gang i otte måneder, Fra december til januar steg ledigheden med 1.300 til 126.700. Det er første måned med stigende ledighed siden maj. Stigningen skyldes flere ikke-aktiverede ledige, både ..., Periode: Januar 2021,  , 29.1.2021, Fortsat faldende bruttoledighed i december, Fra november til december faldt bruttoledigheden med 2.000 til 125.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Det er syve ..., Periode: December 2020,  , 8.1.2021, Ledigheden faldende et halvt år i træk, Fra oktober til november faldt bruttoledigheden med 3.200 til 127.700. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,5 pct. af arbejdsstyrken. Det er sjett ..., Periode: November 2020,  , 30.11.2020, Bruttoledigheden faldt i oktober for femte måned i træk, Fra september til oktober faldt bruttoledigheden med 3.600 til 131.200. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 4,6 pct. af arbejdsstyrken. Det er femt ..., Periode: Oktober 2020,  , 30.10.2020, Lille fald i bruttoledigheden i september, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2020,  , 30.9.2020, Bruttoledigheden atter under 5 pct. i august, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 9.700 til 137.800. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,3 procentpoint til 4,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: August 2020,  , 31.8.2020, Bruttoledigheden falder igen fra juni til juli, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 5.500 til 148.100. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,2 procentpoint til 5,2 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2020,  , 30.7.2020, Bruttoledigheden faldt lidt fra maj til juni, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 4.100 til 154.600. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 5,5 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juni 2020,  , 30.6.2020, Bruttoledigheden stiger for tredje måned i træk, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 6.200 fra april ..., Periode: Maj 2020,  , 29.5.2020, Bruttoledigheden steget til det højeste niveau i 7 år, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med yderligere 35.500 fra mart ..., Periode: April 2020,  , 30.4.2020, Stor stigning i bruttoledigheden i marts, Som konsekvens af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse') steg bruttoledigheden med 13.400 fra februar til mar ..., Periode: Marts 2020,  , 31.3.2020, Uændret bruttoledighed fra januar til februar, Fra januar til februar var bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i februar. Dermed lå ledighedsprocenten fortsat på ..., Periode: Februar 2020,  , 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=4

Tredobling i produktionen af danske druer til vin på 6 år

Den danske druedyrkning og vinproduktion er vokset støt, omend den stadig er meget lille sammenlignet med traditionelle vinproducerende landes produktion. Siden 2016 er produktionen af druer tredoblet, og firmaernes salg af fremstillet vin er steget 62 pct., 5. juli 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Kraftig rødvin fra Italien eller sprudlende Champagne fra Frankrig. Udvalget i vinafdelingerne er stort, og de senere år er det også blevet nemmere at finde vin fra danske vingårde. Om end den danske vinproduktion stadig er lille sammenlignet med de store vinlandes, er produktionen af druer herhjemme nemlig stigende. , ”Danske vindruer vil typisk blive produceret til vinproduktion, da de er for sure til at spise. Vi har i løbet af de seneste år set en markant stigning i både produktionen, antal bedrifter og arealet med druer. Fra 2016 til 2022 er produktionen mere end tredoblet til 349 tons druer i 2022,” siger Karsten Larsen, statistikansvarlig i Danmarks Statistik., Produktionen af druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, Siden 2016 er antallet af bedrifter med druer i Danmark steget fra 71 til 146, og det samlede areal er steget fra 75 hektar til 173 hektar. De danske druer udgør dog stadig en lille del af de danske marker. Arealet svarer til arealet med jordbær i Region Midtjylland. I en klassisk fodboldsammenligning svarer det til et areal på 105 fodboldbaner i 2016 og 242 baner i 2022., Det er især øst for Storebælt, vi finder vinmarkerne. Det er også her, andelen er steget mest siden 2016, hvor markerne i denne del af landet udgjorde 45,5 pct. af de danske vinmarker. I 2022 var den sjællandske og bornholmske andel af landets vinmarker steget til 56,3 pct., Danmark har siden år 2000 været anerkendt af EU som et vinland, der må sælge nationalt produceret vin kommercielt, ifølge blandt andet Foreningen Dansk Vin. I 2020 var der 3,2 mio. hektar vinmarker i EU, hvilket svarer til hele Jylland og Fyns areal tilsammen, så de danske vinmarker udgør i den sammenhæng kun en meget lille andel., Dyrket areal med druer i Danmark, 2016, 2019 og 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af Landbrugs- og gartneritællingen, En lille branche med vokseværk, I statistikken Firmaernes køb og salg kan man se, at salget ved fremstilling af vin er steget siden 2016. Fra 13 mio. kr. i 2016 til 34 mio. kr. i 2023. Det indenlandske salg var 32 mio. kr., så eksporten har altså været på 2 mio. kr. i 2023, hvilket er dobbelt så meget som i 2016, hvor den var på 1 mio. kr., Til sammenligning fylder salget af dansk cider og anden frugtvin med 129 mio. kr. noget mere end den klassiske druevin. Heraf bliver ca. to tredjedele eksporteret. Som andel af firmaernes samlede salg udgør fremstilling af vin i Danmark dog en meget lille andel., Den årlige lønsum til ansatte på vingårdene er fordoblet fra 5 mio. kr. i 2016 til 10 mio. kr. i 2022. Der var i 2022 i alt 47 beskæftigede i fremstillingen af vin af druer og ni i dyrkningen af druer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-05-dansk-vinproduktion

Bag tallene

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene

Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

Med kun en enkelt udtagelse lå alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 22. december 2020 kl. 7:30 , Af , Presse, Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,4 mio. Kw energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Ud fra det såkaldte Vindmøllestamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. , Vindmøllestamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. , Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på mere end 25 Kw. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. Kw Danmarks absolut største kapacitet. , Det er næsten 75 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. Kw har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Forskellen er mere markant når der ses på kommuneniveau, idet halvdelen af den samlede danske kapacitet er samlet på 12 kommuner”. , Havvindmøller, Ultimo 2019 stod landets 558 havvindmøller for omtrent 25 procent af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet: , Land- og havvindmøller, Produktionskapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde Kw energi i timen vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt.,  , Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i Kw/time. Ultimo 2019 , Anm: Kapaciteten af landvindmøller placeret i de danske kommuner er opgjort for landvindmøller med en kapacitet  på mere end 25 Kw., Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. , Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune er både den kommune, hvor der er placeret flest landvindmøller, og hvor der er størst kapacitet til produktion af energi med disse. , Sammenhængen mellem kapacitet og antal landvindmøller stopper dog allerede på andenpladsen over antal møller. I Tønder er der placeret det næststørste antal landvindmøller (blot syv færre end i Ringkøbing-Skjern). Kapaciteten i Tønder er dog landets fjerdestørste og ligger 100.000 Kw under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene”.    , ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har mere end 100 færre landvindmøller i regionen,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2019, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet på mere end 25 Kw., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kw er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på olo@dst.dk eller 39173863.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-22-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest

Bag tallene

Danmark på to hjul

Landevejscykling er en populær idrætsaktivitet i Danmark, hvor den gennemsnitlige husstand desuden bruger flere penge på cykler end for fem år siden. Dog har antallet af medlemmer i foreningslivet inden for cykling været faldende de seneste år. , 27. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Om få dage lyder startskuddet til Tour de France i København, hvor nogle af de bedste cykelryttere i verden indtager de danske veje. De tre danske etaper finder sted i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark og ender i Sønderborg søndag den 3. juli.  , Danmark bliver ofte forbundet med at være en cykelnation, og det er langt fra et særsyn at se cykler på de danske landeveje eller i bybilledet., ”Inden for motions- og sportsvaner viser de seneste tal fra 2020, at flere dyrker motion ved at træde i pedalerne på de danske landeveje,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , En stikprøveundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 13 pct. i 2020 dyrkede landevejscykling som aktivitet. Fordelt på køn svarede dette til, at 17 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder dyrkede landevejscykling i 2020. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRVAN1A, Stikprøvestørrelser 2016: 3.914 2020: 6.917., Stikprøveundersøgelsen ’Elektronik i hjemmet’ viser, at 13 pct. af de danske familier i år er i besiddelse af en el-cykel, og forbrugsundersøgelsen viser desuden, at en husstand i gennemsnit brugte 1.312 kr. på cykler i 2020 mod 1.045 kr. i 2015 i faste priser., Flest medlemmer inden for cykling i Sydjylland, Hvis man virkelig holder af at træde i pedalerne, kan man melde sig ind i en cykelforening. Tal fra Det Centrale Foreningsregister viser, at idrætsorganisationer sidste år på landsplan havde 50.645 medlemmer inden for aktiviteten cykling, hvor mænd udgjorde 39.767 medlemmer og kvinder 10.878. På tværs af begge køn dominerede antallet af medlemskaber inden for cykling i Sydjylland med 7.776 medlemmer i 2021. Dernæst følger Østjylland med 7.253 medlemmer og København med 6.589 medlemmer. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/IDRAKT01, I 2017 lød medlemstallet i hele landet på 55.876 medlemmer mod 51.512 i 2020 og 50.645 i 2021. Cykling inden for foreningslivet vedrører også indendørs cykeldiscipliner, hvorfor COVID-19 kan have haft indflydelse på medlemstallene i sidstnævnte periode., ”Medlemstallene i landets cykelforeninger har været gradvist faldende siden 2017, men udviklingen de seneste år kan nok også ses i lyset af COVID-19, hvor meget indendørssport har været berørt af nedlukningerne. Et faldende antal medlemskaber skyldes ikke nødvendigvis, at cykling er blevet mindre populært som sport. Det kan også være et tegn på, at folk praktiserer cykling på egen hånd eller i andre organiserede sammenhænge,” siger Søren Østerballe, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Dog har der været fremgang i medlemstallene i nogle landsdele fra 2020 til 2021 - f.eks. Nordjylland, Vestjylland og Østsjælland., Flest mænd kommer til skade på cykel, Desværre er der cyklister, som hvert år kommer til skade i trafikken. I 2018 indberettede politi, sygehusenes akutmodtagelser og sygehuse 16.441 personskader i færdselsuheld med cykel (inkl. el-cykler) som transportmiddel, hvoraf 56 pct. var mænd og 44 pct. kvinder., Ni internationale medaljer sidste år, På medaljefronten er Danmark også med. I 2021 høstede Danmark ni internationale medaljer i cykeldiscipliner ved hhv. verdensmesterskaberne, europamesterskaberne og de olympiske Lege i Tokyo, hvoraf tre var guld, fire sølv og to bronze. Medaljer i cykling er registreret under Danmarks Cykle Union, som blandt andet dækker disciplinerne landevej, banecykling, Parløb mv. , Hvis du har spørgsmål i forbindelse med denne artikel, så kan du kontakte fuldmægtig Søren Østerballe på telefon 2342 3297 eller , srb@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-06-27-Danmark-paa-to-hjul

Bag tallene